Man kan ikke både blæse i klimahornet og have Nordsøolie i munden

Kritikerne af en bøfafgift har ikke accepteret, at klimakrisen ændrer alt, skriver Alternativets klimaordfører Rasmus Nordqvist i et svar til sin socialdemokratiske kollega Jens Joel
Køer slippes løs på græs ved det økologiske landbrug Møllergården i Kirke Hyllinge.

Køer slippes løs på græs ved det økologiske landbrug Møllergården i Kirke Hyllinge.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Debat
25. juli 2018

Socialdemokratiets Jens Joel kritiserer Alternativet for at ville lægge klimaafgifter på oksekød i en kronik her i avisen den 20. juli.

Han forsøger at give læserne et indtryk af, at vi i Alternativet vil lægge alt ansvaret for den grønne omstilling over på den individuelle forbruger og undtage politikerne ansvaret for de store strukturelle omstillinger. Intet kunne være mere forkert.

Faktum er, at vi har en endog meget ambitiøs klimapolitik – også på det strukturelle plan.

Vi vil elektrificere hele vores transportsystem, bygge, hvad der svarer til én stor havvindmøllepark om året frem til 2030, energieffektivisere byggeri med 40 procent og omlægge hele landbruget til 100 procent økologi – samtidig med at vi udvikler økologimærket til at indeholde stærkere klimakrav. Alt sammen inden 2035, hvor vi vil have Danmark til at være et fossilfrit land, som forhåbentlig kan inspirere og hjælpe andre lande til samme udvikling.

Når vi så samtidig stiller forslag om klimaafgifter på de allerstørste klimasyndere som eksempelvis oksekød og flyrejser, er det, fordi klimakrisen kalder på, at vi mennesker fuldstændig ændrer levevis på alle planer: Vi skal transportere os anderledes, forbruge anderledes, spise anderledes.

Det er afgørende, hvis vi skal leve op til den historiske Parisaftale og gøre, hvad vi kan for at bidrage til at holde den globale temperaturstigning under 1,5 og allerhøjst 2 grader – og det skal vi. Klimaeksperterne fortæller os desperat, at det er sidste udkald nu. Vi har kun få år til at gøre, hvad der skal til for at undgå et reelt klimakollaps.

Derfor, Jens Joel, er det ikke længere muligt at sige:

»Vi vil have begge dele. Vi vil både gøre noget for klimaet og fortsætte, som vi plejer«.

Man kan ikke både blæse i klimahornet og have Nordsøolie i munden.

Vi skal som politikere i en tid, hvor klimakrisen bør være absolut topprioritet, tage ansvaret på os for at gennemføre en seriøs grøn omstilling på alle niveauer af samfundet – både lokalt, nationalt og internationalt.

Alt andet er ikke bare uambitiøst, men dybt uansvarligt.

Rasmus Nordqvist, klimaordfører for Alternativet

Om at spise dyr

Stadig flere lever helt eller delvist vegetarisk. Men hvorfor? Er det et identitetsprojekt eller løsningen på klimakrisen? Har den politiske forbruger overhovedet magt? Og hvad med kødspørgsmålets sociale slagside? Det undersøger Information gennem en serie af kronikker og dagbogsnotater fra en måned på vegetarisk diæt.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Per Langholz

Hvorfor er det grønne venstrefløjens projekt? Det er mange år siden det grønne er blevet industrialiseret og kapitaliseret, f.eks vindmølleindustri, solceller, økologi og elbiler. Der er ikke længere brug for proaktive aktivister, til at vække befolkningen, og fortælle befolkningen at CO2 udledning mm er skadelig, det er almen viden. De borgerlige har også set det ekstreme vejr, som f.eks. denne sommer også skader dem selv og især lige nu landbrugs industrien. Venstrefløjens grønne projekt er blevet en feel good bevægelse for venstrefløjen, som bruges til aflad, for ikke at sikre at underklassen mod at blive fattigere og fattigere. Gang på gang giver venstrefløjen køb på egentlige venstrefløjs som f.eks. grønne afgifter der rammer de laveste indkomster hårdest, men det ser jo grønt ud, og så er det godt!
Giv det grønne projekt til de borgerlig (herunder sd). Både de konservative og Venstre forsøger at profilere sig som grønne, så hvis de for alvor får dagsorden for det grønne projekt, kan det også være, de borgerlige begynder at tage det alvorligt. Lad os få venstrefløjen tilbage på sporet der kæmper for en mere fair fordeling af samfundets goder og f.eks. formulere en bæredygtig flygtning/migrant politik, hvor de lande hvor migranterne kommer fra, får fair handelsbetingelser og ikke stødt mod massive toldmure, så de ikke kan handle med os.

Karsten Aaen, David Zennaro, Trond Meiring og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Arne Thomsen

"Vi skal som politikere i en tid, hvor klimakrisen bør være absolut topprioritet, tage ansvaret på os for at gennemføre en seriøs grøn omstilling på alle niveauer af samfundet – både lokalt, nationalt og internationalt."
Hvor meget, det haster, er jeg ikke helt klar over, men mon ikke det er sandt, at vi er i allersidste øjeblik, men endnu ikke rigtig har indset det?

Derfor stop CO2-udledning fra kraft værker nu!
Moderne atomkraft er sikker, CO2-fri, billig - og efterlader kun lidt affald - som vi vel at mærke kan håndtere - i modsætning til CO2, som jo er helt ude af kontrol.
https://www.docma.nu/da/blog/atomkraft-bliver-idiotsikker

Arne Albatros Olsen

Jeg undrer mig over at klokkerne ikke forlængst har ringet højlydt i regeringens såkaldte disruptionsråd, fordi abrupte klimaforandringer i princippet kan lægge det samfund som vi kender helt øde.Men det tror jeg vist ikke helt er gået op for dem eller osse stikker de alle hovederne i sandet og nægter at se virkeligheden i øjnene.

Men de stigende folkelige pres skal nok få dem på banen.

Spørgsmålet er bare om det er tids nok.

For år tilbage snakkede man om at co2 indholdet ikke måtte overstige 400 ppm.
Men lige lige er den grænse forlængst passeret. Det sidste tal jeg så, som nok allerede er forældet er 411 ppm, og så har man ikke medregnet at de store mægder metan gas udslip fra Arktis, Sibirien , Alaska, og det nordlige Canada.

Og hver gang forskerne endelig har fået udarbejdet en rapport på baggrund af målinger , som er et halv eller et helt år gamle, har tiden og udviklingen forlængst løbet fra konklutionerne i de færdige rapporter.

Politikerne, erhvervslivet og de førende medierne har i årevis holdt befolkningern for nar.

Gad vide hvor længe de vil blive ved med det ?

Karsten Aaen, Steen K Petersen, Søren Fosberg og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Søren Fosberg

@Per, du skriver: "Gang på gang giver venstrefløjen køb på egentlige venstrefløjs som f.eks. grønne afgifter der rammer de laveste indkomster hårdest, men det ser jo grønt ud, og så er det godt!

Der er jo også det Joel påstår, at grønne afgifter rammer de svageste hårdest - men det passer ikke. Det handler om hvad afgifterne bruges til. Alle afgifter føres tilbage til samfundet på den ene eller anden måde og det er intet der forhindrer at forureningsafgifter bruges til at lette leveomkostningerne for de laveste indkomster.

Det er en politisk beslutning . Og forurening og klimaændringer rammer altid de svageste hårdest - skønt de forurener mindst.

Bo Stefan Nielsen, Steen K Petersen, Mogens Holme og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Per Langholz

@Søren Danskerne er i absolut topklasse blandt dem der er hårdest skattetryk, og det er vi fordi vi har de højest afgifter, og her er den ekstreme høje moms den største andel. Vores såkaldte fælleskasse er i høj grad en slags forsikringskasse for hele samfundet, og kun i mindre grad en omfordelingskasse. Denne usolidariske omfordeling af afgifter fra de lavest indkomster til samfunds kassen har stået på i mange år, og i høj grad udviklet af det store borgerlige centrum-højre parti (SD). Det danske skattesystem er samlet set meget usolidarisk pga ekstreme afgifter, og topskatten en meget lille del af det samlede skatte- og afgifts tryk, og topskatten giver mange dansker en feel-good fornemmelse af, at de brede skuldre bære mest.

Jesper Frimann Ljungberg

Vi er jo nået dertil, hvor politiske kompromiser,afgifter og langsigtede lala planer slet slet ikke er nok.

Vi er ved, at være der hvor det drejer sig om, at få udført nogle ‘nærmest tis i bukserne’ tiltag ASAP, og så give klima ministeriet et finansministeriet agtigt magtbeføjelser.

// Jesper

Claus Poulsen

Alternativets Rasmus Nordqvist kritiserer med rette Socialdemokratiets Jens Joel.
Men midt i det hel kommer en argumentation for hvorfor Alternativet skulle være bedre. Men RN vedtilsyneladende intet om økologi, samtidig med at han skriver at DK skal være 100% økologisk.
Hvad med det faktum at det kræver dobbelt PLADS at dyrke økologisk? At det udleder 2-3 gange så meget CO2? Faktum: det er aldrig bevist at det er sundere at spise økologisk.
Det er så meget feel-good signalpolitik at jeg lige fik lidt kvalme lige før.

Alternativets fokusering på kød, fjerner opmærksomheden fra den virkelige CO2 synder - transport med fossilt brændstof. Og ville det så hjælpe CO2 regnskabet hvis vi spiste mindre kød? Ikke det mindste. Debattøren ved tydeligvis ikke en pind om biologisk økologi (det har intet med landbrug at gøre): Stof og energiregnskabet i naturen. Kloden har en primærproduktion som binder CO2 og laver biologiske materiale. Det meste af denne primærproduktion vil blive nedbrudt igen - spist - og igen frigøre CO2 - karrusellen kører videre, med eller uden vores hjælp (Passer ikke helt, primærproduktionen på dyrket jord er lavere en vild jord). Der bliver ikke tilført mere CO2 til atmosfæren fordi vi spiser kød. Vores kødforbrug giver en lang række andre problemer, ikke mindst arealforbruget, men ikke et CO2 problem.

Alternativets fokusering på kød, fjerner opmærksomheden fra den virkelige CO2 synder - transport med fossilt brændstof. Og ville det så hjælpe CO2 regnskabet hvis vi spiste mindre kød? Ikke det mindste. Debattøren ved tydeligvis ikke en pind om biologisk økologi (det har intet med landbrug at gøre): Stof og energiregnskabet i naturen. Kloden har en primærproduktion som binder CO2 og laver biologiske materiale. Det meste af denne primærproduktion vil blive nedbrudt igen - spist - og igen frigøre CO2 - karrusellen kører videre, med eller uden vores hjælp (Passer ikke helt, primærproduktionen på dyrket jord er lavere en vild jord). Der bliver ikke tilført mere CO2 til atmosfæren fordi vi spiser kød. Vores kødforbrug giver en lang række andre problemer, ikke mindst arealforbruget, men ikke et CO2 problem.