Kronik

Vi kan forbruge os til en bedre verden

Pengepungen er vores stærkeste våben i kampen for en mere retfærdig verden. Vi bliver nødt til at sende et klart signal om, at vi ikke vil købe varer, der er blevet til ved at underbetale arbejdere eller forurene miljøet. Det virker, hvis bare vi er nok
Ved at spise plantebaseret har dagens kronikør fundet ud af, hvor enkelt det er at undgå at støtte miljøsvineri og pengegriske firmaer.

Ved at spise plantebaseret har dagens kronikør fundet ud af, hvor enkelt det er at undgå at støtte miljøsvineri og pengegriske firmaer.

Sigrid Nygaard

30. juli 2018

Vi mennesker har en idé om, at vores valg er vores helt egne. At de ikke kommer andre ved. Og hvis der er noget, der virkelig kan bringe folks sind i kog, er det, når man konfronterer dem med konsekvenserne af deres valg og den kendsgerning, at de kunne have valgt bedre.

Andre mennesker skal ikke blande sig i, om jeg køber alt det tøj, jeg ønsker mig. Uanset om jeg ved, at det er syet af børn i Østen. Eller hvis jeg forsyner mig med ukrudtsmidlet Roundup vel vidende, at det dræber bierne og forgifter grundvandet. Eller spiser oksekød, der er dårligt for klimaet. Det er ikke en sag for andre end mig selv. Sådan ser langt de fleste mennesker i hvert fald på det.

Som et frit menneske i et frit land er det nemlig min ret at købe lige præcis det, jeg begærer, i de mængder, jeg har lyst til. Så længe jeg betaler skat og dermed yder et økonomisk bidrag til samfundet.

Altså kan jeg placere mit individuelle, moralske ansvar hos den regering, jeg nu engang har været med til at stemme ind i Folketinget, og så lade dem lovgive om, hvad jeg kan købe, i hvilke mængder og til hvilken pris.

Men det vil jeg ikke. Ikke uden at brokke mig i hvert fald. For der må simpelthen være grænser for, hvor meget dem i regeringen skal bestemme – særligt når nu der er videnskabelig konsensus om, at det er på sin plads, eller ligefrem nødvendigt, at vi begrænser os.

Sandheden er bare, at hvis man virkelig mener, at ens valg kun er ens eget og ikke kommer andre ved, så har man gevaldige skyklapper på. Og man afholder sig fra at tage et medmenneskeligt og ret så vigtigt ansvar.

Vi er nemlig alle gæster her på jorden. Desværre opfører vi os kollektivt som røvere, pirater og vikinger. Vi invaderer og plyndrer, og bag os efterlader vi et spor af ofre, udpint jord og ødelæggelse.

Vi må indse, at det er et fælles ansvar at opføre os som respektfulde gæster i verden. Gæster, som ikke er kommet for at invadere vores vært og efterlade et kæmpemæssigt rod af forurening, sprøjtegifte, ufrugtbar jord og skrald, der ikke kan nedbrydes.

Du er dit forbrug

Den nemmeste og mest effektive måde, du kan tage ansvar på, er ved at blive bevidst forbruger. Hele vores samfund er bygget op omkring handel og penge. Du har altså ikke en mere magtfuld stemme end den, der ligger i din pengepung. Det er med den i hånden, at vi skaber den fremtid, vi ønsker for os selv, vores nærmeste og vores efterkommere.

At bruge en smule tid på at sætte os ind i, hvilke varer der har størst negative konsekvenser for planeten og vores medmennesker, er det mindste vi kan gøre for hinanden. Hvis folk klart og tydeligt markerer gennem deres indkøb, at de ønsker en mere retfærdig, medfølende og renere verden, så kommer firmaerne også til at levere varer, der passer til det ønske.

Hvis folk omvendt viser, at de absolut ligeglade med, hvilke materialer varen er lavet af, og hvordan den er blevet til, så får firmaerne et klart signal om, at de kan gøre lige, hvad der passer dem mod vores natur, dyrene og de mennesker, der arbejder under slavelignende forhold.

Og det er ikke noget, vi skal regne med, at lovgiverne i de enkelte lande vil gå ind og lovgive om.

Ved at blive plantegnasker har jeg selv fundet ud af, hvor mega enkelt det er at undgå at støtte miljøsvineri og pengegriske firmaer. Hvis bare man køber uforarbejdet og økologisk plantemad, der er produceret så lokalt som muligt, har man helt automatisk den mest miljøvenlige diæt. Samtidig har den diæt en beviselig forebyggende effekt mod de fleste store livsstilssygdomme, hvilket har en kæmpe indvirkning på samfundsøkonomien.

Alles valg

En af de vigtigste ting, vi kan give videre til vores børn, er, at vores individuelle valg også er vores alle sammens valg. Når den enkelte lukker øjnene for sit ansvar for den jord, han eller hun træder på, så påvirker det alle de mennesker, der træder på den samme jord.

Handler vi omvendt bevidst på baggrund af omtanke og medfølelse, har det en positiv effekt på os alle sammen.

Vi skal lære vores børn, at de vigtigste valg er dem, vi tager med vores pengepung. Vores indkøb fortæller en historie om os.

Ønsker vi firmaer, der sviner jorden til, eller ønsker vi firmaer, der tager ansvar? Ønsker vi firmaer, der udnytter folk og bruger dem som slaver, eller ønsker vi firmaer, der spreder retfærdighed og medfølelse?

Alle varer, vi køber, fortæller en historie. Spørgsmålet er, om vi virkelig kan stå inde for den historie.

Hvilken verden ønsker vi? Hvad du skriver på Facebook eller det kryds, du sætter i stemmeboksen, har slet ikke samme vægt som de valg, du tager, når du handler ind. Det er dér, vores reelle stemmer ligger.

Når al den magt ligger i vores pengepung, giver det sig selv, at det betyder noget for andre mennesker, hvordan vi bruger vores penge. Både for os selv og menneskene omkring os.

Derfor er det kun fair og i orden, at vi hele tiden – på hver vores måde – husker hinanden på at gøre, hvad vi hver især kan for at fremme fred, retfærdighed og medfølelse i vores indkøb.

Det kræver ikke mere end en hurtig søgning på nettet at finde oplysninger om moderne slaveri, miljøødelæggelser og dyremishandling. Nogle børn graver efter mineraler og guld. And fisker efter dine rejer eller høster din chokolade med kæmpe knive.

Plastik er et af de allerværste materialer. Vidste du, at der er mikroplastik i både polyester og nylon? Engangsvaskeklude, topmadrasser, madrasser, dyner og meget mere indeholder plastik. Det er overalt!

Men det er information om de problemer, plastik forårsager, også. Det samme gælder information om de store firmaers ødelæggelser. Det er for eksempel gået ud over regnskoven, der er hjem for både orangutanger og mennesker.

Jeg har lavet en hurtig guide i otte trin til, hvordan man forbruger bedre.

Hvad du kan begynde med at gøre:

  1. Stil krav til de firmaer og butikker, hvor du handler.
  2. Lær dig selv ikke at impulskøbe.
  3. Brug det, du har, til det ikke virker mere.
  4. Køb brugt, hver gang du kan.
  5. Læg mærke til og køb fairtrademærker, økomærker og den slags.
  6. Hold dig fra de store mastodontfirmaer som Nestlé.
  7. Undgå plastik, når du kan.
  8. Spis plantebaseret.

Og husk, du er ikke alene! Et menneske i sig selv gør ikke den store forskel. Men vi er rigtig mange. Vi er en del af en kæmpestor bevægelse af bevidste shoppere, og jo flere vi bliver, desto mere magt har vores individuelle pengepung. Allerede nu ser vi en ændring. Der er kommet mange, og der kommer mange flere bæredygtige alternativer til både plastik, kød og meget andet. Men der er brug for så mange som muligt, så det kan gå endnu hurtigere med at skabe en tryg og bedre fremtid – for alle.

Lisel Vad Olsson studerer teologi

Vi skal begynde at huske, at der var engang, hvor vi også havde det godt og kunne tage på skovtur med familien uden engangstallerkener og -bestik, hvor vi godt kunne tørre op efter juniors væltede mælkeglas, uden at bruge køkkenrulle. Huske, at der var engang, hvor vi fik frisk mælk, selv om den ikke kom i engangsemballage.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anker Nielsen
  • Kim Folke Knudsen
  • Britta Hansen
  • Søren Veje
  • Steen Bahnsen
  • Jens Winther
  • Ejvind Larsen
Anker Nielsen, Kim Folke Knudsen, Britta Hansen, Søren Veje, Steen Bahnsen, Jens Winther og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Jeg har indtrykket af, indlægget prædikes for de allerede omvendte på Informtion.

Kim Folke Knudsen, Per Langholz, Bo Carlsen, Torben Skov, Hans Larsen, Christoffer Averhoff, Flemming Berger, Michael Friis, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

”Brug det, du har, til det ikke virker mere.” ”Køb brugt, hver gang du kan.” Det er opskriften på økonomisk krise og arbejdsløshed. Og hvordan skal de arbejdsløse på dagpenge og kontanthjælp betale deres gæld? Danskernes private gæld i forhold til deres disponible indkomst ligger på omkring 280 procent – mod 120 procent i USA. Danmark er et af de lande i verden med den største private gæld i forhold til disponibel indkomst. Det er grunden til, at danske banker skaber hele 95 procent af alle penge i omløb – mod 88 procent i USA.

http://www.nationalbanken.dk/da/publikationer/tema/Sider/Husholdningerne...

Hvis danskerne skal reducere deres forbrug, skal vi øge vores eksport tilsvarende for at undgå en gældskrise. Dvs. vi skal flytte vores forbrug af plastik til udlandet.

Forrentet gæld medfører et krav om vækst, fordi gæld udgør et løfte om fremtidig stigning i produktivitet. Gæld belaster derfor natur og mennesker per automatik. Hvis man vil undlade at forbruge må man først overveje at undlade at betale sin gæld. Hvis vi individuelt undlader at betale vores gæld, kommer vi i fogedretten og RKI. Hvis vi kollektivt undlader at betale vores gæld, bryder den finansielle sektor sammen, og staten skal træde til for at dække underskuddet, eftersom bankerne så at sige fungerer med en permanent statskaution. Men en kollektiv gældsboykot kunne måske være starten på et helt nyt finansielt system, som gør det muligt for os at forbruge mindre uden at skabe krise?

Arne Albatros Olsen, Mikkel Kristensen, Morten Lind, Søren Roepstorff, Torben Skov, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Gustav Alexander, Markus Lund, Jakob Trägårdh, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Mads Tømming, Kim Houmøller, Philip B. Johnsen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
David Zennaro

Først og fremmest skal man vælge at være fattig, for det er de rige, som bruger langt mere CO2 end os andre. Husk det, når du bliver færdiguddannet og tjener en god løn.

Arne Albatros Olsen, Morten Lind, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Det føles godt, at man selv kan gøre noget for at modvirke de menneskeskabte klimaforandringer og beskytte miljøet mm.

Her er et eksempel på indoktrineringen alle er op imod.
Det er en bevist politisk afstandtagen til den samlede bedste forhåndenværende videnskablig evidens, resultatet af mangeårig dansk bred politisk indoktrinering til fordel for syndebuk politik, uden faktuel videnskablig sammenhæng med den virkelige årsag til folkevandring.

Den videnskablige forklaring på folkevandringen, er ikke den, som den danske politiske indoktrinering påpeger som årsagen, at menneskesmuglere tjener på hjælpen til de flygtende, der flygter til EU for flere penge til sig selv, den videnskablige evidens peger på, at svindende håb om en fremtid, hvor CO2 udledningerne fra afbrænding af kul, olie og gas har fjernet eksistensgrundlaget fra de flygtende, har resulteret i kamp om resurserne og leder til folkevandring.

Denne videnskablige faktuelle virkelighed påpeger, at de samlede genererede og fortsat idag stigende CO2 udledningerne, er direkte proportionalt med antallet af flygtninge til Europa.

Fattigdom betyde færre muligheder for at vælge, så det er nu, at der politisk skal skabes håb om en god tryk fremtid, på et lavere økonomisk blus her i Danmark, hvor vi nu selv er begyndt, at mindste eksistensgrundlaget, men EU og Danmark må så sandelig også investere stort i håb, hvor de flygtende flygter fra, hvor eksistensgrundlaget er mere eller mindre væk og afløst af kampen om de svindende resurser.

Det er vigtigt, at forstå hvordan verden regeres, hvis man vil ændre den og det ligne mere og mere, at det i dag, er den stærkes ret, det skader ikke at føle, at man selv gør en forskel, husk også at tænke på det i stemmeboksen til næste valg.

Morten Lind, Torben Skov, Ivan Breinholt Leth, Eva Schwanenflügel og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

Hold dig fra de store mastodontfirmaer som Nestlé.
Det kunne være rart hvis de blev mindre generte, altså dem som styrer markedet og politikere, eksempelvis, at varerdeklarationen viser hvilket firma det ejes af.
Det tog mig længere end 10 minutter, at finde ud af på google, at pelegrino ejes af nestle, en skam at de er så generte, dem som styrer hele butikken-:)

Steen K Petersen, Peter Beck-Lauritzen, Morten Lind, Torben Skov, Erik Tvendager, Henrik Rasmussen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Britta Hansen, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Det er overdrevet optimistisk, at verden kan reddes frivilligt af den moderne forbruger.
Der skal tvang til via lovgivning på det økonomiske område. Det vil billiggøre det gode, som vi vil ha`mere af, og fordyre det dårlige, som vi vil ha`mindre af.
Altså et målrettet skatte- og afgiftsprincip.

Lars Fahlgren, Margit Kjeldgaard, Morten Lind, Ivan Breinholt Leth, Sascha Olinsson, Christian Skoubye og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

ivan måske er økonomisk krise og arbejdsløshed ikke så ringe endda i et samfund som forbruger alt for meget, og hvor folk arbejder mere end godt er, at økonomien stagnerer eller ligefrem kollapser, for dem der har mest, ville set med mine øjne være et gode, og årsagen til ledighed kan jo også ses som det, at de som er i job arbejder alt for meget, arbejdsløshed kan uden problemer reduceres til ønsket niveau ved at arbejdstiden reguleres, og ved at tilbyde uddannelse til dem som mangler kvalifikationer, ideen om at vi kan/skal forbruge os til en bedre verden har været stendød i årtier, faktisk er økonomi som målestok for hvordan samfundet fungerer ubrugeligt og farligt,
men du kommer så ind på noget rigtigt, for gæld er virkelig skadeligt, for den enkeltes trivsel og for samfundet, for gælden har jo finansieret et overforbrug og dermed øget miljøbelastningen, man kunne så tro at man skruer ned for forbruget for at kunne betale gælden og regningerne, men det er vel kun de mest fattige som gør det,
alle andre øger deres indkomst, og de øger dermed deres forbrug yderligere selvom de betaler på gælden, og her kommer et andet kedeligt aspekt ved gæld til syne, for de rige betaler en rente som er ultralav nærmest under inflationen,
hvorimod de fattige typisk betaler mere end 10% og nogle gange meget mere, med andre ord gæld er i sig selv en væsentlig faktor for øget ulighed, selv en mindre gæld vil jo ende som en formue hvis tilbagebetalingen tager mange år, faktisk mener jeg at alle som har betalt overrenter har ret til at misligholde deres lån, når man har betalt det lånte + måske det dobbelte i renter men alligevel stadig har gæld burde man ophøre med at betale, udlånerne begrunder jo den høje rente med den manglende sikkerhed, så debitor har altså betalt for en forventet misligholdelse, og når det lånte beløb er betalt og udlåner har fået sine penge normalt forrentet, kan han vel ikke have noget til gode rent moralsk, gad egentlig vide hvad fogedretten mener i sådan en sag, jeg ved godt dette er en potentiel bombe under kviklån branchen, men jeg synes sådan set det er ok at straffe overdreven grådighed, og kviklån er jo en slags lovligt bondefangeri.

Steen K Petersen, Morten Lind, Henrik Rasmussen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Sørensen

En blanding af klassisk økonomisk fornuft, og den ny bølge af følelsesladet fornuft der skal forpligte den enkelte i overflodsverden til at redde verden. Jeg bliver efterhånden pænt irriteret af denne her bølge af prædikanter der simplificere de komplekse problemstillinger, og der er en sammenblanding af flere problemer hvor løsninger ofte er indbyrdes modstridende.

Men lad os tage de otte punkter:

Stil krav til de firmaer og butikker, hvor du handler.
Lær dig selv ikke at impulskøbe.
Brug det, du har, til det ikke virker mere.
Køb brugt, hver gang du kan.

Jeg kan ikke være mere enig. Det er helt alm. sund økonomisk fornuft, og er basis for enhver succesrig drifts- og privatøkonomi. Det er også opskriften på at undgå luksus- og gældsfælden.

Læg mærke til og køb fairtrademærker, økomærker og den slags.

Tjae. De fleste mærker er etableret af den store stygge industri er og generelt tvivlsomme. Hvis det er klima-samvittigheden der skal plejes, så har økologiske produkter generelt et højere klimaaftryk end konventionelle produkter.

Hold dig fra de store mastodontfirmaer som Nestlé.

Hvorfor? Er det en naturlov at "stort er lort - og småt er godt" som Knud Romer sagde det på Bornholm? Hvis nu de store mastodonter rent faktisk betaler skat, overholder miljølovgivningen, behandler deres ansatte efter reglerne etc. etc.? Er det defakto sådan, at en lille producent bare er bedre og behandler sine dyr/ansatte/miljøet/klimaet bedre? Det vil jeg godt stille mig tvivlende overfor!

Undgå plastik, når du kan.

Plastik er fantastisk materiale til helt utroligt mange ting. Ting som skribenten sikkert ikke vil undvære i sin dagligdag hvis man tænker over det. Plastik er først og fremmest et problem når det slipper ud i miljøet, og mikroplastisk har vist sig at være et kommende kæmpeproblem. Det skal der naturligvis handles på! Genbrug og effektiv affaldshåndtering, herunder moderne forbrændingsanlæg som vi har i Danmark er vejen frem. Langt langt hovedparten af verdens plastikforuering stammer fra lande, der IKKE kan eller vil håndtere affald. Men "undgå alt plastik" viser et kæmpe dilemma i de her bevægelser - et eksempel: Et af verdens helt store problemer er mangel på vandforsyning og spildevandshåndtering. De fleste steder i verden går langt hovedparten af drikkevandet til spilde inden det når frem til brugerne. Selv i Danmark siver store dele af drikkevandet ud af rørsystemerne inden de når forbrugerne, og derfor skiftes ledningsnettet i disse år ud med forskellige plastikrør systemer der holder tæt og klarer flere hundrede år i jord. Det går jeg ud fra er godt! Det samme med spildevand. Spildevandssystemer i plastik holder spildevandet der hvor det skal være. Derfor skifter vi også vores spildevandsrørføring ud fra beton til plastik, til stor gavn for miljøet. Det går jeg også ud fra er godt.

Spis plantebaseret.

Tjae - mennesket er fra naturens side "altæder" og kan overleve på både en ren kødbaseret diæet og ren plantebaseret diæt, men en kombination er ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt at foretrække. Der er en pointe ift. klimaaftryk, men også her er der dilemmaer. Mange af de råvarer der idag kan købes til plantespisere er produceret i "de varme lande" under forhold der ikke tåler dagens lys - ikke mindst miljømæssigt - en mandel kræver 4 liter vand at producere, og det er typisk kunstvanding. Et kg. avocadoer kræver 900 liter vand - typisk kunstvanding.. Hvis vi alle skifter kød ud med økologisk sojabønner, så kan vi vinke farvel til Amazonas. Appettiten på palmeolie har ødelagt Borneos unikke jungle. Økologisk soya produceret typisk ved, at der ryddes noget regnskov - så kan der dyrkes økologisk i nogle år, og så er det slut.

Dilemmaer er der nok af, og de bliver ikke nemmere når alle verdens problemer skal løses ved dit daglige forbrug. Vi blander klima, vandmiljø, plastikforurening, arbejdsforhold, børnearbejde, mangel på moral i Big Corporate, ulighed etc. sammen i en stor pærevælling - og skribenten forlanger så at vi hver især skal fixe det i vores daglige indkøbskurv. Det skaber desværre bare mere forvirring, begrebssammenblanding, selvbestaltede profeter og indbyrdes modstridende forslag til løsninger - og i sidste ende apati ved den enkelte.

Arne Albatros Olsen, David Zennaro, Flemming Berger, Christian Skoubye, Bjarne Bisgaard Jensen, Søren Veje, Gustav Alexander, Hans Christian Asmussen, Leo Nygaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Gud fri og bevare os alle sytten

Er der da ingen grænser for vort gamle dagblads villighed til at viderekolportere skjult reklame for privatpraktiserende semi-religiøse healeres tilbud om helbredelse af alt fra fodsvamp og hæmorroider til skæl i håret v.hj.a. af magnetiske strygninger til læsere med 'ondt i livet' ved tanken om det stakkels uskyldige danske malkekvægs lidelser på grund af ikke-veganernes manglende viden om samme?

Eva Schwanenflügel, David Joelsen, Bo Carlsen, Arne Albatros Olsen, Torben Skov, Hans Larsen og Jes Kiil anbefalede denne kommentar
Robert Kroll

Lidt søgning på nettet viser, at en dansker arbejder ca 1430 timer pr år ( - en amerikaner (USA) arbejder ca 1750 timer pr år).

Med den arbejdstid er vi istand til at skabe et fint samfund med gode hospitaler, plejehjem , skoler osv osv osv - vi er faktisk hamrende effektive, når vi arbejder.

Begynder vi at spare uden fornuft på vores forbrug, så er der nogen ,der bliver arbejdsløse og det rammer os alle - pølsemænd, arkitekter , lærere, kassedamer , koncertarrangører, præster o s v lever af de værdier, som vi skaber i vores samfund - der bliver også færre skatteiundtægter , og så bliver sundhedssektoren , plejesektoren o sv ramt.

Lad os fortsat fastholde et forbrug, der står i rimeligt forhold til vores indtægter, og lægge forbruget på det, som vi hver især ( med vores individuelle forudsætninger) finder mest etisk.

Sund fornuft , etik og moral kan udmærket forenes UDEN at man f eks skal melde sig under vegetarernes "hellige faner" eller skrotte biografbesøg, fodboldbillettter, ferierejser , en glad aften med vennerne o s v. (Man kan godt gøre "det rigtige" selv om man ikke iklæder sig "sæk og aske".)

Kristian Rikard og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Jeg troede at man skulle være liberalist for at give forbrugerne skylden men det lader til at man også blot kan være en velmenende centrum-venstre stemme med sådanne holdninger.

Det er lidt ærgerligt at Lise Vad Olsson ønsker at reducere vores handlemuligheder til forbrug. Hvorfor mener hun at man ikke kan - eller må - regulere industrien politisk? Hvorfor skal vi forbrugere rette på industriens rovdrift ved at sende "signaler" gennem vores forbrug? Så er røgskyer næsten mere effektivt. Det virker da ineffektivt at vi skal forlade os på markedet - mangehovedet hydra, som det er - for forandring, når private virksomheder arbejder sig i hver sin retning. Det må være åbenlyst at en løsning på et globalt problem kræver en strukturel top-down løsning; ikke en viderførelse af den borgerlige ideologis individualisme, hvorved klima og fattigdom bliver et spørgsmål om etisk forbrug - Hvad med 'etisk' produktion?

Det er essentielt for vores demokrati at vore 'rigtige' stemme ligger i det kryds vi sætter i stemmeboksen. Markedet er ikke en ny, positiv erstatning for parlamentarismen som demokratisk arena. Vi kan ikke forbruge os til dyd fordi "fairtrade" og "økomærker" allerede er kapitaliserede produkter, der netop forsøger at sælge individet frelse og vende vores systemkritik indad for at transformere den til selvkritik. Med andre ord; spørg ikke hvad politikerne kan gøre for at regulere industrien, spørg hvad du selv kan gøre, for at give samfundets finansielle elite 'lyst' til at ændre produktionsvilkår. Perspektivet er i realiteten forfatterens totale kapitulation. En afvisning af en grønnere eller mere socialt retfærdig verden, da hun mener at vores stærkeste stemme ligger i forbruget i stedet for i stemmeboksen.

Hvad så med de, som ikke har råd til at engagere sig i den nye verdens elitære statussymboler? (vi bærer sjældent eksempelvis kors om halsen i dag, men vi bryster os af vores 'etiske' forbrug og slår hinanden i hovedet med det som et nyt statussymbol).

Vi har jo en stor del af befolkningen, der ikke har råd til den individuelle 'haven-nok-i-sig-selv-og-ignorer-egentlig-systemkritik' frelse. De kan ikke bruge tre-fire kroner på et økologisk æg eller 100 kr kiloet for græsfodret kylling eller hvad ved jeg. Forbruget som løsning på klimakrisen fordømmer de som ikke har råd til en slags moralsk forkastelig underklasse, der foruden deres fattigdom nu også kan lægges for had, fordi de ikke køber de rigtige 'jeg-stemmer-Alternativet-og-går-ind-for-dyrevelfærd' type produkter. Den her type 'progressivisme' er derved dybt reaktionær, da man solidificerer klasseforhold og endda giver disse forhold en ny moralsk dimension, hvorved folk kan bedømme deres egen og hinandens moral via deres forbrug. Vi lader derved markedet bestemme vores egen og hinandens værd som mennesker. Jeg bliver kvalm over at sådan et budskab skal sælges som socialt eller miljømæssigt bevidst. Det er i realiteten en udvidelse af markedets dominans over os som mennesker samt en afvisning af egentlig forandring, da overordnede - og derved egentlige - løsninger afvises til fordel for at vi alle hver især slår hinanden i hovedet i stedet for at kritisere industrien.

Kim Folke Knudsen, Lars Løfgren, Nis Jørgensen, Brian W. Andersen, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Jakob Trägårdh, Rasmus Knus, Ivan Breinholt Leth, Steffen Gliese, Bjarne Bisgaard Jensen og Steffen Sørensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Robert Kroll, det er problemet med markedet: at man er nødt til at producere noget for at få noget; men vi skal i fremtiden producere for at få det, der er brug for, ikke bevidstløst konstant opfinde 'nyt' for at have noget at handle med. Handel skaber ikke rigdom, det cirkulerer bare de eksisterende værdier, og i dag kan vi se hen til, at handelsstanden vil blive udraderet og erstattet af virtuel arkitektur, hvor producenterne direkte kan levere til forbrugeren udenom et grossistled.

Ivan Breinholt Leth

Michael Pedersen
30. juli, 2018 - 10:41

Pensionsformuen er investeret i de firmaer hvis profitter vil styrtdykke, hvis vi reducerer vores forbrug så voldsomt, som Lisel Vad Olsson foreslår. Det har jeg fremført overfor dig adskillige gange. Enhver opsparing kan forsvinde som dug for solen, hvis krisen er dyb nok. Men gælden forsvinder ikke, medmindre staten ophæver gælden og nedlægger bankerne. I kølvandet på den såkaldte finanskrise i USA, mistede tusindvis af mennesker i løbet af få døgn deres arbejde, deres bolig og deres pensionsopsparing.

I 2003 erklærede Robert Lucas – modtager af Nobelprisen i økonomi – at ”the central problem of depression prevention has been solved”. Hvis du tilhører gruppen af økonomer, som stadigvæk dyrker ideen om den krisefri kapitalisme, så diskuterer vi imod empiri. Og det er selvsagt meningsløst.

Peter Beck-Lauritzen, Morten Lind, Philip B. Johnsen, Mikkel Kristensen, Søren Roepstorff, Torben Skov, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Anders Reinholdt og Gustav Alexander anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Som du måske ved, koster det kassen at holde liv i en arbejdsplads for professionelle 'meningsdannere' som nærværende dagblad uden indtægterne fra annoncører og læsere, som er villige til at betale for deres 'brug af produktet'.

Og som du selv for nylig har gjort opmærksom på i en anden sammenhæng, betaler Information ikke længere honorar for læserbreve, der opnår den ære at at blive bragt i bladet som kronik .. ;o)

Du glemmer konsekvent de fattige i din analyse. De vil altid finde de billigste og mest ubæredygtige varer og stemme på disse gennem pungen. Politisk forbrug er kun for de ressourcestærke med kapital og relationer, der sammen udgør en magtfaktor. Du kan ændre forbrugerlandskabet gennem oplysning og aktivisme, men du får aldrig alle med før din kamp bliver indoptaget af institutionelle budgetter på et højere plan.

Morten Lind, Torben Skov, David Zennaro, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Unilever ejer over 25% af verdens fødevaresektor, og de skilter kun sjældent med deres engagement, men foretrækker et diskret U på bagsiden af din vare. Prøv fx at tjekke dine shampoo-flasker næste gang du er i bad. Du vil blive overrasket over, hvor mange af dine dagligdagsprodukter, der er ejet af denne kapitalfond.

Peter Beck-Lauritzen, Morten Lind, David Zennaro, Eva Schwanenflügel og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Det må føles som et slag i ansigtet for skribenten at få en mellemstor tsunami af latterliggørende, delvist begrundede, delvist ubegrundede afvisninger, endda én, der i sin sproglige fifleri er yderst omtåget.

Jeg nægter, at komme ind på de enkelte påstande og rette op på dem - nogle kan med fordel læse relevante kommentarer til fru Hækkerups propaganda-indslag i avisen for kort tid siden. Nogle af hendes utrolige påstande finder jeg igen her i kommentarfelterne: https://www.information.dk/debat/2018/07/selvfoelgelig-spise-koed-sundt-... - og en særskilt kommentar til indlægget: https://www.information.dk/debat/2018/07/karen-haekkerup-vildleder-koed-...

Det er en selvfølge, at en stor omlægning af de økonomiske systemer kræver handling fra politisk side. Da vi har en tilbagevendt regering, der svigter med 110% på miljøområdet, er det mere end påkrævet, at den enkelte tænker og handler på egen hånd. Tiderne, hvor "Det er essentielt for vores demokrati at vore ’rigtige’ stemme ligger i det kryds vi sætter i stemmeboksen. Markedet er ikke en ny, positiv erstatning for parlamentarismen som demokratisk arena." er tydeligvis forbi, taget partiernes opløsning, blokkenes opløsning, generel desorientering og selvsabotage i betragtning. Og befolkningen er utilfreds med at fungere som stemmekvæg og se til, hvordan landet ruineres mere og mere. Men heldigvis har vi jo også EU, der i det mindste synes at være lidt på vej (alt for langsomt, men alligevel).

Hvem siger, at det ikke har en effekt? Naturligvis er afsætning det allerstørste mål for enhver virksomhed. Hvis nu det er miljøvenlige(re) produkter, der efterspørges, så bliver der produceret mere af dem. Sådan har jeg i hvert fald forstået, at 'markedet' fungerer. Hvis fairtrade ikke er optimalt, så er det i mange tilfælde sikkert bedre end ikke-fairtrade. Hvis jeg skal vælge mellem to onder, vælger jeg den p.t. bedst mulige. Eller jeg fravælger helt og gnaver en gulerod.

Hvis man tilsyneladende ikke aner, hvad fødevarer -mastodonter som Nestlé står for, hvad de har magt til, hvad deres holdning er (fx til 'menneskerettigheden at have adgang til rent vand'), hvordan den står for massevis af døde børn pga deres mælkepulver-fremstød i Afrika, så ved jeg ikke, hvor 'selvbestaltet' en analytiker på området man er. (Her en smule information: http://www.bottledlifefilm.com/index.php/the-story.html)

Hvis ikke så stor en andel af landbruget gik til foder til de såkaldte 'husdyr', var der plads nok og mere til, at føde menneskene. Amazonas ryddes for dyrenes soja - ikke for at bespise mennesker direkte. Og der ville være vand nok: "Generelt kan man sige, at den mest vand-effektive måde at spise på er at spise sig mæt i mad, der kommer fra planter og ikke fra dyr. Der bruges i gennemsnit 15.000 liter vand på at producere et kg oksekød, men kun 300 liter vand på et kg kartofler." http://www.ffeye-moduler.dk/baker/vand/Vandetvispiser2.pdf

Den overvejende holdning her i forum synes at være, at de 'hellige', med 'nærmest religiøse' træk enten er dumme eller uvidende eller begge ting på en gang. Til det kan jeg oplyse, at det fanatiske holden fast på det daglige stykke kød (plus pølsepålæg og diverse) virker mere religiøst forblændet end en person, der skænker sine handlinger omtanke.

Og ja, det er én stor pærevælling, fordi sammenhængene er komplekse. Det kan betyde, at nogle tiltag er mindre hensigtsmæssige end andre, og ingen kan have det fulde overblik over alt. Det udelukker dog ikke, at den enkelte ikke kan og burde tage ansvar for sit forbrug, sit konsum og sine vaner. Sætte dem på prøvestanden og se, om de er i overensstemmelse med ens overbevisning om, hvad der er godt og hvad der er skadeligt for miljøet og de væsener, der beboer verden.

Heldigvis er skribenten ung. Og med sig har hun en voksende andel unge og yngre, der udgør en voksende bevægelse, fordi det er dem, der for alvor får boomerangen tilbage i hovedet.

Jeg understøtter i hvert fald denne bevægelse aktiv og helhjertet!

Mads Lundby, Steen K Petersen, Noa Birkager, Johnny Hedegaard, Morten Lind, Børge Rosenberg og Sascha Olinsson anbefalede denne kommentar
Michael Pedersen

Det ændrer ikke ved, at dit udgangspunkt er forkert. Det er (bevidst) misvisende at bruge 280 %. Pensionsformuen - og boligformuen - må medtages.

Skulle der opstå en krise af de dimensioner, du omtaler, så er der indbygget en betydelig spredning i pensionsformuen, og en væsentlig del af gælden er stærkt korreleret med husprisen.

Så igen, misvisende.

Og højst usandsynligt. Vi kunne ligeså godt diskutere livet efter en atomkrig.

Grethe Preisler

Britta B. Hansen: "Heldigvis er skribenten ung"

Hvis det er skribenten Lisel Vad Olsson, du omtaler som ung, så er hun faktisk sidst i tredverne.
Og dermed 'tussegammel' i de fleste efterskole- og gymnasieelevers optik, hvis jeg ikke husker meget fejl ;)

Steffen Gliese

Michael Pedersen, på et marked har intet jo en værdi, man kan regne med. Det er ligesom det, krise på krise har lært os. Boligerne ophører med at have en værdi - måske en værdi overhovedet.

Torben - Nielsen

Nu vil jeg være en lille smule ondskabsfuld.

Er der nogen af jer, der har kigget på billedet, som er øverst i artiklen og som er fra kronikørens køkken??

Først et af hovedbudskaberne i artiklen er at vi skal begrænse os. OK, så godt.
Men opvaskemaskinen, er det at begrænse os??

Et andet af budskaberne er at vi skal undgå plastmaterialer. OK, så godt.
Men bordpladerne i plastlaminat, er det at undgå plastmaterialer??
Og skabslågerne og skufferne, alt i plastlaminat!!

Og hvad med at lukke for vandhanen, medens der fyldes på i opvaskemaskinen??

Og til sidst, man kan stadigvæk få sakse helt i metal, uden plasthåndtag.

Ivan Breinholt Leth

Michael Pedersen
30. juli, 2018 - 15:54
Hvis ikke gælden de facto er 280 procent af den disponible indkomst, så er Danmarks Statistik fuld af løgn. Når vi taler om, at reducere forbruget, taler vi samtidig om, at nettoopsparingen nødvendigvis må reduceres. Huspriser vil falde, og pensionsformuen vil blive reduceret, eftersom denne formue er investeret i de virksomheder, som ved faldende forbrug ikke vil være i stand til at afsætte deres varer.
Spredning af risiko er et mantra, som man lærer på økonomistudiet. Securitization udgør angiveligt også en spredning af risikoen. Det ligger i selve begrebet. Ikke desto mindre krakkede en lang række banker efter 2008, og pensionsopsparinger forsvandt i løbet af no time. Fordi den påståede spredning af risiko samtidig bevirkede, at bankerotter spredte sig med lynets hast. Tusindvis af boligejere gik 'under water'. Deres huspriser var ikke korreleret med gælden.
Din krisebevidsthed handler tydeligvis om, at vi vil opleve et kort dyk, og derefter vil systemet korrigere sig selv. Sådan har det også været – mere eller mindre - i de fleste kriser i dette og forrige århundrede. Jeg forudser et langt mere omfattende kollaps. Ikke som følge af, at vi i højere grad begynder at genbruge, men som følge af, at profitraterne falder i den produktive sektor og stiger i den finansielle sektor. De tre største kriser i den nyere kapitalismes historie – 1870erne, 1930erne og 2008 - forløb således. Når disse tendenser ledsages af overforbrug af ressourcer, følgende ressourceknaphed og klimakatastrofer forstærkes kollapset Forsikringsselskaber og de pensionsmidler, som er anbragt i dem, forsvinder fra jordens overflade. Vi står overfor en multifacetteret krise, som vil være meget vanskelig at håndtere, medmindre vi foretager nogle drastiske ændringer i løbet af kort tid. Globalt, forbruger vi som om vi havde 1,7 jordklode til rådighed. Dette ikke-bæredygtige forbrug kan systemet ikke selv korrigere. Det kan kun politisk handling.

Steen K Petersen, Morten Lind, Philip B. Johnsen, Søren Roepstorff og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Jan Weber Fritsbøger
30. juli, 2018 - 11:04
Krise og arbejdsløshed reducerer altid forbruget. Problemet er blot, at det i første omgang altid er de, der befinder sig på bunden, som betaler for den krise, som andre har skabt. Dernæst er det dele af middelklassen, som betaler. Ofte i form af social deroute, hvor de synker ned i de lavere klasse. Det betegnes som deklassering. I kølvandet på finanskrisen kunne vi iagttage, at nogle banker tabte penge og krakkede, men den finansielle sektor kom ret hurtigt på benene igen. Mindre banker blev opkøbt og bankdirektørernes forskellige bonusordninger steg. Den finansielle sektor som helhed vandt på krisen, mens mange små mennesker stadigvæk befinder sig i fattigdom. F.eks. steg antallet af prekære jobs i hele den vestlige verden. 50.000 danskere med job lever nu i fattigdom ifølge Fagbladet 3F:

https://fagbladet3f.dk/artikel/50000-danskere-med-job-lever-i-fattigdom

Det er ikke socialt bæredygtigt. Hvis den ugentlige arbejdstid skal reduceres og arbejdet fordeles mere ligeligt, skal det ikke medføre lønnedgang, for så kan lønarbejderen ikke betale sin gæld.

Man sænker ikke sit forbrug, fordi man har gæld. For det første har lånet allerede øget forbruget ved at fremskyde det, for det andet er der mange som betaler gammel gæld med ny gæld.

Det er korrekt, at man kan låne penge til spekulation til en lavere rente end den rente, man skal betale for lån til forbrug.

Mht. at nægte at betale sin gæld fandt der en interessant retssag sted i Minnesota i 1968. Jerome Daly sagsøgte First National Bank Montgomry for at beslaglægge hans hus, da han ikke kunne betale sin gæld. Daly's påstand var, at banken aldrig havde været i besiddelse af de penge, som banken lånte ham til at købe hus for. Banken kunne ikke lovligt beslaglægge hans hus, eftersom banken aldrig havde givet ham noget af værdi. Banken havde blot bogført kreditten som et tal. Det var altså selve the fractional reserve banking system, som var under anklage, og den finansielle sektors profit var på spil. Sagen fik navnet ”Credit River Case” og Jerome Daly vandt sagen. Ca. en uge efter døde dommeren under en ulykke på en fisketur, og Jerome Daly – som åbenbart førte sagen for sig selv – fik frataget sin bestalling under påstand af procedurefejl. Appelretten hævdede, at den lokale domstol ikke var bemyndiget til at fælde en sådan dom, og dommen blev annulleret. Talrige retssager med en lignende påstand er siden blevet afvist ved retterne i USA. Men det der står tilbage er logikken i The Credit River Case: Hvordan kan en bank tage pant i en ejendom, når den reelt aldrig har leveret noget af værdi? Det må være udgangspunktet for en evt. gældsnægterbevægelse.

Torben Skov, Morten Lind, Philip B. Johnsen, Søren Roepstorff og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Michael Pedersen

Så må vi til det igen.

1.
DS lyver ikke, tallet er sikkert korrekt, men det er misvisende at bruge tallet i ovennævnte kontekst.
2.
CDO'er et højrisikoprodukt, især for equity tranchen, og produktet blev i 00'erne brugt til "yield enhancement" og ikke til risikospredning.
3.
En typisk (dansk) pensionsordning har mindst 50 % af formuen i obligationer med høj kreditværdighed, så der er ikke fuld eksponering over for virksomhederne.
4.
Danske pensionsopsparere må ikke bruge hele det frie depot til investering i en aktie, og der er stramme spredningsregler for pensionskasser. Så en enkel pensionsordning kan ikke miste alt på den konto. Det vi så, var, at nogle lokale banker lokkede kunder til at lånefinansiere aktiekøb.
5.
Boligejere risikerer at blive teknisk insolvente, hvis de finansierer huskøbet med flekslån. Det er et frit valg. Det er vi trods alt mange, der ikke har gjort (desværre).
6.
Jeg er af den opfattelse, at det kapitalistiske system har indbyggede mekanismer, til at rette sig selv, og derfor er mit worst-case scenarie ikke så sort som dit.
7.
Det er ikke faldende profitrater, der truer virksomhederne, men faldende efterspørgsel. Skulle noget sådan ske, vil det ikke ske over natten, og virksomhederne vil tilpasse deres produktionsapparats størrelse, og efterfølgende foretage balancereduktion fx via gældsreduktion eller tilbagekøbsprogrammer. Det har så nogle andre konsekvenser, men min "monsterpension" er uden for fare.

Arne Albatros Olsen

Det forekommer mig som om at der er en "skjult" agenda i medierne om at få klimakrisen til at fremstå som noget hver enkelt person kan gøre noget ved, og derved får de behændigt skubbet ansvaret over på enkeltindividet.

Men det er i mine øjne en falsk præmis, fordi at det kræver intet mindre en en total omlægning af vores kollektive levevis, hvis vi skal have en chance, dvs at politkerne, erhvervslivet, ja hele samfundet skal sammen om at får disse ændringer gennemført, og samtidigt får hjulpet dem som bliver berørt, fordi måske mister deres arbejde, må opgive deres forretning eller andet.

Men den diskusion er vi vist endnu ikke kommet til.

Vi er jo opvokset i en forbrugerkultur , hvor vi til bevidstløshed er hjernevasket til at tro, vi alle fortjener det vi har lyst til sålænge vi har pengene og kan betale, med mindre det kan gøres for lånte penge.
Denne livsform som forkælede forbrugere er roden et kollektiv selvmord uden sidestykke i historien. Det sker bare ikke i morgen, heller ikke i overmorgen, heller ikke om et halvt år, men langsom vil nettet strammes, og......

Kim Folke Knudsen, Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek og Michael Pedersen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Michael Pedersen

I øvrigt er din såkaldte korrektion fuldstændig irrelevant. Du stifter typisk gæld, når du er omkring 30 år. Derefter tilbringer du de næste 25-30 år med at afdrage på din gæld. Når du når frem til pensionsalderen, er det meste af din gæld betalt. Opsparingens størrelse i forhold til gælden er derfor irrelevant. Det er gældens størrelse i forhold til den disponible indkomst, som er relevant, eftersom du betaler gælden med din disponible indkomst – ikke med din pensionsopsparing. Min påstand var, at gæld driver væksten opad, og det gør den uanset om pensionsopsparingen er stor eller lille.

Ad 2. Ikke desto mindre var argumentet, at mortgage backed securities reducerer risikoen: ”Securitization provides creditors with a mechanism to lower their associated risk through the division of ownership of the debt obligations.” https://www.investopedia.com/terms/s/securitization.asp

Ad 3 og 4. Skal det forstås således, at hvis 50 procent af pensionsopsparingen forsvinder, så er det ikke noget problem? Hvor sikre obligationer er, afhænger ikke kun af hvilken type obligationer, der er tale om, men også af, hvilken type krise, der er tale om. Obligationer med høj kreditværdighed er især statsobligationer. Den græske gældskrise viser, at statsobligationer ikke har en høj kreditværdighed, når et land har givet afkald på sin egen valuta – medmindre landet har en stor eksport og en lav gæld. Det samme gælder, hvis et land har en stor gæld i en fremmed valuta. Så kan landet gå bankerot. DK har p.t. ikke en stor gæld i en fremmed valuta, og DK har heldigvis sin egen valuta. Et land som kun har gæld i sin egen valuta kan ikke gå bankerot. Problemet med statsobligationer set fra investors synsvinkel er, at forrentningen er meget lav. Fra en pensionskasses synsvinkel er forrentningen af statsobligationer næppe tilstrækkelig til at sikre medlemmerne deres forventede pensionsudbetalinger.
Den næste krise i Europa vil sandsynligvis have sit udgangspunkt i Italien. Så sent som sidste sommer, måtte Italien bede ECB om tilladelse til at bail out endnu en stor bank. Et kollaps i den italienske finanssektor, vil starte en kædereaktion af finansielle kollaps i Europa, som vil berøre aktier såvel som obligationer i den finansielle sektor – og dermed også i alle andre sektorer, måske med undtagelse af den statslige sektor i lande, som har deres egne valutaer. Et kollaps i Italien vil muligvis indebære en stigning i den effektive rente på danske statsobligationer, men næppe på alle andre obligationer. I forbindelse med finanskrisen styrtdykkede renten på virksomhedsobligationer.

Ad 6. Krise er det samme som ophør af vækst. Hvis man tror, at vækst er en evighedsmaskine, så tror man også, at det kapitalistiske system i langt de fleste tilfælde er i stand til at korrigere sig selv. Moderne mainstream økonomer opererer ikke med grænser for vækst. Ødelæggelse af natur og decimering af menneskehedens livsgrundlag – samtidig med at verdens befolkning vokser – optræder kun som 'eksterne omkostninger' i deres kalkuler. Klimaeksperter har kalkuleret, at når temperaturen stiger med en grad, forsvinder 10 procent af den opdyrkelige jord. Når forsikringsselskaber begynder at gå bankerot på stribe, vil kapitalen opdage, at eksterne omkostninger i form af miljøødelæggelser er en illusion. Kapitalismens selvkorrigerende krisemekanisme er helt i overensstemmelse med økonomiske tænkere som Marx, Hilferding og Schumpeter (creative destruction).De opererede – ligesom de klassiske økonomer – ikke med grænser for vækst.

Ad 7. Faldende profitrater sker aldrig i løbet af en nat. Michael Roberts, britisk økonom som arbejder i The City, har i sin bog ”The Long Depression” sandsynliggjort med tal fra en lang række offentligt tilgængelige statistikker som AMECO, OECD, WTO, BEA, US Federal Reserve etc., at profitraterne i den produktive sektor i den vestlige verden faldt fra 70erne op til finanskrisen. Når profitraterne falder, følger lønningerne med, og dermed falder efterspørgslen efter varer. Man forsøgte at løse problemet med kredit. Lån blev udstedt til personer med meget lav kreditværdighed, og rating bureauer - betalt af finanskapitalen - forsøgte at skjule udholdbarheden i udlånene. Faldende efterspørgsel efter varer er ikke en årsag men en virkning, og den keynesianske teori kan ikke forklare, hvorfor efterspørgslen pludselig falder.

Steen K Petersen, Philip B. Johnsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Nis Jørgensen

Ivan: Din fremstilling af "Credit Rivers" er fejlagtig, ret tydeligt i manipulerende øjemed. Jeg går ud fra at du bare har kopieret en anden fremstilling, og vil opfordre dig til en anden gang at gå til kilderne. En mere korrekt fremstilling af forløbet:

11. december 1968: Daly får i retten hos fredsdommer Mahoney dom for, at pantet i hans hus ikke kan kræves indfriet.
12. december 1968: Banken appelerer beslutningen
30. januar 1969: En distriktsdomstol erklærer den tidligere dom ugyldig, med den begrundelse at fredsdommerinstitutionen ikke har jurisdiktion i sagen
25. februar 1969: Daly appelerer ophævelsen
15. april 1969: Dalys appel afvises.
11. juli 1969: En distriktsdomstol beordrer Daly og Mahoney til at indstille en anden, lignende sag, som Daly har indgivet og Mahoney accepteret.
14. juli 1969: Mahoney lader sagen gå videre.
22. august 1969: Mahoney dør på en fisketur.
5. september 1969: Daly dømmes for foragt for retten, og fratages midlertidigt retten til at praktisere.
16. juli 1971: Daly fratages permanent retten til at praktisere.

Det der var til doms, var som jeg ser det ikke "fractional reserve", men aftalesystemet. Daly havde indgået en låneaftale inden for det eksisterende banksystem, og hævdede så at han ikke behøvede leve op til sin del af aftalen, fordi dette system var fundamentalt meningsløst

Sidst men ikke mindst: Hvis banken ikke "leverede noget af værdi", hvordan kan det så være at Daly havde et hus at bo i, uden at behøve betale kontant for det?

Nis Jørgensen

Ivan Breinholt Leth: "Forrentet gæld medfører et krav om vækst, fordi gæld udgør et løfte om fremtidig stigning i produktivitet."

Det er en påstand jeg har set fremført gentagne gange, som regel af modstandere af "fractional reserve" (har vi en god dansk oversættelse?). Jeg har dog aldrig set nogen logisk sammenhængende argumentation for at det forholder sig sådan. Jeg vil meget gerne have (en henvisning til) en sådan argumentation. Helst ikke af typen "det er åbenlyst".

Per Langholz

Er man et ondt menneske når man spiser kød? Det mener skribenten Lisel Vad Olsson og måske kommende præst. Eller er det noget som nogle veganer mener, og får fokus rettet væk fra andre områder, som f.eks at mange tusind dør under flugt fra krig eller på deres vej mod Europa i håb om et værdigt liv uden fattigdom og arbejdsløshed og mange andre mere relevante områder. Det er dekadent sagde den frelste (ego).

https://www.talerfordyr.dk/single-post/2018/06/25/Du-aner-slet-ikke-hvor...

Forbruger boykot kan godt virke hvis der er fokuseret, som f.eks den boykot af franske vine, da Frankrig gennemføre atombombe prøvesprængninger. Det kunne f.eks være imod produkter produceret i visse østeuropæiske politistater som Polen og Ungarn.

Britta Hansen

Per Langholz

Hvor får du det fra? Hvor står der en bedømmelse af folk i indlægget? Hvad er det, du lægger skribenten i munden?

Der tales om valg, især hendes egne valg og på hvilken baggrund hun træffer dem. Det kaldes oplysning.

Og fokus: At være bekymret over verdens tilstand i diverse led betyder jo netop, at man fokuserer på de konsekvenser ens valg har! Hvis min bøf er med til at skabe de klimaforandringer, der tvinger mennesker på flugt i en anden del af verden, er det netop en skærpet bevidsthed og øget fokusering, at droppe bøffen!

Og da du åbenbart afviser denne form for handling efter at have fokuseret på problemområder, vil jeg meget gerne høre, hvordan du forholder dig mens du fx fokuserer på de tusinder, der dør under flugten. Og hvad du bevirkede og hvordan.

Ivan Breinholt Leth

Nis Jørgensen
31. juli, 2018 - 13:45
Jeg ser ingen uoverensstemmelse mellem din og min fremstilling af Credit River Case. Bortset fra min konklusion. Man kan diskutere om den første domsafsigelse var et angreb på selve fractional reserve banking systemet, men hvis dommen havde skabt præcedens, ville det fremover have været umuligt for bankerne at låne penge ud, som de ikke har mod pant. Hvor mange banker tror du ville have fortsat deres udlån på de betingelser? Altså reelt et angreb på fractional reserve banking.

Ivan Breinholt Leth

Nis Jørgensen

"Sidst men ikke mindst: Hvis banken ikke "leverede noget af værdi", hvordan kan det så være at Daly havde et hus at bo i, uden at behøve betale kontant for det?"
Det er et godt spørgsmål. Hvis ham der havde solgt huset til Daly, havde nægtet at acceptere bankens luftpenge, havde Daly ikke boet i det hus. Altså virker systemet, fordi vi allesammen accepterer det. I det øjeblik vi allesammen insisterede på kun at anvende kontanter, ville det finansielle system bryde sammen. Det ville nemlig være det samme som et bank run.

Der findes efter Bretton Woods systemets sammenbrud i 1971 to slags penge: Fiat money og credit money. Fiat money er statsgaranterede penge, kreditpenge er penge som bankerne skaber ved at bogføre en kredit. Forbindelsen mellem fiat money og credit money består i Nationalbankens villighed til at acceptere bankernes kreditpenge. Sålænge dette system fungerer – så længe vi alle sammen tror på bankernes luftpenge - er der i praksis ikke nogen forskel på de to former for penge, men ligeså snart en krise bryder løs afsløres det, at der alligevel er en forskel. F.eks. styrtede det græske folk ind i bankerne for at hæve deres euros, da gældskrisen brød ud. Det kaldes et bank run. Bankerne havde naturligvis ikke disse euros, og regeringen måtte indføre et loft over, hvor mange euros grækerne kunne hæve per dag.

Under krisen fryser interbank markedet mere eller mindre og bankerne styrer i stigende grad deres likviditet gennem Nationalbanken (de tyr til fiat money), og kredit handles til forskellige priser afhængig af, hvilken bank den udstedes af. Krisen eroderer tilliden til bankernes kreditpenge og styrker Nationalbankens magt over pengeskabelsen. Når krisen har nået et vist niveau, træder Nationalbanken i karakter, opkøber 'giftige aktiver' og foretager bail outs. Nationalbanken påtager sig rollen som 'lender of last resort'. Krisen afslører m.a.o. hvad kreditpenge egentlig er: Tynd luft.

Desværre tænker de fleste mennesker, som om Bretton Woods systemet stadigvæk fungerer, og det har vidtrækkende konsekvenser, som jeg udelader her.

Ovenfor bad du om kildehenvisniger: Ole Bjerg, Making Money, Richard Dienst, The Bonds of Debt, Maurizio Lazzarato, The Making of the Indebted Man, Roberrt Kuttner, Debtor's Prison.

Desuden er der denne Information artikel af Jørgen Steen Nielsen, hvor Rasmus Hougaard Nielsen, cand.polit. med speciale i skattepolitik, Københavns Universitet citeres for følgende:”Når pengene bliver skabt via bankernes udlån, er alle penge gæld, og der skal jo betales renter af gæld. Det betyder, at selv om vi sådan set lever i overflod, så er der en fundamental pengeknaphed. Der skal hele tiden tjenes flere penge og skabes vækst for at kunne betale renterne. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre at have penge nok i dette system, med mindre renten på gæld er nul hele tiden, og det bliver den nok ikke.” https://www.information.dk/indland/2014/05/stop-bankernes-pengeskabelse-...

Eva Schwanenflügel og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Michael Pedersen

Der er ingen sag. Der har aldrig været juridisk tvivl om, at man er forpligtiget til at betale gæld tilbage. Så det er en gang hvis, hvis og hvis.

Sagsforløbet svarer vel til dengang, da et område på Nørrebro erklærede det om a-våben fri zone, og man så kan løfte den historie op til at Danmark var på vej ud af NATO.

Ivan Breinholt Leth

Nis Jørgensen
31. juli, 2018 - 13:56
Tænk logisk. Hvis du rentefrit låner 1000 kr til forbrug, skal du om f.eks. et år tilbagebetale 1000 kr. Hvis der er inflation, er det reelle beløb, som du skal tilbagebetale mindre end det beløb, du har lånt. Hvis du derimod låner 1000 kr til 10 procents rente p.a., står du ved årets slutning med et beløb – ca. 100 kr afhængig af inflationen – som du ikke har, medmindre du har fået en lønstigning. Hvis du ikke har fået en lønstigning, vil du presse på for at opnå en sådan. Eller du vil måske tage et aften- eller week end job. Men der er næppe aften- og weekend jobs til alle.
Hvis du er virksomhedsejer, vil du kun kunne tilbagebetale dit lånte beløb ved at sælge flere varer – altså ved at forsøge at hæve produktiviteten. Tænk på dansk konventionelt landbrug med en samlet gæld på 380 mia kr. For det meste, når gældsplagede landmænd ytrer sig offentligt, skælder de ud på videnskaben, øko-flipperne i storbyerne eller Danmarks Naturfredningsforening. Jeg påstår, at det som i virkeligheden presser dansk konventionelt landbrug er gælden. Det er gælden, som tvinger landbruget til at udvikle arter, som producerer mere og mere afkom henhv. mælk og kød, og det er gælden, som bevirkede at man forsøgte at udvide produktionen ved at inddrage randområder osv. Hvis du spørger regeringen, hvorfor man gang på gang lemper vilkårene for landbruget, og hvorfor man ikke forbyder pesticider, som er kræftfremkaldende, vil regeringen typisk henvise til beskæftigelsen, konkurrencen fra udlandet og eksporten. Det konventionelle landbrugs eksport udgør 4,8 procent af Danmarks samlede eksport, og kun 3 procent af den samlede arbejdsstyrke er beskæftiget i landbruget (plus en del udlændinge). Jeg gætter på, at denne regering hverken bekymrer sig om landbruget eller vores natur men om alle de penge, som bankerne har ude at svømme. Og som staten på eller andet tidspunkt sandsynligvis vil blive tvunget til at dække. Af samme grund kan politikere, som dyrker ideen om de frie markeder aldrig finde på, at reducere subsidierne til landbruget. Bankerne vil lide enorme tab. Så også ad den vej, er vi alle sammen med til at dække bankerne høje profitter.

Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Men nu brænder lokummet, så realiteterne og løgnen kan ikke længere skjules, nu kan næsten alle mennesker ved selvsyn se, at eksistensgrundlaget globalt som nationalt er svindende for egne øjne, systemet fungere tydeligvis ikke!

Det har konsekvenser for tilliden til finanssektoren og gældsætningsproblematikkerne, hvilket Ivan Breinholt Leth har så tydeligt beskrevet, hvis der ønskes yderlig information om de økonomiske konsekvenser og omfanget globalt, af dette tillidsbrud og mulighederne for tilbagebetale af den globale gæld, kan jeg anbefale denne artikel.

“Heat is causing problems across the world.
Worryingly, such weather events may not remain unusual.

The Economist
Link: https://www.economist.com/science-and-technology/2018/07/28/heat-is-caus...

Michael Pedersen

Rente er en betaling for fremrykket forbrug.

Vil du låne og have Iphonen nu eller vil du spare op og betale den kontant.

Det er elementær børneopdragelse.

Nis Jørgensen

Ivan Breinholt Leth
01. august, 2018 - 12:11

Jeg tænker skam logisk - og synes at din argumentation halter.
Hvis jeg låner 1.000 kr rentefrit, og kan tjene pengene ind på et år med min normale produktivitet, kan jeg betale tilbage efter 1 år. Har jeg i stedet lånt dem til 10% (og uden løbende afdrag), skal jeg arbejde ca 1,1 år med samme produktivitet for at kunne betale tilbage. Der er altså ikke noget krav om "produktivitetsstigning" eller "vækst" afledt af renten. Det er klart, at hvis jeg har afltalt at betale lånet tilbage efter et år, på trods af at jeg kun har råd til at betale hovedstolen, så har jeg et problem. Men det er ikke et principielt problem - jeg kunne jo bare have lånt noget mindre.

Mht "Credit River": Du skrev "Ca. en uge efter døde dommeren". Det er forkert, jf min fremstilling.

Du skrev: "Jerome Daly [...] – fik frataget sin bestalling under påstand af procedurefejl." Det er forkert - han blev dømt for foragt for retten, efter at have igangsat endnu en sag af samme type ved samme domstol.

Ja, det er små forskelle, og jeg er klar over at det ikke er dig der har introduceret dem. Det er til gengæld også tydeligt, hvad formålet med ændringerne er - at give indtryk af at "systemet" har arrangeret en ulykke for dommeren og undertrykt den stakkels frihedskæmper ved at fratage ham hans levebrød.

Ivan Breinholt Leth

Hvis du skjal arbejde 1,1 år i stedet for 1 år, skal du arbejde mere end hvis du ikke havde gæld. Altså skal du producere mere. Det kaldes også vækst. Du kunne have lånt mindre? Ja, men det har du altså ikke gjort. De danske husholdningers gæld udgør, som jeg skrev ovenfor, 280 procent af den disponible indkomst. Den gæld kan kun betale i kraft af vækst i økonomien.

Om det var en procedurefejl eller en annulering af dommen er underordnet. Jeg kender ikke den egentlige årsag til dommerens død, men det der tæller er, at hvis dommen havde skabt præcedens, ville den udgøre en bombe under the fractional reserve banking, og vores samfund ville have set helt anderledes ud i dag. Alt andet lige ville finanskapitalens magt have været betydeligt reduceret, fordi gæld er magt.

Eva Schwanenflügel og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Nis Jørgensen

Hej Ivan

Hvis vi går ud fra, at jeg er (fx) 40 år på arbejdsmarkedet, uafhængigt af om jeg skal betale renter eller ej, så er der ingen vækst nødig. Forskellen er blot, hvor meget af min livsindkomst jeg selv kan nyde, og hvor meget der kan nydes af långiveren.

Jeg lader Credit River fare - hele sagen er, som jeg ser det underordnet, da der aldrig er faldet en gyldig dom i den. At to personer - en advokat og en lægdommer - på et tidspunkt har været enige om at fractional reserve banking er ulovligt, kan næppe betegnes som juridisk banebrydende.