Det er fortsat et fåtal af danskerne, der vælger at lade være med at sætte tænderne i en veltilberedt bøf eller i en saftig kotelet.
Personligt er jeg heller ikke et sekund i tvivl; du kan roligt spise dansk kød. Og det gælder både ud fra et klima- og et sundhedsperspektiv.
Dansk kød er nemlig blandt EU’s mest klimaeffektive, og vores landbrug er en global rollemodel for klimaeffektiv produktion.
Fra 1990 til 2015 er værdien af landbrugsproduktionen steget med 34 procent, mens udledningen af drivhusgasser fra landbruget i samme periode er reduceret med 20 procent.
Det skyldes i høj grad danske landmænds innovation og fokus på ressourceeffektivitet gennem hele produktionskæden fra gård til køledisk.
Danske landmænd og fødevarevirksomheder skaber altså kvalitetskød med et højt niveau af fødevaresikkerhed og dyrevelfærd. Tilmed med et lavt medicinforbrug. Det kan vi alle være stolte af.
Set fra et sundhedsperspektiv kan forbrugerne også roligt putte kød i indkøbskurven, når de handler. For kød indeholder vigtige vitaminer og mineraler samt protein af høj kvalitet, som sikrer os alle de aminosyrer, som kroppen ikke selv danner.
De proteiner, der findes i kød, er blandt andet vigtige for immunforsvaret og for opbygning og vedligeholdelse af muskler, hud, hår, negle og knogler.
Moderne fleksitarer
Selvfølgelig findes der også mange lækre vegetarretter. Og de danske landmænd producerer også med glæde de grøntsager, der skal bruges til at lave dem. Samtidig kan jeg da kun bakke op om, at danskerne generelt putter mere grønt på tallerkenen og herigennem får de anbefalede 600 gram frugt og grønt om dagen.
Mon ikke de fleste af os faktisk er vokset op som dét, der i dag kaldes fleksitar?
Dengang tænkte vi bare ikke så meget over det, når vi på en varm sommerdag fik koldskål til aftensmad, eller havde en ugentlig grøddag. Derfor ser jeg heller intet modsætningsforhold i, at flere forbrugere nu vælger at leve efter en kostplan, hvor der nogle dage er kød på bordet, mens der andre dage ikke er.
Og de, der vælger at kalde sig fleksitarer, begrunder det faktisk ofte med, at de nu vælger at købe dyrere udskæringer, end de gjorde tidligere, når de køber kød til aftensmaden.
Min pointe er derfor, at når du har lyst til at spise kød, så kan du med god samvittighed vælge dansk kød.
Selvfølgelig kan man – med den rigtige viden om ernæring – erstatte kød med andre fødevarer. Men det kræver en større indsats og indgående viden om kost. I hvert fald hvis man ønsker at få den optimale ernæring og den rigtige sammensætning af en lødig kost med meget få eller ingen animalske fødevarer.
Lad mig slå fast, at jeg intet har imod, at nogen vælger at leve vegetarisk. Det vigtigste for mig er, at man træffer til- og fravalg af fødevarer på et oplyst grundlag.
Effektivt kød
En velkendt myte – og genstand for en til tider ophidset debat – er den, at danskerne spiser alt for meget kød. Den påstand har fået megen ørenlyd de seneste år, men det er som minimum en sandhed med modifikationer.
Samlet set ligger danskernes indtag af fersk, rødt kød således på linje med den anbefalede mængde i de officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen.
Som alle andre gennemsnit udgøres det dog af enkelte grupper, der spiser mere kød, end hvad Fødevarestyrelsen anbefaler, samt af grupper, der spiser meget lidt kød.
Fra både forsknings- og myndighedsside – f.eks. Københavns Universitet og Fødevarestyrelsen – er der stigende fokus på, at grupper af især kvinder i den fertile alder og danskere over 65 år kan have gavn af at indtage mere jern, protein og D-vitamin. Det kan kødet bidrage til.
En anden sejlivet myte er, at kødindtaget er et problem for klimaet. Det er også en påstand, der kræver flere nuancer, end der typisk tillades i den offentlige debat.
Det kan for eksempel tages i betragtning, at forbrugernes madspild dokumenterbart er lavere for animalske produkter end for vegetabilske. Det viser Miljøstyrelsens kortlægning af sammensætningen af dagrenovation og kildesorteret organisk affald fra husholdninger.
Derudover bør det tages med i betragtningen, at en dækkende, varieret vegetabilsk kost kan kræve flere importerede fødevarer, for eksempel sojabønner.
De produkter, der typisk spises i Danmark, er generelt kendetegnet ved at være klimaeffektive. Eksempelvis er ca. 63 procent af det oksekød, der spises i Danmark, hakket oksekød, hvoraf langt størstedelen (af det danskproducerede kød) kommer fra køer, der har givet mælk hele deres liv.
I nogle tilfælde kan oksekødet betragtes som en sidegevinst fra mælkeproduktionen, der heldigvis også kan nyttiggøres i forbrugerens middagsret. Én enkelt ko kan i sin levetid levere 23.750 kg mælk, 250 kg kød, 250 kg biprodukt og 40 kg hud, der anvendes til at producere læder.
Der er altså en usædvanligt ressourceeffektiv produktion bag, når de danske forbrugere sætter tænderne i deres hakkebøffer med bløde løg eller deres spaghetti med kødsovs.
Vi får mere ud af mindre
Udledningen af drivhusgasser fra dansk oksekødsproduktion er blandt verdens laveste. En undersøgelse fra Wageningen Universitet i Nederlandene viser, at udledningen pr. kg produceret oksekød i Danmark er den næstlaveste i Europa.
Og selvom landbrugs- og fødevareerhvervet allerede har vist, at vi reducerer drivhusgasser, er det vigtigt, at arbejdet med at reducere klimabelastningen fortsætter. Effektive løsninger til recirkulering skal findes, og der skal være fuld udnyttelse af ressourcerne, så den cirkulære bioøkonomi bliver fremmet på bedst mulig måde.
Der skal anvendes teknologier, der øger udbyttet og sikrer høj udnyttelse af både foder, gødning og af alle andre ressourcer i produktionen. Der er netop brug for yderligere tiltag til at reducere klimabelastningen for at kunne brødføde den voksende verdensbefolkning.
Forskning og innovation har altid kendetegnet dansk landbrug. Derfor kan der også være muligheder i at udvikle plantebaserede alternativer med højt proteinindhold.
Og et nyt white paper fra landbrugets videnscenter Seges om mulighederne ved danskproduceret planteprotein slår fast, at vi gennem forskning og udvikling kan øge værdien af landbrugsproduktionen ved at producere proteinrige planteafgrøder til fødevarer eller ved at udnytte produkter, der hidtil har været set som restprodukter.
Fremtidens forbrugere er, ligesom vi, optaget af, at vores fødevarer er produceret ansvarligt og bæredygtigt. De vil efterspørge fødevarer af høj kvalitet og med dokumenteret bæredygtighed. Det kan danske landmænd levere.
Forskning er nøglen til, at vi fortsat kan udvikle dansk landbrug, så vi også fremover har en dansk, miljøvenlig, ressourcebevidst og klimavenlig produktion, hvor vi med stolthed både kan sælge kød og andre kvalitetsprodukter, viden og knowhow, så også resten af kloden får del i den udvikling, vi i Danmark præsterer.
Vi har kun én klode i fællesskab. Og det bedste, vi kan gøre, for at gøre en reel forskel, er netop at investere i – og tage ansvar for – at udvikle fremtidens bæredygtige løsninger og fødevarer.
Karen Hækkerup er adm. direktør for Landbrug og Fødevarer
Om at spise dyr
Stadig flere lever helt eller delvist vegetarisk. Men hvorfor? Er det et identitetsprojekt eller løsningen på klimakrisen? Har den politiske forbruger overhovedet magt? Og hvad med kødspørgsmålets sociale slagside? Det undersøger Information gennem en serie af kronikker og dagbogsnotater fra en måned på vegetarisk diæt.
Seneste artikler
De, der elsker grillpølser, skal være velkomne på ’Team reducer kødforbruget’
27. september 2018Det er alle os, der gerne vil skære ned på kødet, men som ikke er fuldgyldige medlemmer i veganerklubben, der er brug for, hvis vi skal reducere CO2-aftrykket. Derfor er det håbløst, når debatten bliver til en kamp om identitetSommeren gjorde mig til en spiseforstyrret klimaaktivist
20. september 2018I en søvnløs tropenat besluttede jeg mig for at redde klimaet ved at blive veganer. Men så viste det sig, at jeg havde misforstået opgaven. Jeg synes slet ikke, det er synd nok for dyrene. Og jeg har hundDøden er det mindste onde, når samfundet svigter produktionsdyrene
3. september 2018I praksis er det umuligt at være kritisk forbruger af kød, ost og mælk, hvis man vil undgå at påføre dyrene unødig lidelse. Staten må stramme lovgivningen i stedet for at overlade dyrene til markedskræfterne
Og lige lidt mere saglig oplysning til folket:
Jorden er en 7000 år gammel, flad skive i universets centrum, der bebos af væsner skabt af en almægtig gud.
Rock'n Roll Karen Jeg-siger-hvad-som-helst-bare-der-er-penge-i-lortet
Når man spiser ost, mælk og andre mælkeprodukter skal man bare påpege at det er en sidegevinst ved oksekødsproduktion og dermed ikke belaster klimaet. Når man spiser oksekød er det bare en sidegevinst ved mælkeproduktion, så det belaster heller ikke. Hvis du stadig skulle være plaget af dårlig samvittighed kan du bare finde nogle sammenligninger og hvis der er et par af dem der kan fremstille os som "bedre" bruger du dem(og ignorerer alt andet).
Utroligt at der har været landbrug længe før forskning i samme! og utroligt at det nu er forskning der skal redde et landbrug på afveje ind i produktionstænknig og ageren og ikke de landbrug der er fortsat med at være landbrug i balance med erhvervets rammer som er naturen og ikke hverken banker eller laboratorier...
Som man kan forvente fra adm. direktør i Landbrug og Flødevarer.
Hun er ansat til det.
"Derudover bør det tages med i betragtningen, at en dækkende, varieret vegetabilsk kost kan kræve flere importerede fødevarer, for eksempel sojabønner." jeg tror Karen har glemt kødindustriens import af sojabønner https://ing.dk/artikel/dansk-importfoder-udleder-lige-saa-meget-co2-som-.... Derudover har hun måske ikke klar over at mange vegetar-afgrøder kan dyrkes i dk -soja, bønner, quinoa. Nu dyrker vi næsten kun dyrefoder.
Smag er forskellig. Nogen kan lide kød og nogle har endda et religiøst forhold til kødspisning. Det kan ikke diskuteres, kun konstateres.
Men klimaneutralt er det ikke, bestemt ikke.
Kødproduktion er i sit væsen en overbefolkning af en population på et begrænset område. Der skal bruges mængder af energi på at tilføre mad og rent vand til området og til at fjerne affaldsstofferne. De sanitære forhold og sygdomsbekæmpelse er også krævende.
Endelig skal de animalske produkter behandles på energikrævende fabrikker, og de kræver kostbar nedkøling under transport og i handelsleddet. Alt i alt gør det, at selv økologiske animalske produkter er yderst klimabelastende.
Karen Hækkerup skal ikke blot kæmpe for landbrugets interesse, men også give redelig oplysninger, hvis samfundet skal støtte op om erhvervet.
Helle Christiansens indlæg er skrevet af Peter Knap på Helles konto.
Handler K.H.'s indlæg ikke kun om rødt oksekød, hvad med alt svinekødet og kyllingerne, hvordan figurerer det i regnskabet, det virker ret så misvisende, det, der fremlægges.
Kødspisning er ikke et 'stort' klimaproblem... Det blegner til næsten ingenting i forhold til det her:
Vi er 7+ milliarder mennesker på en klode der bæredygtigt(!) kan brødføde ~2 milliarder... og de 2 milliarder er vel at mærke med kun et meget minimalt brug af kød som føde...
Vi kan kun brødføde den nuværende befolkning gennem massiv brug af kunstgødning... der primært er lavet at naturgas. For hver enhed gas vi pumper op til kunstgødning, vil der blive udledt en enhed CO2 til atmosfæren. Det fører til mere global opvarmning, hvilket ødelægger mere landbrugsjord (plus hvad vi udpiner)...
Sammenlignet med det betyder kødforbrug basalt set nul... Det gør bare en katastrofal situation en anelse værre...
Vi ved alle, at køer er blandt de største bidragsydere til fred i verden. Kvæg er yderst nysgerrige væsner og undersøger alt og alt. Husk at kramme en ko næste gang du kommer på besøg, alle elsker da køer.
Jorden er en ko, månen er en ost og solen er en Weber-gril, det sagde min far altid. Min far blev uddannet som sadelmager, men som ung mand arbejdede han i sin fars opdræt og salg af kvæg, så han voksede op på landet.
Jeg voksede op i det sydøstlige Jylland på en arbejdende kvægranch, og det var altid meget romantisk for mig: Vesten, cowboyen, den vestlige livsstil. Min første kærlighed var og forbliver, manuel arbejdskraft; såning og høstning, græsgange, flokken og kvæget.
Vidste du, at køer, er nysgerrige, bærer hvede, elsker hinanden, babysidder for hinanden, har venner og er intelligente, følende. Køer er gode mødre og har været kendt for at gå i timevis for at finde deres kalve. Kvæg har en utrolig lugtfølelse, de kan opdage lugt op til fem kilometer væk og de kan høre lave og højfrekvente lyde bedre end mennesker.
De mennesker, hvoriblandt jeg levede - og stadigvæk lever hovedsageligt - lever af bomuld, hvede, kvæg, med den sædvanlige procentdel forretningsmænd og professionelle mænd. Det er meget smarte, progressiv flok, disse mennesker, de elsker countrymusik. Det er en flok virkelig vidunderlige, åbne sindede flotte folk ude på landet.
Om sommeren i Jylland bliver jeg som en Amerikaner. Jeg vil ride med cowboyerne, gå til brandings, vælte kvæg og træne mine heste. Men om et par måneder begynder sneen at flyve. Dagene bliver kortere; Den gule farve af det indre lys bliver lækkert. Jeg ser på mine hylder, og hver bog gløder bare, og jeg vil være inde i dem.
Jeg vil gerne være på gården. At ride på hestene. At se kvæget og plantagerne og de smukke grøntsager, som mine sønner vokser der. Jeg vil gerne have det. Jeg er en af dem, der ikke behøver at bekymre sig om, hvad jeg laver senere. Jeg elsker markerne. Sådan er det hvis du arbejder kvæg.
Real cowboys bærer Wranglers. Det er en del af vores historie, cowboyen, kvægdriften, sheriffen, kampen for lov, orden og retfærdighed. Retfærdighed vil altid sejre så vidt jeg er fortaler for. Jeg tror, du vil finde ud af, at westerns kommer tilbage.
Dansk jersey udgør 12% af mælkeproduktionen i Danmark, men sådan en samling kvier ser nuttede ud. Så glemmer vi de udpinte svin og de halvnøgne kyllinger, som produceres som fabriksprodukter for at tilfredsstille lave priser hos forbrugerne - og selvfølgelig eksporten - avl og slagtning.
Nej, der er sandelig ikke noget at være stolt af...
Danskerne lever usundt, alt for meget kød, færdigproducerede varer med masser af tilsætning, f. eks. pølser. - Se reklamerne, der bugner + sodavand og chips/ blandet slik med gelatine fra dyr.
At dømme efter alle "grillmaskinerne" i kæmpestørrelser, så tilføjes kødet yderlige olier og sprød "skorpe", det skal nok være sundt.
Er jeg for kritisk - alt med måde, men det her er virkelig ude på overdrevet - denne reklame for "bøffer"!
Saftig? Dansk oksekød er IKKE saftigt og mørt!
Jeg ville ikke tage mine etiske råd fra Karen Hækkerup.
/O
Sikke engang vrøvl og tydeligvis fakta forskruende propaganda! Simpelthen totalt pinligt og totalt misvisende. Jeg vil faktisk sige direkte løgn! Kødet på globalt plan er den aller støtste co 2 udleder vi alle let kan undvære. Os i den priviligerede del af verden må vise vejen og være gode eksempler, for vi har adgang til alle de madvarer der kan levere en sund vegansk kost.
En vegansk kost udleder kun 10% så meget CO2 som eb vestlig kød kost. Hvis verden vil have nogen ambition om st blive bæredygtig må vi reducere vores kødforbrug og produktion kraftigt. Helst helt. De danske svin som frk. Hækkerup overhovedet ikke nævner er skyld i at vi danskere har verdens 4. største økologiske fodaftryk pr person hvis man regner al den soya med de spiser fra Brasiliens tidligere regnskove. At varetage Økonomiske hensyn for landmændene er Karens primære job. Men det har intet med bæredygtighed at gøre. Tværtimod. Vi burde nedlægge alle svinefarme og plante meget mere skov til at absorbere CO2. Hendes kronik er falsk propaganda af værste skuffe.
@Adam Dreisler
"Hvis verden vil have nogen ambition om at blive bæredygtig må vi reducere vores kødforbrug og produktion kraftigt."
Se ovenfor (11:54) hvorfor det ikke har nogen reel betydning...
Jeg må sige, jeg fatter ikke at Information har accepteret dette propaganda-indlæg fra en udpræget interessent og lobbyist - med et så sandhedsfordrejende indhold.
Her burde man have skåret igennem på redaktionen
Med mindre naturligvis, at man har tænkt, at nu har den tidligere minister igen blameret sig med en omgang 'fake news' (det er faktisk ikke første gang her i avisen) - og man har ønsket at udstille hende uredigeret i avisens gabestok. Enhver ved jo, at dette indlæg ikke vil møde megen sympati fra Informations læsere. I så fald er det faktisk et raffineret træk.
Artiklen er af samme pinlige underlødighed som PR-videoen 'Revitalisering af Grisen', som Information omtalte for et par måneder siden - også produceret af L&F.
/O
En lille reklame for dansk landbrug og en tydelig opmuntring de kødspisende forbrugere. Ingen grund til dårlig samvittighed. Dansk landbrug er blandt de mest energieffektive forstås.
Det ændrer dog ikke ved, at energiregnskabet ser skidt ud mht. kødproduktion, hvis man regner på hvor meget planteprotein der skal til for forædling til kødprotein. Og særlig slemt ser det ud mht. oksekød, altså udover, at kvæg bidrager til andre drivhusgasser end CO2, så som methan
Nu er jeg ikke selv veganer, men jeg bilder mig ikke ind, at der intet problem i, at spise kød. Og skulle man se på den sundhedsmæssige side af sagen, så har budskabet hele tiden været: Spis grønt.
Samlet set er der ingen tvivl om, at vi i det moderne Danmark har et overforbrug af kød. Det er selvfølgelig ikke et budskab der skæpper i landmændenes tegnebøger. Meget lidt fakta i denne kronik fra en agent for landbruget, og i strid med hvad der er sandheden på bjerget med andre ord.
"det virker ret så misvisende, det, der fremlægges"
No shit, Sherlock ;)
Det er også relativt nemt at gennemskue nogle af de sproglige fiduser Karen benytter, men det er jo altid nemt at bashe de "onde" landmænd, som dræber dyr, og kalder dem produktionsenheder.
Nu er der bare det faktum, at grunden til at landbruget producerer kød er, at vi allesammen spiser det (under 2% danskere er vegetarer). Vi elsker kød. Måske fordi det altid har været en enkel måde at få dækket vores proteinbehov. Da jeg gik i skole havde vi sågar en lærer som (fejlagtigt) fortalte, hvordan sømænd fik skørbug og tabte tænderne fordi de ikke spiste kød (man får skørbug af c-vitamin mangel).
Et menneske skal bruge tre ting for at organismen fungerer: Fedt, sukker og protein. Derudover skal vi bruge små mængder af forskellige ting vores krop ikke selv kan producere, såsom vitaminer og mineraler.
Kødproduktion inkluderer fødekæden, og hvis der er én ting fra biologien, som for alvor har bidt sig fast i mine neuroner, så er det at der typisk kun går 10% videre i en fødekæde. 10 kilo korn bliver til ét kilo kød (ca). Det var et mindre problem da jeg var barn og Jordens befolkning var en lidt over en trediedel af, hvad den er i dag. Man kan mætte flere munde ved at spise foderet selv.
I den nære fremtid vil vi opleve at der bliver langt flere munde at mætte globalt. For nylig afsluttede jeg et projekt, hvor vi prøvede at beregne os frem til en måde at producere vegetabilsk protein, som kunne bruges som foder (eller føde). Her endte vi ud med et anlæg, som kunne producere ca, 300 kg ren protein i døgnet, baseret på 24000 kg græs pr. døgn. Et menneske skal i gennemsnit bruge ca. 50 gram protein om dagen, så vores anlæg kunne producere protein nok til 6000 mennesker. Brugte man foderet til kødproduktion ville vi i stedet kunne holde 600 mennesker i live.
6000 mennesker lyder jo umiddelbart som mange, men det er for det første kun ca. én promille af den danske befolkning, og 24 tons græs om dagen er en anseelig produktion. Man regner f.eks. 6 tons vårbyg pr. hektar som værende et normalt udbytte (ikke pr. døgn). Ergo skal der bruges mange hektarer jord, for at producere 24 tons græs om dagen.
Samtidig vil man gerne bruge landbrugsjord til at producere planter til alt muligt andet. Først og fremmest løber vi snart tør for udvindbar fossil olie. Den vil vi gerne erstatte med bioteknologi, dvs. brændstof, plast mm. produceret fra planter vha. mikroorganismer. I USA dækker bioethanol ca. 6% af deres brændstofbehov, men de benytter samtidig 25% af deres majshøst på at producere bioethanolen. Droppede de helt at spise egenproduceret majs, kunne hele majshøsten dække ca. 1/4 af deres brændstofbehov.
Oven i hatten er vi seriøst ved at løbe tør for fosfor til kunstgødning. De officielle beregninger siger at vi har fosfor til ca. 250 år mere, men den beregning er baseret på nulvækst, hvilket er absurd, når Verdens befolkning pt. stiger eksponentielt. Derudover er tallene for reserverne iflg. adskillige forskere alt for optimistiske. Indrages væksten, løber vi med overvejende sandsynlighed tør for fosfor i dette århundrede, og hvis tallene er for optimistiske, kan vi se et fald i udvinding af fosfor, begyndende allerede om ca. 10 år!
Fosfor kan man også få fra møg fra husdyr, men alt tyder på at vi vil få færre af dem i fremtiden, og økologisk landbrug giver en lavere produktivitet pr. hektar. Ergo vil produktionen af føde falde i fremtiden, og behovet vil stige. Dvs. at flere kommer til at sulte.
Klimaet er et reelt problem, og det er det alle taler om, men den største udfordring vi mennesker står overfor bliver at brødføde en hastigt stigende befolkning, med et hastigt stigende forbrug. Sult får civilisationer til at bryde sammen, og sender mennesker på flugt.
Dérfor skal vi til at spise mindre kødsovs, frikadeller og lørdagskylling. Alt det fnidder med "økologi", GMO frygt, kvælstofudledning mm. er et her og nu luksusproblem. Fokus vil ændre sig indenfor få årtier.
Ligesom andre måder er producere på er der jo sket en mekanisering af landbruget, hvilket naturligvis bridrager til produktionseffektiviteten, men fradrager i C02 regnskabet. Vi skal bruge fossil energi for, at producere fødevarer med andre ord
Den intensive dyrkning af jorden rummer andre problemstillinger, så som brug af kunstgødning og pesticider, udbredelse af monokulturer m.m. Det skyldes naturligvis ikke alene kødproduktion, men nok så meget, at der regnes i produktionseffektivitet og kapitalafkast.
Og set i en historisk kontekst er kødforbruget steget voldsomt. I middelalderen spiste man f.eks. langt mere brød
Der er jo seriøst forskere der taler om, at anvende andre former for protein f.eks. fra insekter der udgør en del af biomassen.
I en verden hvor en del af verdens befolkning sulter bruges der store ressourcer på, at forædle planteprotein.
Selv set fra en sundhedsmæssig betragtning er det tvivlsomt om et stort kødforbrug er gavnligt. Vi har alle mulige livsstils relaterede sygdomme, som kan forbindes med det der kommer ud af fødevareindustrien.
Men vi kan selvfølgelig også bare lukke øjnene og nyde bøffen. Spørgsmålet er bare om vi kan gøre det med ubetinget god samvittighed?
Andre har formfuldendt angrebet "substansen" i teksten. Lad mig bare tilføje, jeg er noget muggen over at blive præsenteret for tekstreklame af den værste slags, i min daglige avis.
Dertil stiller jeg mig noget tvivlende overfor, om lobbyisten for PESTiscid industrien selv har skrevet indlægget.
Måske det ville være på sin plads den slags agurketidsfyldstof bliver præsenteret med korrekt forfatter. Noget i retning af; Skrevet af NN på vegne af NN.
På den måde kan du også se, hvilken journalist, der ligesom den tidligere politikker, har givet op overfor principperne og også er gået efter pengene.
“Lad mig slå fast, at jeg intet har imod, at nogen vælger at leve vegetarisk.”
Ih tak, hvor storsindet, fru adm. direktør for Landbrug og Fødevarer!
Suk...
Lige en lille bemærkning, som jeg vist brugte i en anden tråd om at vegetarerne er verdens redning.
Men hvis vi vælger vegetarens linje så stillede jeg spørgsmålet: Hvad skal alle de industrier og medarbejdere lave, hvis kødet fjernes? Jeg savnede lidt konsekvens tankegang omkring det.
Jeg medgiver at Karen Hækkerup her maler med den brede positive pensel, så det bliver noget kvalmt.
Til gengæld er næsten alle indlæg her et angreb på vores landmænd og deres erhverv, altså meget frelst. Det ville klæde med lidt flere nuancer om de problematikker vi trods alt har. Er alle i debatten her mere eller mindre vegetarer og køber man kun såkaldt bæredygtigt .hvis man lige skulle falde i? Vi har altså nogle tusinde ri dette land som ikke lige har råd til dyre bøffer eller økologiske grøntsager.
Indrømmet mit liv har formet sig så jeg også må kigge efter billigt kød og grøntager og ikke alt er økologisk Lige for en ordens skyld er jeg opvokset på landet og fik mit udkomme der til jeg blev soldat. Der er løbet meget vand i åen siden og nok også rigeligt med kvælstof og sprøjterester.
Viggo Okholm: Naturligvis er der både arbejdspladser og økonomi forbundet med dansk landbrugsproduktion. Man vi må forandre måde vi producerer fødevarer på. Og i fremtiden stilles vi også over for, at vi må reducere vores kødforbrug.
Jeg er ikke vegetar. Som sikkert mange andre læsere kan jeg da godt sætte pris på, at sætte tænderne i en god bøf.
Men set fra den klimamæssige side er den sande erkendelse vi må få vel også, at det bidrager væsentligt til CO2 udledningen, at spise kød - og særligt oksekød belaster klimaregnskabet
Her fortælles en anden sandhed: Bare spis løs - kød er intet problem.
Det falder i øjnene, at det er budskabet, hvor vi dog har en gryende erkendelse af, at vores kødforbrug dog er for højt og faktisk også udgør et problem i forhold til både klimaregnskab og sundhed.
Der er jo også dem der er veganere ud fra etiske overvejelser, men det er en anden snak.
@ Morten Lynge. Hvad du skriver er simpelthen sort snak. Vi kunne sagtens brødføde hele verdens befolkning og flere til med økologiske grøntsager. Rigtig meget af arealet der bliver brugt til foder til dyr, meget ineffektivt, kunne blive skov der absorberer CO2 og bevarer biodiversitet. FN har lavet rapporterer for flere år siden om at vi skal nedsætte vores kødforbrug for at skabe en bæredygtig civilisation. Det er kolde fakta.
Hvis man vil miljøet noget godt er der kun en faktor som batter: Få ingen børn.. Alt andet er peanuts sammenlignet.
Denne artikel illustrerer det glimrende:
https://www.theguardian.com/environment/2017/jul/12/want-to-fight-climat...
Og, hvis man vil have bedre jord kvalitet så er det bedste man kan gøre at omlægge det til naturlige græsgange for dyr - som man så kan spise. Det er på den måde de gode jord kvaliteter opstod til at starte med.
Hverken veganisme eller industrilandbrug gør dette.
@Adam Dreisler
Der er kun en vis mængde dyrkbart land i verden (og det svinder med omkring 1% om året lige nu grundet udpining og klimaændringer). Vi kan kun lige netop producere det mad vi gør i dag med MASSIV brug af kunstgødning.
Uden den, så kan den mængde dyrkbar land vi har brødføde omkring 2 milliarder... og det vel at mærke med minimalt spild og minimalt kødforbrug (begge noget vi ikke har).
Al respekt for økologisk landbrug, men planter har brug for næring, og den næring KAN simpelthen ikke skaffes i tilstrækkelige mængder til at lave mad til 7+ milliarder gennem økologi. Det er, desværre, kolde, VIDENSKABELIGE fakta...
Uden kunstgødning er grænsen for hvor mange vi kan producere mad til underlagt en fysisk grænse på omkring de 2 milliarder. Det er faktisk et relativt let regnestykke, omend med en vis usikkerhed... lavet i flere undersøgelser...
Lidt 'opløftende' læsning... :-/
https://www.theguardian.com/environment/2018/apr/26/were-doomed-mayer-hi...
Morten Lynge: Man kan jo ikke bestride, at dyrkbar jord er en ressource der er knaphed på og at verdens befolkning skal brødfødes
Ikke desto mindre udgør både kvælstof og fosfater et tilbagevendende problem i det nære vandmiljø her i Danmark. Alene i år har der været talt lidt om iltsvind i Limfjorden. Og det kan blive yderligere en problematik i sensommeren.
Den store udbredelse af monokulturer i landbruget er til skade for biodiversiteten.
På verdensplan udgør fældning af regnskov til fordel indvinding af landbrugsjord en anden problemstilling. Det er ikke kun klimaet der ændres. Vi udrydder arter i et hidtil uset tempo. Og ofte fører indvinding af jord til landbrug blot til øget jorderosion.
Den slags problematikker var erkendte problematikker allerede da jeg var ung.
Brugen af pesticider udgør igen andre problematikker når de kommer ud i økosystemerne
Men kødforædling er altså også et issue, hvor tekstforfatteren har travlt med at lovsynge landbruget og fortælle os, at der slet ikke er noget problem.
@Jan Boisen
Korrekt, men det er jo småtterier ved siden af det store problem... :-/
Oksekød - bæredygtigt?
Man skal ikke glemme der kræver 15t korn producere 1t oksekød.
@jacob mathiasen. Hvor mange der er plads til på kloden er vel et spørgsmål om hvordan vi lever. Jeg vil i hvert fald gerne leve på en mere skånsom måde, som giver plads til de næste generationer også kan blive født!
Har Information fået solstik eller er hele artiklen sarkastisk ment?
Kødspisning er på alle måder en katastrofe for vores jordklode, og vi ved det. Vores mad skal have mad, og dermed spiser og forurener vi mange gange mere end nødvendigt. Argumenterne er til at grine ad: at det meste kød er biprodukt af mælkeproduktion! (mælkeproduktionen forårsager ufattelige lidelser for køerne). At vi har brug for næringsstofferne i kød - og mælk - er direkte løgn. Ja, der er næringsstoffer i, men det er rimeligt nemt at få dem fra andre kilder. Dem der ikke ikke spiser og drikker dyr lever længere. Bæredygtigt? der er intet mindre bæredygtigt end oksebøffer. Vi bliver nødt til at stoppe med det for at få en chance for at begrænse ødelæggelserne af vores miljø.
Det er i øvrigt nu officielt bevist at det er ret skadeligt at spise animalske produkter, bl.a. får man langt større risiko for kræft, diabetes og hjerte-kar sygdomme.
Det er rystende langt under lavmålet at Information er mikrofonholder for Landbrug og Fødevarer, der er revnende ligeglad med sandhed, miljø og dyrevelfærd.
For SATAN det er en ommer.
Alene 3 fejl i overskriften
"selvfølgelig"
"sundt"
"bæredygtigt"
er SÅ skuffet.
Et af de helt store problemer grundet kød-produktion er, misbrug af penicillin.
Hvis ikke det allerede er et større problem end narko, bliver det inden kort tid.
(narko rammer "kun" misbrugerne, derimod vil alle rammes af penicillin-ressistensen)
ps.
Skulle måske lige nævne,
ved siden af penicillin-ressistens bliver kommende årtiers største fødevare-mæssige problem,
mangel på muldjord.
(derfor rigtig uhensigtsmæssig, bruge kvæg og svin til fødevare-produktion)
Hvor meget CO2 optager den planteføde, der ligger bag produktionen af 1 kg oksekød ?
Peder Bahne.
Er det gode spørgsmål til mig?
Det gode oksekød fra udpinte malkekøer?! Karen Hækkerups artikelskriver har sgu da fået solstik.
Jeg kan præcis huske hvilket år, jeg fik oksekød, der var "to die for": Det var 41 exceptionelle nakkekoteletter medbragt af digteren Kenneth Jensen fra hans slagteriarbejde til min sommerfest i 2003. Siden da har intet oksekød været værd at skrive hjem om. Det er noget udpint lort, ærlig talt - og der ligger sgu ingen slagtere i nærheden af hvor jeg opholder mig - de er udkonkurrerede af supermarkedernes affaldskød.
Det hævner sig så nu. Jeg gider simpelthen ikke æde det lort længere. Jeg kan lave mere velsmagende måltider UDEN oksekød end jeg kan med - og det skyldes ikke mine evner i et køkken.
VELSMAG. Dette stærkt underkendte begreb, som i danskernes hænder dør, hver gang der er udsalg eller spotvarer at sigte imod. Hellere en storslået plantebøf end en ligegyldig malkekvægsetellerandet-kødprotein uden blod, fylde og velsmag. So be it.
Smag frem for alt. [Og hvis nogen forsøger at sælge mig Kenneth Jensens nakkekoteletter, som normalt aldrig komme i almindelig handel, så skal de være beskattet med 3 dages samfundstjeneste - hver af dem. Og jeg køber måske 1.)
Mon ikke den her artikel hænger sammen med, at tørken gør det nødvendigt, at slagte / reducere en stor del af de danske besætninger p.g.a. manglende foder. Dårlig høst fylder ikke siloer, men øger prisen på købt / importeret foder.
Min første tanke ved artiklen var, at køerne på billedet ikke er en race til kødproduktion, men en til mælkeproduktion.
Et stort boost til kødproduktionen fra slagtet malkekvæg vil via udbud og efterspørgsel sænke prisen på kød. Og vi vil sikkert se mælkepriserne stige til gengæld.
Det siges "fanden hytter sine egne" og det betyder vel, at han er ligeglad med andre.
Andre skal betale, om man så skal lyve for dem for at få dem til det. Og her gik jeg faktisk og bekymrede mig om, hvad dette år ville betyde for mine landmænd landsmænd, men når deres direktør viser sig frem som "fanden" falder sympatien.
@Peter Bahne
Kulstof indgår i et økologisk kredsløb. Noget af det smarte ved de bioteknologiske løsninger er at bla. kulstof recirkuleres. Den idé bygger på støkiometri fra kemien, og bevaringslovene fra fysikken. Det dog ikke al CO2 som recirkuleres. Noget af det havner bla. som methan fra køer. Methan er en meget potent drivhusgas.
@Adam
Der er ingen tvivl om at om omlægning af vores kost til f.eks. insekter eller mikrobiologisk biomasse ville gøre underværker. Dér er vi bare langt fra, og uret går hurtigt. Derudover spiller mange af de "udfordringer" vi står overfor sammen, i positive feedbackloops (de slemme). Bla. dérfor er Morten Lynge's estimat på en bæredygtig befolkning på 2 milliarder ikke helt i skoven.
@Peter Bahne: Selv om der bindes CO2 i de planter, som køer lever af, så er det nok en pointe i sig selv, at man for, at dyrke dem høvler en masse fossilt brændstof af. Og en væsentlig del af problemstillingen omkring øget CO2 i atmosfæren er jo, at allerede lagret kulstof slippes løs igen. Jeg vil endog tvivle på, at regnestykket går i nul, hvis dette tages med i betragtningen. Så udelukkende at spise vegetabilske produkter frigiver også CO2. Det er dog intet, at regne mod at spise oksekød.
@Morten balling
Det er netop min pointe, men hvor meget CO2 trækker planteføden bag 1 kg oksekød ud af atmosfæren ? Methan er potent, men ikke ret længe, og desuden har stigningsraten af methan i atmosfæren været faldende de sidste 30 år.
Du kan ikke bøje din lillefinger uden at skabe opvarmning direkte og dertil udlede CO2 fra forbrænding af din føde.
Endnu et herligt satirisk indspark fra Landbrug og Fødevarer.
IB Christensen skriver:
"Min første tanke ved artiklen var, at køerne på billedet ikke er en race til kødproduktion, men en til mælkeproduktion".
Det meste oksekød der spises her i landet, er "Aftjente" malkekøer.
Malkekoen er højtydende nogle få år, og herefter slagtes den.
Kød-racerne er noget dyrere have gående, og vil typisk sælges som "special-vare" a-la "Hereford".
@Peter Bahne: I store træk så korrelerer C02 indholdet i atmosfæren med emissionerne i den industrielle æra, og det er nok så meget her hunden ligger begravet mht. global opvarmning
Kulstof på jordoverfladen i går i et nogenlunde balanceret kredsløb. Der frigives CO2 f.eks. ved vulkanudbrud, og hvis niveauet blev for lavt ville det angiveligt også betyde faldende temperaturer på jorden.
Problemet er, at vi høvler en stor mængde CO2 af i løbet af en kort tidsperiode, som er lagret i bl.a. planter gennem millioner af år i form af kul, olie, og gas
Hvis bonden stadig gik på marken bag ved sin hjulplov ville problemet angiveligt være langt mindre.
Et effektivt landbrug og mekanisering af dette har gjort, at vi kan bruge langt flere ressource på kødforædling, og omlægningerne af landbruget har også bidraget til befolkningstilvækst. Regnestykket stemmer helt enkelt ikke længere.
Peder Bahne og Morten Balling.
Jeg tror ikke i skal gå for højt op i CO2-regnskabet.
Om marken "spises" af mennesker eller dyr, er kun et spørgsmål om hvem som bærer CO2én.
Det et langt større misforhold bruge 15t korn for producere 1t kød.
Uden være ekspert i ernæring, kan jeg sagtens forstå, 15t korn kan ernære rigtig mange flere mennesker end 1t kød.
Jeg vil hellere dø i en pøl af blod (mit eget eller en okses) end at blive puritaner!
Henrik Brøndum.
Ja, man skal ikke glemme hygge sig mens man er her.
Men en rimelig ballance.
Sider