Kommentar

Karen Hækkerup vildleder om kød og klima

Dansk kød er mere klimavenligt end udenlandsk kød. Så langt har Karen Hækkerup ret. Men det er langt fra ensbetydende med, at danskerne »roligt kan sætte tænder i en saftig dansk bøf«, som hun skriver. Det er nemlig en kendsgerning, at kød, også dansk kød, er forbundet med et langt større klimaaftryk end vegetarisk kost 
Karen Hækkerup undlader ifølge Adam Veng at nævne, at Danmark allerede importerer enorme mængder sojabønner; ikke for at bespise mennesker, der ønsker alternativer til kød, men for at fodre de cirka 31 milioner grise, der hvert år fødes i Danmark.

Karen Hækkerup undlader ifølge Adam Veng at nævne, at Danmark allerede importerer enorme mængder sojabønner; ikke for at bespise mennesker, der ønsker alternativer til kød, men for at fodre de cirka 31 milioner grise, der hvert år fødes i Danmark.

Agustin Marcarian

25. juli 2018

Der er behov for nuancer og saglighed i debatten om kødproduktionens klimabelastning, erklærede forkvinde i Landbrug og Fødevarer Karen Hækkerup i en kronik i Information i sidste uge, hvor hun også slår fast, at danskerne »roligt kan sætte tænder i en saftig dansk bøf«

I kronikken ender Karen Hækkerup dog med at være så nuanceret, at hun til sidst vildleder læserne om grundlæggende fakta om henholdsvis kød og vegetabilske fødevarers klimaaftryk. 

Hækkerups bærende pointe er, at danskerne trygt kan lægge bøffer på grillen uden at bekymre sig om klimaafrtyk og CO2-regnskab. Danske landmænd formår nemlig at producere kød mere klimaeffektivt end deres udenlandske kollegaer, lyder argumentet. Og det er helt korrekt. Det viser flere studier.

Det ændrer imidlertid ikke på den helt grundlæggende kendsgerning, at kød – også dansk kød – er en langt mere ressourcekrævende fødevare og proteinkilde end vegetabilske afgrøder. Tal fra FN viser, at det kræver omtrent 15.000 liter vand at producere et kilo oksekød, mens man blot bruger 4.000 liter vand på at producere et kilo kikærter, som indeholder en tilsvarende mængde protein.

Et hollandsk studie viser, at det kræver et næsten tre gange så stort landbrugsareal at producere et kilo protein fra oksekød som, hvad man skal bruge på at producere et kilo protein fra bælgfrugter som bønner og linser.

I relativ forstand er det altså korrekt, at dansk kød er mere klimavenligt end udenlandsk kød. Men i absolut forstand er indtagelsen af dansk kød forbundet med et markant højere CO2-aftryk end en vegetarisk diæt.

Danske madvaner

Karen Hækkerup hævder også, at danskernes kødindtag er i overensstemmelse med Fødevarestyrelsens kostråd. Som belæg for påstanden henviser hun til et sted på Fødevarestyrelsens hjemmeside, hvor anbefalingerne står beskrevet. Men der står intet om danskernes faktiske indtag af kød. Til gengæld står der andetsteds på hjemmesiden

»De fleste kvinder spiser faktisk den anbefalede mængde kød. Det samme gælder kun halvdelen af mændene.«

Derudover konkluderer en undersøgelse af danskeres kostvaner fra DTU, at danske mænd i perioden 2011-2013 gennemsnitligt spiste næsten dobbelt så meget kød, som Fødevarestyrelsen anbefaler

Når Karen Hækkerup i sin kronik har en så lemfældig omgang med fakta og kildehenvisninger, er det svært at betragte det som et oprigtig forsøg på at nuancere debatten om kød og klima. Tværtimod er det svært at undslippe mistanken om, at Hækkerup bevidst fejlinformerer i et misforstået forsøg på at varetage sine medlemmers interesser.  

Sojaimport

Også Karen Hækkerups påstand om, at vegetabilske proteiner i visse tilfælde er mere klimabelastende end kød, bærer præg af misinformation.

Karen Hækkerup fremhæver sojabønner som et eksempel på en importeret, ubæredygtig fødevare, som vi ville skulle importere i større omfang, hvis flere valgte kødet fra. Hun undlader til gengæld at nævne, at Danmark allerede importerer enorme mængder sojabønner; ikke for at bespise mennesker, der ønsker alternativer til kød, men for at fodre de cirka 31 milioner grise, der hvert år fødes i Danmark.

Faktisk står Danmark, ifølge forskere fra Aarhus Universitet, for cirka fem procent af Europas samlede sojaimport, hvoraf langt størstedelen går til foder. Det betyder, at sojaeksporterende lande som Brasilien og Argentina samlet set må vie et område på størrelse med Sjælland til at dyrke foder til danske grise.  

Ifølge WWF er kødproduktion den største årsag til skovrydning og tab af biodiversitet, og den danske kødproduktion bidrager hertil ved at importere langt flere sojabønner til vores dyr, end vores menneskelige befolkning nogensinde selv ville kunne spise.

Dette er ikke et moraliserende anklageskrift mod kødspisere. Men det er problematisk, at en central repræsentant for dansk landbrug ikke forholder sig sagligt til helt grundlæggende udfordringer ved kødproduktion og -spisning i Danmark. Særligt når nu Hækkerup selv efterlyser nuancer og saglighed i debatten. 

Når Karen Hækkerup erklærer, at hendes vision for landbruget er at »udvikle fremtidens bæredygtige løsninger og fødevarer«, kunne hun passende bemærke, at grøntsagsproduktion er et væsentligt mere bæredygtigt alternativ til kød. Det vælger hun ikke at gøre.

I stedet ender hun i den vildfarelse at kalde dansk kød bæredygtigt, fordi der andre steder i verden bliver produceret kød, som har et endnu større klimaaftryk.

Således forholder hun sig altså slet ikke til det grundlæggende dilemma, at danskerne spiser enormt meget kød, selv om vi ved, at det er dårligt for klimaet. Og det er et alvorligt problem, da den uregulerede kødproduktion, der kun bliver ved med at følge verdens stigende efterspørgsel, er et af tidens mest alvorlige klimaproblemer.

Adam Veng skriver speciale i antropologi om dansk svineproduktion.

Serie

Om at spise dyr

Stadig flere lever helt eller delvist vegetarisk. Men hvorfor? Er det et identitetsprojekt eller løsningen på klimakrisen? Har den politiske forbruger overhovedet magt? Og hvad med kødspørgsmålets sociale slagside? Det undersøger Information gennem en serie af kronikker og dagbogsnotater fra en måned på vegetarisk diæt.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
  • Britta B.
  • Trond Meiring
  • Jes Enevoldsen
  • Anker Nielsen
  • Ib Christensen
  • Flemming Berger
  • Palle Yndal-Olsen
  • Benjamin Bach
  • Jakob Trägårdh
  • Frede Jørgensen
  • ingemaje lange
  • Dorte Sørensen
  • Jørn Andersen
  • Dina Hald
Morten Lind, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Britta B., Trond Meiring, Jes Enevoldsen, Anker Nielsen, Ib Christensen, Flemming Berger, Palle Yndal-Olsen, Benjamin Bach, Jakob Trägårdh, Frede Jørgensen, ingemaje lange, Dorte Sørensen, Jørn Andersen og Dina Hald anbefalede denne artikel

Kommentarer

Den animalske industri lukrerer godt på alle de nyttige idioter, som fuldstændig ukritisk accepterer proteinmyten. I stedet for blot at tale om fødevarer, taler vi om 'proteinkilder'. Som om protein skulle være det eneste eller vigtigste næringsstof.

Held og lykke med at opspore ét eneste eksempel på proteinmangel hos et menneske, som ikke er et tilfælde af helt generel underernæring. Som vegetar eller veganer behøver man ikke skænke proteiner en tanke. Så længe man spiser bare nogenlunde fornuftigt (dvs. ikke lever af hvidt sukker f.eks.), er der sådan ca. 0% risiko for at udvikle en specifik proteinmangel.

Og hvad miljøbelastningen angår, så er det ikke så indviklet. At spise planter involverer ét led: vi dyrker planterne og vi spiser dem. At spise kød involverer to led: vi dyrker planterne, vi fodrer dyrene med dem, og vi spiser dyrene og får derved planternes næringsstoffer second-hand.

Det er ikke raketvidenskab, at kødædere er mere belastende for naturen end planteædere. At nogle kødædere så tager dette som et moralsk postulat og føler sig trådt over tæerne må stå for deres egen regning. Det er bare neutrale fakta.

Urd Lacroix, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Britta B., Dorte Haun Nielsen, Trond Meiring, Benta Victoria Gunnlögsson, Arne Albatros Olsen, Anker Nielsen, Svend Elming, Tajs Køngerskov, olivier goulin, Benjamin Bach, Anne Eriksen, ingemaje lange, Jørn Andersen og Dina Hald anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Tor Brandt
Formodentlig er det klart for dig, at proteiner ikke blot er proteiner?
Men jeg er helt enig i, at det er muligt ikke at blive fejlernæret ved kun at spise planter, men man skal tænke sig om.
Jeg mener klart, at vi skal reducere indtaget af animalske fødevarer.

Eva Schwanenflügel og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

@Jens J. Pedersen:
"Formodentlig er det klart for dig, at proteiner ikke blot er proteiner?"

Ja. Jeg ved ikke noget særligt om forskellige typer af proteiner, men jeg ved, at menneskekroppen kan syntetisere de proteiner, vi har brug for, fra aminosyrerne i planteføde.

"Men jeg er helt enig i, at det er muligt ikke at blive fejlernæret ved kun at spise planter, men man skal tænke sig om."

Hvis du med at 'tænke sig om' mener, at man skal spise nogenlunde fornuftigt og varieret, så ja. Men det skal man jo også selvom man spiser kød og/eller andre animalske fødevarer.

Allan Petersen

Bør det ikke nævnes, at Danmark eksporterer 90% af det det svinekød som produceres?.

Morten Lind, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Poul Erik Pedersen, Kim Houmøller, Benta Victoria Gunnlögsson og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

@ Tor Brandt
Du nævner aminosyrer. Jeg kan ikke i skrivende stund huske, hvor mange forskellige aminosyrer vi skal indtage for at tilfredsstille kroppens proteinopbygning. Jeg har for år tilbage lært på Odense Universitet, at alle typerne skal være til stede samtidig en gang imellem, så alle former for protein kan opbygges.
Hvis det ikke er tilfældet, så kan der forekomme fejlernæring.

Eva Schwanenflügel og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

@Jens J. Pedersen:
"Derfor skal veganere være bedre orienteret end kødspisere!"

Kan du henvise til ét eneste eksempel på en person, som har lidt helbredsmæssige konsekvenser pga. for lave mængder protein eller aminosyrer, hvor der ikke var tale om generel underernæring (dvs. for lidt mad til at dække kaloriebehovet)?

Jeg er helt med på, at det principielt kan forekomme, men det er jo ikke det samme som, at det er noget, vi behøver tage os af i praksis.

Jens J. Pedersen

@ Tor Brandt
Jeg er ikke specialist og særlig orienteret, men gør blot opmærksomt på, at der kan være et problem.
Men hvis du har gode erfaringer, så fortsæt endelig.
Jeg har desuden fået at vide fra en bromatolog, at kartofler indeholder alle aminosyrerne.

Flemming Berger

Jens J Pedersen har fuldstændig ret med hensyn til proteiner.Som vegetar kan man spise et æg og som veganer kan man kombinere visse kornsorter med visse bælgplanter.Men som J J p skriver,skal de - vistnok 23 aminosyrer - som den menneskelige organisme er ude af stand til selv at danne,være til stede samtidig.

Nils Bøjden

"Et hollandsk studie viser, at det kræver et næsten tre gange så stort landbrugsareal at producere et kilo protein fra oksekød som,"

Så skal vi til at høre det sludder igen. Og så må jeg endnu engang til tasterne. Vi producerer ikke ret meget oksekød i Danmark. Derimod har vi ganske mange mælkefabrikker som vi spiser nå de ikke kan producere mere. Størstedelen af et danske oksekød er restprodukter efter mælkeproduktion. Så alle vegetar fanatikerne skulle hellere råbe "Miljøsvin" efter alle mælkedrikkerne og ostespiserne. Så føl skyld næste gang du spiser skyr med økologisk klid.

@Jens J. Pedersen:
"Jeg er ikke specialist og særlig orienteret, men gør blot opmærksomt på, at der kan være et problem.
Men hvis du har gode erfaringer, så fortsæt endelig.
Jeg har desuden fået at vide fra en bromatolog, at kartofler indeholder alle aminosyrerne."

Men igen er der jo forskel på, at noget I PRINCIPPET kan være et 'problem', og så om det nogensinde vil være et problem I PRAKSIS. Og her tør jeg næsten vædde på, at specifik protein- eller aminosyremangel aldrig bliver et problem i praksis.

Og ja, kartofler kan man i det hele taget leve af udelukkende i adskillige år. Det er vist nok den fødevare, der alene kommer tættest på at dække alle vores næringsbehov.

Ib Christensen

Gad vide hvorfor forhenværende politikerer er så gode til misinformation og alternative fakta?
Hvor får de dog de kvalifikationer!

Claus Poulsen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Britta B., Lise Lotte Rahbek og olivier goulin anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Og skal man ikke glemme "dadler" selvom det er ikke tradition at fokusere på i de bradgrader. Men i Arabien har dadlerne en specielplads i by planlægning, ser for eksempel Egypten, som er overbefolket er samtidig Størst producent af Dadler 21%. Jeg spørger selv hvordan har Egypterne fundet plads til så mange Dadelplanter, og næsten hele produktion går til forbrug. Dadler menes for at have næsten alle nærings behov i proteiner, vitaminer, mineraler og mere. Dadler mindes hverdag og jeg tror har hold arabere sund selvom de spiser ikke meget kød. Så hvis de bliver nødvendig igen at spare på kødforbruget, så har man allerede dadler.

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Britta B., Trond Meiring og Tor Brandt anbefalede denne kommentar
Jens Mose Pedersen

Ikke fordi jeg ikke er enig i artiklen, men den nævner at undersøgelser viser 1) at der bruges mere vand til animalsk produktion 2) at der bruges større areal til animalsk produktion.
Derefter skrives der uden at henvise til nogen undersøgelser at CO2 produktionen er større ved animalsk produktion. Er der nogen undersøgelser som bekræfter dette? Ellers bliver artiklen lidt svag i sin dokumentation.

Peter Ole Kvint

Hvis alle mennesker på jorden spiste planter i stedet for kød så ville den katastrofal menneskeskabte globale opvarmning være udsat med få minutter om 100 år. (forbehold: Hvis der en katastrofal menneskeskabte globale opvarmning og hvis dit og dat)

Christian Lucas

@Peter Ole Kvint

Det vrøvl vil jeg gerne se tal på. Og klima forandringerne er allerede katastrofale, næste skridt er det vi kan kalde civilisations truende. Men tag det roligt...Løkke, Frederiksen, Samulsen og andre tågehorn skal nok finde noget at distrahere deres hjernedøde vælgere med, som en frøer i en langsomt opvarmende gryde.

Historien vil se vores politkere som kriminelt fodslæbende marionetter for finans og industri - de har haft ALLE chancer for at klimaet øverst på dagsordenen. De har valgt Finansministeriet i stedet.

Morten Lind, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Britta B. og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

@Peter Ole Kvint:
Men uanset om man er klimabenægter eller ej, er der stadig f.eks. spørgsmålet om vand at forholde sig til. Ligesom alle andre naturresurser er vand en begrænset resurse, og der bruges mange gange mere vand på animalsk produktion end på planteproduktion. Desuden er der spørgsmålet om skovrydning; der bliver ryddet ekstreme arealer skov for at gøre plads til animalsk produktion.

Rune-Christoffer Dragsdahl

@Jens J. Pedersen, Flemming Berger, m.fl.

Den vestlige verden satte i årevis lighedstegn mellem protein og animalske fødevarer. Protein hed f.eks. oprindeligt "æggehvide". Det skyldtes, at den vestlige verden var forblændet af animalske fødevarer - og at folk i fattige lande spiste mere plantebaseret. Problemet var blot, at de fattige ikke var underernærede, fordi de spiste overvejende plantebaseret. De var underernærede, fordi de fik for lidt mad i det hele taget - og derfor manglede de ikke kun protein, men energi og stort set alle næringsstoffer. Se f.eks. den klassiske artikel The Great Protein Fiasco bragt i 1974 i det anerkendte lægevidenskabelige tidsskrift The Lancet: https://www.thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS0140673674916493/a...

Man kan læse mere om protein på DVFs hjemmeside: https://vegetarisk.dk/protein/

De bedste hilsener
Rune-Christoffer

Morten Lind, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Tor Brandt anbefalede denne kommentar

Hun propaganderer løgne. Hun taler mod bedrevidende for at fore lommerne. En apologet af rang. At vi hverken kan eller vil holde sådanne mennesker ansvarlige bliver nationens undergang...

Morten Lind, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Ib Christensen og Britta B. anbefalede denne kommentar

Det er rigtigt, at man skal tænke sig en smule om for at ernære sig rigtigt. Det gælder omnivorer og i endnu højere grad folk, der ernærer sig vegetarisk/vegan.

"Protein- eller aminosyrekomplementering er et princip, hvor særlige fødevarer skal spises samtidig for at komplementere hinandens sammensætning af aminosyrer for at opnå den optimale aminosyrebalance."
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/sundhedsoplysning/kost/v...

Det er naturligvis sørgeligt, at der på sundhed.dk ikke specificeres, hvilke råvarer, der kompletterer hinanden. Det har jeg heldigvis fundet et udsagn om på myprotein.dk:

"Som forklaret er det desværre kun soja og animalsk protein der kvalificeres som komplet protein, da de øvrige kilder hurtigt løber tør for enkelte af de essentielle aminosyrer, som skal til for at kroppen kan udnytte proteinerne. Heldigvis er det ikke altid de samme aminosyrer, der er i mangel hos de forskellige vegetabilske proteinkilder. Med andre ord, så kan du altså kombinere forskellige fødevarer og på den måde opnå et samlet måltid med en rigtig høj proteinkvalitet."

"I korn er det for eksempel aminosyren lysen, som mangler. Denne aminosyre findes der til gengæld masser af i bælgfrugter. Kombinerer du korn og bælgfrugter i samme måltid, kan du score en stærk proteinkvalitet helt uden at skulle finde grillbestikket frem."

"Animalsk protein er altså IKKE en nødvendighed for at få godt eller nok protein, så længe du sørger for at variere dine kilder. Heldigvis er det ikke så voldsom en proces at skulle blande de forskellige vegetabilske kilder i praksis. De fleste kombinationer passer i forvejen godt sammen, og kan hurtigt blive en del af din daglige kost uden voldsomt besvær. Nedenfor får du et par gode eksempler på proteinkomplementering:
⦁ Bælgfrugter (bønner, tofu, tempeh) + korn/ris
⦁ Bælgfrugter + nødder/frø
⦁ Ris + grøntsager + nødder/svampe
⦁ Kartofler + bælgfrugter + svampe
⦁ Brød + jordnøddesmør"

https://www.myprotein.dk/thezone/kosttilskud/vegan-guide-groenne-proteiner/

Desuden er det en absolut nødvendighed at supplere med vitamin B12 - som dog også mange omnivorer er i underskud på!

Også omega 3- syrer kan være kritiske at få dækket (normalt fisk, men vegetarer/veganere kan fx spise havtang). Så alle mennesker har brug for at sørge for at få nok af det.

Alle, der efterhånden har forstået, at det massive kødforbrug, som det finder sted i de vestlige lande og især i Danmark, er skadeligt for dem selv og miljøet (og naturlig indebærer en masse dyrelidelse) og vil gøre noget ved det, KAN gøre noget ved det - uanset, om de blot beslutter, at halvere deres kødindtag eller helt lade være med at røre det (samt evt. animalske biprodukter).

Og mens det vist er korrekt, at man kan overleve på kartofler alene, så er det jo ikke et must, når der er adgang til en lidt mere varieret kost.

Morten Lind, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

@René Skov
Ja der er efterhånden en del skræmmende eksempler på de her "rette leder kvalifikationer" politikerne har så travlt med at fortælle os der er vigtige. Vigtige for hvem mon!
Nøgene kejsere søger skræddere!

Peder Meyhoff

Det er klart at oksekød er mere resursekrævende end kikærter, men det er forsimplet blot at argumentere med vandforbruget som det sker her. Nogle steder er vand en sparsom reurse - det er fx tilfældet mange steder hvor man dyrker kikærter - og andre steder er der rigeligt vand - som fx i Jylland hvor man har en stor animalsk produktion. Desuden bruger man kun kikærterne en gang - når man spiser dem - mens kvæget inden de bliver spist har leveret mælk. Noget kvæg bruges endda til at afgræse eng og overdreve så de ikke vokser til i skov. Det største problem ved kvæg er næppe deres vandforbrug, men de drivhusgasser deres fordøjelse udleder. Og dét kan selvfølgelig være slemt nok!

@Britta B. Hansen:
Tilskud af B12 er uomgængeligt. Men derudover mener jeg simpelthen ikke, der er belæg for, at vegetarer og veganere skal tænke særligt mere over næringsstoffer dem, der spiser animalsk.

Som sagt: én ting er, hvad man kan finde frem til i et laboratorium, og en helt anden er, hvad man har erfaring med 'i den virkelige verden'.

Har du nogensinde hørt om nogen, som rent faktisk har haft helbredstruende mangel på specifikke proteiner og/eller aminosyrer?

Og hvad angår omega-3, så er det vigtige her, at der nogenlunde er et 1:1 forhold mellem omega-3 og omega-6. Forholdet bliver hovedsagligt skævvredet af vores store forbrug af omega-6-holdige planteolier. Det er langt bedre, at skære ned på indtaget af raffinerede fedtstoffer end at forsøge at rette op på ubalancen ved at indtage andre fedtstoffer. I det hele taget bør man aldrig indtage raffinerede fødevarer for sundhedens skyld.

Tor, vi er fuldkommen enige i konsum af raffinerede fødevarer, nul konsum af kød og så vidt muligt animalske biprodukter samt fedtsyrerne og vitaminerne.

Jeg har ikke tidligere beskæftiget mig så meget med muligt proteinmangel, da jeg kendte til korn + bælgfrugt-reglen, i øvrigt en sammensætning, der falder meget naturlig.

Har lige googlet lidt og kan bekræfte, at det er svært, at finde noget om proteinmangel i industrialiserede lande - nærmest tværtimod, mange indtager tilsyneladende alt for meget protein.

Men hvis jeg tænker på mennesker, der måske overvejer at ændre livsstil og kostvaner, så synes jeg ikke det er nok at fortælle dem, at de stort set kan leve af ris alene (eller kartofler, hvis du vil). Praksis ER jo netop, at de allerfleste spiser nogenlunde varieret - uanset, om de indtager kød eller ej.

Jeg foretrækker, at forsyne andre med lidt holdbar info samt tilhørende links, så de selv kan gå videre derfra og måske gå nye veje på et mere sikkert ståsted.

Mathias Sindberg

Tak for alle kommentarene! De er spændende at vende tilbage til efter en uges ferie.

En del af dem handler om proteiner, og om at de proteiner, man optager fra grøntsager ikke er tilstrækkelige i forhold til hverken mængde eller kvalitet.

I forhold til kvalitet anvendes aminosyreargumentet om at grøntsager ikke kan formere den komplette streng af aminosyrer, som vores krop har brug for. Som blandt andet et australsk studie fra 2012 konkluderer (https://www.mja.com.au/system/files/issues/196_10_040612_supplement/mar1...), er dette imidlertid en ernæringsmæssig skrøne. Man kan sagtens danne kæder af aminosyrer ved en vegetabilsk diet.

Som ovenstående studie også konkluderer, spiser veganere og vegetarer mindre protein end folk, der spiser kød, men hvad er egentlig problemet ved det? Et studie fra Storbritannien viser, at indbyggerne her spiser mellem 64 og 88 gram protein om dagen, hvilket er langt mere end de anbefalede 45 til 55 gram. https://www.independent.co.uk/news/science/meat-eating-destroying-planet...

Et overdrevet proteinindtag øger risikoen for kræft og hjertekarsygdomme, tærer på leveren og belaster nyrerne (https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4045293/). I Danmark spiser vi i dag dobbelt så meget kød som vores oldeforældre (https://videnskab.dk/kultur-samfund/du-spiser-dobbelt-sa-meget-kod-som-d...), og spørgsmålet er, om det er særligt smart - både for vores krop og for vores planet.

Igen ønsker jeg at fastslå: dette er ingen dementi mod kødspisning. Jeg er ikke nogen moralsk autoritet, der kan fortælle folk, hvad de skal spise. Istedet ønsker jeg at anfægte fejlagtig information, som folk anvender i en argumentation for, at kødspisning skulle være essentielt for vores krop eller uproblematisk for klimaet, for sådan forholder det sig ikke.

@ Peder Meyhoff: det er da sandt, at der er større vandmangel i lande, hvor der dyrkes kikærter, men jeg synes ikke, dit argument holder vand. Californien har fx også en gigantisk oksekødsindustri, som i det seneste årti har måtte dræne vand fra fjerntliggende bjergkilder for at fortsætte produktionen. Dette gælder i øvrigt også produktionen af mandler, der også er særdeles vandkrævende, men end ikke så meget som oksekød. Oksekød bliver altså også produceret steder med massiv tørke.

@ Nils Bøjden: det er sandt, og faktisk ville jeg også gerne have haft plads til at forklare, at danske landmænd i løbet af de sidste årtier har sænket deres CO2-udledninger til trods for, at de producerer mere. En del af forklaringen herpå findes i, at flere af Danmarks grise eksporteres til udlandet, når de vejer 7 eller 30 kilo, og derfor lever deres mest ressourcekrævende år i andre lande, men størstedelen handler om, at danske landmænd bliver mere og mere klimaeffektive. Men sådan skulle det jo, taget globale klimaproblemer i betragtning, også gerne være, kan man sige, og derfor er det fint, at danske landmænd håndterer problemerne. Faktum er dog, at den mest effektive måde at reducere landbrugets CO2-udslip på, ville være at mindske produktionen af kød. Så hvis danske landmænd ville demonstrere en revolutionerende løsning på erhvervets klimaaftryk, så ville de anvende deres uforlignelige ekspertise til sammen at skabe løsninger og modeller for en økonomisk bæredygtig reduktion af kødproduktion fx. i form af nedskalering eller omlægning til grøntsagsproduktion. Dette er en kompleks opgave (blandt andet grundet massive lån i kødproduktionsapparater), men måske netop derfor en opgave for de dygtige danske landmænd.

Nils Bøjden

"Faktum er dog, at den mest effektive måde at reducere landbrugets CO2-udslip på, ville være at mindske produktionen af kød."

Nej. Den mest effektive måde ville være at reducere produktionen af mælkeprodukter.