Fire og et halvt år er måske lang tid i det politiske regi. Men på Bostedet Granvej er drabet på vores kollega Dorthe for fire og et halvt år siden stadig dybt indprentet i vores hukommelse.
Vi arbejder ikke kun på den grund, hvor vores kollega Dorthe blev dræbt, men i det hus, hvor det skete. Hver dag passerer vi den terrasse, hvor Dorthe tog sit sidste åndedræt, og hvor vores kolleger ydede førstehjælp. Og hver dag bliver vi mindet om, at vores sikkerhed ikke skal nedprioriteres. Desværre er det, som om det hele er glemt.
Socialforvaltningen i København skal spare mange millioner og har derfor valgt at svinge sparekniven i socialpsykiatrien. Vi sidder tilbage i afmagt, mens samtlige af vores ledere grubler over, hvor der kan spares. Vi ved, at selv om de ikke ønsker, at det får konsekvenser for vores sikkerhed, så er det desværre lige præcis det, der sker.
For hvordan kan man spare på et område, der i forvejen er sårbart, og hvordan kan man udrulle en ny strategi i Københavns Kommune for bedre at kunne hjælpe mennesker med psykiske lidelser, når vi ingen hænder har til at hjælpe dem?
Vi ønsker ikke, at det gamle Ringbo, som nu så flot hedder Granvej, skal huskes for endnu en tragedie, og vi tror heller ikke på, at botilbuddet vil kunne overleve det – for ikke at tale om medarbejderne.
Desværre kan vi blot stå og se på den uheldige udvikling, der er i gang, de enorme besparelser, de fejlplacerede borgere og deres frustrationer over, at vi ikke har tid til dem. Samtidig stiger vores stressniveau. Vi kan ikke nå alle vores opgaver, vi har ikke tid til at sætte os ned og tale med vores beboere, som har brug for nogen, der lytter til dem.
Vores botilbud er fyldt med alkohol og stoffer, for vi arbejder med borgere, der har en dobbeltdiagnose. Deres misbrug er kun stigende, for vi har ikke tiden eller pengene til at tilbyde dem et alternativ. Vi går alle rundt med følelsen af, at det kun er et spørgsmål om tid, før tragedien igen indtræffer.
Vi håber meget, at dette åbne brev giver politikerne et indblik i vores hverdag, og at nogen måske husker på, hvad vi allerede har været igennem og hjælper os med at forhindre en gentagelse.
De lovede os allerede for fire og et halvt år siden, at det aldrig ville få lov til at ske igen – lige indtil det skete på Lindegården.
Personalet på Botilbuddet Granvej: Elena Møller Jensen, Laura Jensen, Lykke-Elisabeth Kjærbo, Innocent Kanza, Nada Ahmad Ali Al-Talib, Mariann V. Nielsen, Anders Peter Børger, Annika Jensen, Rita Madsen, Frederik Humpfrey, Linda Poulsen, Robin Ammekilde
Bare lige til det sker næste gang igen.
Så kommer alle politikerne med den samme sang og det samme omkvæd igen.
Kære personalegruppe på Granvej
Jeg ved at I udfører et stort og vigtigt arbejde! Jeg ved også, at I ikke bliver honoreret lønmæssigt for jeres indsats. De sikkerhedsmæssige problemer som I har er alvorlige. Alt for alvorlige til at man skal leve med det. Systemet er sådan, at de som har magten til at ændre på forholdene, sidder trygt, tørt og varmt - alt imens I i frontlinien må sætte liv og helbred på spil.
Jeg er næsten sikker på, at forholdene ikke bliver forbedret. Systemet tager ikke situationen alvorligt - for i sidste ende handler det - som i resten af samfundet - kun om penge!!