Kommentar

Lad os tage en ny uddannelse, når vi er halvvejs gennem arbejdslivet

Lad os oprette en ny uddannelsesordning, så folk kan vælge om og tage en ny uddannelse midt i livet. Det vil give kvalificeret arbejdskraft og arbejdsglæde
24. juli 2018

Hvad nu, hvis vi havde mulighed for at tage en anden uddannelse, når vi var halvvejs gennem vores arbejdsliv? Hvad hvis den uddannelse var en, som det danske samfund manglede kvalificeret arbejdskraft indenfor? Og hvad hvis vi anvendte modellen fra den nyligt begravede efterlønsordning som grundlag for en sådan uddannelsesordning?

Som tendensen er i dag, skal vi som danskere forberede os på at være på arbejdsmarkedet i mange år. Den nuværende pensionsalder for folk, som er 30 år som jeg selv, er 68 år.

For de fleste mennesker består et langt liv på arbejdsmarkedet af mange forskellige job, måske endda inden for forskellige brancher. Men én ting er et langt arbejdsliv. En anden er et langt, indholdsrigt og tilfredsstillende arbejdsliv, hvor man ikke bliver fysisk nedslidt eller brænder ud.

For det er der mange, der gør.

Brug for gode kræfter

Når vi som unge vælger en uddannelse, gør vi det ud fra det perspektiv, vi har på livet i den fase af vores liv, vi befinder os i.

Min far valgte eksempelvis som ung at uddanne sig til tømrer. Men som mange andre mennesker er min far dygtig til flere forskellige ting, og som det gælder mange andre, ændrede hans perspektiv på livet og på arbejdet sig, og han har i dag arbejdet som programmør i mange år.

Min far nærmer sig de 60 år og er stadig på arbejdsmarkedet, og han er heldigvis ikke brændt ud. Han er, hvis man skal se objektivt på det, god for det danske arbejdsmarked. Han er dygtig, og han har gennem sin karriere kunnet bidrage inden for forskellige brancher. Måske det er en af grundene til, at han ikke er brændt ud?

Det danske arbejdsmarked står i fremtiden over for forskellige udfordringer. Vi kommer generelt til at mangle arbejdskraft, og vi kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft.

I en rapport fra 2016 konkluderede Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at der i 2025 vil mangle 70.000 håndværkere og andre faglærte på det danske arbejdsmarked.

Derudover vil der mangle sygeplejersker, finansøkonomer, fysioterapeuter og ingeniører.

Den nuværende beskæftigelsesreform, som i høj grad handler om, hvordan vi får folk uden for arbejdsmarkedet i arbejde, kunne måske udvides til et større fokus på, hvordan vi sikrer, at de gode kræfter, der allerede findes på arbejdsmarkedet, ikke forsvinder før tid?

Ny uddannelsesordning

Vi kunne eksempelvis tilbyde de mennesker muligheden for at skifte retning, når de var halvvejs gennem deres arbejdsliv. Vi kunne revitalisere modellen fra efterlønsordningen og anvende dens principper i en ny uddannelsesordning.

Uddannelsesordningen kunne administreres af a-kasserne, og inden for de første to år på arbejdsmarkedet skulle man tage stilling til, hvorvidt man ville betale 750 kr. om måneden til ordningen.

Såfremt man tilvalgte ordningen, skulle den fortsætte, indtil man som 45-50-årig besluttede sig for, om man ville gøre brug af den.

Hvis man kom ind på en uddannelse, ville pengene udgøre et tilskud til ens løn, og hvis man alligevel ikke ønskede at tage en ny uddannelse, ville pengene fra uddannelsesordningen overføres til ens pension.

Såfremt man begyndte at betale til ordningen som 30-årig og kom ind på en uddannelse som 45-årig, ville man have sparet 135.000 kr. op. Under uddannelsen skulle man have nedsat løn svarende til højeste dagpengesats (som i 2018 er 18.633 kr. om måneden). Differencen mellem opsparingen og udgifterne til løn skulle finansieres af staten.

Alle medlemmer af uddannelsesordningen, også folk fra erhverv med mangel på arbejdskraft, skulle kunne skrive en motiveret ansøgning og søge optag på en kvoteplads på udvalgte uddannelser.

De udvalgte uddannelser kunne være defineret gennem et samarbejde mellem Beskæftigelsesministeriet, Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd og Det Regionale Arbejdsmarkedsråd som arbejder med indsatser rettet mod områder med mangel på arbejdskraft.

Uddannelsesordningen ville bidrage som del af løsningen på problemet med mangel på arbejdskraft generelt, da folk ville have lyst til at blive på arbejdsmarkedet i længere tid, og den ville imødekomme problemer med at få kvalificeret arbejdskraft.

I min optik ville en uddannelsesordning være en gratis lodseddel, og jeg selv, som forholdsvist nyuddannet antropolog, ville have tilvalgt den. For hvem ved, hvor jeg er i mit liv om 15 eller 20 år? Hvem ved, om jeg brænder ud?

Og hvem ved, om der til den tid er mangel på eksempelvis folkeskolelærere, og om jeg kunne bidrage ved at uddanne mig til det? Eller om nogen, halvvejs gennem deres arbejdsliv, kunne have tænkt sig en uddannelse til fysioterapeut, sygeplejerske eller ingeniør med afgangseksamen i 2025?

Jeg ved det ikke. Jeg ved dog, at uddannelse går man ikke galt i byen med.

Og jeg tror, at muligheden for at vælge om, når man er halvvejs gennem sit arbejdsliv, kunne bidrage positivt til vores samfund og til større arbejdsglæde i længere tid hos de mennesker, der i forvejen er gode for arbejdsmarkedet.

Lena Lyngholt Tynell er antropolog

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu