Læserbrev

Enhedslisten opfordrer S og SF til at opsige forliget om førtidspension

Der bør være vilje til at reparere en reform, der har skabt utryghed for mennesker, som er nedslidte, ramt af arbejdsulykker og kroniske sygdomme
3. august 2018

Rasmus Horn Langhoff og Allan Andersen vil have reformen af førtidspension på værksted igen skriver de i Information den 23. juli

Den seneste ændring fra juni i år har ikke forhindret, at alvorligt syge bliver jaget ud i arbejdsprøvninger og ressourceforløb. Det er klart, når man ikke gør op med den grundlæggende systemfejl, at hvis kommunerne skønner, at »det ikke kan udelukkes« at borgeren »på sigt« kan udvikle arbejdsevne, så må de ikke give førtidspension og kan se bort fra lægernes udsagn om, at der ikke er mere arbejdsevne at pine ud af den pågældende borger.

Ankestyrelsen bakker kommunerne op i ni ud af ti tilfælde, det samme gør de civile domstole. Sådan er loven. Enhedslisten forsøgte at stramme op, så kommunerne skulle dokumentere sandsynligheden for, at arbejdsevnen kan udvikles i et ressourceforløb.

Selv dette beskedne forslag blev stemt ned af forligspartierne S, V, K, LA, R og SF, ligesom de har afvist mange andre konkrete forslag, der kunne forbedre de alvorligt syges retsstilling. Det gælder for eksempel forslagene fra de mange organisationer bag »Værdig Reform«, som består af fagforeninger, handicaporganisationer og reformramte, der blandt andet foreslår, at hvis arbejdsevnen er syv timer eller derunder, så skal borgeren have frit valg mellem førtidspension, ressourceforløb eller minifleksjob.

Er der overhovedet en reel vilje blandt forligspartierne til at reparere på en reform, der i den grad har skabt utryghed for mennesker, som er nedslidt, ramt af en arbejdsulykke eller kronisk sygdom? Og hvad blev der for resten af Mette Frederiksens (S) løfte om, at det skal være »slut med sengepraktik«? Hvis de borgerlige blokerer for reelle forbedringer, så må S og SF opsige forliget og udnytte det flertal, der allerede er i dag. Hvis det ikke sker, så står forliget ved magt efter valget, og mareridtet fortsætter. Er det virkelig de to partiers svar til de mange, der rammes af denne reform?

Finn Sørensen, MF Enhedslisten

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Tagesen
  • Ann Thomsen
  • Per Klüver
  • Ebbe Overbye
  • Peter Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Thomas Olsen
  • Torben K L Jensen
  • Frede Jørgensen
  • Ejvind Larsen
  • Morten Wieth
  • Arne Albatros Olsen
  • David Zennaro
  • Lise Lotte Rahbek
Peter Tagesen, Ann Thomsen, Per Klüver, Ebbe Overbye, Peter Jensen, Eva Schwanenflügel, Thomas Olsen, Torben K L Jensen, Frede Jørgensen, Ejvind Larsen, Morten Wieth, Arne Albatros Olsen, David Zennaro og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Arne Albatros Olsen

Hørt !

Jan Guldager, Per Klüver, Ebbe Overbye, Eva Schwanenflügel, Steen Sohn, Thomas Olsen, Torben K L Jensen, Frede Jørgensen, Ejvind Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Finn Sørensen

Finn - som trofast forkæmper for afskaffelsen af de asociale reformer af førtidspension og fleksjob, vil jeg faktisk begræde din midlertige udtræden som MF'er.
Du har om nogen prøvet at råbe de etablerede magtpartier op via din konstante indsats.

Men Enhedslisten vil naturligvis fortsat insistere på en ordentlig behandling af de syge mennesker, der fejlagtigt bliver placeret i beskæftigelsespolitikken.

Som det er blevet understreget mange gange, er Enhedslisten det eneste parti der kæmper for borgerens individuelle rettigheder, især retspolitisk.

Lisbet Møller, Ann Thomsen, Jan Guldager, Per Klüver, Ebbe Overbye og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar