Læserbrev

Leg uden overvågning

Her i sommer har der været en debat med fokus på, at forældre ser mere på deres mobil end på deres børn i ferien. Kære forældre, se endelig videre, således at børnene kan få mulighed for at udforske verden i fred
Debat
31. juli 2018

Her i sommer har der været en debat med fokus på, at forældre ser mere på deres mobil end på deres børn i ferien.

Kære forældre, se endelig videre, således at børnene kan få mulighed for at udforske verden i fred. Så får børnene tid til at lege selv, kede sig, eksperimentere med mudder, cykle ned af farlige bakker, skændes, blive bange og tage risici.

Se – det er læring i sommerferien på børnenes præmisser.

Dette er selvfølgelig ikke hele sandheden. Forældrene skal selvfølgelig også være aktive sammen med børnene, hvor mobilen er slukket. Og det handler om samværet – om at hele familien er i vandet, bager, griner, skændes og er fælles om oplevelser.

Min pointe er, giv nu for pokker børnene fri fra den totale overvågning. Og der er forældrenes mobil måske en hjælp til børnene.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her