Kommentar

Leverpostej og vaskepulver er alt for dyrt i Danmark

Det er dyrt at være dansker. Årsagen er, at vi betaler alt for meget for vores dagligvarer, fordi for få kæder sidder på hele markedet
Debat
19. juli 2018

En almindelig dansk familie kunne spare mange tusinde kroner hvert år ved at flytte til Sverige.

Det er derfor et paradoks, at man især på højrefløjen altid vil tegne et billede af skattetrykket som et åg på danskernes skuldre, alt i mens det næsten aldrig problematiseres, at konkurrencen tilsyneladende er alt for lille blandt de dagligvarekæder og virksomheder, som danske forbrugere handler hos.

Når vi i Danmark køber leverpostej, havregryn og vaskepulver, så betaler vi mere end andre EU-borgere.

Ifølge den seneste europæiske købekraftsundersøgelse fra 2016 ligger det danske prisniveau 41 procent over EU-gennemsnittet.

Til sammenligning har Sverige et prisniveau på 26 procent over EU-gennemsnittet, mens tallet blot er tre procent for Tyskland.

Er der få virksomheder på et marked, kan en virksomhed øge prisen uden at miste (mange) kunder, da forbrugerne har få eller ingen alternativer, og så er det nemmere at opretholde en underforstået aftale om en fast høj pris, hvilket Produktivitetskommissionen i sin tid også lagde vægt på.

I mange andre EU-lande konkurrerer virksomhederne på prisen, indtil den ender tæt på omkostningerne, men uden kamp om kunderne vil virksomhederne derimod sætte prisen højere.

Hele prisforskellen mellem Danmark og andre EU-lande kan ikke forklares med manglende konkurrence, da også skatter og lønninger spiller en rolle.

Vi skal hverken have lavere lønninger eller lavere skatter, for arbejdsforholdene bør være ordentlige, og et velfærdssamfund forudsætter, at der kradses skatter ind.

Produktivitetskommissionen lagde dog til grund, at den del af prisforskellen, der ikke kan forklares af skatter og velstand, skyldes manglende konkurrence, og selv når der er taget højde for skatter, afgifter og velstandsniveau, er det danske prisniveau højt.

Få kæder dominerer

En meget stor del af de højere priser, som danskere må betale i forhold til andre EU-borgere, er der ingen forklaring på.

Som det tidligere er afdækket af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, tyder det på, at årsagen til det høje danske prisniveau er manglende konkurrence inden for service- og hjemmemarkedserhverv, herunder dagligvare- og fødevaremarkedet.

Produktivitetskommissionen pegede på, at den danske detailhandel er domineret af meget få kæder, hvilket i sig selv medvirker til at begrænse konkurrencen.

I 2017 stod fire kæder (Coop Danmark, Dansk Supermarked, Dagrofa og Reitan), for 92,6 procent af hele dagligvaremarkedet på 111 mia. kr. Heraf stod de to største kæder Coop Danmark og Dansk Supermarked alene for 70,3 procent af dagligvaremarkedet.

Det er urimeligt og kritisabelt, at der fra politisk hold ikke er fokus på at få gjort op med de overpriser, forbrugerne udsættes for.

Cheføkonom i Forbrugerrådet, Martin Salamon, udtalte helt tilbage i 2012 til Mandag Morgen, at der er et generelt prisproblem i Danmark, som koster forbrugerne dyrt:

»Når vi ser på udgifterne område for område, viser det sig, at Danmark er en lille økonomi, som langtfra er så åben, som vi går og tror. Der bliver ikke rigtig gjort noget ved det, fordi der på hvert eneste område er nogle interesser, der foretrækker status quo – med de høje priser til følge«.

I dag – mere end seks år senere – er situationen fortsat den samme. Konsekvensen er, at skattereformer, lønudvikling og effektiviseringer andre steder i samfundet, som burde komme lønmodtagerne til gavn, får sværere ved at slå igennem, når vi betaler overpris for blandt andet dagligvarer.

Leveomkostninger skal ned

Tiden er inde til politisk handling. For det første bør der fastsættes en politisk målsætning om, at danske leveomkostninger skal ned på svensk niveau i løbet af de næste fem år.

For det andet bør konkurrencelovgivningen ændres, så der indføres en skærpet overvågning af dagligvarekæder, som har en markedsandel på over 25 procent.

For det tredje bør der nedsættes en Konkurrencekommission.

Kommissionen skal følge op på Produktivitetskommissionens konklusioner og skabe et overblik over, hvad årsagerne er til, at danske forbrugere må betale højere priser end andre EU-borgere samt komme med anbefalinger til, hvordan konkurrencen kan styrkes.

I den politiske debat er der mange, som ønsker lavere skatter, så lønmodtagerne får en større gevinst ved at gå på arbejde. Målet er ædelt, men midlet er tvivlsomt, da et velfærdssamfund som det danske fordrer en relativt høj skattebetaling.

Til gengæld kan målet om at lade danskerne beholde en større del af deres indtægt selv opnås, hvis konkurrencen skærpes, og forbrugspriserne bliver lavere.

Rasmus Stoklund er folketingskandidat for Socialdemokratiet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jørgen M. Mollerup

I Tyskland, hvor jeg har boet i kortere perioder i 00’erne, er dagligvarer ca. 30% billigere end i Danmark.

Vi betaler for lidt, alt for lidt med et voldsomt overforbrug og miljøsvineri til følge. Vi skal ikke have tilstande, hvor butikspersonalet dårligt kan leve af deres løn. Vi skal lære at købe mindre og bedre kvalitet produceret så lokalt som det er muligt.

Flemming Berger og Svend Erik Sokkelund anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Ja, det er sært, at de danske dagligvarepriser er så høje, når de ansatte i supermarkederne typisk er ungarbejdere eller lønløse praktikanter fra jobcentrenes overskudslagre.

Flemming Berger, David Adam, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Randi Overgård, Herdis Weins og Søren Bro anbefalede denne kommentar
niels astrup

Mollerup - I TYskland, hvor jeg også har været i lang tid- er mange af fødevarerne altså også hundeæde.

Men det er godt nok billigt. HVis det ellers er dit vigtigste parameter.

Karin Hansen

Nogle skal betale for den overflod af supermarkedere der skyder op i landet og naturligvis ender regningen hos forbrugeren.
Med bopæl i Horsens har vi indenfor en radius af 2.6km ialt 14 supermarkeder (2 x Rema 1000, 3 x Fakta, 2 x Lidl, Aldi, Løvbjerg, 2 x Netto, Bilka, Spar og SuperBrugsen) og alle som min. åbent fra 8-20 7 dage om uge (og primært ungarbejdere). Halvdelen er kommet til indenfor de sidste 10år.
Selvfølgelig kan detailhandlen ikke tjene penge på dette så regningen for denn "service" sendes til os som forbrugere.

Mikkel Kristensen

nu har jeg læst det samme i snart 10år, jeg køber ikke, at det er konkurrencen er for dårlig i mellem kæderne, i så fald ville en ny kæde med lethed kunne baske hele markedet, det sker ikke, LIDL er den nyeste, ALDI kører faktisk med underskud hvilket altså må betyde, at indkøbspriserne til kæderne faktisk er ret ens. I Danmark køber vi rigtigt meget dansk produceret. I Sverige købes også meget dansk men her findes enorme Bilka ligende forretninger, bare gange 7-8 i størrelsen Bilka har og disse har i store områder og mindre byer taget alt salg, så der ikke findes stort set ikke andre butikker, ej heller bagere, eller små special forretninger for den sags skyld alle handler alt der (Christianstad som er en lille by er et godt eksempel) / er det så vores produkcenter der sælger for dyrt? dette tvivler jeg faktisk også på, jeg kender ikke overskuddet hos Stryns, Danish Crown, Arla, osv - men det er ikke min formodning af de stopper lommerne med guld, men ej heller, at de græder - mon ikke det i virkeligheden betyder, at vi i Danmark har opbygget et nogenlunde bæredygtigt forbrug, - det vi producere bliver købt, og det vi køber produceres, og de der arbejder på vores madfabrikker samtidig er i stand til, at leve fornuftigt, at den løn der tjenes. I Tyskland hvor jeg også før har boet, handlede jeg i Aldi, Penny og LIDL samt Edeka og nogen gange REAL / lønnen for en butiksansat er ca. 1000EUR - de kan de ikke leve af men får offentlig støtte ved siden af, Vandmeloner kunne købes i halve, pga. prisen for en hel, en færdig pastaret i Tyskland ca. 1,5EUR, altså ca. 10kr den koster idag i Fakta ca. 20kr altså 50% ekstra - det er stort set kun svarende den længere transportomkostning / men altså 50% mere på det hvide papir

Eva Schwanenflügel, Christian de Thurah og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Christian de Thurah

Jeg forstår ikke helt, hvorfor fire store kæder ikke skulle være nok til at opretholde en sund konkurrence - med mindre man mener, at de i virkeligheden slet ikke konkurrerer, men deler i porten. Den slags er jo ulovligt, men det skulle myndighederne vel kunne finde ud af.
Hvis man handler syd for grænsen, er prisforskellene jo slående, men indregner man løn- og skatteforhold (herunder momssatser), er forskellen nok ikke så stor. Det bliver nævnt i artiklen, men glemmes ofte i debatten.

Jeg forstår ikke helt, hvorfor et system, der øger salget underlødige varer kaldes sund konkurrence.

Christian de Thurah

Nu er det ikke nødvendigvis sådan, at supermarkedernes varer er ringere end specialforretningernes. Hvis man tror det, er man nok mere fikseret på pris end på kvalitet. Det er for øvrigt et forhold, som visse producenter forstår at udnytte, idet de sælger ganske ordinære produkter til opskruede priser under påskud af at levere noget helt særligt for den "kræsne" forbruger.