Essay

Den lumske lavalder

Forslag til logisk retspolitisk konsekvens
20. juli 2018

Justitsminister Pape, hvis forhold til forbrydelse er som øje for tand, går til kamp mod den truende ungdomskriminalitet.

Denne har ganske vist gennem flere år af andre årsager end strengere straf været for nedadgående. Men det kan ikke gå hurtigt nok med at sende signaler om, at ungdomsforseelser skal koste endnu mere i den danske sanktionskultur.

På næste konservative landsråd vil justitsministeren derfor kunne fremstille sig som den mest ihærdigt straffende formand i partiets historie. De Konservatives leder ser åbenbart i lov og orden uden forbehold det gamle borgerpartis chance for ikke at falde tilbage (igen) på positionen som Folketingets mindste gruppe eller for den sags skyld ryge ud af vagten.

Meningsmålingerne er ikke pralende, men måske ikke så slemme, som de har været. Partiet er dog kommet i læ som mål for DF’s chikanerier, en plads LA-ministrene har overtaget som de mest internt foragtede på højrefløjen. Borgerlige vælgere og folk med honnette ambitioner med ondt i DF’s vulgariteter ser stadig deres redning i det gamle konservative mellemfunktionær- og småhandlerparti.

Naser Khaders nationale demokratisme marineret i den sent tilkomnes indfødsretsbenovelse sammenholdt med formand Papes forsimplede retsopfattelse samler formentlig noget af det tabte op.

En yderligere sikker vej til vækst på den borgerlige fløj med Socialdemokratiet påhæftet synes så at være den yderligere kriminalisering af de unge og børnene.

Minister Pape og strammerpartierne vil også have fat i de ti-årige, angiveligt de skyldige i voldtægt begået af denne aldersklasse. En betragtning på kriminalstatistikken der sikkert er ny for mange, og som da heller ikke understøttes af nævneværdig dokumentation fra justitsministeren, om nogen overhovedet.

Juraprofessor emerita Eva Smith kom i en artikel i Politiken forleden ind på disse ti-årige voldtægts… hvad skal man kalde dem… voldtægtsbørn? Den strafkyndige Smith havde aldrig hørt noget lignende og beskrev malende, hvorledes hun nu skulle ind og putte sit tiårige barnebarn, han bryder sig ikke om at ligge alene i mørke med sin bamse. Sådan er ti-årige som regel.

Til dette er der selvfølgelig den indvending: At netop mod voldtægtsbørn kan man aldrig vide sig sikker.

Lov og orden-politikerne har unægtelig det problem, den udfordring somansir’, at de på et tidspunkt faretruende kommer til at nærme sig bunden for det muliges kunst i den populistiske disciplin, der går under betegnelsen den folkelige retsbevidsthed.

I den grovere afdeling finder man amerikanernes berygtede three strikes-system, som også danske strammere har koketteret med: Mindre forseelse 1 = beskeden straf, mindre forseelse 2 = beskeden straf; mindre forseelse 3 – livstid i spjældet. Næste station på skalaen, må man forestille sig, bliver en korsformet briks og en dræbende injektion.

Den mentalitet, danske retspolitikere for tiden mobiliserer, peger mod det uudsigelige. Ikke her og nu, næppe den dag politiet virkelig griber en ti-årig med de korte bukser nede; men den dag lokummet for alvor brænder, og terroren folder sig ud på Østerport eller Molsfærgen.

Så vil danske politikere sende et ganske særligt signal: At vi ikke skal være blåøjede pladderhumanister og til grin for andre. Lidt efter lidt, betinget af overgrebets omfang, skubbes den uoplyste retsbevidsthed over kanten, ud på slisken og ned mod samfundets kapitale gengældelse og barbariet. Grin bare, men vær forvisset om, at det sker. En dag. Retsflertallet øver sig kun.

I mellemtiden kan man udnytte tiden og udtænke andre og nye tiltag til forebyggelse af det uønskede til støtte for det normale.

Hvem siger, at ti år skal være evig lavaldergrænse? Nu klarede slapsvansene den med noget så skikkeligt som en komité eller et råd, der skal tage stilling til anbringelse af unge med listige tilbøjeligheder og af børnene. Men det hele ender, eller er allerede endt ifølge sagkundskaben, i en skærpelse med simpelt ungdomsfængsel, der blot kalder sig noget andet. Men børnene og de unge skal da have en forsvarer.

Så er alt jo godt, hvad alt bestemt ikke er.

Eva Smith: tildelingen af beskikket forsvarer indvier børnene i de voksen-kriminelles rækker. En forsvarer skal ikke søge sandheden, men mingelere sagen for sin klient; om nødvendigt forholde sig diskret til virkeligheden. Men det er udredningen, der er afgørende for barnet.

Erkendelsen af gerningen er vigtigere end den sanktion, samfundet tildeler, regulært som straf og hævn og med ringe resultat.

Grovere sanktioner mod børn er hul i hovedet. Som så meget andet, hvor det retspolitiske flertal overgår sig selv i disse år.

Ti-års-grænsen kommer uundgåeligt op igen som fornyet krav, strenghed skal der til, når et valg sig nærmer. Mon forslagsstillerne selv har børn – eller børnebørn?

Hvorfor ikke kriminalisere de små allerede fra fødslen? Ifølge Luther er alle syndere, kun Herren forlader os vor skyld. Kriminaliser børnene og deres forældre, før deres egen undfangelse.

Forældre straffes, før deres ti-årige har voldtaget naboens Ingerlise.

Barnets forbrydelse nedarves i omvendt følge på forældrene, og handlingen får de ønskede konsekvenser. Danmark har allerede lagt grundlaget ved at smide bandemedlemmers forældre ud af deres lejlighed, skønt forældrene kun har bragt de pågældende til verden.

Af dette sidste fremgår, at livslang skyld ikke er så umulig endda, og en udvikling af tankegangen ligger hverken DF, justitsminister Pape eller Socialdemokratiet fjernt. Én gang for alle slipper man af med det uhåndterlige begreb: lavalder.

Alle er ansvarlige, om det er Stein Bagger, Den Danske Bank eller en liderlig ti-årig på togt. Alle ligger, som de har redt. Børn som forældre må undgælde for deres dumhed.

Mon dette også gælder justitsministre?

Professor Jørn Vestergaard mener, at regeringen er i færd med at sænke den kriminelle lavalder ad bagvejen uden den nødvendige retsgaranti. Han kritiserer blandt andet, at politiet sidder med i det nye ungdomskriminalitetsværn.
Læs også
Serie

Intermetzo

Den ugentlige klumme af Georg Metz

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Malan Helge
  • Hanne Ribens
  • Kurt Nielsen
  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
  • Christian Mondrup
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Frede Jørgensen
  • Hans Larsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Poul Anker Sørensen
  • Torben K L Jensen
Malan Helge, Hanne Ribens, Kurt Nielsen, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Christian Mondrup, Bjarne Bisgaard Jensen, Frede Jørgensen, Hans Larsen, Lise Lotte Rahbek, Poul Anker Sørensen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Bøssen er fyldt med spredehagl så ingen som helst undgår pavens guddommelige straf.

Eva Schwanenflügel og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

"Skik følge eller land fly". Jeg vælger nok snart det sidste

Eva Schwanenflügel og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Man spørger sig selv om der overhovedet findes en indre justits blandt de retsgale partier?
Spørgsmålet 'det kunne jo være mit eget barn eller min egen syge moster' stilles ej.
Måske fordi disse lovgivere har funderet sig mod arbejdsløshed og indre kriminalitet ved at uddelegere syndefaldet til alle der befinder sig i socialkategorien "udsat" ?
Der er jo sko, der er for billige at gå i. Fx dem til 2000 kroner.

Eva Schwanenflügel

Børn ned til 10 år skal kunne blive sanktioneret med en dom, der anbringer dem i ungdomssanktioner med op til 17-årige kriminelle.
Det skal nok hjælpe på den faldende ungdomskriminalitet.

David Breuer, Hanne Ribens, Kurt Nielsen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Claus Bødtcher-Hansen

20/jul/2018

Børn med adfærdsproblemer
er ikke selv klar over, at de
har det, og hvor de har dem fra ...

Børn indoptager uafvidende po-
sitive og negative forbilleder
(og modbilleder) fra deres om-
givelser, under deres opvækst ...

Disse negative forbilleder kan
og skal genfindes og håndteres
med dertil udviklede samtalebas-
serede, terapeutiske processer ...

Anbringelse i fængsel er ikke
vejen frem, hverken for børnene
eller for os andre i samfundet ...

Jeg har mere end 30 års erfa-
ring som Gestaltterapeut ...

Venlig hilsen
Claus

Kurt Nielsen, Frede Jørgensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar