Direktøren i den liberale tænketank Cepos, Martin Ågerup, skriver i Information den 25. juli om, at han ikke forstår venstrefløjens tiltro til det politiske system.
Selvfølgelig tror venstrefløjen mest på en demokratisk stats evne til at skabe et samfund, der løfter i flok. For det eneste nuværende alternativ er at stole på et frit marked.
At vi er kritiske over for magthavere i et sådant system, er ikke paradoksalt – det er fuldstændig logisk og naturligt. At det er paradoksalt for Martin Ågerup, skræmmer mig til gengæld.
Ågerup skriver: »Der er fælles intentioner (på venstrefløjen) om for eksempel at hjælpe de svage i samfundet og mindske den økonomiske ulighed. Men for mig at se er den mest interessante fællesnævner en kæmpe tiltro til politik som det middel, der skal sikre disse intentioner.«
Problemet med markedet er jo, at hvert menneske ikke har lige meget at sige. Og markedet tilstræber heller ikke det ideal.
I politik er vi tættere på, at hvert menneske har lige meget at sige. Ganske vist ødelægger pengestærk lobbyisme, erhvervsklubber og varierende grader af korruption dette ideal, men i politik tilstræber vi idealet – i hvert fald nogle af os.
Det er en meget væsentlig forskel på markedet og det politiske landskab. Opfattelsen af den forskel deler Martin nok ikke med mig, kan jeg læse ud fra hans romantiske beskrivelser af kapitalismens dynamikker. Jeg vover at kalde den naiv – og faktuelt kritisabel.
Problemet her er jo, at ny kapital i dag ganske ofte blot bliver brugt på aktionærudbytter frem for kapitalinvesteringer, hvilket tiltrækker flere aktionærer – ikke flere medarbejdere.
Ågerup finder det paradoksalt, at venstrefløjen på én gang ønsker større statslig magt og samtidig er meget kritiske over for politikere og embedsmænd.
Ågerups undren kan muligvis hvile på en forglemmelse: Venstrefløjen er kritiske over for alle magthavere. Vi ved, at magt korrumperer – derfor holder vi også øje med vores egne magthavere. Derfor søger Alternativet eksempelvis at skabe mindre hierarkiske strukturer i organisationen. Vi tilstræber medbestemmelse med førnævnte ideal: At hvert menneske har lige meget at sige. For kun med det udgangspunkt kan idéer og holdninger behandles lige.
Hvad der bør undre Ågerup, nu hvor han kan se venstrefløjens skarpe interne kritik, er manglen på samme blandt sine egne. Hvorfor er han ikke mere skeptisk over for sin elite? Over for en finanssektor, der langsomt kvæler de øvrige erhvervs vækstmuligheder? Over for en direktør- og aktionærklasse, der rager en voksende del af overskuddet til sig og dermed står i vejen for nye investeringer i kapital og udvikling, hvilket ellers var den oprindelige kapitalismes grundtanke.
Blind tillid til – eller idolisering af – sine magthavere er åbenlyst en skodidé. Det modsatte er i den grad anbefalelsesværdigt. Jeg håber, du er enig, Ågerup.
Anders Stjernholm, folketingskandidat for Alternativet
Demokrati er organiseret mistillid - og ægte demokrati er strukturel opløsning af den enkeltes mulighed for at opnå personlig magt i staten.
Den indsigtsløse, men sikkert velmenende Anders Stjernholm fremfører sine kommentarer med lige dele ensidighed og vrøvl/misforståelser. Derved karakteriserer han ganske godt "Alternativet". Blot et par eksempler:
Hvordan kan man på samme tid have tiltro og tillid til det politiske system - og føle et stort behov for at være kritiske overfor magthaverne (netop politikerne!)?
"Ganske vist ødelægger pengestærk lobbyisme, erhvervsklubber og varierende grader af korruption dette ideal, men i politik tilstræber vi idealet – i hvert fald nogle af os". Hvis nogen enkelt interesseorganisation har og historisk har haft magt over det politiske system, er det fagforeningerne! Socialdemokratiet har siden sin stiftelse været direkte "ejet" og under håndfast styring fra fagbevægelsen. Ingen anden interesseorganisation har nogensinde haft den samme direkte politiske indflydelse! Sjovt nok synes Stjernholm ikke at have øje for den korrumpering af socialdemokratiske politikere, som dette er udtryk for.
"Problemet her er jo, at ny kapital i dag ganske ofte blot bliver brugt på aktionærudbytter frem for kapitalinvesteringer, hvilket tiltrækker flere aktionærer – ikke flere medarbejdere". Nonsens, indsigtsløst ævl. At indkalde ny kapital fra aktionærerne og udbetale dem som aktieudbytte til de selvsamme aktionærer ville ingen ledelse overleve. Den bestyrelse og direktion, der agerede sådan ville stå på gaden hurtigere end Stjernholm kan stave til aktionær - og ville effektivt skræmme alle aktionærer væk i stedet for at tiltrække dem, som den uvidende Stjernholm påstår. Et selskab kan KUN tiltrække ny kapital, hvis man kan vise, at pengene bliver brugt til investeringer og vækst (herunder flere medarbejdere). Faktisk betragter alle kvalificerede investorer store udbytter som en indikation på ledelsens manglende vækstambitioner, investeringsidéer og risikovillighed - og den slags mangler belønnes ikke.
".. en direktør- og aktionærklasse, der rager en voksende del af overskuddet til sig og dermed står i vejen for nye investeringer i kapital og udvikling, hvilket ellers var den oprindelige kapitalismes grundtanke". Igen total mangel på viden om de faktisk forhold! En direktør er oftest ikke en aktionær (ejer), men en ansat. På grund af de høje og ubønhørlige krav, der stilles, ofte en vellønnet ansat - men en ansat. Og løn til ansatte medarbejdere (uanset om de er direktører, receptionister eller maskinarbejdere) er en omkostning, der fragår før overskuddet opgøres. Ansatte kan ikke "rage en større det af overskuddet til sig" - for de har ingen ret til overskud. Det tilhører virksomheden og dens ejere (aktionærerne).
"..står i vejen for nye investeringer i kapital og udvikling..". Manden har nu totalt tabt sutten..rablerierne når en ny bund! For en virksomhed er kapital ikke nogen man investerer i, men en finansieringskilde for investeringer. Investeringer i bygninger, maskiner, udvikling. Hvordan kan dem, der netop leverer kapitalen (aktionærerne) stå i vejen for investeringer - og hvorfor skulle de (det er jo investeringer og udvikling, der skaber afkastet til kapitalen!)? De kræver tvært i mod, at ledelsen fremkommer med investeringsforslag, nye forretnings- og udviklingsmuligheder.
Stjernholm er et udtalt bevis på, at "Alternativet" er bemandet med folk, der i deres mangel på indsigt, ja, almindelig basal forståelse, svæver rundt med begge ben solidt placeret i den blå luft - og rabler løs med vidtløftigheder uden nogen substans. En rystende men larmende tomhed!
"Men for mig at se er den mest interessante fællesnævner en kæmpe tiltro til politik som det middel, der skal sikre disse intentioner."
Det afsløre jo blot hvad vi mistænker CEPOS for. En indsider viden vi andre ikke er tildelt, om hvad der forgår i skyggerne. Han ved noget der viser ham, at vi ikke har grund til at stole på det nuværende.
Jens Winther:
At jeg ikke nævner fagbevægelsens prægning af det politiske system, betyder ikke, at jeg ikke regner dem med.
Din smøre om aktieudbytter og kapitalinvestering er påviseligt urigtig. Aldrig før i aktiemarkedernes historie er så få at de investerede penge rent faktisk endt hos virksomhederne. De høje aktieudbytter tiltrækker de kortsynede investorer - af hvilke der er mange.
Du citerer mig for at skrive "direktør- og aktionærklasse" - sætningen efter anklager du mig for at blande direktører og aktionærer sammen. Please hæv dit niveau. Og selvfølgelig kan en klasse af mennesker, der omgår hinanden (mange direktører har bestyrelsesposter ander steder) polstre hinanden og rage til sig.
For en virksomhed er bygninger og maskiner eksempler på kapitalinvesteringer - hvilket også fremstår relativt tydeligt prosaisk. Din ivrighed efter at finde misforståelser i mit skriv leder til din egen forvildelse.
Din frekvente nedladenhed er virkelig uklædelig læsning. Stoler du ikke nok på dine argumenter til at du kan undlade den?
Har vi bakket op om politikere der reelt ikke har nogen agt for deres vælgere, og bare anser det som at de kloge narre de mindre kloge når de får en stemme?
”Aktindsigt er en sygdom i samfundet” udtalt af en mand, regeringen fandt egnet til at side med en minister post, samtidig med at CEPOS vil æres for at ”hjælpe danskerne med at træffe rationelle valg”.
Det tyder ikke på der er et ønske om at borgerne må være på et oplysningsniveau, hvor det kan forventes, de selv kan tænke og træffe de rigtige valg. Ellers burde man vel ønske at dele og oplyse viden i stedet.
Anses ærlighed mon også som en sygdom. Det er da ubelejligt at tavshedspligt står i vejen, for efterforskning af skatte huller og hvidvask af penge. Anmelder pligt lader ikke til at være noget der ønskes kvalifikationer i.
Mens den private borger bliver underlagt den ene administrativ dyre kontrol og overvågning efter den anden, forflyttes / forfremmes ansvarlige i det offentlige når manglende kontrol med store beløb afsløres fra udlandet.
@Anders Stjernholm, indledningsvist: det er velgørende, at den "oprindelige" skribent også deltager på kommentarsporet. Sjældent set, men thumbs up for det!
Når det er sagt, ville det have afbalanceret dit skriv at omtale den røde omfavnelse.
Påstanden "Aldrig før i aktiemarkedernes historie er så få af de investerede penge rent faktisk endt hos virksomhederne" er en nonsens-sætning. Investorerne flytter jo ikke bare pengene fra den ene af deres egne lommer til den anden (det giver i sagens natur intet afkast til fremtidens pensionister). Og eftersom især kortsigtede investorer går efter kursgevinster - og ikke udbytter, er din næste sætning også vrøvl. Sorry, men regnereglerne tilsiger, at kursen falder tilsvarende, når udbyttekuponen fragår.. Ingen kortsigtet, spekulativ investor ville i øvrigt være tilfreds med det afkast, et udbytte giver!
Mange af de virksomheder, der viser store kursstigninger, udbetaler aldrig udbytte. Bl.a. fordi de investerer meget stort, og gennemfører nye kapitalrejsninger (kapitaludvidelser) løbende for at finansiere investeringerne. I den situation giver det selvsagt ingen mening at betale udbytter (hverken for investorerne eller for selskabet).
Dine antydninger af, at bestyrelsesmedlemmer og direktører sidder og "smører" hinanden, er både uklædelige og uberettigede. Der er flere tilfælde, hvor en bestyrelsesformand har fyret en direktør (sådan: ud af klappen, NU!) - trods personligt venskab. Langt de fleste bestyrelsesformænd er dybt seriøse og ansvarlige - ellers står aktionærerne og sliber knivene, og så er det slut med den bestyrelsespost.
Jeg ønsker ikke at virke nedladende, men jeg har ret lille tålmodighed med personer, der roder i begreberne og - helt ærligt - det gør du! Har du nogensinde set en virksomhed indefra? Har du mødt en virksomhedsleder og talt med ham om, hvordan han driver virksomheden? Har du talt med investorer (private og/eller pensionskasseledere), og hørt hvordan de tænker?
Med min teoretiske baggrund og årtiers praktiske kendskab til "de faktiske forhold i jernindustrien" - både på direktionsgangen, i bestyrelseslokalet og ved investorkontakt - mangler jeg faktisk i al beskedenhed hverken indsigt eller argumenter (dette blot en objektiv konstatering). Og jeg tilbyder dig gerne et kursus i, hvordan man rent faktisk tænker og arbejder i de kredse.
@Jens Winther
Jeg vil meget gerne låne din indsigt. Kan jeg få dig til at kaste et blik på mine indtryk jeg ytre her.?
https://www.information.dk/node/645213#comment-1312009 Og fortælle mig hvad man i dit segment tænker om det.
Jeg skal lige love for det flyver frem og tilbage her på tråden, - men enigheden om samfund og markedet er fortsat langt væk.
Kan vi ikke lige fastslå det grundlæggende; "at markedet satser kun på egne behov for fortjeneste"!
Markedet vil ligeledes ikke belastes af samfundets politiske uddeling af deres fortjeneste, men omvendt vil markedet godt tjene de penge som samfundet forbruger til f.eks. infrastruktur - veje, broer, opførelse af hospitaler, statslige institutioner som skoler universiteter, faglige uddannelser osv., osv., - men pengene hertil vil de helst ikke være med til at betale via "for meget i skat" - "vi har jo verdens højeste skatteprocent", klynker erhvervslivet altid.
Goderne fra ovennævnte statslige arbejder og institutioner vil de til gengæld gerne have og bruge når uddannelserne er gennemførte for de ser naturligvis en fordel i den velkvalificerede arbejdskraft, - selv om de for tiden klynker over der mangler håndværkere og folk til industriarbejde.
Det sidste er mærkeligt for de brød for mange år siden med uddannelsessystemet, - det var ikke mange lærepladser som arbejdsgiverne havde behov for - og det skyldtes ikke krisen, for det var både før og efter, og en foregangsmand for den holdning var lederen af Cybercity, der gladelig tog de helt unge nørder ind som skulle betjene kunderne, - men også efter krisen har de været fodslæbervals fra virksomhedernes side.
Nu er det så i stedet, med indlemmelsen af de gamle Østeuropæiske stater, blevet håndværkere fra disse lande der er målet for at opfylde mangelen på håndværkere, - og de er da også billigere, så fortjenesten bliver bedre, - men det styrker ikke dansk uddannelse af håndværksfag, og det har stået på i flere år efter krisen.
Markedet vil altså ikke være med til at styrke samfundet, sådan som vi tidligere har ser siden 2. VK. og som har udviklet samfundet som helheld - og ikke mindst til fælles fordel for såvel samfundet som for markedet, - gode hospitaler som syge medarbejdere kunne behandles hurtigt på, og komme tilbage til arbejdspladsen, gode infrastrukturer for veje og transport, nogle endda fælles transport, bedre og mere velkvalificerede medarbejdere fra uddannelsesinstitutionerne, som oveni købet har været med til at fremme eksporten, og det sidste med eksportfremstød finansieret af staten, har man gladelig taget imod fra erhvervslivet.
Alt i alt mange områder hvor markedet intet har løst af samfundsproblemerne eller deltaget heri, men alene nydt godt af, - og samtidig haft lejlighed til at tjene en skilling herpå uden at røre en finger for samfundet ved siden af.
Erhvervsliver kritiserer flittigt alle goderne ved samfundet(de politiske valg), - men har reelt kun tænkt på sig selv, uden at løse eller stå på mål for disse valg, med mindre der var en fortjeneste ved det, og taget for af disse udviklinger igennem tidernes morgen, som blev truffet politisk for udviklingens skyld for det hele samfund.
Når markedet har ikke løst et eneste af disse problemer, så står det også helt klart hvilken ideologi markedet står for i samfundet, - kun at forbruge af ressourcerne, hvilket ofte handler om de menneskelige ressourcer, og hvis sygdom eller anden ulykke rammer en medarbejder, så er det afsked, og så tager vi blot en ny fra gaden.
I virkeligheden er det en selvmordsideologi for erhvervslivet, for i den sidste ende vil der ikke være den kvalificerede arbejdskraft til rådighed for dem, og ej heller en infrastruktur med veje, transport, uddannelser, hospitaler, politik osv., osv. som de kan gøre brug af i udviklingen af deres virksomheder til fremtidens markeder og produkter, og de vil end som udkonkurrerede - noget de selv har søgt i deres tro på -"markedet er det eneste og bedste for et samfund - uden politiske beslutninger om ovennævnte forhold for markedets udvikling" - de har i hvert fald ikke vist det hidtil!
@Espen Bøgh
Minder mig om en tidligere direktør der skulle holde informations møde for os alle om organisationen.
På et tidspunkt er der en planche, hvor "lokal samfund" var placeret som et punkt under den øverste ledelse.
Der var en medarbejder der var dristig nok til at spørge hvad lokal samfund lavede som et punkt på en organisations plan, hvortil direktøren svare. "Det undrede jeg mig også over"
Så er vi tilbage til de her "rette leder kvalifikationer".
@Ib Christensen, jeg læser altid dine kommentarer - er ikke altid enig (som du har kunnet se). Men den her "Så begynde intelligente mennesker at undre sig over hvad X er i (ikke til at lave penge + giv mere støtte) = X2 til finansiering af tænketanke og erhvervsklubber." - den overstiger sgu min intellektuelle kapacitet, her en sen aften..
@Jens Winther
Ja Det indlæg er formuleret dårligt og for kort.
-Der blev ved krisen fortalt, at det var ikke til at "lave penge" i Danmark. Jeg anser det for en af delene af det der gjorde at løntilskudsordninger blev til "normalen" her i landet. ( vi kan ikke lave penge - fint vi giver jer skatteydernes penge). Og vi kan jo se og høre, at der er penge til både politikernes erhvervsklubber såvel som finansiering af tænke tanke. Så hvis det ikke er til at lave penge, hvilke penge er det så der går igennem "markedet" som ender der.
Håber det hjælper lidt på den dårlige formulering.
Det er så slet ikke til det indlæg mit link linker til. Kan også nu se at linket slet ikke føre til det rigtige indlæg, men kun til den rigtige artikel hvor det er lagt.
Linket føre til artiklen "Når de rige lever længere og sundere end de fattige, har man et skævt samfund" Og selv om der er comment-1312009 i linket går den kun til toppen af artiklen.
Så prøver igen. det er indlæget 14:53 med de sidste linier 20:17
https://www.information.dk/node/645213#comment-1312009
@Jens Winther
Vi tester begge hinandens tålmodighed, kan vi vist trygt sige.
Hovedårsagen til at pengene investeret i aktiemarkederne ikke ser de virksomheder, der handles i, er ikke den enkelte virksomhed eller investors opførsel (omend man kan pege på folk med kortsigtede investeringsmål som en del af grunden). Det er en systemisk størrelse, som afdækkes ret fint af Rana Farooha her f.eks.: https://www.information.dk/udland/2016/07/finansielle-system-lukker
Sådan en systemisk fejl bliver sfl ikke bedre af, at de fleste nye penge bliver skabt af private banker.
Glæder mig, du kan lide, jeg blander mig her i kommentarerne. Dog er det ferietid, så jeg holder det kort.
Der er noget, der ikke hænger sammen, Anders Stjernholm.
Klassisk aktieteori tilsiger, at hvis et selskab ikke kan omsætte dens overskud til projekter, der kan øge aktionærværdien, men blot indestår på en bankkonti, så er det i aktionærernes interesse, at pengene returnes til aktionærerne, så de kan investere i andre projekter, og så evt. senere foretage en emission.
Det er faktisk et sundhedstegn, for så er der tegn på, at virksomheden vælger projekter af de rette grunde og ikke fordi direktøren keder sig.
Markedet er og bliver den bedste (mindst dårlige) allokeringsmekanisme, men den er ikke fejlfri, og en debat mellem CEPOS og Alternativet er temmelig forudsigelig - og kedelig. Men man skal jo hyle som de ulve man er i blandt.
@Anders Stjernholm, Rana Faroohar er journalist (BA i engelsk litteratur) - ikke økonom! Hun har i hele sin karriere arbejdet som journalist. Hvis du som politiker baserer din opfattelse af hvordan virksomheder og investorer reagerer, tænker og arbejder på en journalists meninger - så god fornøjelse! Hun har heller aldrig set en rigtig arbejdende og værdiskabende virksomhed indefra - så på den led ligner I hinanden! That don't impress me much...
At det er private banker, der står for pengeskabelsen i alle udviklede økonomier, er ingen overraskelse. Sådan har det været i et par hundrede år eller mere - og det har absolut ingen betydning i denne sammenhæng.
Du burde sgu tage i mod mit tilbud om en kursus!
@Anders Stjernholm, i øvrigt er jeg også på ferie. Derfor arbejder jeg kun 2 - 5 timer pr. dag. Det giver mig mere tid til at kommentere på Information.
@Jens Winther
"Rana Foroohar er journalist - ikke økonom." Og hvad så? Er hendes fakta forkert?
Kender du til ad hominem-fejlsluntninger?
Det kan være, vi kan udveksle kurser - jeg kan betale med et kursus i at spotte dine logiske fejlslutninger. :)