Klumme

Masseturisme kan smadre Adriaterhavets sidste, uspolerede perle

Idyllen på den mystiske, afsidesliggende kroatiske ø Vis har været uforstyrret i umindelige tider – alt det kan ændre sig nu, for øen er visuel kulisse for en ny Abba-inspireret musicalfilm
26. juli 2018

I en artikel om filminspirerede feriemål stillede The Observer for nylig spørgsmålet:

»Vis i Adriaterhavet, hvordan modstår jeg din Mamma Mia-charme?«

Mit svar er: Det er umuligt. For hvordan kan man modstå noget, man elsker?

Vis er en af de mest afsidesliggende, beboede øer i Adriaterhavet – med færgen fra Split tager det over to timer at nå hertil. Når målet omsider nærmer sig, rejser øen sig pludselig op af havet som en naturskabt fæstning, der har trodset alle tiders gang.

I en tid præget af arbejdsnarkomani og kalendertyranni synes tiden at gå i den modsatte retning på Vis. Jo mere tid, man tilbringer på denne ø, jo mere vil dens særlige livsfilosofi – pomalo – krybe ind under ens hud. Pomalo er en hilsen, nytilkomne typisk vil blive mødt med af de lokale (i betydningen ’tag den med ro’) eller et svar, man hyppigt vil få, hvis man vil lave en aftale med dem (i betydningen ’lad os nu se’).

»Jeg er ankommet til Adriaterhavets Filippinerne,« skrev den store kroatiske poet Tin Ujević om sin rejse til øen i 1930.

»Jeg befinder mig her i det dybe havs dybe hjerte. Det var feerne, der førte mig til øen på en ukendt dato, da kloden faldt i søvn, og ingen kunne se mig. Jeg er nu i eventyrets rige, i begivenhedernes mirakel. Jeg har omsider oplevet det, som verden har glemt. Og taget ejerskabet til et mysterium.«

Gådefuld aura

Mystikken på Vis beror på pomalo-filosofien. Og på den omstændighed, at øen altid har været fjern nok til at bevare en gådefuld aura og dog være i centrum for voldsomme begivenheder. Øen kan føre sin historie tilbage til det 4. århundrede f.v.t., hvor den var en græsk koloni ved navn Issa, og gennem historien har den spillet en rolle i berømte søslag. Frem til 1990 var den flådebase for Den Jugoslaviske Folkehær, og udenlandske turister var forment adgang.

I 1990’erne, da Jugoslavien faldt fra hinanden, blev de fleste af øens antifascistiske monumenter skamferet eller ødelagt, men endnu i dag kan man i gaderne i Komiža finde partisangraffiti fra 1944, hvor der står:

»Vis må blive det nye Malta.«

Men er det stadig muligt – som poeten formulerede det under sin mystiske rejse til øen – at føle sig glemt af verden på Vis?

Visuel kulisse

Efter filmen Mamma Mia! Here We Go Again har fået verdenspremiere denne sommer (også i to friluftsbiografer på Vis) er turistindustrien systematisk gået i gang med at lokke feriegæster til at booke hoteller tæt på Mamma Mia!-stranden.

Den fjerne gådefulde ø er med ét blevet verdenskendt – alene fordi den er blevet brugt som visuel kulisse for den fiktive ø Kalokaire i den Abba-inspirerede musicalfilm.

Når Hollywood-fiktion trænger ind i et lokalsamfunds dagligdag, kan følgerne blive tragiske. Det ved vi fra den skæbne, som overgikt den græske ø Skopelos, som fungerede som kulisse for første Mamma Mia!-film fra 2008. Filmen var en af årets store biograf- og dvd-succeser. Med den konsekvens, at turister fra hele verden snart invaderede øen som græshoppesværme. Priserne tog flugten imod himmelen, hoteller blev reserveret i måneder i forvejen, barer og restauranter blev overfyldte, og strande blev invaderet af Abba-fans.

For lokalbefolkningen har livet på deres engang så fredelige ø udviklet sig til et mareridt. Huse, der sættes til salg, bliver straks opkøbt af spekulanter og solgt for endnu højere priser. Leveomkostninger er steget til sådanne højder, at stadig flere af de lokale nu fordrives fra deres egen ø.

Kroatiens succes ved VM i fodbold førte til, at søgetermen ’Kroatien’ nåede op på det højeste antal hits, den har haft i internettets historie. Artikler om VM eller Mamma Mia! havde rubrikker, der tog form af spørgsmål som: Kroatien – dit næste feriemål? 

Tæt på 20 procent af landets BNP stammer i dag fra turisme – den med afstand højeste andel i Europa. Det gør Kroatien sårbart, for der er aldrig udviklet andre større sektorer, der kan holde landets økonomi i gang.

Det er svært at modstå dét, man elsker. Men vanskeligere er det at blive vidne til, at noget, man elsker, bliver spoleret og kvalt under sin egen popularitet. I århundreder har øboerne på Vis formået at byde alle skiftende omstændigheder i trods. Jeg håber så inderligt, de også kan modstå Abba-berømmelse.

Srećko Horvat er kroatisk filosof og medstifter af bevægelsen Democracy in Europe sammen med venstrefløjsikonet, den tidligere græske finansminister Yanis Varoufakis.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu