Klumme

Politiseringen af vores forskelle undergraver muligheden for fællesskab

Som borgere i en global verden har vi aldrig haft mere at være fælles om. Alligevel foretrækker vi at søge svaret på, hvem vi er, og hvor vi hører til, i snævrere identitetspolitiske begreber. Det er tidens store paradoks
Som borgere i en global verden har vi aldrig haft mere at være fælles om. Alligevel foretrækker vi at søge svaret på, hvem vi er, og hvor vi hører til, i snævrere identitetspolitiske begreber. Det er tidens store paradoks

Henrik Montgomery

24. juli 2018

For nylig havde den svenske Riksdags næstformand, sverigedemokraten Björn Söder, sit hyr med at præcisere, hvad han mener, når han siger, at samere og jøder »ikke er svenskere«.

Så vidt jeg kunne forstå, er hans position den, at ’svensker’ er en etnisk-national kategori, og at jøder og samere følgelig ikke kan være svenskere, da de jo tilhører andre etnisk-nationale kategorier. Vigtigt var det dog tydeligvis også for Björn Söder at pointere, at man sagtens kan være svensk medborger uden at være etnisk svensker.

Björn Söders ærinde var åbenbart at tydeliggøre sit partis identitetspolitik. Indtil for omtrent ti år siden fastslog Sverigedemokraterna ellers i sit program, at identiteten ’svensk’ i al væsentlighed var knyttet til etnisk herkomst, og at svensk medborgerskab i al væsentlighed skulle være et privilegium for etniske svenskere.

Selv om partiet, der ifølge meningsmålinger kan blive Sveriges største, i de senere år har nedtonet etnicitetens betydning for svenskheden og medborgerskabet for i stedet at betone det kulturelle fællesskab og det nationale tilhørsforhold, er det åbenlyst, at Sverigedemokraterna er et parti, for hvem identitet – eller mere præcist: Det, som skiller en identitet fra andre – er og bliver politikkens centrale spørgsmål. Og herfra stammer behovet for igen og igen at tydeliggøre, hvem der bør og ikke bør regnes som svensk.

Sverigedemokraterna er langt fra de eneste i dag, som fører identitetspolitik. Ja, sandt at sige er identitetspolitiske ideer og forestillinger trængt ind i politiske miljøer, hvor det indtil for nylig blev anset som selvfølgeligt, at det, som forener mennesker, er vigtigere end det, som skiller dem. I dag oplever vi, hvordan kategorier som køn, hudfarve, seksuel observans og etnisk oprindelse tilskrives stadig større betydninger for vores identitet – og at det, som skiller en identitet fra en anden, ofte kan tælle mere end det, som forener dem.

Således er det i dag blevet en ikke sjældent forekommende opfattelse, at mennesker med deres distinkte og adskilte identiteter ikke fuldt ud kan leve sig ind i hinandens erfaringsverden og forstå deres respektive syn på mange forhold i verden. At de særlige erfaringer, som knytter til at være født med en bestemt kønsidentitet eller hudfarve, med andre ord kun kan forstås af den, som deler samme erfaringsverden. Og at vores evne til at identificere os med andre mennesker følgelig har sine identitetspolitiske begrænsninger.

Ekkokamre

Med identitetsspørgsmåls øgede gennemslagskraft i politikken, til højre som til venstre, er betoningen af forskelle mellem mennesker igen blevet det væsentlige – min identitet er ikke din – og med internettets lavineagtige udbud af ekkokamre og filterbobler kommer der stadig nye identiteter til, i takt med identitetsforskelle etableres og forstærkes.

Vi mennesker er da også forskellige – det lader sig ikke bestride – og vil altid være det. Kulturelle og etniske forskelle er en menneskelig særegenhed, om man vil – og håndteringen af den en særegen menneskelig udfordring. Vores forskelle kan politiseres, så der skabes konflikter og krig, men de kan også inspirere til kreativitet og kulturel rigdom, og det er i høj grad os selv, som bestemmer, hvilken af de to veje vi vil gå.

Det er for så vidt ikke så vanskeligt at forstå, hvorfor identitetsspørgsmål har fået en så fremskudt betydning i vores tid. Når gamle svar på spørgsmål om, hvem vi er, og hvor vi hører til, og hvilken plads vi har i samfundet, ikke længere synes at fungere, må vi søge at finde nye.

Sværere er det måske at forstå, hvorfor så mange mennesker i vores tid lokkes mere af at søge svaret i identiteter, som betoner det, der skiller os, frem for identiteter, der betoner det, som forener eller kunne forene os.

Så meget desto mere, fordi vi næppe nogensinde tidligere i historien har haft så meget, som kan forene os med andre mennesker – i vores egenskab af at være netop mennesker.

At gøre de identiteter, som skiller os, til det væsentlige i dag, svarer til at gøre farven på den båd, som menneskeheden risikerer at synke med, til det væsentlige.

De stigende havvandstande vil ikke komme til at stille spørgsmål om nationalitet eller hudfarve.

Identiteten ’menneske’ kan selvsagt ikke være vores eneste identitet og er næppe heller den, som i dagligdagen betyder mest for, hvem vi er, og hvor vi føler, at vi hører til, men en identitetspolitik, som vil gøre spørgsmålet om, hvem der må kalde sig eller føle sig som svensker, til politikkens centrale spørgsmål, har i mine øjne ikke til fulde begrebet, hvad det i dag indebærer at være menneske.

© Göran Rosenberg og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • Hanne Ribens
  • Ole Falstoft
  • Magnus Bravo
  • Eva Schwanenflügel
Viggo Okholm, Hanne Ribens, Ole Falstoft, Magnus Bravo og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Troels Ken Pedersen

For pokker da, hvor kommer der mange nostalgiske indlæg om de gode, gamle dage, hvor køn, hudfarve og seksualitet ikke var sådan rigtig vigtige problemer. De dage har bare aldrig eksisteret! Helt alvorligt, folk sang den samme pokkers sang om at nu måtte det da stoppe med at bruge alt for meget opmærksomhed på den slags petitesser siden, ja, det er godt nok et århundredes tid siden eller halvandet.

Simone Bærentzen, David Zennaro, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"De stigende havvandstande vil ikke komme til at stille spørgsmål om nationalitet eller hudfarve."

En virkelig god pointe..

Christian De Thurah

Artiklen har helt ret i, at de identitetspolitiske skyklapper kan hindre en i at se de virkelige problemer.

Troels Ken Pedersen

Torben Vous: Ja. På baggrund af bla "I dag oplever vi, hvordan kategorier som køn, hudfarve, seksuel observans og etnisk oprindelse tilskrives stadig større betydninger for vores identitet – og at det, som skiller en identitet fra en anden, ofte kan tælle mere end det, som forener dem."

Med andre ord, hvorfor bliver folk ved med at bruge tid og kræfter på alt det dér køn osv. som jo ikke er *rigtig* vigtigt. Og det finder jeg både perspektiv- og historieløst.

Steffen Gliese

De forskellige identitetspolitiske kategorier er jo udtryk for det samme: oplevelsen af ulighed - og en deraf afledt ufrihed.

Egon Stich, David Zennaro, Troels Ken Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det gode ved identitetspolitiske spørgsmål er at man kan løse dem eller lade være og det koster ikke nogen en krone. Rettigheder er billige. Derfor vil de kommercielle medier problematiserer dem og de to amerikanske partier og deres donorer elsker at diskutere dem.

Økonomisk-politiske spørgsmål er en anden sag. Nu skal nogen ha højere mindsteløn eller kræver højere skatter. Fagforeninger....

Steffen Gliese

Men det er jo kun kapitalismen, der vender tingene på hovedet på den måde, Jan Skovgaard Jensen, ellers er intet jo vigtigere end identitet, anerkendelse, tilhørsforhold.

Bjørn Pedersen

"Så meget desto mere, fordi vi næppe nogensinde tidligere i historien har haft så meget, som kan forene os med andre mennesker – i vores egenskab af at være netop mennesker.

At gøre de identiteter, som skiller os, til det væsentlige i dag, svarer til at gøre farven på den båd, som menneskeheden risikerer at synke med, til det væsentlige."

Hvorfor problematiserer forskellighed på den måde? Der lader til at være en uudtalt præmis om, at det "i virkeligheden" er vores forskelle der er årsag til konflikt og uro i verden. Vi har en fælles interesse i ikke at uddø, men der findes ikke en "menneskehed", findes ikke noget fællesskab eller samfund ved dette navn.

Det skal ikke problematiseres at vi er forskellige, endda meget forskellige, fra hinanden. Det skal problematiseres, at vi ikke kan arbejde sammen, nå til kompromiser, og frem for alt lære at forstå hvorfor vi er forskellige og at vi hver især ejer vores samfunde, vores stater - de tilhører ikke "verden", eller "menneskeheden", eller en selvudnævnt elite.

Problemet med identitetspolitik er således den samme som med dem, der går og taler om "menneskeheden" og "verdenssamfundet". Begge er grupper, der romantiserer og fetisherer et fællesskab - som regel ét der intet med virkeligheden har at gøre - f.eks. hvordan nationalister fejrer en nation med henvisning til historiske begivenheder og personer som danskheden selv uden at være etnisk danske, og i det hele taget begår anakronisme på anakronisme.

Løs klimaproblemerne med de samfunde, der faktisk eksisterer. Ja, det kan godt være det ville være meget lettere hvis alle var ens, forenet, og under samme banner... men sådan er verden heldigvis ikke indrettet.

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Hvis alle har, hvad de skal bruge, er der plads til alle. Men når krybben er tom, bides hestene, og det bliver en indbyrdes kamp om overlevelsesressourcer camoufleret som identitetspolitik. Grimt at overvære især fordi det er unødvendigt, men visse politikere misbruger den helt legitime utilfredshed i eget favør. Hvis de ansvarlige ledere formåede at tilgodese alle parter i stedet for at favoriser udvalgte få, ville forskellige kulturelle identiteter opleves som en berigelse. Og indavl er noget lort.

Egon Stich, Viggo Okholm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
odd bjertnes

Det det drejer sig om -
... (og har gjort siden 1989 så det skal der blot bygges videre på) ...
.. at fastholde 'dem' i at snakke om 'racer' i een eller anden tåget betydning
(FN's er meget handy)
... istedet for økonomi, kedeligt ikke ?
.... og om deres, farve-og-facet-rige og så frygteligt misforståede forplantningsliv, istedet for om sundhedspolitik.
Så kører det.
(overvejende Steve Bannon, selvudnævnt højrefløjsstrateg ...)

Eva Schwanenflügel, Henrik Günther og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Ole Falstoft

Kampen mod diskrimination ud fra etnicitet og køn er netop en kamp mod opdeling af mennesker i fastlåste identiteter med bestemte karakteristika og en kamp for det fælles menneskelige.
Mennesker har forskellig identiteter, men i den demokratiske samtale er det vores fælles menneskelighed (f.eks vores empatiske evner), der må være grundlaget, ellers er samtale umulig

Steffen Gliese, Hanne Ribens, Viggo Okholm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Kampen imod emancipering er den sædvanlige majorisering af mindretal; men kun ved at en enhver erkender, at vedkommende på en mangfoldighed af måder er medlem af minoriteter, kommer vi til den fulde habilitering af enhver som borger i samfundet, uden forskel.

Marc Wilkins

Her begår skribenten en eklatant fejltagelse,

"Med identitetsspørgsmåls øgede gennemslagskraft i politikken, til højre som til venstre"

, idet begrebet venstrefløj kun giver mening som en form for marxistisk internationalisme og objektivitet. At Socialdemokratier og partier som SF og måske mindre brodne kar i partier som Enhedslisten dyrker nationale og kulturelle identiteter angiver, hvordan de ophører med at være venstreorienterede.

Eva Schwanenflügel

@ Leo, du har en rigtig god pointe.

Men det er ikke EL der har lavet rav i den, det er Alternativet. Som ikke er et 'venstrefløjsparti', men snarere vil være 'kreative forandrere'.

Liste Å er en udbryderfraktion fra de Radikale, ligesom Liberal Alliance.
LA er blevet dybt borgerligt liberale med tiden, og har glemt deres fælles ophav; opgøret med husmændenes elendige vilkår.

Alternativet er for de djøffere der allerede tjener virkelig godt. Men det er lykkedes dem at blæse deres omsorg for de udsatte og klimaforandringerne op til en speaker-bubble.
Reelt har Alternativet aldrig gjort noget for de syge og arbejdsløse. I København fravalgte de simpelthen Integrations - og beskæftigelsesminister posten til fordel for kulturborgmesterposten - Niko Grünfeldt.

Det på trods af at Niko Grünfeldt og Alternativet deltog ved diverse demonstrationer via Jobcentrenes Ofre og andre socialpolitiske organisationer.
Et svigt som mange stadig føler brænder.
Hvem gider stemme igen efter svigtet?
Nå, formålet er formentlig sofavælgere, det er aktiv socialpolitik !!

Eva Schwanenflügel

Omkring din darling, basisindkomst.
Det kommer ikke til at ske, før arbejde bliver komplet overflødigt pga robotter.
Selv da ser det ilde ud, fordi næsten alle taler de arbejdsløse ned som dovne og ignorante.
Mit scenarie ligner snarere noget fra de dystopiske sci fi film, der illustrerer udnyttelsen af fysisk arbejde på linje med de slaveforhold der findes det meste af verden over.
Hvordan skal vi kunne få intelligensen til at indse det indlysende, og politikerne til at erkende sandheden for åben skærm?

Eva Schwanenflügel

Okay Leo, men basisindkomst vil fattiggøre alle i de vestlige samfund.
Selv integrationsydelsen vil være 'basisindkomst'.
Alle vil skulle leve af en indkomst der er lig med SU, hvordan stiller det de arbejdsløse, handicappede eller syge der ikke KAN arbejde?
Hvordan forklarer du iøvrigt, at sindssygt rige mennesker skal modtage basisindkomst, samtidig med at de snyder i skat så vandet driver?
Undskyld, jeg har bare lidt svært ved at se planen for mig i realiteten :-)

Eva Schwanenflügel

Hvis basisindkomst skal kunne fungere, vil det være nødvendigt at 'indkomstdele'.
Dvs. at alle skal dele af deres løn via skatten.
Det betyder de facto, at ejendomsretten bliver ophævet.
Hvordan får du et flertal med på den galej?