Kommentar

Radikale: Klimarevolutionen kræver flere elbiler og mindre konventionelt landbrug

Radikale Venstre har masser af konkret politik, der skal sikre den grønne omstilling. Vi skal blandt andet have flere elbiler, mere vedvarende energi og mindre konventionelt landbrug
De Radikale vil have én million elbiler på vejene i 2030. 

De Radikale vil have én million elbiler på vejene i 2030. 

Peter Hove Olesen

21. juli 2018

I Information kan man for tiden læse en artikelserie under navnet »Dansk politik er i opbrud«. Information ønsker med den at kortlægge, hvor de enkelte partier står på forskellige stofområder. Den 9. juli blev partierne dømt på grøn omstilling af de tre dommere.

Radikale Venstre lander på en andenplads. Alternativet lander på en førsteplads. Og SF lander på en tredjeplads. Jeg kan kun takke for bedømmelsen. Den grønne omstilling er og bliver en hjertesag for os radikale.

I artiklen efterlyser den norske professor i klimaforandringer, Sebastian Mernild, med rette, at partierne præsenterer konkret politik, der skal føre til CO2-reduktion. Det er let at tilslutte sig et mål om en fossilfri fremtid, men det spørgsmål, man burde stille, er »hvor hurtigt?« Her afslører svaret ambitionsniveauet.

Radikale Venstre har derfor sat et mål om 60 procents CO2-reduktion i 2030 og givet konkrete svar på både energiområdet, transportområdet og landbrugsområdet. Målet er en klimarevolution til gavn for vores børn og børnebørn, som rykker nu – ikke om 20-30 år.

55 procent vedvarende energi i 2030

For det første lagde vi allerede i foråret en detaljeret energiplan på 17 sider frem. Vi har netop indgået et energiforlig, hvor vi på lange stræk opnåede det, vi satte os for.

Nu er målet for vedvarende energi i 2030 hævet til 55 procent. Regeringen ville kun 50 procent.

Tre havvindmølleparker står færdige inden 2030. Først ønskede regeringen kun at opføre én.

Vi får – med al sandsynlighed – dynamiske elafgifter. Den grønne strøm bliver billigere, når der er masser af den. Eksempelvis om natten. Det er alt andet lige med til at mindske brugen af kul.

Aftalen har mange andre vigtige elementer.

Egentlig så det sort ud først. Men pludselig var regeringen villig til at gå langt og grønt, for at sikre en aftale, der var holdbar efter et valg, med Radikale Venstres medvirken. Den situation udnyttede vi til at stille krav. I sidste ende sagde resten af Folketingets partier ja til at medvirke i aftalen, fordi den simpelthen var for grøn til at sige nej.

Efter et valg, hvis et flertal skifter, har vi alle forudsætninger for at bygge oven på aftalen med større indsats for grøn transport for eksempel.

Én million elbiler i 2030

For det andet ønsker Radikale Venstre, at én million elbiler ruller på vejene i 2030. Det er vores konkrete vision på transportområdet. Indrømmet, det er meget ambitiøst, men hvis vi vil være verdens grønne foregangsland, kan vi ikke blive ved at sylte transportområdet.

Radikale Venstre vil konkret give tilskud til ladestandere. Strømmen til elbiler skal også være billigere.

Og så skal vi i det hele taget beskatte elbilerne på en mere lempelig måde. Danmark har alle forudsætninger for at blive et elbilsland. Afstandene er meget korte. Og elnettet svigter meget sjældent. Sørger vi for, at flere vælger elbilen til, vil det ikke blot være en kolossal gevinst på CO2-kontoen. Vi vil samtidig være et stort skridt tættere på at gøre luften ren.

En revolution i landbruget

For det tredje ønsker Radikale Venstre, at dansk landbrug udvikler sig i tre spor frem mod 2050.

Vores sigtelinje er, at økologisk landbrug udgør en tredjedel. Det konventionelle landbrug skal udgøre en tredjedel. Og endelig skal nationalparker, arealer med græsning, skovbrug og natur udgøre den sidste tredjedel.

Det er afgørende, at omstillingen sker på markedsvilkår og i konstant samarbejde med landmændene, som naturligvis også er optaget af klimaforandringerne. Og samtidig kan vi mindske brugen af pesticider i drikkevandet.

For det er så særligt for Danmark, at vi kan drikke vandet fra hanen uden at rense det for unaturlige fremmedlegemer.

Jeg er overbevist om, at nogle vil kalde Radikale Venstres forslag for en dødsdom over landbruget. Men sådan er det ikke.

Landbruget skal uomtvisteligt nedbringe CO2-udslippet. Det kommer vi ikke uden om. Radikale Venstre ønsker at nedbringe det konventionelle landbrugsareal, så de mest produktive jorde kan dyrkes højteknologisk. På den måde får landmændene større udbytte af de enkelte jorde end i dag.

Radikale Venstre har med andre ord konkret grøn politik på energi, transport og landbrug.

Vi ser frem til forhandlingerne om en klimaplan i efteråret, men ved godt, at vi igen vil blive beskyldt for at være for blåøjede i den grønne omstilling. Sådan har det været siden den radikale Jens Bilgrav-Nielsen i 1988 indtog Energiministeriet, og Danmark for første gang fik en vision om bæredygtig energiforsyning.

Dengang blev Bilgrav kritiseret for at være Schlüter-regeringens ’anden miljøminister’, hvortil han blot replicerede, at alle ministre burde være miljøministre. Og sådan har vores parti kæmpet benhårdt for en grøn omstilling i Danmark – og resten af verden.

Det er afgørende, at vi fortsætter kampen og leverer konkrete løsninger. Energiforliget var kun første skridt. Vi skal fremad!

Morten Østergaard er politisk leder for De Radikale

Bliv klar til Folketingsvalget 2019 og find ud af, hvilket parti du skal stemme på med Informations panel, der vurderer partierne indenfor forskellige områder, først indenfor klima, hvor særligt Alternativet skiller sig ud med sin klimapolitik
Læs også
Serie

Dansk politik er i opbrud – hvor står partierne?

Der skal være valg i Danmark senest juni 2019, og de politiske blokke, som vi kender dem, er i opløsning. Derfor har Information sat sig for at kortlægge det politiske landskab og se, hvor partierne står på en række forskellige stofområder.

Til at hjælpe med det har vi bedt vores egen ekspert David Rehling og kommunikationsekspert Marianne Lynghøj om at give deres vurdering. De bliver på hvert område assisteret af en fagekspert på det konkrete område.

I serien ser vi på klimapolitik, socialpolitik, kulturpolitik, udlændingepolitik, forsknings- samt uddannelsespolitik, sundhedspolitik, EU-politik, beskæftigelsespolitik og retspolitik.

Seneste artikler

  • De danske partier er i opbrud. Det gør næste folketingsvalg til en gyser

    2. august 2018
    Det knirker i både rød og blå blok. Det kommende folketingsvalg bliver afgjort af, hvor det knirker mest
  • På sundhedsområdet overbyder partierne hinanden

    1. august 2018
    Tilførslen af midler til sundhedsvæsenet følger i højere grad den økonomiske udvikling end den politiske. Det hænger sammen med, at stort set alle partier ser sundhedsområdet som en vindersag, og at det økonomiske råderum ikke er særlig stort, lyder det fra dagens dommerpanel, der har vurderet partiernes sundhedspolitik. Hvad angår brugerbetaling, er det stort set kun Liberal Alliance, der ønsker mere, end i dag
  • Chefanalytiker: Partierne har omsider fået et normalpolitisk forhold til EU

    28. juli 2018
    Indholdet i EU-politikken har overhalet den principielle ja-nej-stillingtagen. Det mener Rasmus Nørlem Sørensen, der er chefanalytiker i DEO (Demokrati i Europa Oplysningsforbundet). Den mest markante udvikling på området er, at partierne er begyndt at få en egentlig EU-politik
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Claus Poulsen

De radikale har tydeligvis jord i hovedet!
de vil mindske konventionelt landbrug, og siger at der skal udledes mindre CO2.
Det er helt forkert. Konventionelt landbrug udnytter jorden ca. dobbelt så godt som økologisk. dermed dobbelt CO2 udledning.
Og vindmøller med dynamisk pris: allerede nu betaler vi at komme af med strømmen. det vil blive meget værre med flere vindmøller. Og stadig intet svar på hvad vi skal gøre når det ikke blæser, især om vinteren.

Nils Bøjden

"De radikale har tydeligvis jord i hovedet!"

Det er fordi de Radigale ligesom andre politiske partier ikke opererer med logik og sammenhæng, men med stemmer. Og så længe øko-fanatikerne ikke er i stand til at se ud over egen næsetip (bla. af nogle af de grunde du nævner) er der masser af stemmer i mantraet : Ø-ko-lo-gi. Uanset om det give mening i den kontekst det nævnes eller ej.

Nils Bøjden

"Og vindmøller med dynamisk pris: allerede nu betaler vi at komme af med strømmen. det vil blive meget værre med flere vindmøller. Og stadig intet svar på hvad vi skal gøre når det ikke blæser, især om vinteren."

Og minedrift efter metaller til batterier sviner ekstremt meget. Men det gør nok ikke noget når det foregår andre steder.

https://www.business.dk/digital/mangel-paa-sjaeldne-metaller-saetter-gan...

Så derfor: vi skal ikke have El-biler, men brintbiler. Det giver mening.
http://www.groentflag.dk/media/928342/brintpillersomenergilager.pdf

Michael Frommelt

Er A-kraft et fyord, eller har de bare glemt energikilden i folketinget?

Andelen af vindkraft i dansk elproduktion ligger på omkring 40 %. Ser man på forbruget, ser det anderledes ud, eftersom ved blæsevejr forekommer der overproduktion og strømmen må eksporteres, som regel til ufordelagtige priser, da man skal af med strømmen her og nu.

Et andet problem er de resterende ca. 60 % som kommer fra fossile brændstoffer og fra biobrændsler, som forurener endnu mere end fossile brændstoffer, og som udvindes på bekostning af enorme naturskader.

Et tredjeproblem er den omstændighed, at el dækker kun 18% af danskernes energiforbrug, hvilket vil sige at vind dækker omkring 7% af vores samlet energibehov.
Ifølge IPCC skal CO2 udslippet som minimum halveres inden 2050.

Den eneste realistiske løsning er en massiv elektrificering, specielt af opvarmning og transport, og dækning af elforbruget med rene energikilder. Den eneste rene energikilde der kan løfte opgaven er atomkraft.

https://www.electricitymap.org/?wind=false&solar=false&page=map

http://www.businessinsider.com/how-much-radiation-youre-exposed-to-in-ev...

Desuden er vindmøller den energiform der kræver mest materiale i produktionen, set i forhold til den energi man for ud af det - og A-kraft værker det man får mest ud af. Vindmøller bruger desuden store mænger af sjældne mineraler, fx neodymium. Problemet med disse materialer er, at man udvinder dem hovedsageligt i Kina under forhold, hvor der tages nul hensyn til arbejderne, lokalbefolkningerne og miljøet. Gjorde man man det, ville priserne stige betydeligt.
http://www.bbc.com/.../20150402-the-worst-place-on-earth

Peter Fenger Lund

Kom nu Morten! Jeg har det meget varierende med de radikale, jeg vil så gerne se dem som et uideologisk, rationelt og evidensbaseret parti, men så ser jeg sådan noget som dette. Økologisk landbrug er IKKE bedre for miljøet. Hverken atmosfæren, farvande eller andet har gavn af det. Det er et objektivt FAKTUM og IKKE en holdning.
Så længe de radikale bevarer dette distancerede forhold til virkelighedens realiteter bliver jeg nødt til at blive ved med at stemme på Venstre.

Skal der ske noget med luftfarten, eller skal den eksponentielle vækst i udledningen af vanddamp herfra bare fortsætte ? CO2 har kun symbolsk betydning i denne sammenhæng.

Flyveturen (globaliseringen) er nogozone. Vi skal kunne rejse hurtigt rundt mellem alle de vigtige møder for at løse klimakrisen, og vi er nødt til at kunne opnå almen dannelse ved at rejse kloden varm, så vi kan interagere med alle folkeslag og kulturer globalt, inden de smelter.

@Arne Thomsen

Der er intet nyt i, at kernekraften bliver sikker. Det har den altid været mellem de utænkelige uheld. Den største sikkerhed ved kernekraft er, at regningen fremskrives til kommende generationer, uheld or not.

De geografiske spots efter de velfungerende, udtjente AKraftværker vil få kloden til at ligne en tennisbold med mæslinger.

Omvendt kan man sige, at hvis vi plastrer havet mellem England og Danmark til med vindmøller, skal lavtrykkene fra Atlanterhavet være en lille smule dybere for at få effekt over Danmark, som derfor vil opleve lidt mere højtryksvejr med mindre fugt, koldere vintre og varmere somre. Vi vil nærme os fastlandsklima, og måske er klimaforskning en del mere kompliceret, end det billede vi får i dag, når vi skanner medierne. De fokuserer udelukkende på stigningen af CO2 siden industrialiseringens start. En stigning, som udgør 0.012% af atmosfæren, og vores forskning inden for området er fokuseret på en underbygning af denne ene teori. Lad os håbe den er rigtig, eller hvad ?

Jesper Jepsen

Morten svar venligst på følgende:
Hvem skal betale for transporten af strøm når man sætter vindmølleparker op langt fra forbrugerne?
Hvilke elbils producenter kan levere elbiler der kan dække forbrugernes behov? rækkevidde, anhængertræk, ladetid der måles i minutter ikke timer, plads til familie + oppakning osv?
Hvem kan levere batterierne til alle disse elbiler?
Hvor skal alle disse elbiler oplades? og hvem skal betale for udbygningen af elnettet?
Hvordan vil i forklare at der der er større udvaskning af næringstoffer fra økologisk landbrug end konventionelt? Støtter i hermed øget udvaskning af næringstoffer til vandmiljøet?

Som sædvanligt når politikere åbner munden så er det det rene vrøvl der kommer ud, i har et forhold til elbiler der er fanatisk religiøst uden hold i den virkelige verden som vi andre stemmekvæg lever i, os der ikke bare kan tage bybussen hver 5. min eller tage ministerbilen.

Kom nu med realistiske løsninger og ikke løsninger der med bare lidt logik ikke kan holde til mødet med virkeligheden.

Nils Bøjden

God ide, men besværliggjort af Brexit. Så vi må nok nøjes med halvdelen da strøm tilsyneladende ikke kommer med i frihandelsaftalerne (det er der heller ikke andre ting der gør, men det er en anden historie)

Bernhard Drag

Indførelse af elbiler er særdeles problematisk som beskrevet ovenfor. Hvis vi forestiller os at der køre 500000 elbiler i Storkøbenhavns området, vil der skulle bygges et betydeligt antal nye kraftværker. Med den nuværende energiproduktion vil Storkøbenhavn simpelthen lukke ned hvis 500000 biler oplades samtidig. Så den går ikke. Om igen.

Nils Bøjden

" Med den nuværende energiproduktion vil Storkøbenhavn simpelthen lukke ned hvis 500000 biler oplades samtidig. Så den går ikke. Om igen."

Det drejer sig ikke om at give logiske, sammenhængende fremtidsvisioner. Der drejer sig om at tale til følelserne. Ligesom Trump.

Men kom med nogle planer for at alle nye biler skal være dækket af solceller, væg til væg. Eller vores veje og huse skal være dækket af solceller.

https://www.tu.no/artikler/her-skal-1000-kilometer-vei-fa-solcelle-asfal...
https://universe.ida.dk/artikel/sdu-skal-printe-ultratynde-og-billige-so...

Eller endnu bedre, kom med nogle planer for hvordan vi får et energi forsyningsystem der kan dække kontinuerligt så vi kan nedlægge konventionelle energisystemer, og ikke som i dag vedligeholde 2 x energiproduktion.

http://www.nbi.ku.dk/spoerg_om_fysik/fysik/vedvarende-energi/

Så begynder det at ligne en sammenhængende energiplan.Der skal selvfølgelig til en sådan plan tilføjes reduktion af energiforbruget til opvarmning af boliger, genanvendelse af spildvarme fra produktion, reduktion af energiforbruget i transportsektoren pr. transporteret enhed osv

Michael Pedersen

Hvad skal vi med 500.000 el-biler i København?

Jeg så gerne:
- road pricing
- gratis busser i indre by
- næsten gratis Metro
- flere s-tog
- flere super cykelstier (inkl. cykelpoliti til at fjerne de værste "idioter" og fradrag for at cykle på arbejde)
- forbud mod dieselbiler indfases
- mere konkurrence på taxaområdet
- sikrede parkeringspladser i oplandet til pendlere
- støtte systematisering af delebiler

Nils Bøjden

Jeg så gerne:
- road pricing

Du kan få al den roadpricing du vil når der er flyttet 50.000 offentlige arbejdspladser mere ud af København og bilskatterne er forsvundet

Michael Pedersen

Hvorfor dog det?

Vi kan sikkert flytte 50.000 offentlige arbejdspladser ud af København uden at det påvirker antallet af biler.

Hvis vi fjerner bilskatterne så bliver incitamentet da endnu mindre til at benytte - og støtte - en effektiv kollektiv infrastruktur.

Nils Bøjden

"Vi kan sikkert flytte 50.000 offentlige arbejdspladser ud af København uden at det påvirker antallet af biler."

Nej. Og forskellen er at så længe der er arbejdspladser som ikke placeres af økonomiske grunde kan vi heller ikke forlange af borgerne at de skal betale ekstra for at være der hvor arbejdspladser er..
Socialdemokratiet har langt om længe forstået det. At deres vælgere og andre, for at få hverdagen til at hænge sammen med børnepasning, arbejds, indkøb osv, er nødt til at bruge et individuelt transport system med plads til mere end 1.
Så derfor har Soc.Dem opgivet tanker om betalingsmure, roadpricing osv da de er klar over at der kommer til at gå hårdt ud over deres egne vælgere, arbejder og middelklassen samt børnfamilier af forskellig observans.

Nils Bøjden

"en effektiv kollektiv infrastruktur."

En tese der ofte nævne af personer der enten ikke arbejder eller ikke har børn. Men umådeligt sjældent af arbejdende børnefamilier.

Michael Pedersen

Jeg har både arbejde og børn, og jeg tilhører den moderate højrefløj, så det er lidt svært at motivfortolke mig.

Socialdemokraternes forslag var ikke gennemtænkt. Man kan ikke fjerne en transportmulighed uden at sætte noget andet i stedet. Derfor skal roadpricing kombineres med bedre og billigere offentlig transport.

Det er en ideologisk vildfarelse at tro, at det er en grundlovssikret ret at køre bil i København. Og de fleste af os, der bor 15-20 km inden for København kan sagtens komme på arbejde via offentlig transport inden for rimelig tid sammenlignet med bilen. Jeg har fx 10 km til arbejde, og her er bilen den løsning, der tager længst, s-toget er hurtigere, men cyklen er hurtigst.

Nils Bøjden

"Derfor skal roadpricing kombineres med bedre og billigere offentlig transport."

Det kommer bare ikke til at dække det behov der eksisterer for transport. Og en af grundene er at det er kolossalt dyrt at designe offentlig transport baseret på peak. Et af de nyeste projekter er den tåbelige RING3 letbane, som kunne have været etableret for langt mindre hvis ikke alle borgmestrene skulle have et fingeraftryk med. Og det er hvad der ofte sker i offentlig transport planlægning. Det bliver anlagt politisk spiseligt fremfor fornuftigt, økonomisk og veldesignet. RING3 banen f.eks skulle have været i eget tracé, hvorefter man kunne have det kørende ubemandet ligesom metroen og i døgndrift. Den skulle have været med batteridrift og ladestationer ved hver endestation og hver stop undervejs i stedet for de tåbelige luftledninger. Den skulle være på samme side hele vejen i steder for at krydse RING3 (jeg tror at det er 8 gange) for at dække lokale politikeres egoistiske trang til fingeraftryk.

Hvad der derimod ville fungere var hvis man flyttede offentlige arbejdspladser ud af København og placerede dem langt S-togs nettet. Uden for centrum kan der uden problemer etableres 500-1000 arbejdspladser rundt om hver S-station. Her i Taastrup har vi etableret mange tusinde arbejdspladser ved en af S.stationerne, med DSBs 1200 arbejdspladser som en af de store ved en station der rummer S-tog, regionaltog, busterminal og enkel adgang til motorvejsnettet. Så i stedet for at bevidstløst sige "mere ofentlig transport" ville det være langt mere nærliggende at sige "kan vi indrette os anderledes med arbejdspladser så vi udnytter vores eksisterende offentlige transport bedre?". Og til det sidste spørgsmål er svaret et rungende JA! Og det kan gøres uden ekstra omkostninger og med et markant reduktion i behovet for biltransport til følge.

Men derudover er det en skandale af den største arbejdsplads i København ikke har fået 1 eller 2 metrostationer. Her er der selvfølgelig tale om Rigshospitalet. Men dette skal formodentlig bruges som løftestang til endnu en investering i offentlig transport i København.

Nils Bøjden

Et andet eksempel på amokløbne offentlige transport projekter er diverse diesel tog projekter i DSB regi. DSB skulle have haft som opgave af drive offentlig transport i Danmark. Desværre blev DSB sat til at designe fremtidig offentlig transport hvorefter vi fik nogle projekter der fungerede som jobskabelsesordninger for DSB.

Første fejl var at satse på dieseltog på et tidspunkt hvor alle andre lande var ved at gå over til EL-drift.

Næste fejl var at lade DSB stå for udbud. De havde været vant til at gå ned på fabrikken og sige: Vi skal have den i en anden grøn farve og trinnene skal flyttes 10cm. Det kan man ikke når man går i udbud. DSB var simpelthen ikke professionelle nok til at håndtere diverse udbud.

Næste fejl var at satse på egenudviklede tog i steder for at ringe til Bombardier, General Electric eller Siemens og sige: Vi skal bruge 100 standardtog af de billigste i har på lager. Når man har et simpelt mekanisk tog kan man egenudvikle. Når man har et yderst kompliceret togsystem der skal spille sammen med 1000vis af elektiske og mekaniske systemer skal man satse på standardvarer direkte fra hylden.

Osv.

Disse eklatante fejltagelser har kostet som minimunm20 års udvikling på det danske tognet samt et utal af mia.

Michael Pedersen

Du har sikkert ret i, at mange politikere har tænkt lokalpolitisk da de lave trafikforlig.

Det skal ikke forhindre os at prøve alligevel.