Kronik

Skal vi redde venstrefløjen, må vi lære af Stauning

Al Socialdemokratiets politik skal basere sig på partiets grundlæggende værdier om fællesskab og lighed. Vi skal skele mere til ideologi og mindre til regneark
Ifølge Dan Jørgensen kan Socialdemokratiet lærer meget af Thorvald Stauning. Han beskrev bl.a. den politiske mission som »at arbejde for et bedre og lykkeligere samfund«.

Ifølge Dan Jørgensen kan Socialdemokratiet lærer meget af Thorvald Stauning. Han beskrev bl.a. den politiske mission som »at arbejde for et bedre og lykkeligere samfund«.

Tage Christensen

10. juli 2018

I 1930’erne var Danmark præget af arbejdsløshed, ulighed og armod. I mange andre europæiske lande banede lignende tilstande vejen for totalitære kræfter. Sådan gik det ikke i Danmark. Ved valget i 1935 høstede Thorvald Stauning 46,1 procent af stemmerne til Socialdemokratiet. Og selvsamme nat som Hitler tog magten i Tyskland, samlede Stauning Danmark med det berømte Kanslergadeforlig. En politisk aftale, der sikrede det danske folkestyre mod de antidemokratiske kræfter og lagde grundstenene til det velfærdssamfund, vi har i dag.

Nu lever vi igen i en opløsningstid. Trump, Brexit og Le Pen er symptomer på de samme tendenser, som vi så i 1930’erne.

Socialdemokratiet i Danmark er ganske vist ikke et parti i krise. Modsat de fleste andre socialdemokratier i Europa er vi et af de få, der har forholdsvis stor opbakning i befolkningen.

Alligevel kan vi lære af Stauning. Hvis vi igen kontinuerligt skal over 30 procent i meningsmålinger og valgresultater, eller måske endda som Stauning og senere Kampmann få mere end 40 procent af vælgernes opbakning, så er der kun en vej; vi skal stå fast på de grundværdier, der har skabt verdens lykkeligste samfund.

Lykkelandet

I politikprogrammet Danmark for folket beskrev Thorvald Stauning Socialdemokratiets politiske mission som »at arbejde for et bedre og lykkeligere samfund«. Andetsteds siger han, at vi skal være »et lykkeland«. I dag er Danmark, ifølge flere målinger, blandt de lykkeligste lande i verden.

Det er ikke sket af sig selv. Staunings arv blev i mange generationer efter hans død ført videre. Skiftende socialdemokratiske ledere stod i spidsen for at udvikle det samfund, vi har i dag. Det var aldrig, fordi velfærdsstaten var vigtig i sig selv. Ligesom det heller ikke handlede om at skabe institutioner for institutionernes skyld. Altid var formålet med politikken, at skabe bedre livsvilkår for danskerne. Som H.C. Hansen udtrykte det i 1957: »Velfærdsstaten er ikke noget statisk, men en stadig fremmarch mod lykkeligere livsvilkår.«

Ser man på den internationale lykkeforskning, er der ingen tvivl om, at der er en sammenhæng mellem vores velfærdssamfund og vores lykke. Direktør på institut for lykkeforskning, Meik Wiking, har i sin bog Lykken under lup udtrykt det sådan her: »Når vi bliver syge, kan vi komme gratis på hospitalet, mister vi vores job, kan vi få en form for understøttelse, og når vi bliver gamle og ikke kan klare os selv længere, kan vi blive hjulet i hjemmet eller komme på plejehjem. Manglende adgang til disse ting medfører ulykke for milliarder af mennesker globalt set.«

Krisetendenserne

I mange europæiske lande har de etablerede partier – herunder socialdemokratierne – det svært. Globaliseringen med alle dens udfordringer har skabt utryghed i befolkningerne: Har jeg et job i morgen? Er der velfærd til mig og min familie i fremtiden? Kan mit land håndtere den store indvandring?

I Danmark er det ikke lige så slemt som i mange andre lande. Men tag ikke fejl. Krisetenderne findes også her. I 2004 var det kun 2,4 procent af befolkningen, der følte sig utrygge. I dag er tallet over 17 procent. Det, der blandt andet bekymrer danskerne, er, at de føler, at velfærden i vores samfund bliver ringere. En tendens mange både frygter og tror vil fortsætte.

De grundværdier, der har bygget velfærdsstaten, og som er essentielle for, at vi kan være et lykkeligt land, er truede. Det er værdier som lighed, fællesskab, tryghed og tillid, vi risikerer langsomt bliver undergravet.

Hvad ville Thorvald Stauning have gjort i dag?

Al politik er værdipolitik

Først og fremmest ville Stauning tordne mod de kræfter, der ønsker at sætte markedet over mennesker, og med sin myndige røst ville han minde os om, at stærke fællesskaber er til gavn for alle i et samfund.

Den form for idealisme lever stadig i mit parti. Men vi kan blive endnu bedre til at formulere den. Vi skal glemme alt om ’nødvendighedens politik’. Det skal altid være vores værdier, der guider vores politik.

I dagligdagens politik betyder det, at vi ikke skal åbne munden om noget som helst – fra bankregulering til skattepolitik – uden også at have retningen og værdierne med i vores kommunikation.

Vores grundlæggende narrativ som parti, er, at vi er garanterne for det velfærdssamfund, som har gjort os til verdens lykkeligste folk. Overfor os står en regering, som kalder sig den mest liberale i Danmark nogensinde.

Hermed er fronterne trukket op til en ekstremt vigtig ny værdikamp. Jeg skriver ny, men reelt er det en tilbagevenden til den mest dominerende konfliktlinje, vi har haft i dansk politik fra slutningen af 1890’erne og frem til at Anders Fogh neutraliserede den i slutningen af 1990’erne ved at lade, som om han skam også var blevet en slags socialdemokrat.

Socialdemokratiets og venstrefløjens fremtid afgøres efter min mening i meget høj grad af vores evne til at vinde den debat.

Men hov!, tænker læseren måske; er værdipolitik ikke noget med udlændinge? Til det er svaret blandt andet: Jo, udlændingepolitik handler da også om værdier, det gør de fleste politikområder. Hele samfundsdebatten bør være båret af værdier.

Udlændingespørgsmålet

Stauning var idealist. Ingen var nogensinde i tvivl om hans grundholdninger. Men samtidigt forstod han, at kompromiser og samarbejde ofte var vejen frem, hvis man ville have fremskridt og stabilitet.

Det gælder ikke mindst i udlændingepolitikken. Her har Socialdemokratiets søsterpartier i de fleste andre europæiske lande ikke formået at finde svar på tidens udfordringer, og de har nægtet at samarbejde hen over midten med borgerlige partier om at begrænse antallet af udlændinge, der kommer til deres lande. Den slags bliver straffet. Befolkningerne forlanger samarbejde og løsninger. Leverer et parti ikke dem, er det et irrelevant parti.

Socialdemokratiet i Danmark har i de senere år ændret kurs i udlændingepolitikken. I takt med at udfordringerne er blevet større, er vores politik også blevet strammere. Vi er stadig humanister. Vi ønsker altid at hjælpe så mange, som vi kan, så godt som muligt. Men vi skal også hele tiden finde balancer i vores politik. Hensynet til velfærdsstaten og sammenhængskraften i vores land er essentielt for os.

Kommer resten af venstrefløjen ind i den kamp? Jeg håber det. Både Alternativet, Enhedslisten og SF siger jo, at de også mener, antallet af udlændinge, der kommer til Danmark, betyder noget. Spørgsmålet er, om de er villige til også at søge reelle løsninger og deltage i kompromisser. Jeg håber det. Ellers kan deres fremtid blive svær. Lige nu er der helt sikkert stemmer i at være kritiske overfor en stram udlændingepolitik. Men jeg er sikker på, at det også i Danmark bliver stadig tydeligere, for alle, at vores velfærdssamfund er truet, hvis ikke vi håndterer udlændingespørgsmålet. Og en venstrefløj, der ikke er garanter for velfærdssamfundet, vil ikke være relevant for mange.

Samlet set lægger jeg op til, at vi nutidige socialdemokrater – og meget gerne resten af venstrefløjen – skal bære Staunings arv videre. I en tumultarisk tid formåede han at samle landet og lægge grundstenene til en samfundsmodel, som har gjort os til et lykkeligt land.

Nu skal vi igen med idealisme og pragmatisme samle Danmark om de danske værdier.

Dan Jørgensen er næstformand i den socialdemokratiske folketingsgruppe. Han udgiver tirsdag bogen ’Staunings arv – vejen til et lykkeligt Danmark’

Serie

Venstrefløjen: Kollaps eller genfødsel?

Den gamle venstrefløj er under nedsmeltning i Europa. Står den til at redde? Skal den reddes? Hvad er dens vigtigste opgave? Det undersøger Information i denne kronikserie.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Brøndum
  • Malan Helge
Henrik Brøndum og Malan Helge anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Spørgsmålet er, om vi egentlig kan kvalificere os som et af verdens lykkeligste lande længere.
Hver femte dansker er ramt af en eller anden form for angst, depression eller stress.

Socialdemokratiet har selv været med til at vedtage reformer, der har marginaliseret og stigmatiseret syge og ledige mennesker. Og har ikke ladet forstå, at disse love på nogen måde bliver rullet tilbage.

Med hensyn til udlændingestramninger går S helt i spand med både V og DF.

Og retspolitisk er det mildt sagt helt sort, når børn ned til 10-års alderen kan dømmes til forvaring på sikrede institutioner - uden nogen form for forsvar eller bistand.

I meningsmålingerne virker det heller ikke til at S har vundet mere troværdighed blandt vælgerne.
Prøv at kigge på Corbyn, der rykker det noget mere.

Men point for en mere progressiv miljøpolitik.

Henrik Rasmussen, Katrine Damm, Jørn Sonny Chabert, Ib Christensen, Ulla Søgaard, Torben Vous, Curt Sørensen, Søren Thuesen, Per Fabricius, Ole Henriksen, Frede Jørgensen, Leif Svendsen, Henrik Peter Bentzen, Margit Tang, Anne Eriksen, Jan Nielsen, Steen K Petersen, Holger Madsen, Torben K L Jensen, Rolf Andersen, Diego Krogstrup, Randi Christiansen, Lise Lotte Rahbek, Arne Albatros Olsen, Jan Weber Fritsbøger, Egon Stich, Trine Schmidt Nielsen, Ebbe Overbye, Børge Neiiendam, Ete Forchhammer , Steffen Gliese og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Sammenligningen med 1930'ernes udlændingepolitik virker på mig skræmmende. Her blev mange flygtninge fra Tyskland nægtet adgang og mange havnede siden i KZ-lejre og væren end det.

Karen Margrethe Larsen, Karsten Aaen, Mogens Holme, Søren Thuesen, Flemming Berger, Anne Eriksen, Torben Skov, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel og Poul Simonsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er stadig rimelig svært at se, at de ganske få procent flygtninge og familiesammenførte i landet skal være så uoverstigelig en opgave - det er vist viljen, der mangler, fordi det er en opgave, der ikke er så sjov som at forsøge at indrette samfundet efter sin ideologi.
Men netop det med at indrette samfundet efter sin ideologi burde Socialdemokratiet også være forbi, det handler blot om at justere på alle de liberalistiske viderværdigheder, som skaber splittelse og ulighed, herunder især vanen med at gøre dødssynder til de højeste dyder. Når man tror, at mennesket er egoistisk og sig selv nok, må man være nærsynet; men det er rigtigt, at hvis man giver mennesker en undskyldning for at være egoistiske og sig selv nok, så ramler alle søjler under samfundet, så er der intet til at binde os sammen længere.
Vi havde indtil 90erne en stærk balance imellem de besiddende og lønmodtagerne, som hvilede på en frisættelse fra den indbyrdes afhængighed, der lammer andre samfund, måske bedst kendt fra det franske: samfundet sikrer en basal tryghed for borgerne, så de ikke - som i aldrig - skal gå fra hus og hjem pga. arbejdsløshed, sygdom, skilsmisse eller andet, der kan ramme den enkelte eller en familie. Denne tryghed er brudt ned, ret systematisk, over 24 år. Det er den største fare, vores samfund står overfor, fordi det helt grundlæggende er den væsentligste komponent i vores sammenhængskraft og politiske frihed.

Karen Margrethe Larsen, Henrik Rasmussen, Karsten Aaen, Martin E. Haastrup, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Vous, Søren Thuesen, Ole Henriksen, Anne Eriksen, Rolf Andersen, Lise Lotte Rahbek, Torben Skov, Jan Weber Fritsbøger, Egon Stich, Hans Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Poul Simonsen

"I dagligdagens politik betyder det, at vi ikke skal åbne munden om noget som helst – fra bankregulering til skattepolitik – uden også at have retningen og værdierne med i vores kommunikation."

Det er bestemt ikke sådan, jeg oplever Socialdemokratiet og fraktionen SF. Jeg ser dem vakle principløse rundt på centrum-højres banehalvdel, hvor de stort set kun har 2 opgaver: mere xenofobi - vi vil gerne være ministre!

Christian Nymark, Henrik Rasmussen, Helene Kristensen, Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen, Søren Thuesen, Flemming Berger, Lars Løfgren, Thomas Jørgensen, Jan Weber Fritsbøger, Torben Skov, Ebbe Overbye, Steffen Gliese, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Så meget om "værdier" - og ikke et ord om den systematiske ødelæggelse af netop "værdier" der foregår for næsen af os, inkl. Dan Jørgensen & co., nemlig massakren over en bred kam på kulturinstitutioner, uddannelser og senest DR anført af Kulturministeren! En anden holdning til de kulturelle værdier ville nok gi' en lidt anden holdning til andre politikområder, til velfærdsstaten og til privatiseringer...

Henrik Rasmussen, Karsten Aaen, Mogens Holme, Søren Thuesen, Flemming Berger, Anne Eriksen, Marie E. Rasmussen, Rolf Andersen, Lars Løfgren, Randi Christiansen, Thomas Jørgensen, Jan Weber Fritsbøger, Torben Skov, Egon Stich, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Hvis Stauning levede idag ,ville han nok betegne det sit gamle parti i sin nuværende form, som SOCIALFORRÆDERIET.

Christian Nymark, Helene Kristensen, Karsten Aaen, Mogens Holme, Ulla Søgaard, Troels Brøgger, Søren Thuesen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Thomas Jørgensen og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

står der virkelig: "Men jeg er sikker på, at det også i Danmark bliver stadig tydeligere, for alle, at vores velfærdssamfund er truet, hvis ikke vi håndterer udlændingespørgsmålet." ??? for mig er det nu stadig tydeligt at truslen imod velfærdssamfundet kommer et helt andet sted fra, nemlig de grådige penge-mennesker, fra nyliberalismen og højrefløjen generelt, godt nok har DF i årtier talt om truslen fra de fremmede, og med løgne og overdrivelser fået en del danskere til at tro der er en trussel, det gør altså bare ikke truslen reel, det største problem med indvandringen er stadig de fjendebilleder som bliver produceret af nazional-chauvinistiske politikere og velvillige medier, som splitter samfundet op i alle mulige grupper, som efter tur får en omgang nedladende hetz med efterfølgende forringelser i indtægt, det gælder "de fremmede", "de ledige", "de langtidsledige", "de syge" som burde have førtidspension, til dels også lærerne, de lavtlønnede, de unge, med flere, og der kommer sikkert nye til,
til gengæld bliver forholdene forbedret for, de grådige, for ejerne, for spekulanterne, svindlerne, hele toppen af hierarkiet incl politikerne selv, som alle har gyldne tider med rekordstigninger i indkomst, den gruppe som er de reelle samfunds-nassere da de jo alle lever i vild overflod, af andres arbejde.

Christian Nymark, Karen Margrethe Larsen, Helene Kristensen, Karsten Aaen, Mogens Holme, Martin E. Haastrup, Katrine Damm, Jørn Sonny Chabert, Allan Filtenborg, Ib Christensen, Torben Vous, Rene Bach, Bjarne Bisgaard Jensen, Søren Thuesen, Per Fabricius, Ole Henriksen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Henrik Peter Bentzen, Margit Tang, Anne Eriksen, Kristen Carsten Munk, Marie E. Rasmussen, Rolf Andersen, Hans Larsen, Ebbe Overbye, Jan Bisp Zarghami, Randi Christiansen, Lise Lotte Rahbek og Thomas Jørgensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Det er somom problemets kerne ikke rigtig bliver set:
Flygtninge og indvandrere kommer hertil, fordi de har en ide om, at de kan skabe sig en bedre tilværelse her, end det sted/land, de kommer fra.

Hvis man tror, man ved at lukke grænserne og behandle de ankomne som mindre værd end dansker-i-generationer befolkning, så er man ude på et vildspor. Der vil komme millioner flere flygtninge og indvandrere, når klimaet bliver mere ekstremt. Hvor skal de ellers tage hen.

Det er somom nutidens politikere lusker rundt om problemernes årsager og håber på, at hvis vi nu allesammen sluger et par bitre piller, så forsvinder problemerne nok af sig selv.
Nej problemerne forsvinder ikke bare fordi man behandler symptomerne.

Stauning levede i en anden tid og havde nogle andre problemer at løse. Og heller ikke i hans tid var det noge løsning, at lukke døren og trække gardinerne for, så vi kan lade somom, resten af verden ikke findes.

Karen Margrethe Larsen, Karsten Aaen, Katrine Damm, Jørn Sonny Chabert, Ib Christensen, Arne Albatros Olsen, Søren Thuesen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Jens Thaarup Nyberg, Randi Christiansen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Thomas Jørgensen

Først og fremmest ville Stauning tordne mod de kræfter, der ønsker at sætte markedet over mennesker, og med sin myndige røst ville han minde os om, at stærke fællesskaber er til gavn for alle i et samfund... det er jo netop hvad socialdemokraterne har gjordt. Bjarne corydon kunne uforhindret fremførere hans chicago økonomi i jeres parti . Noget som baglandet inklusiv dig Dan Jørgensen, ikke gjorde meget ved det .vi lider stadig under hans Moderniseringsstyrelsen mange år efter .Du fremstår noget hyklerisk og det værdi set i har i dag er langt fra Staunings . bare kig på jeres parløb mod bunden med dansk folkeparti. I frygt for at mister stemmer stemmer i på frygten

Henrik Rasmussen, Helene Kristensen, Karsten Aaen, Lars Løfgren, Mogens Holme, Katrine Damm, Jørn Sonny Chabert, Allan Filtenborg, Bjarne Bisgaard Jensen, Søren Thuesen, Eva Schwanenflügel, Henrik Peter Bentzen, Margit Tang, Anne Eriksen, Randi Christiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Når fanden bliver gammel, går han i kloster - det er svært at tro på dans og hans partis gode hensigter når s i så mange år har svigtet miljø-og socialpolitikken til fordel for vækst-og konkurrencerytternes såkaldt nødvendige politik. Det begyndte da nyrup og lykketoft deltog i finansmarkedernes deregulering (som de siden har fortrudt) og fortsatte lystigt med vestager/corydon og thorning, sidstnævnte som nydelig frontfigur.

Uhyrlige lønninger, pensioner mv i eu og her i landet, som er de få priviligerede til del - samtidig med at vort fælleseje : klima, miljø og offentlige institutioner lider nød - er en skændsel for det danske såkaldte folkestyre - hvor f.eks. df's folketingsgruppe kun kan få øje på de stupide løsninger på indvandringen og i øvrigt lider af den vildfarelse, at deres vælgere er ligeglade med miljø-og klima. S må lige dreje tænkehatten en omgang og opdatere deres verdensforståelse. I stedet for at fedte for df's ignorante og xenofobiske politik, kan jeg anbefale jer at se i retning af alternativet, hvor der for tiden er den største chance for, at fremtidens intelligente løsninger udklækkes.

I må vise, at I forstår pointen med balance på de tre bundlinjer, og at det betyder mere end de småjusteringer, som I kan få forbi df's tohovede monster. I må vise, at I forstår, at den absolutte økonomiske nødvendighed ikke ligger i nedskæringer for de fattige og flere privilegier til de rige men i, at alle tilgodeses efter behov og i overensstemmelse med forståelse og respekt for planetens cirkulære økonomi uden hvilken, vi må imødese undergang, kaos og (mere) fascisme. Der må en grundlæggende omstilling til, vi kan ikke bruge jeres lunkne, småbrune politik til noget, som kun forsinker ikke ændrer den negative spiral, vi som menneskehed er ude i.

Øvelsen at blæse og have mel i munden er heller ikke lykkedes for s.

Torben Skov, Henrik Rasmussen, Karsten Aaen, Mogens Holme, Katrine Damm, Søren Thuesen, Eva Schwanenflügel, Steen Bahnsen, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Politikerne har jo undladt at løse opgaven med at modtage flygtninge og familiesammenførte ved simpelthen at afvikle de aktiviteter i samfundet, som ville gøre det muligt - især byggeriet af boliger i den almennyttige sektor og salget af kommunernes egne udlejningsboliger til husning af folk med akut behov.
Vores samfund bygger i princippet på solidaritet, men det lykkedes liberalister at sætte lus i skindpelsen og udbrede indbyrdes mistillid, så alle mistænker, at andre bare vil have uden at give - uden at spørge sig selv, om det er sådan, de selv vil reagere.
Der er masser af ting, som af sig selv burde fungere - at man, når man mangler arbejde, henvender sig til a-kasse og jobcenter, hvor man får hjælp til at få et nyt arbejde, ikke som en mistænkeliggørelse og infantilisering af borgeren, men som en systematisk hjælp til at komme videre - eller tage den med ro, hvis jobbet allerede er på vej, men blot er ophørt som en pause i produktionen, vejrlig eller andet, der undertiden indtræffer. Uden den hysteriske jagt på at udbytte den enkelte borger hvert minut på dagen.

Helene Kristensen, Karsten Aaen, Lars Løfgren, Anders Reinholdt, Mogens Holme, Katrine Damm, Vibeke Hansen, Eva Schwanenflügel, Margit Tang, Dorte Sørensen, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, Marie E. Rasmussen, Malan Helge og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Det særlige ved Stauning var at greb magten uden at have et flertal i Folketinget. Det var ellers et dogme i partiet. Kanslergafeforliget var i høj grad, med kronenedskrivningen en hjælp til landbruget, mens socialreformen egl. mere var en samskrivning af gældende love.

Torben K L Jensen

Af alle dårlige løsninger - er Socialdemokratiet den mindst dårlige.
Frit efter Winston Churchill.

Frede Jørgensen

Med al respekt, Dan Jørgensen,
Socialdemokratiet lider af mangel på politikere som Svend Auken.

Karen Margrethe Larsen, Lars Løfgren, Anders Reinholdt, Jørn Sonny Chabert, Allan Filtenborg, Ulla Søgaard, Bjarne Bisgaard Jensen, Kim Houmøller, Søren Thuesen, Flemming Berger, Holger Madsen, Steffen Gliese, Vibeke Hansen, Eva Schwanenflügel, Henrik Peter Bentzen, Anne Eriksen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

S har et standpunkt, til de tar et nyt ... meget menneskeligt og til tider passende men hos s er der for meget frygt, opportunisme, vendekåberi og leflen for folkestemningen. Som køres af hvem? Medierne, den fjerde statsmagt - som i fuld alvor diskuterer om alle statsministerkandidater nu også kan tildeles taletid på lige fod. Folkestyre?

Katrine Damm, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Der har været rigelig med tid til at lære fra Stauning, eller? - Tordenskjold havde sikkert også nogle gode bud.
Mener man, at tiden før 2. verdenskrig er noget, vi skal tilbage til? Glem fortiden og find tilbage til nutiden. Velfærdsstaten, lighed, fællesskab, tryghed og tillid er ved at være noget fortidigt meget snart. - At undskylde stramninger på udlændingeområdet med folkets ønsker holder heller ikke rigtigt.
Folk med realitetssansen i behold kan godt se, at kravene til danske ledige, syge og de utallige sparekrav ikke har en dyt med det at gøre. Behandl folk med respekt, ligegyldig hvem de er og se, det virker og giver tryghed og fællesskab m.m. Der ligger hunden begravet...

Torben Skov, Karen Margrethe Larsen, Karsten Aaen, Lars Løfgren, Anders Reinholdt, Mogens Holme, Katrine Damm, Søren Thuesen, Ole Henriksen, Randi Christiansen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Steen Bahnsen, Dorte Sørensen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Skal vi redde venstrefløjen? Den mere holistiske tilgang til hvad et socialt samfund bør være, er dels baseret på Den Skandinaviske Samfundsmodel der har forbedret borgernes liv i en række lande i årtier, engang.

Nogle vil hævde at vi ikke kan skifte til en ny måde at føre politik på, uden at ændre vores sprog og der igennem vores tankegang. Vi lever i en stat præget af sameksistens af modstridende eller uforenelige elementer. Vi oplever en stærk stigende ulighed og sociale problemer, fattigdom og hjemløshed. I dag er det at være socialt udsat forbundet med en reduktion af levetid på næsten to årtier.

På trods af store fremskridt i samfundet og især formuerne, er andelen af ​​de mennesker i bunden af samfundet, der får det bedre, ikke steget over tid. Noget er dybt forkert. En del af problemet viser sig at være begrebet Socialdemokrat.

"Socialdemokratiets politik baserer sig på partiets grundlæggende værdier om fællesskab og lighed". Vi ser her en Socialdemokrats lidelse; en tankegang præget af en normal social ideologi, men med manglende forståelse af virkeligheden i toppen af partiet. Socialdemokratens typiske symptomer omfatter falsk overbevisning, uklar eller forvirret tænkning, reduceret socialt engagement og følelsesmæssigt udtryk og manglende social motivation.

At være Socialdemokrat involverer ofte en manglende evne til at orientere sig mod den sociale virkelighed, en tilbagetrækning fra sociale interaktioner og en manglende integrering af sociale tanker med følelser, således at social eller følelsesmæssigt politik bliver upassende, og det er karakteriseret ved tab af kontakt med det sociale eller faglige miljø.

Derfor foreslås ordet Socialdemokrat afskaffet. Socialdemokraten, forstås som et solidarisk væsen eksisterer ikke længere. Det viser sig tydeligt i den førte nedskæringspolitik. Socialdemokraten kan i stedet vise sig at være mange forskellige ting.

Vi har Separatisterne, Udenlandsdanskerne og Isolationisterne. Eksperterne - de højtuddannede. Faktisterne - de firkantede, lovekstremisterne og paragraf-rytterne. Der er Spinnerne - dem som politikerne betaler - dog ikke ud af egne lomme, ud af samfundets penge.

Vi har de Neoliberale Socialdemokrater, som ønsker en måde at organisere samfund på, hvor de store industrier ejer alle, især regeringen og kontroller alle. Og vi har Politikkerne - dem som samfundet, finansvæsenet og erhvervslivet betaler - for.

Vi kan forvente at se slutningen af ​​begrebet Socialdemokrat snart, syndromet er allerede begyndt at nedbryde for eksempel i de tilfælde, der skyldes arbejdsfaglig fællesskaber, social mobilitet, social modstand osv. Formentlig vil denne proces accelerere, og begrebet Socialdemokrat vil være begrænset til historien.

Christian Nymark, Karsten Aaen, Katrine Damm, Jørn Sonny Chabert, Eva Schwanenflügel og Henrik Peter Bentzen anbefalede denne kommentar

Dan Jørgensen tager med udgangspunkt i forhistorien og forklarer, hvordan vi er er et stadig lykkeligere land med lykkelige borgere - med socialdemokratiet som hoved designer.
Når S påkalder sig æren, iflg. hr Jørgensen, skal de også ha` skylden.
For at at ha`gjort staten større og de tyraniserede borgere mindre - ikke lykkelige.
Uden selvkritik er der ingen forbedringer, eller indrømmelser om fejl.
Der er da heller ingen konkrete reformforslag i Jørgensens udredning.
Men det kommer vi vel til om ikke så længe.

Katrine Damm, Niels K. Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel og Steen Bahnsen anbefalede denne kommentar
Jan Skovgaard Jensen

Dan Jørgensen:

Skal vi redde venstrefløjen, må vi lære af Thulesen Dah....øhh... Stauning..

Togi Adelvard

Efter børskrakket i 1929 blev man opmærksomme på at man i Europa havde et stort problem med alt for mange etnisk fremmede, med en kultur, der truede det naturlige folkelige nationale sammenhold. Man blev opmærksom på at antal af fremmede betyder noget og derfor besluttede man at begrænse antallet af borgere med anden etnisk baggrund, så den nationale fællesskabsfølelse kunne bevares. Såre godt???

"Skal vi redde venstrefløjen, må vi lære af Stauning"

Kan og vil nogen her fortælle mig, hvorfor vi netop skulle redde specielt venstrefløjen ? Er de bedre mennesker end DF segmentet eller landmændene ? Er de lige så ærkegode og overmodent intelligente som de radikale ? Yder de en større indsats for samfundet end sosu hjælperne og assistenterne? Er alle andre bare onde og dumme ? Er disse spørgsmål bare helt urimelige og ganske uden for skiven ? Der må være et argument for at bevare venstrefløjen. Jeg er modtagelig for dette eller disse.

Venstrefløjen - den yderste - skal hjælpes. Den trænger til det.
Den indser ikke den tredje vej med social tryghed og frihed - og med mindre stat og mindre klientgørelse.

Thor Clasen Jonasen

Det er virkeligt fascinerende. Dan Jørgensen skriver at det er målet at få mere end 40% af stemmerne. Og at have værdier og skabe et lykkeligt samfund er et middel til at opnå dette mål. Og her fik jeg og troede at det var omvendt...

Karen Margrethe Larsen, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Anne Eriksen, Ib Christensen, Randi Christiansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Søren Lystlund

Runa skriver.
Peter Sterling.
Du oplister mange fraktioner i din kommentar kl. 17.10 10.07.2018. Hvilken fraktion tilhører du? Eller sidder du bare i dit elfenbenstårn i din gode lænestol og kigger ned på pøblen. Jeg er i øvrigt ikke socialdemokrat, men undres bare.

Kurt Svennevig Christensen

Sludder Dan Jørgensen. Vi har aldrig haft det bedre end vi har det i dag, der har aldrig været færre problemer mellem folk end det er i dag. Du misbruger Stauning, Trump, Brexit i en historie uden indhold, du skriver som politikere der vil vælges her vestjylland, flest fra Venstre. De giver os hver måned en sludder for en sladder i Lemvig, Holstebro og de andre dagblade.

Hvis du Dan Jørgensen er "humanist" er jeg dét ikke, men testen viser ikke desto mindre at jeg er "helt sikkert en humanist". Prøv selv: https://www.humanistisksamfund.dk/quiz/humanist-quiz/

Niels K. Nielsen

Velfærdsstaten er ikke skabt eller tænkt af Socialdemokratiet. Det skriver eksempelvis socialdemokraten og tidl. departementschef, Erik Ib Schmidt - kaldet "Velfærdsstatens fader".
Han skrev, at Velfærdsstaten er opført som et hus, hvor nogen er begyndt at bygge kvist, inden fundamentet er lagt - og var i øvrigt bekymret for Velfærdsstatens levedygtighed grundet det voldsomme offentlige forbrug og den offentlige sektors størrelse.
Det er altså en myte, at Velfærdsstaten er en velgennemtænkt og socialdemokratisk opfindelse, som socialdemokrater ynder at fortælle.

Velfærdsstaten bruger nu over 1.100 mia. kr. om året.
Det er altså også en myte, at der skæres ned, og at Staten er udsultet.
En myte som bæres frem af dem, der ønsker mere Stat, magt eller flere af andre folks penge til sig selv.

Endelig kunne man nævne, når nu Dan Jørgensen vil sætte Stauning ind i et nutidssammenhæng med masseindvandring, at han også kunne have sat Stauning ind i en MeToo sammenhæng, hvor Stauning i dag nok ville have haft problemer à lá Harvey Weinstein

For mig at se er der ikke længere brug for socialdemokratiet, som jo netop ikke har noget mål om noget nyt, hvorfor Dan Jørgensen jo netop skriver om Stauning.
Socialdemokraterne har jo nået det, de ønsker i livet: 8 timers fritid, 8 timers søvn og 8 timers TV.

Randi Christiansen

Niels@ - "Velfærdsstaten bruger nu over 1.100 mia. kr. om året.
Det er altså også en myte, at der skæres ned," - har du 'overset' diktummet om årlige 2%'s nedskæringer kombineret med inkompetent, overbetalt anvendelse af midlerne, f.eks. personalenedskæringer i skat inden det nye system er kørt ind, så moms-og skattesnyd uhindret kan foregå; den nye sundhedsportal virker heller ikke efter hensigten, men har koster mia; dsb smider mia efter ubrugelige tog m.v., så er det jo ikke underligt, hvis der mangler penge til kerneomsorg.

"og at Staten er udsultet." - så er det mærkeligt, at hårdt arbejdende offentligt ansatte i sundhedsvæsen og uddannelsesinstitutioner rapporterer om stærkt kritisable forhold.
"En myte som bæres frem af dem, der ønsker mere Stat, magt eller flere af andre folks penge til sig selv." - andre folks penge? Siger begrebet fælleseje dig noget som helst? For mig at se er det den ene procent og co, som stjæler med arme og ben fra resten - og dermed understøtter vækst-og konkurrencesamfundet som har haft mere end rigelig tid til at bevise sit manglende værd ifht at skabe balance på de tre bundlinjer : den sociale, økonomiske og økologiske.

Vi træller i et system søgt behersket af gale krigsherrer, som bruger vores penge på at konsolidere deres magt med krigsmaskiner og andre folkeligt illegitime metoder, spin, nudging, fake news og økonomisk undertrykkelse. Andre folks penge? Den må du længere ud på finansmarkederne med.

Torben Skov, Steffen Gliese, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Hanne Schmidt

Her er en anden beskrivelse af udviklingen, herunder socialdemokratiets endelige deroute og farvel til velfærdsstaten ved at godtage nødvendighedens politik som uomgængelig; et aspekt Dan Jørgensen overser. Jeg har fremsendt den som kronik til avisen, og den blev desværre afvist.

Ghettoisering og fremmedhad som produkt af afmonteringen af arbejderklassen

I forbindelse med den danske debat om immigranter og flygtninge, er jeg blevet inspireret af den marxistiske franske filosof Jaques Rancieres tanker om hvordan den politiske konsensus for behandlingen af dem, er benzin på det bål der gøder fremmedhadet.
Hans anden interessante vinkel er, at vores regeringer systematisk har afmonteret den arbejdende verden, fordi denne verden af i går er bærer af en klar politisk ideologi, som kampplads for et klassesamfund i en levende konflikt.
De mange fabrikslukninger og outsourcings, har for mange udgjort en passende mulighed for at aflive ”myten” om både arbejderklasse og en arbejderbevægelse. Beviset for det er den bredt accepterede ”realistiske nødvendighedens politik”, under hvis regime sundheds-, velfærds- og uddannelses systemerne smuldrer. Dette er også udtryk for en afvikling af en tidligere samfundskultur, præget af klasse- og interessekonflikter, der gjorde os bedre i stand til at takle det anderledes, de andre og hinanden.
Før handlede det om vilkårene for arbejderne på fabrikkerne, men i dag er fokus på ghettoer, og indvandrernes påvirkning på de danske arbejdere. Fokus er flyttet fra samlebåndet til ghettoen, og hermed også logikken for de sociale problemer, som politikere i samtiden positionerer sig med, når de påstår at alle sociale problemer med illegale arbejdere, parallel samfund, og ungdomskriminalitet, alene skyldes immigration.
Ranciere påviser at uanset om det er borgerlige eller socialdemokratiske regeringer, så følger de samme doktrin om ”nødvendighedens lov” identificeret i forhold til kapitalen og det globale marked. Derfor er politik nu kun et spørgsmål om at administrere markeds destruktive følger billigst muligt.
Hans pointe er, at politik i dag udgør en fornægtelse af alle former for politik og ideologier, som vi her i landet jo har lært er noget bras. Vi ser her en politisk elite, som er helt tonedøv overfor alle faglige psykologiske, sociale, pædagogiske synspunkter om hvordan man takler konkrete sociale problemer, men de kræver blot mere straf, hårde sanktioner og udvisninger, gerne bakket op af tidens medier.

Før i tiden var udlændinge blot arbejdere. I dag er alle til hobe nassende immigranter med en anden hudfarve, fremmede moral og kultur, og uanset individuelle forhold, udgør alle en uønsket udenlandsk fremmed, og ordene muslim, udlænding, kriminel, illegal står for et og det samme.
Ranciere mener, at vi ved at forkaste klassesamfundets tidligere identiteter, også har mistet evnen til at takle det komplekse, konfliktfulde og det politiske og kulturelt anderledes. I stedet har vi fået én identificerbar figur og objekt som årsag til alskens problemer, nemlig den anden, den fremmede reduceret til en forkert anderledeshed.
Sociale problemer italesættes i dag som et problem for en bestemt kategori af mennesker, hvis tilstedeværelse ikke kan tolereres. Det gælder også for den danske underklasse af hjemløse, arbejdsløse og fattige bistandsklienter, som støt og roligt marginaliseres, ekskluderes og sættes ud på et sidespor.
Det er her den konsensuelle lovgivning og stramningerne kommer ind, og hvor loven engang var til for at løse problemer, skaber og cementerer nu alle de problemer der måtte være.

Vi har i mange år været vidne til en et utal af indgreb og kontroltiltag overfor indvandrere og udlændinge, foruden bistandsmodtagere og arbejdsløse, tiltag som bredt er accepteret af store dele af venstrefløjen; dels fordi immigrationsproblemer objektivt er reelle, og dels i en forestilling om man kan afværge overgreb mod menneskerettigheder og sikre retssamfundet imod vedvarende hasarderet regulativer og restriktive indgreb., som vi nu ser det med angrebet på den almene sektor, kriminalisering af børn, krav til vuggestuebørn og mulighed for dansk statsborgerskab.
Med argumentet om at den objektive situation kræver en løsning af indvandringsproblemer, har mange opgivet deres modstand mod stramninger i en slags blind tro på, at det er en historisk nødvendighed, men som Ranciere klogt siger, ”læren af vores samtidshistorie’s skuffelser er jo, at der ikke findes en såkaldt objektiv nødvendighed, og ej heller objektive problemer i politik”.

Lovgivningen er dog med til at manipulere med folks diffuse følelser af utryghed, uanset årsager, for den politiske elite interessere sig ikke for sociologi, psykologi, antropologi eller samfundsteori, som forsøger at forklarer årsagerne til den stigende utryghed, som opstår i kølvandet af nedbrydningen af familien og tidligere tiders solidariske klassesammenhold, og et råt arbejdsmarkedet som presser den enkelte.
Ingen orker at læse samfundsanalyser eller andre økonomisk teorier end den gængse på borgen. Heller bruger de deres tid på facebook og twitter, mens spekulanter suger skattefrie penge ud af landet, og en dansk bank svindler for milliarder, og en bistandsklient må suge på lappen og tvinges til skille sig af med sin hund, når sagsbehandleren siger det. Dagens politik handler om besparelser og nedskæringer for de mange og de svage, og fortsat at sikre økonomisk vækst og profit for de få og de privilegerede.

Ranciere beskriver en interessant dobbelthed for politisk konsensus, idet konsensus normalt ikke kommer af fornuftsprægede meninger, men tværtimod af ufornuftige passioner, og derfor opstår konsensus slet ikke folk imellem, men i modsætning til hvad de mener. Dobbelthed ved konsensus består derfor i en fornægtelse af politik, fordi man abdicerer til fordel for dens modsætninger, som er ”nødvendighedens politik” og de såkaldte sociale problemer. Konsekvensen af denne form for konsensus er, at staten med sine hovsa løsninger sorgløst fortsætter sin repressive kurs, uanset det globale markeds virkelighed som nedbryder tidligere tiders økonomiske, sociale, kulturelle fællesskaber, med utryghed, frygt, flugt og opløsning til følge.
Men fokus på indvandreren som objekt for vores frygt, konstruerer man en figur, som samfundet må skille sig af med, og hermed understreges også det etniske folks herredømme, og det er ifølge Ranciere, hvad konsensus går ud på i vores samfund.
For vores politikere handler det ikke om fakta eller løsninger for objektive problemer, men om den umiddelbare identificering af eet truende subjekt vi skal frygte, og af denne form for konsensus opstår derfor en verden, der kun kan føre til destabilisering af velfærdssystemerne.

Som Ranciere er jeg erklæret marxist, hvorfor vi ser udviklingen ud fra økonomiske strukturer og i et klassemæssigt perspektiv; for når alle politiske valg og samfundskonflikter gøres til sociale problemer for særlige grupper i samfundet, så ændres også objektet for samfundsproblemet, som engang handlede om kapitalismens udbytning af arbejderklassen og dennes kamp for bedre livsvilkår.
I dag er objektet for alt hvad der går galt, blevet hadet til de fremmede. Racisme er derfor ikke blot er en uheldig konsekvens af sociale problemer, for de sociale problemer, den konsensuselle realisme og racistiske overgreb er alle aspekter af et og samme fænomen, som skyldes konsensus om støtten til den kapitalistiske markedsmodel og den polarisering, opløsning, eksklusion og udstødelse den bidrager til.
Store dele af den tidligere venstrefløj og ikke mindst de europæiske socialdemokratier har længe har været fange af logikken om objektiviteten af en konsensual orienteret politik, men at udtrykke indignerede humanistiske følelser, som modstand mod den repressive udvikling fører ingen steder hen, hvis man fortsat ignorerer kapitalismen og den nuværende politiks barske konsekvenser og virkelighed.
Tværtimod opfordrer Ranciere os til at genskabe en stærk politisk aktion, som kan og vil takle samfundets sociale problemer, og hermed imødekomme de kulturelle, sociale og klassemæssige modsætninger i mødet med det anderledes. Som han siger ”Konsensual realisme kan ikke fjerne de monstre der hærger os, men skaber en blot ny galskab der nærer dem; kun dissens kan skabe levende samfund, og det handler om at få en politik, som ikke er reduceret til smålig administration, umyndiggørende sanktioner, øget straf og politiindsatser”.
Derfor tilslutter mig gerne Rancieres opråb, ”Kampen nu handler om organisering af en progressiv dissens.”

Inspiration til denne artikel kommer fra bogen ”Moments Politiques”, Seven Stories Press 2009

Torben Skov, Steffen Gliese, Karsten Aaen, Egon Stich, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Niels K. Nielsen

@Randi
De 2 % årlige tilpasninger er en ganske fornuftigt måde at optimere en organisation på - en rammestyring, som kan benyttes til styring af organisationer, som man ikke har detailkendskab til, og hvorfor man overlader det til organisationen selv, at udmønte trimningen.
Hvis du tager med ledere i det offentlige, vil langt de fleste bekræfte, at det ikke er noget problem at finde 2 % - og i øvrigt kan det være en bekvem anledning til at foretage nødvendige ændringer, som fagforeninger o. a. har haft held til at blokere for.
Med et galopperende offentligt forbrug er det nødvendigt med lidt tilpasning.

Randi Christiansen

Niels@ - "De 2 % årlige tilpasninger" - newspeak for nedskæringer. "er en ganske fornuftigt måde at optimere en organisation på -" hviljen fornuft er der f.eks. i at skulle vælge mellem at fyre en læge eller tre opvaskere, beholde lægen og skifte opvaskerne ud med plastikbestik?

Det forekommer meget ulogisk, at man skulle kunne blive ved med at skære bort. På et tidspunkt er smertegrænsen nået, men de, som hugger en hæl og klipper en tå, er ikke dem, der har skoen på. Og derfor kan det ikke gå.