Et debatindlæg i gårsdagens Information spørger, om Roskilde Festivals booking af Eminem er i uoverensstemmelse med festivalens værdier. Roskilde Festival har booket Eminem, forbi han er en legendarisk kunstner, hvis indflydelse på hiphoppens udbredelse i verden ikke kan overdrives. Han er aldeles medrivende på en scene, og jeg er sikker på, at han kommer til at skabe en historisk og uforglemmelig oplevelse på Orange Scene.
Det står jeg som programchef 100 procent til ansvar for.
Kunsten kan være smuk og opløftende. Og den kan være det modsatte. Eminems lyriske univers er fyldt med aggression, afmagt og vanvid, og »Kill You« er utvivlsomt hentet fra det yderste overdrev. Jeg er dog generelt ikke tilhænger af konsekvent at læse selvbiografiske og bekendende motiver ind i digtere, forfattere – og rapperes – lyrik.
Eminem har flere gang forholdt sig offentligt – og meget afvisende og utvetydigt – til beskyldninger om for eksempel homofobi og kvindehad. Jeg har tillid til oprigtigheden i hans udtalelser og holdninger.
Elton John dementerer homofobianklager mod Eminem
... og fortæller om en knapt så homofobisk gave, han modtog i bryllupsgave fra Eminem. Klippet er fra BBC's Graham Norton Show.
Jeg har ikke før oplevet, at artisternes kunstneriske udtryk eller lyriske universer skaber utryghed på festivalen, og da jeg så Eminem optræde på Coachella-festivalen tidligere i år, var stemningen på ingen måde præget af utryghed og mistrivsel.
Vi er bevidste om vores kunstneriske ansvar, og vores valg står ikke i kontrast til Roskilde Festivals store ansvar for at sikre trygge rammer blandt de 130.000 deltagere. Det ansvar tager vi meget seriøst, og i år sætter vi særligt fokus på grænseoverskridende og seksuelt krænkende adfærd.
Vi samarbejder blandt andet med organisationer som Dansk Kvindesamfund, Amnesty International, Sex & Samfund og Everyday Sexism Project Denmark for at synliggøre deltagernes oplevelser og erfaringer med krænkende adfærd på og uden for Roskilde Festival, og vi øger vores service- og safety-frivilliges viden og kompetencer i forhold til at italesætte og indrapportere krænkende adfærd.
Vores mål er at skubbe på en positiv forandring. Og det gør vi gerne i et fællesskab, der mødes til en koncert med Eminem.
Anders Wahrén, programchef for Roskilde Festival
Hvis vi helt ser bort fra, at Trump jo altså også har taget afstand fra misogyni og homofobi, selvom Gud og hvermand jo ved at han er den mest kvinde- og homohadende mand i hele USA, og accepterer den uskrevne præmis om at det er vigtigt for partier med en progressiv dagsorden også at tappe ind i den anseelige misogyne demokrafi. så resterer der stadigvæk spørgsmålet om pædagogyni.
På intet tidspunkt har man set Eminem eller Roskilde Festival tage afstand fra vold, chikane og seksuel ydmygelse af ansatte i uddannelsessystemet.
Der går en lige, og stærkt problematisk kurve fra Pink Floyds meget generaliserende og objektiviserende fremstillling af lærere som "brikker i muren" (der skal slås i stykker), til Eminems detaljerede udleven af en perverteret fantasi om at hæfte sin engelsklærers kønsdele fast til papirstabler.
Som absolut minimum må man forlange at Roskilde festival med jævne mellemrum minder publikum om at chikane, forfølgelse og dehumanisering af pædagoger og lærere på festivalen ikke er i orden.
Og så ville det klæde Emininem at ændre teksten i "Slim Shady".
Hvis scenen med hæftepistolen af kunstneriske årsager ikke kan udelades helt, så kunne han i det mindste ændre den så den i stedet foregik på en erhvervsuddannelse, der som alle jo ved ikke er en rigtig uddannelse, men et glorificeret praktikforløb. Evt. ved brug af en nitte- eller sømpistol i stedet.
Ikke overbevist.
Thomas Østergaard, nu er det jo sådan, at teksten til 'the Kids' fra albummet 'the Marshall Mathers LP' dokumenterer, at Eminem selv har arbejdet som lærervikar under pseudonynet 'Slim Shady'. Dermed tilhører han selv den minoritet af ansatte i uddannelsessystemet, som han kritiserer, og så er det ikke pædogyni (mener du ikke misopædagi?)
Hvis det at hæfte sin undervisers testikler fast til en papirstak er en del af kulturen i den amerikanske underskole, så synes jeg ikke at det er noget, vi skal sætte os til doms over. Det kan betragtes som et overgangsritual på linie med omskæring, og det må vi bare respektere.
@Markus Lund
Du er godt nok en hård nød at knække, og man kan ikke undgå at spekulere i motiverne for denne hårdnakkede modstand mod at se de faktiske realiteter for lærer- og pædagogstanden i øjnene.
En nylig undersøgelse har godtgjort, at hver femte lærer har været udsat for vold, og hver fjerde for trusler inden for det seneste år.
Ved nylige problematiske såkaldt "demokratiske" afstemninger var en stort set samlet panel af nobelprismodtagere og distingverede professorer ude at advare mod konsekvenserne af forkert stemmeafgivning, og blev som tak hånet og ignoreret, for som Pink Floyd har fortalt dem: "we don't need no education!".
Der er brug for at give Roskilde festivallen og dens publikum råd og vejledning i at behandle uddannelsesansatte med den respekt og værdighed de fortjener. Og i at undgå at hyre kendte navne der fornedrer og kritiserer uddannelsessystemet.
Hvis du stadig er i tvivl om hvor indgroet pædagogynien er i populærmusikken, kan jeg da lige afslutningsvis citere fra ABBA's "When I kissed the teacher":
All my friends at school
They had never seen the teacher blush, he looked like a fool
Nearly petrified 'cause he was taken by surprise
When I kissed the teacher
Couldn't quite believe his eyes, when I kissed the teacher
My whole class went wild
As I held my breath, the world stood still, but then he just smiled
I was in the seventh heaven when I kissed the teacher
Det er den kultur du gør dig til talsmand for.
@Maria
Jeg giver op, du er helt klart en tabt sag.
Hedder det misopædagi? Jeg må nok indrømme at jeg på stående fod opfandt udtrykket "pædagogyni".
Dammit, endelsen -gyni indikerer det kvindelige og miso er hadforholdet.
Men er der da noget mærkeligt i at man er totalt uvidende omkring græsk etymologi, når man er vokset op med en nærmest patologisk uddannelseshadende musikkultur?
Roskilde festivalen har et moralsk og etiske medansvar for min uvidenhed og de strukturelle forhold der iøvrigt har medført den, og det er på høje tid at arrangørerne anerkender det ansvar.
Thomas, du er helt sikkert offer for nogle samfundsmæssige strukturer omkring græske låneord i musikundervisningen. Jeg forstår godt, at du føler dig krænket, men vi kan ikke tillade, at du identificerer dig som en, der føler at 'gyni' betyder had. Det ville være traumatiserende for gruppen af gynækologer.
I stedet for at rette din forståelige vrede mod Eminem, burde du hellere arbejde på, at Roskildefestivalen indfører et safespace, hvor du og dine ligestillede kan sidde trygt og bladre i fremmedordbogen uden at nogen dømmer jer.
Hvis Eminems - eller stort set en hvilken som helst anden kunstners - tekster kan inspirere til vold og ligefrem samfundets nedbrydelse, så er det sgu godt nok et sølle samfund. Det er kærren for hesten det her.
Måske man skulle se på, hvorfor disse tekster så overhovedet kan skabe så stor resonans, at det bliver et problem (måske, for vi har egentlig endnu ikke fået noget sådan konkret belæg for at tro på det).
Måske tackle de problemer, menneskelige og samfundsmæssige, der efterlader folk således, at de er sårbare for den slags utilsigtet påvirkning - fremfor blot at ville forbyde endnu flere ting, som ingen så må få lov at nyde, fordi der er nogle der ikke kan styre det.
Og nej - jeg siger ikke, at der skal være fripas til alting. Det er selvfølgelig er balancegang. Visse ting er selvfølgelige så farlige eller har så lille/specifik anvendelse, at de nok bør forbydes, hvis de ikke er det i forvejen (jeg må ikke opfordre til drab, jeg må ikke anskaffe mig en funktionel AK47 eller kaste brosten ud fra Rundetårn) - mens andre ting altså har reel værdi; kunstnerisk, menneskeligt - og ja nok også monetært.
Og nå ja - så er der måske ingen, der helt er ovre i at snakke forbud. Det meste vi har talt om er vel blot selv-censur. Roskilde Festivalen skal fravælge kunstnere, fordi visse potentielle gæster ikke kan adskille lyrik og virkelighed og ikke kan forstå, at Eminems tekster faktisk ikke er opfordring til mord, død og ødelæggelse.
Tak til Thomas og Maria for underholdningen
Maria, det kunne lige passe at du, som erklæret tilhænger af den giftige kultur og de såkaldte "kunstnere", der er skyld i min åndelige fattigdom, skulle have ret til at definere hvordan vi, det sproglige vidensproletariat, skal have lov til at at identificere os selv, eller for den sags skyld hvilken betydning vores selvopfundne ord skal have.
Og du skal heller ikke tro, at du kan slippe afsted med at trivialisere omfanget af min uvidenhed. Den er monumental på stort set alle tænkelige vidensfelter, ikke kun "græske låneord i musikundervisningen".
Roskilde festival og dens uafladelige promovering af kunstnere som ABBA, Pink Floyd og Eminem har undertrykt min naturlige videnstrang, forårsaget epistemfobi, og reduceret mig til at måtte søge sproglig oplysning hos folk der går ind for rituel omskæring af skolelærere.
Omfanget af den strukturelle undertrykkelse går først rigtigt op for en, når man ser at der endnu ikke er andre der har rost mig for min stærke og modige påpegelse af den.
Nu er tavsheden omsider brudt, men en stor opgave med at rette op på mange årtiers musikalsk kulturindoktrinering venter forude.
Det er ikke nok at hyre kunstnere der hylder uddannelsessystemet. Jeg tænker at samfundsbetalte konsulenttimer må være det rette middel til at få Roskilde Festivallen, dens publikum og ikke mindst
Anders Wahrén til at indse graden og alvoren af problemet.
Og hvem er nærmere til det, end dem der har lidt mest under undertrykkelsen? Ja, jeg spørger bare.
Tilgiv mig og min repressive tolerance. Jeg er jo bare en overprivilegeret tåbe! Selvfølgelig skal du ansættes på fuld tid som musikfestivalsundervisningssystemsintegratorkonsulent. Du skal have et sekretariat og en hjemmeside og en app og en hotline og et videnscenter og en tænketank. Du skal rundt på skoler og holde foredrag og skrive indlæg på alle platforme og optræde i Deadline. Det manglede bare.
Roskilde Festivalen burde arbejde for progressive, strukturelle ændringer af det danske samfund - og præsentere en klart revolutionær dagsorden. Og naturligvis kan fætre som Eminem; mangemilliardærer og eksponenter for en ekstravagant og tankeløs popkultur, ikke inviteres med til festen, medmindre at de afleverer formuerne, guldkæderne, de store luksusbiler og de glitrende luksuspalæer ved porten, før de træder ind. Så ville festivalen på ingen måde blive kritiseret for at være reaktionær eller skueprocessuelt partikulær af en måbende, men nu klart informeret omverden.
Maria, det glæder mig at du omsider begynder at indse omfanget af den undertrykkelse du er skyld i.
Min første handling som CEO på Center for Læringsdepriverede Ofre for Musikalsk Pædagogyni bliver at erklære Roskilde Fesitival for safespace, så jeg håber du fik nydt Eminem mens du havde chancen.
Jeg håber ikke at jeg skal på Twitter - der er åbenbart ingen ende på de fornedrelser man skal igennem for at få retfærdighed.
Jeg er sikker på, at det ikke bliver noget problem at skaffe en ulønnet intern, der kan stå for SoMe-håndteringen på vegne af CLOMP. Den slags ser fantastisk ud på CV'et.
Minimumsløn vil muligvis kunne komme på tale!!
Jeg har regnet lidt på tallene for hvor meget indlæringsfjendtlig kultur årligt koster samfundet.
Alene det at hver fjerde lærer årligt udsættes for vold og trusler løber op i ganske betydeige summer i sygemeldinger, stress, førtidspension og kirugisk genopretning af hæfteklammelæderede genetialier.
Og det uforløste læringspotentiale der står til at kunne realisereres i ungdommen og befolkningen generelt ved at rense ud i rock- og rapmusikkens undergravende indflydelse er er intet mindre end svimlende.
Mørketal, afledte effekter og mit samfundspåførte videnshandicap gør at nogle af tallene bør valideres af økonomiministeriet, men jeg mener med sikkerhed allerede nu at kunne sige, at CLOMP vil kunne drives for langt under halvdelen af det beløb som vores syge musikkultur p.t. koster samfundet.
Samtidig vil at store dele af personalet vil kunne lønnes symbolsk for deres indsats i kampen mod undertrykkelse og kulturbenægtere som Markus Lund.
Det resterende beløb vil være samfundsbesparelser til gavn for velfærden generelt.
Efter at have genlæst Marias hjælpsomme kommentar omkring sociale medier, slår det mig at jeg muligvis har forhastet mig med løftet om symbolsk økonomisk belønning til perifært tilknyttet personale.
Hvis unge mennesker frivilligt vil anvende Twitter i den gode sags tjeneste, og ovenikøbet står til at få karrieremæssigt langsigtet gavn af min fremtidige organisations gode gavn og rygte, vil det næppe være rigtigt af mig at forurene deres renhjertede ildhu og brændende engagement med økonomiske incitementer.
I stedet bør fokus koncentreres på sagen, herunder at genoprette unge menneskers tillid til at der er status i at at være frontkæmper for et bedre samfund.
For hvad siger det egentlig om Danmark, at CEOs for tilfældige større bryggerier og banker lønnes langt bedre end bannerførere for uddannelse, social retfærdighed og og en mere bæredygtig, konstruktiv musikkultur? Oven i købet har disse kommercielle organisationer i høj grad gennem sponsorater og reklamer medvirket til, at musikkulturen har udviklet sig så uheldigt som det er tilfældet.
Så pengene bør nok i første omgang primært reserveres nøglepersonale samt netværks-DJØF'ere og eventuelle kendisser i min tænketank.