Kommentar

Det skaber kun mere utryghed, når vi spreder de udsatte borgere og jævner almene boliger med jorden

Aarhus Kommune har besluttet at rive 1.000 boliger i de udsatte boligområder ned. Men de udsatte borgeres problemer forsvinder ikke, bare fordi vi fjerner deres boliger. Tværtimod efterlader det dem blot mere usikre og sårbare
1. august 2018

Tryghed har været et centralt emne i vurderingen af og debatten om de udsatte byområder. Tryghed har været koblet tæt til spørgsmålet om kriminalitet. Men vi ved, at utryghed udspringer af meget mere end bare kriminalitet.

Både familier og den enkelte forbinder ofte tryghed med boligen. I udsatte byområder, hvor en del af beboerne er under pres, betyder familien, vennen, naboer og de sociale netværk meget for trygheden i hverdagen.

I Aarhus Byråd har flertallet nu besluttet at være bannerfører på et projekt med navnet ’Kampen mod parallelsamfund’. De har besluttet at nedrive 1.000 boliger i udsatte byområder. Enhedslisten var alene om at gøre indsigelser mod planen.

På den måde er er byrådet med til at skabe dyb usikkerhed hos beboere, som ikke længere ved, hvad fremtiden bringer.

Hvor skal vi bo? Hvilken skole skal jeg gå på? Hvad med mine venner? Har vi råd til den nye bolig? Politikerne i byrådet mener tilsyneladende, at mennesker, der i forvejen er udsatte, ikke tager skade af at været tvunget til at stille sig disse spørgsmål.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Espen Bøgh
  • ingemaje lange
  • Viggo Okholm
  • Kim Folke Knudsen
  • Steffen Gliese
  • Christel Gruner-Olesen
  • Eva Schwanenflügel
  • Dorte Sørensen
  • Lise Lotte Rahbek
  • David Zennaro
Espen Bøgh, ingemaje lange, Viggo Okholm, Kim Folke Knudsen, Steffen Gliese, Christel Gruner-Olesen, Eva Schwanenflügel, Dorte Sørensen, Lise Lotte Rahbek og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Allan Filtenborg

Minder mest af alt om tvangsdeportationer fra lande der ligger langt fra det vi normalt sammenligner os med. Men politikernes mål med at besværliggøre indvandreres liv mest muligt, synes at have bred politisk appel, så der er nok snart kage på Rådhuset.

Egon Stich, David Joelsen, Kim Folke Knudsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Christel Gruner-Olesen, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Var en bedre løsning at oprette ungdomsboliger, ældreboliger osv. i de af politikerne udpegede lejeboligområder og så give ny tilflyttere af folk uden for arbejdsmarkedet lejligheder mellem de ældre og unge i deres boligområde.

Ligeledes kunne nogle børn i de omlæggende kvarterer flyttes ud i de skoler med mange indvandre børn, så de får en større gruppe med dansk som modersmål. Der er mange andre måder at løse opgaven på.

Kim Folke Knudsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Jeg er helt med på, at der skal gøres noget ved "ghettoer", parallelsamfund, eller hvad man nu vil kalde det, men at nedrive fungerende almene boliger uden at have andre almene boliger at anvise beboerne, virker helt mærkværdigt. Med mindre, naturligvis, at det i virkeligheden handler om noget helt andet end parallelsamfund og kriminalitet, nemlig om at reducere den almene boligmasse af ideologiske grunde.

Espen Bøgh, Lise Lotte Rahbek, Per Torbensen, Marie Jensen, Dorte Sørensen, Kim Folke Knudsen, Steffen Gliese, Christel Gruner-Olesen, Ebbe Overbye, Eva Schwanenflügel og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Denne såkaldte "ghettoplan" er bare et led i en strategi, der går ud på at privatisere det danske samfund næsten totalt, og udgrænse de mennesker, der af den ene eller anden grund ikke 'passer ind' eller formår at leve op til konkurrencesamfundets ubønhørlige krav til den enkelte.

Fjernelsen af retssikkerheden og kollektiv afstraffelse kender vi fra regimer vi helst ikke - ihvertfald officielt - ville sammenlignes med. Det er derfor der føres en retorisk kamp på at 'vinde ordvalget', så den almindelige dansker blot trækker på skuldrene og mener, det da er meget godt at der gøres 'noget' ved 'parallelsamfund', anderledes klædte og anderledes tænkende.

Det passer med de tågede 'danske værdier', der tales om hver dag, at marginalisere og stigmatisere udsatte mennesker. Hvis det er danske værdier, betakker jeg mig.
For disse værdier har hverken noget med det kristne budskab eller menneskerettighederne at gøre. De er tværtimod udtryk for en både forrået og forsimplet tilgang til ethvert problem, og har karakter af gedulgte formål og vælgermaksimeringer.

Nu gik det lige så godt, fristes man til at sige..

Lise Lotte Rahbek, Dorte Sørensen, Herdis Weins, Kim Folke Knudsen, Lillian Larsen, Steffen Gliese, Christel Gruner-Olesen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Mere klart kan det ikke siges af Søren Hvas.

Selv en fattig og utidssvarende bolig er at foretrække fremfor angsten for slet ikke at have noget hjem.

Underskriften antyder, at Søren Hvas kommer fra virkelighedens verden, medens Parallelsamfundet af levebrødspolitikere og smarte meningsmagere på deltid holder til i visse partier på Christiansborg. Her er virkelighedsopfattelsen helt anderledes og måske påvirket af de æredes medlemmers egen bopæl, der ligger i betryggende lang afstand fra boliger omfattet af en " Ghettoplan ".

DF, S, Åh undskyld jeg glemte fusionen. De Forende Danske Folkepartier: ( co. Frederiksen & Thulesen Dahl ) mener, at nedrivning sanktioner, negativ særbehandling og overformynderi er den bedste værktøjskasse til at gøre skæve eksistenser til gode samfundsborgere.

VLAK Marionetteateret har længe ønsket sig en politik, som oser væk af, at almennyttigt byggeri, det skal vi ikke have for meget af. Så hellere en overbelånt middelklasse, som sidder i såkaldte ejerboliger eller andelsboliger belånt til godt over skorstenen. Går det galt, så kan regeringen bekvemt skubbe ansvaret væk fra sig og kritisere de dumme boligejere, som er havnet i en gældsfælde.

Vinderne er den finansielle sektor. De skal nok vide at tjene på lånene om alle omstændigheder.

Når De Forenede Danske Folkepartier ( S+DF ) og VLAK Marionetteateret således slår deres boligpolitik sammen, så er devisen og melodien: negativ særbehandling, fattiggørelse af borgere på offentlig forsørgelse, og truslen om permanent rotation til ny bolig.
Hvilken ny bolig - en pragtbolig med ny komfort ?.
Nej for det er for tiden umuligt at bygge billige nye lejeboliger. Alternativet er udflytning til 7 kartoffelrække, hvor de udsatte borgere så kan overtage en usund husruin med dusinvis af kilometer til nærmeste by med indkøb og med arbejdspladser.

For lige at pudse glorien på De Forende Danske Folkepartier ( DF + S ), så har den ene part S udtalt forargelse over, at der overhovedet eksisterer billige og dårlige vedligeholdte lejeboliger på Lolland, Fyen, Sydjylland med flere steder. S ønsker at anvisning til disse dårlige vedligeholdte boliger skal standses og boligerne rives ned. Men S har ikke et tilbud om en nyopført bolig. Nej det har partiet helt åbenlyst glemt midt i den populistiske forargelse over, at kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister i årevis er skubbet ud af byerne på grund af en asocial boligpolitik her i landet.

Det er hele samfunds synet og menneskesynet i Ghettoplanen, som er rådden og nedladende. Den nedladende holdning med, at nu skal vi dæleme nok rydde op ude hos de socialt udsatte, så kan de lære det at opføre sig ordentligt og ikke tage vores kostbare tid som politikere.

Pudsigt nok er det ikke kun Ghettoplanen, der oser af denne råddenskab og nedladenhed. I de sociale systemer oplever syge mennesker mennesker med store sociale problemer og personer som er udenfor arbejdsmarkedet den samme herrefogedmentalitet. Herreforgedmentaliteten er ikke skabt af systemets medarbejdere og af de administrative ledere. Den er skabt af de politikere, der i årevis har gennemført stramninger på førtidspensionsområdet og dagpenge området uden, at de har anerkendt de problematiske konsekvenser for borgerne. Det er så den ideologi, der i stigende grad gennemsyrer dansk socialpolitik anno år 2018.

Ruinhøjen af murbrokker fra de ødelagte boligafdelinger bliver symbolet på " Et såkaldt Velfærdssamfund ", som har glemt hvad det vil sige at føre en boligpolitik for alle landets borgere: rig som fattig, ung som gammel, etnisk gammel dansker som nydansker af udenlandsk herkomst.

Lad os kæmpe for at de gamle værdier i Arbejderbevægelsen igen bliver taget alvorligt. At fællesskabet tager vare på de svagest stillede, og at de velstillede bidrager til, at vi har boliger, som er til at betale for de knap så velstillede. Når vi taler om de svagest stillede, så deler vi ikke folk op efter deres etniske baggrund. Det vil kræve et generationsskifte blandt de eksisterende politiske partier med undtagelse af Enhedslisten og Alternativet.

Jeg letter på hatten for de partier: Enhedslisten, Alternativet, Det Radikale Venstre, og SF? der ikke har stemt for den modbydelige Ghettoplan, for den er kun med til at skabe mere utryghed mere fattigdom og mere usikkerhed for borgere med lav indkomst.

Må Det Radikale Venstre skamme sig over deres manglende vilje til at omgøre førtidspensionsreformen. Hvor langt væk skal partiet bevæge sig fra Socialliberalismens grundstof ?.

Link til Knud Vilby artikel om Regeringens Ghettoplan på Altinget.dk:

https://www.altinget.dk/udvikling/artikel/knud-vilby-regeringens-ghettou...

Carsten Svendsen, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel, Ebbe Overbye, Dorte Sørensen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Mette Poulsen
Vil du godt citere den af dig udnævnte 'glorificering af udsatte områder'?
Jeg kan ikke få øje på den.

Brian W. Andersen

@ Mette Poulsen

Det gør de ikke. De kan ikke pga. Aarhus' i forvejen store boligmangel og da Ghettoplanen bliver finansieret af Landsbyggefondens midler til fornyelse af boligmassen, så har de almennyttige boligforeninger ingen penge i kassen til bygning af nye lejemål, der kan erstatte de afviklede.

Noget af genhusningsproblemet løses ved at maksimere udnyttelsen af 25%-boligerne og i denne forbindelse har kommunen også indgået en "frivillig" aftale med boligforeningerne om anvisningsretten til 33% af alle 1-værelses lejemål. Da begge procenttal dækker over fraflyttede lejemål og altså ikke det faktiske antal lejemål, så skubber det til hele boligsektoren. Det er de ressourcesvage, som er mindst mobile på boligmarkedet, så når kommunen indsætter dem i almennyttige boliger, så bliver 90+% boende i disse.

Hovedparten af alle fraflytninger sker blandt dem som har bedst råd til at flytte til en bedre bolig. Folk flytter af alle mulige forskellige grunde, men der er en pæn del relativt ressourcestærke, som har valgt at bo i et bestemt almennyttigt område, selvom de rent økonomisk godt ville kunne opnå en bolig på det private lejemarked eller en ejerbolig. Disse har også forskellige grunde til at blive boende som de gør, hvilket varierer lige sociale relationer i lokalområdet til personlige økonomiske prioriteringer som f.eks. at spare op til drømme-ejerboligen frem for bare en ejerbolig. Denne beboergruppe er meget sensitiv overfor den sociale belastningsgrad i boligområdet. Deres fraflytningsfrekvens stiger altid i samme takt som et områdes sociale belastningsgrad.

I disse forhold ligger opskriften på hvordan man fremstiller et nyt udsat boligområde og forskellene i de forskellige beboertypers fraflytnings og indflytningsprocenter kan totalt ændre et område på bare 3-5 år, fordi der kommer en forstærkende faktor oveni. Når den sociale belastningsgrad på et område er steget til det punkt, hvor mellemgruppen af middelstærke beboere søger flytning til andre mindre belastede almennyttige områder, så rygtes områdets problemer i de områder som der søges flytninger til. Dette får mange af de beboere, som flytter internt i den almennyttige sektor, til at fravælge tilbud om bolig i det pågældende område. Dette ændrer radikalt på billedet af de ordinære tilflytninger.

Det stopper ikke alle ordinære tilflytninger. To beboergrupper flytter stadigvæk frivilligt ind i området. Ressourcesvage vil ligesom alle andre mennesker også gerne være tæt på deres nære og da vi desværre har en markant negativ social arv i Danmark, som er stigende, så trækker mange ressourcesvage beboere flere ressourcesvage til. Den anden gruppe består af stærkere beboere som er nytilkomne til den almennyttige boligsektor. Det er folk, der flytter ind i et for dem uattraktivt område, for at opnå anciennitet til at kunne få en bolig i det område som de reelt ønsker at bo i. Disse bliver kortest mulige tid i området og har en fraflytningsprocent mellem 90 og 100%.

Hvad et områdes sociale belastningsgrad angår, så bør man netop bemærke kommunens større anvisning af de 1-værelses lejemål. Bortset fra genhusning af beboere fra de udsatte boligområder, så anvendes disse de mindste lejligheder primært til tre typer af kommunale anvisninger. Tildeling af bolig til personer fra §110-botilbud, tildeling af bolig til personer, som har afsonet længere fængselsstraffe. samt tildeling af bolig til personer med længere ophold i psykiatrien og en deraf følgende ustabil tilknytning til boligmarkedet.

Og der er en joker mere med i boligspillet her. Siden 2001 har man i konstant stigende grad ændret alle boligsociale tiltag fra at være generelle forebyggende tiltag i hele sektoren til at være hotspot-indsatser i udsatte og udsattetruede områder. Dette betyder at når beboersammensætningen i et område ændrer sig til at bestå af flere beboere med svære problemer, så er der ingen ressourcer til at gribe ind overfor problemerne inden at de eskalerer udenfor rækkevidde af forebyggende metoder. Hjælpen kommer først når området er blevet en ny hotspot og den kommer ikke i tilstrækkelige mængder.

Ghettoplanen er en evighedsmaskine, som vil afvikle det ene almennyttige boligområde efter det andet. I skrivende stund sidder jeg faktisk i et af de områder som Aarhus kommune flytter beboere fra Gellerup og Viby Syd til. Det ser ikke kønt ud. Området har i 40 år været regnet for et roligt og attraktivt område, men i løbet af bare 5 år er ghettoriseringsprocessen nu så fremskreden at jeg med 100% sikkerhed kan udpege det som et område, der om få år vil være at finde på regeringens ghettoliste. Til den tid kan der så startes den næste eksport af beboere til andre områder og sådan kan vi blive ved indtil at almennyttige boliger bliver en fodnote i danske historiebøger. Det samme sker alle andre steder i landet, men fordi at Aarhus var de første til at starte på de metoder som nu er indskrevet i Ghettoplanen, så er det byen man bør holde øje med for at se hvilken udvikling, der kommer til at ske på landsplan.

Der er intet at glorificere i dette. Boligpolitikken er dybt integreret i vækstpolitikken og beskæftigelsespolitikken, så den følger helt samme mønstre med positive økonomiske incitamenter for den økonomisk bedrestillede del af borgerne og negative incitamenter for de nederste indkomstdeciler. Der er faktisk metoder som kan løse problemerne, men vi bruger dem ikke, fordi nogle mennesker tjener rigtigt mange penge på at flytte problemerne rundt i lukkede cirkler. Dette er ikke meget anderledes end de tendenser, der ses på internettet, hvor at det er sådan at hvis du ikke kan og vil betale den krævede pris for varen, så bliver du gjort til varen som andre skal tjene penge på.

Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Forfejlet debat og forfejlet løsning på problemet om kriminalitet omkring de fremmede, men mest mærkeligt er det at det bliver gjort til en statsopgave der skal løses, men hvad kunne man forvente når det snart er valgtider, og drømmen om liberal regeringsmagt der skal fastholdes.

Debatten om de fremmede blev kortsluttet med ordene; "I bliver aldrig stuerene" om DF, men der sluttede debatten om de fremmede ikke, - tværtimod!

Staten besluttede vi skulle modtage flere indvandrere / migranter og de skulle integreres med boliger i den almene boligmassen, - men dertil skulle kommunerne betales /belønnes for at tage indvandrere / migranter, som så skulle deltage i det danske samfund, og hertil ændrede mange kommuner indflytningsreglerne for de almennyttige boliger fra at anvise kommunalt 25 % af de ledige boliger til sidenhen af anvise næsten 35 % af de ledige boliger i de almennyttige boligkomplekser.

Det påvirkede hurtigt ændringerne i de almennyttige boligers beboersammensætning, så der kom en overvægt af fremmede / migranter i boligområderne, og det i sammenhæng med fraværet af integrationen - "modstand mod integration i det danske samfund", som det også har stået klart i mange år, hvor såvel 3. som 4. generation af fremmede / migranter havde dansk som 2. sprog af særlig dårlig kvalitet, samt en fastholdelse af mentalitet og tradition fra det fædrene lands, har skabt den situation, der bruges som grund til at rive gode billige boliger ned.

Kommunale politikeres beslutninger om at hæve indflytningsretten til næsten 35 % i de almene boligområder har skabt problemerne, - ligesom vor flygtninge og migrant politik, hvor disse kommer først ind i køen foran alle der har stået opskrevet i 10 - 25 år til en bolig, foran danske ætlinge(børn) af danskere, som via deres skat har været med til at betale for disse almene boliger.

Vore studerende i dag tilbydes containerboliger fordi de ikke kan komme i betragtning til en almen bolig, selv om de har været skrevet op i flere år, de må pænt vente, - for der er andre der skal have før dem!

Pisser man således på integrationen fra de fremmedes side, - så må der selvfølgelig også være konsekvenser, og når det viser sig at være af ovennævnte årsager, så er det jo selvforskyldt, - som ingen andre skal bære ansvaret for, - så derfor er nedrivningen af almene boliger en rigtig dårlig ide, fordi konsekvensen rammer alle mulige andre som er uden skyld i ghettodannelsen med de problemer som følger deraf.

Det er den gamle historie skrevet af Johan Herman Wessel; "for smed at rette bager".

Historien kort er:

Smeden havde slået en mand ihjel i raseri med et slag i den lokale vinstue, men da byen kun havde én smed, men to bagere hvoraf den ene var gammel, foreslog man dommeren af lade dommen falde ud imod den gamle bager, for man kunne ikke undvære smeden, og så havde man jo den anden bager fortsat.

Det er præcis hvad man er i gang med ved de almennyttige boligområder i dag, de ordentlige mennesker skal flyttes - ganske vist sammen med de mindre ordentlige, altså straffer men kollektivt ud fra adresse og ikke ud fra mangelende integration og kriminelle handlinger.