Klumme

I skolepatruljen er der både topledere og dødvægt. Ligesom på arbejdsmarkedet

Når man bliver stoppet af skolepatruljen kan man både se mellemledere, topledere og dødvægt på arbejde. Det kan få en til at tænke over, hvad man selv er. Og hvad ens børn udvikler sig til
Når man bliver stoppet af skolepatruljen kan man både se mellemledere, topledere og dødvægt på arbejde. Det kan få en til at tænke over, hvad man selv er. Og hvad ens børn udvikler sig til

Lars Krabbe

12. juli 2018

På vej til arbejde cykler jeg forbi en folkeskole. Hvilken skole det drejer sig om, kan være lige meget, men den er ganske gennemsnitlig, har et fint ry og en elevsammensætning, som nogenlunde afspejler samfundet omkring. Og så har den en skolepatrulje, som har til opgave at stoppe biler og cyklister, så eleverne kan komme sikkert over den vej, som jeg kommer cyklende ad.

Jeg bliver tit stoppet. Engang var jeg lidt træt af det, altså på en behersket måde. Jeg har læst historier om folk, som ignorerer eller sågar giver fingeren til skolepatruljemedlemmer. Der er vi naturligvis ikke ude. Men jeg så det som en lille, besværlig forsinkelse, og det var en fejl. For det er en fornøjelse at se skolepatruljen arbejde, og sådan har jeg set på det i skoleåret 2017-2018.

Skolepatruljen består af fire unge mennesker. Jeg gætter på, at de går i 6.-7. klasse. De er iført sikkerhedsveste. Én af dem er leder, og det er lederens opgave at sige »ud«, når skolepatruljen skal ud og spærre vejen, og »ind«, når de igen skal forlade vejen. De øvrige tre følger så med lederen ud – som en slags levende bom ved en jernbaneoverskæring.

En af mine yndlingsledere er en relativt lille pige, som tydeligvis er kvik. Hun er god til at kalde »ud« og »ind«, og hun er fuldstændig ligeglad med, om der er nogle, som ikke når med over gaden. Hun gør det godt, vil jeg tro, at de fleste tænker. Men jeg fornemmer også, at hun er glad for den magt, hun unægtelig har fået som leder af skolepatruljen.

Næsten altid piger

Faktisk mistænker jeg hende for at nyde at råbe »ind«, netop som hendes klassekammerater kommer til fodgængerovergangen. Hun råber også lidt for højt og holder nøje øje med, at de andre i skolepatruljen følger hendes ordrer. En enkelt gang har jeg set hende irettesætte en bebumset dreng, som var for lang tid om at komme med ind. Jeg tror, at hun kan blive en god mellemleder en dag.

Fremtiden tilhører kvinderne, siger man, og det er meget tydeligt, når man iagttager skolepatruljen. Jeg kan på sin vis godt forstå hende mellemlederen, for nogle gange er det et tungt hold, hun skal flytte rundt på. De står og sover, for at sige det lige ud, og det er især drengene. Måske handler det bare om alderen.

Nogle gange har jeg mine egne drenge med i ladcyklen, og så kommer jeg til at tænke på, om de en dag bliver emsige mellemledere eller – hvad skal vi kalde det – dødvægt, der akkurat magter at parere en ordre. Men trods alt skal skolepatruljedrengene da roses for overhovedet at være med i skolepatruljen. De kunne sove et kvarter længere, hvis de lod være.

Det er næsten altid piger, der leder, men der er en undtagelse: En dreng, som jeg har stor sympati for. Men han er for tøvende. Man kan se, at han er usikker på, hvornår patruljen skal gå ud og ind. Ofte lader han lige nogle flere – dem der, der kommer løbende – komme med over. Det er sympatisk, men det går jo ikke. Råb nu »ind« tænker jeg. Og når han så endelig gør det, er det lidt for lavt, og den ellers snorlige menneskelige bom bliver slingrende og tøvende. Sådan er det med usikker ledelse, tænker jeg.

Tillid frem for kontrol

Endelig er der min klare favorit. Hun er høj og spinkel af bygning, har autoritet og råber »ud« og »ind« i en klar, men venlig tone. Og på de helt rigtige tidspunkter, som sikrer et rimeligt flow for både eleverne, der skal krydse vejen, og for os cyklister og bilister. Og så stoler hun på, at de trætte drenge følger med.

Det kan lyde som risikabel adfærd, men det virker. Bommen af dødvægt følger med uden slinger og uden brug af overvågning og irettesættelser. Hun har toplederpotentiale, tænker jeg. Jeg bilder mig ind, at skolepatruljen på hendes vagt fungerer bedre end under den lille magtglade pige, mellemlederen, men den vurdering er muligvis påvirket af mine personlige holdninger. Jeg foretrækker tillid frem for kontrol. Hende toplederen kunne jeg fint have som chef. Måske får jeg det en dag, de rykker jo konstant pensionsalderen.

Nu er skolepatruljen gået på sommerferie, og jeg synes faktisk, det er lidt ærgerligt. Jeg føler, at jeg kender dem, og måske – formentlig faktisk – er det nogle helt andre unge mennesker, der efter sommerferien skal stoppe mig. Men så igen: Mon ikke de som typer nogenlunde svarer til dem, der var i skolepatruljen i skoleåret 2017-2018.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Mondrup
  • Eva Schwanenflügel
  • ole christiansen
  • David Zennaro
Christian Mondrup, Eva Schwanenflügel, ole christiansen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henning Kjær

Selv skolepatruljemedlemmer bliver nu vurderet af en tilfældig voksen som på ukvalificeret vis inddeler dem på skalaen "topleder", "mellemleder" og "dødvægt"
"Hende toplederen " lyder i min verden som kandidat til en "befalingsmand"

Tiden har vist mig at ingen kan vurdere teenagers/skoleparuljemedlemmers fremtidige stillingsbetegnelser.

Bjørn Pedersen

Man behøver ikke være mellem eller topleder for at tage ansvar, og den adfærd som forfatter beskriver hos børnene, er da netop også ansvarsfølelse og ikke "management"-evner.

Lise Lotte Rahbek

Noget tyder på, at arbejdspladser fylder for meget i folks bevidsthed.

John S. Hansen, Bjørn Pedersen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
John S. Hansen

"Man behøver ikke være mellem eller topleder for at tage ansvar" Nej tværtimod! I samfundet - både privat og offentligt - slår konsekvenserne af et ikke løftet ansvar hårdere igennem i bunden end i toppen!

Henrik Brøndum

Hurra dagens hadegruppe "mellemlederne", de emsige og nøjeregnende! Den er jeg heller ikke medlem af, men godt at vide hvilken dårlig karakter de har, hvis jeg en dag skal forhandle løn med dem!