Kronik

Skru ned for staten i de udsatte boligområder

Regeringens nye ghettoplan skal løse ghettoproblemer med mere social kontrol, men vil sandsynligvis kun gøre problemet værre. Det ville formentlig gøre mere gavn, hvis staten fyldte mindre i de udsatte boligområder
Dagens kronikører foreslår, at kommuner og stat efteruddanner medarbejdere, der arbejder med udsatte borgere med flygtningebaggrund til i højere grad at forstå de ofte voldsomme reaktionsmønstre som en livsbagage med tortur, vold og flugt giver mennesker

Dagens kronikører foreslår, at kommuner og stat efteruddanner medarbejdere, der arbejder med udsatte borgere med flygtningebaggrund til i højere grad at forstå de ofte voldsomme reaktionsmønstre som en livsbagage med tortur, vold og flugt giver mennesker

Malte Kristiansen

6. juli 2018

Regeringen har ret. Der er store, komplekse problemer i de udsatte boligområder. Beboerne står oftere uden for arbejdsmarkedet, de er dårligere uddannet, og der er et stort antal indvandrere, hvis danskkundskaber er så dårlige, at de har vanskeligt ved at begå sig i samfundet. Der er et højere antal tidligere straffede borgere, og samlet set er der flere ressourcesvage familier målt på økonomiske og sociale parametre.

Problemerne er åbenlyse, men ghettoplanen, der lover at rette op på alt dette, er forfejlet. På pressemødet i Mjølnerparken forklarede statsministeren, at regeringen i denne plan »[også] skaber pligter«, og at »staten [er] klar til at gribe ind«. Og heri ligger problemet. Regeringen antager nemlig, at en mere omfattende statslig tilstedeværelse også vil forbedre forholdene i de udsatte boligområder. Men regeringen overser, at beboerne i de udsatte boligområder allerede hører til blandt de borgere, der er allermest i kontakt med danske myndigheder. 

For meget stat

Ghettoplanens problem er såre simpelt. Den er baseret på en forkert analyse af problemerne. Planen antager, at der bag forhæng og slør blomstrer et parallelsamfund, bestående af mennesker, der ikke vil det danske samfund. Mennesker, der ikke er i nok kontakt med de danske myndigheder.

Løsningen, forslået i planen, synes at være mere statslig tilstedeværelse. Der skal være mere politi, børn skal tilbringe mere tid i institutioner, straffe skal fordobles og ydelser skal sættes ned. Regeringen ønsker kort sagt, at myndighederne skal fylde mere og myndighedspresset skal forøges på familierne i de udsatte boligområder.

Vores erfaring og forskning på området peger på et helt andet problem. I DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur – møder vi mange af de borgere, som ghettoplanen kategoriserer som parallelsamfundsborgere. Kvinder, mænd og børn med anden etnisk herkomst, der har vanskeligt ved at tage aktiv del i det danske samfund. Men det er langtfra myndighedskontakt, der mangler i deres liv.

Myndighederne stresser

For velfærdsstaten er allerede dybt indblandet i vores klientfamiliers privatliv. En undersøgelse lavet af Odense Kommune i 2012 viste, at nogle flygtningefamilier har været i kontakt med 70-80 kommunalt ansatte. Forskning fra Gellerupparken viser det samme. Flygtningefamilier på offentlig forsørgelse med to eller tre børn i institutions- og skolealderen kan have op mod 70 myndighedsaftaler om måneden. De mange myndighedsaftaler viser, at familiernes hverdag og liv allerede er præget af en intens tilstedeværelse af myndigheder i deres privatliv. At mere kontakt skulle løse problemet virker usandsynligt.

Et højt myndighedspres kan være stressende for alle. For de familier vi arbejder med, der lever med svingende posttraumatiske stressreaktioner og med nedsatte psykiske og fysiske funktionsevner, er det nuværende myndighedspres allerede et stort problem. Mange af de flygtninge, vi møder i DIGNITY, kommer fra steder, hvor staten har forfulgt dem eller ikke har kunnet beskytte dem. Derfor kan den insisterende indtrængen fra det danske statsapparat ikke blot virke frygtindgydende, men også føre til uhensigtsmæssige reaktioner i mødet med de kommunalt ansatte. Det resulterer ofte i et højt konfliktniveau i møderne med de offentligt ansatte og giver ikke plads til forbedringer.

Vi siger ikke, at den danske stat skal sænke sit ambitionsniveau i omsorgen for udsatte familier og personer. Men den måde omsorgen skal leveres på ifølge Ghettoplanen er en barriere for den effekt, vi alle sammen ønsker at se.

De udsatte flygtninge

I DIGNITY har vi arbejdet med at forbedre livsgrundlaget for torterede flygtninge og deres familier i snart 40 år. Mange af disse familier bor i udsatte boligområder. Vores forskning og erfaringer viser også, at de udsatte boligområder har store problemer. Men vores konklusion kan ikke opsamles i overskrift som ’parallelsamfund’. Vores konklusion er derimod, at 30 procent af flygtninge i Danmark lever med PTSD, og vi vurderer, at koncentrationen af traumeramte familier er højere i de udsatte boligområder. Disse mennesker har alvorlige funktionsnedsættelser på grund af traumer skabt af den vold og tortur, de har oplevet i deres hjemlande og under deres flugt til Danmark.

Det er disse livserfaringer og oplevelser, der forårsager stress, PTSD og depressioner for den enkelte. Det forøger konflikt- og voldsniveauet i familierne. Det skaber utryghed og mistrivsel for børnene og forringer deres sociale kompetencer og indlæring. Disse PTSD-problematikker kender vi også fra danske krigsveteraner.

Men i flygtningefamilierne kompliceres disse problematikker yderligere af at være i eksil. Det danske velfærdssamfund er et, de ikke rigtig forstår. Det er et, de ikke rigtigt stoler på og som, vist nok, heller ikke rigtig vil dem. Eksilproblematikken og traumerne medvirker til, at børn og voksne har vanskeligt ved at lære dansk. Til at fædre og mødre har svært ved at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor er deres indtægter for lave. Derfor har mange ofte svært ved at finde modet til at skabe sig en plads i det danske samfund. Og derfor har de ikke de samme ressourcer at bidrage til fællesskabet med.

Giv plads til familierne

I de seneste tre år har DIGNITY arbejdet specifikt i udsatte boligområder med at forbedre flygtningefamiliers trivsel og livssituation. Vi har taget udgangspunkt i de ressourcer, der er i de udsatte boligområder; de offentlige og private projekter, medarbejderne og de ressourcer, som borgergruppen har.

Vores konklusioner er, at hvis vi skal forbedre familiernes liv, og arbejde mod et ghettofrit Danmark, skal vi lette myndighedspresset ved i stedet at koordinere indsatsen i arbejdet med familierne.

Vi foreslår, at kommuner og stat først og fremmest efteruddanner de mange og dygtige medarbejdere, der arbejder med de udsatte borgere med flygtningebaggrund til i højere grad at forstå de ofte voldsomme og konfliktskabende reaktionsmønstre som en livsbagage med tortur, vold og flugt giver mennesker.

For det andet skal politikerne skabe mere gunstige vilkår for de offentligt ansatte. De ansatte i områderne skal kunne danne netværk på tværs af sektorer og institutioner omkring de sårbare familier for både at formindske dobbeltarbejdet og lette myndighedspresset. Det er lykkedes i den kriminalpræventive indsats mellem skole, socialforvaltningen og politi, SSP. Et samarbejde omkring børn og unge, der med fordel kunne være inspiration i en koordinerende indsats omkring hele den udsatte familie. Et samarbejde, hvor politi, daginstitutioner, skoler, og beskæftigelses-, sundheds- og socialforvaltningerne arbejder sammen for familiens bedste.

Staten skal være til stede i de udsatte boligområder, men der er behov for en koordineret indsats, der letter presset på den enkelte familie. Det vil sænke konfliktniveauet i møderne med de offentligt ansatte og medvirke til at skabe den tillid, der er behov for til at skabe vedvarende udvikling i de udsatte boligområder.

Kari Øygard Larsen, antropolog og projektmedarbejder på DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur, Henrik Rønsbo, ph.d. i antropologi og afdelingsleder i DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorte Sørensen
  • Esben Lykke
  • Leo Nygaard
  • Christel Gruner-Olesen
  • Viggo Okholm
  • Estermarie Mandelquist
  • Kenneth Jacobsen
  • Christian Mondrup
  • Jes Kiil
  • Flemming Berger
  • Brian W. Andersen
  • Trond Meiring
  • Kurt Nielsen
  • Anne Eriksen
  • Bettina Jensen
  • Steffen Gliese
  • Henrik Brøndum
  • Eva Schwanenflügel
Dorte Sørensen, Esben Lykke, Leo Nygaard, Christel Gruner-Olesen, Viggo Okholm, Estermarie Mandelquist, Kenneth Jacobsen, Christian Mondrup, Jes Kiil, Flemming Berger, Brian W. Andersen, Trond Meiring, Kurt Nielsen, Anne Eriksen, Bettina Jensen, Steffen Gliese, Henrik Brøndum og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ete Forchhammer

Der er stof i den kronik til journalistisk gravearbejde, også og især? uden for agurketiden. Det kunne fx være at "oversætte" indholdet for argumentresistente vælgere og deres politikere... hvis det er muligt at "oversætte" fornuft til følelser og frygt?

Christel Gruner-Olesen, Carsten Wienholtz, Flemming Berger, Brian W. Andersen, Trond Meiring, Anne Eriksen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Ghettoplanens problem er såre simpelt. Den er baseret på en forkert analyse af problemerne. Planen antager, at der bag forhæng og slør blomstrer et parallelsamfund, bestående af mennesker, der ikke vil det danske samfund. Mennesker, der ikke er i nok kontakt med de danske myndigheder."

Hele præmissen for "ghettoplanen" er i udgangspunktet forkert. Det har aldrig hjulpet på nogen som helst form for integration at marginalisere og stigmatisere udsatte mennesker.
Men det er heller ikke det der er planens formål.

Det handler om at udgrænse sociale problemer, så de kan fejes ind under det berømte gulvtæppe.
Politikerne får mulighed for at udvise handlekraft og stålsathed, at være "tough on crime", og kapre vælgere der er overbeviste om, at 'udlændinge' ikke vil det danske samfund.

Om disse mennesker bliver tvunget ud af deres lejligheder og må flytte til Falster eller Langeland er ikke politikernes problem.
Deres problem er at blive genvalgt og beholde magten.
Og det gøres åbenbart bedst ved at sparke til dem, der ligger ned. Det er der jo stemmer i, siger alle analyser.

Dorte Sørensen, Christel Gruner-Olesen, Viggo Okholm, Estermarie Mandelquist, Carsten Wienholtz, Jens Wolff, Torben Skov, morten rosendahl larsen, Ole Henriksen, Verner Nielsen, Brian W. Andersen, Trond Meiring, Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen, Gert Romme, ingemaje lange, Anne Eriksen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Tallene fra forskerne er sikkert korrekte, men giver de det rigtige billede? Hvor stor en andel af beboerne i ghettoem har PTSD?

Jeg skal ikke gøre mig klog på hvad der virker på PTSD, men en stor koncentration af ligestillede og så et bombardement af spørgeskemaer lyder ikke godt.

Eva Schwanenflügel

PS. Det er værd at huske på, at der også er ret mange etniske danskere i "ghettoerne", der tillige bliver ramt af politikernes stigmatiseringer og nedskæringer på det sociale område.

Dorte Sørensen, Christel Gruner-Olesen, Viggo Okholm, Estermarie Mandelquist, Carsten Wienholtz, Peter Andreas Ebbesen, Trond Meiring, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Eva Schwanenflügel

Er det helt utænkeligt, at hvis du har PTSD, at du så ville have det bedre på Langeland eller Falster, måske i et statshusmandsbrug (som fandtes engang). For os storbyhustlere der ganske vidst kun er stressede af at mobilen løber tør for strøm, eller korksmag i Irmavinen ... fremhæves de gode virkninger af det grønne jo igen og igen?

Leo Nygaard, Flemming Berger, Jens Kofoed og Kurt Sørensen anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Eva Schwanenflügel, enig i at formålet dels er at opretholde/forcere segregering i den danske befolkning, trusselsbilleder som kan virke politisk afledende/kulturelt disciplinerende samt, ikke mindst, muligheden for at udgrænse den almennyttige boligsektor til fordel for privat udlejervirksomhed, således at vækstskabende, private entreprenører og boligejere kan tjene en skilling eller 5 yderligere på arrangementet.

Carsten Wienholtz, Peter Andreas Ebbesen, Trond Meiring, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Ghettoplanens problem er såre simpelt. Den er baseret på en forkert analyse af problemerne. Planen antager, at der bag forhæng og slør blomstrer et parallelsamfund, bestående af mennesker, der ikke vil det danske samfund. Mennesker, der ikke er i nok kontakt med de danske myndigheder.

Er den sidste sætning om kontakten med myndighederne ikke de to artikelskriveres egen tilføjelse ?
For den myndige borger er stort set ikke i forbindelse med myndigheder og hvis de er det ofte på eget initiativ og på lige vilkår. I børnehave og skole, læger og sygehuse. Hvor mange kedsommelige danskere aner at de faktisk har en sagsbehandler, men møder kun myndigheder år passet, kørekortet eller sygesikringskortet skal udfyldes ? At staten i de lande flygtningene er kommet fra er undertrykkende er jo netop ofte årsagen til at de er kommet til Danmark. En stat der torterer dem.
Jeg forstår simpelt ikke at den ene dag bliver vi fortalt at det sååå godt med integrationen og den næste dag går det ad helvede til. Begge del kan vel ikke være sandt på samme tid ?

Mette Petersen

Regeringen diskriminerer også de velintegrede :(. samt de etniske danskere der ikke lige passer ind i det moderne samfunds konstant gallopperende 'udvikling' eller måake skulle man kalde det afvikling.

Christel Gruner-Olesen, Estermarie Mandelquist, Vivi Rindom, Carsten Wienholtz, Peter Andreas Ebbesen, Trond Meiring, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Henrik Brøndum
06. juli, 2018 - 12:03 :

"Er det helt utænkeligt, at hvis du har PTSD, at du så ville have det bedre på Langeland eller Falster, måske i et statshusmandsbrug (som fandtes engang). For os storbyhustlere der ganske vidst kun er stressede af at mobilen løber tør for strøm, eller korksmag i Irmavinen ... fremhæves de gode virkninger af det grønne jo igen og igen?"

Henrik, du kan da have ret i, at effekten af landluft og grønne omgivelser utvivlsomt er vederkvægende, især for PTSD-ofre.

Men der findes ikke længere Statshusmandsbrug. Der findes til gengæld masser af usle rønner af Låsby-Svendsen kaliber, med mug og skimmelsvamp drivende ned ad væggene, der lige er til at betale for folk på integrationsydelse eller ramt af Kontanthjælpsloftet.
Desværre er mange landlige busruter nedlagte, og transporten til behandling og danskundervisning dermed umuligjort. Eller billetterne er umulige at få råd til.

Man kan også vinke farvel til enhver mulighed for at komme bare en smule i kontakt med andre end sig selv eller sin familie, og bliver muligvis isoleret og ildeset på den lokale egn, fordi man er 'anderledes' og/eller udlænding.
De berørte landkommuner vil også gerne have sig frabedt eksporten af sociale problemer, mange tak..

Dorte Sørensen, Viggo Okholm, Estermarie Mandelquist, Vivi Rindom, Carsten Wienholtz, Verner Nielsen, Trond Meiring, Frede Jørgensen, ingemaje lange og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Et særligt nederdrigtigt aspekt af 'ghetto'pakken er, at den udskiller først mennesker, som ingen arbejdsgiver vil ansætte, som personer som ikke vil.
I næste omgang udskilles så 'fremmede' fra den gruppe af individer udenfor som særligt klandringsværdige individer, fordi de kommer fra en anden kultur.

De individer, som sidder og laver sådan en lovgivning, kommer også fra en særlig fremmedartet kultur, som jeg helst ikke vil sætte benævnelse på.

Christel Gruner-Olesen, Egon Stich, Viggo Okholm, Carsten Wienholtz, Torben Skov, Flemming Berger, Marie Jensen, Jan Bisp Zarghami, Verner Nielsen, Trond Meiring, Frede Jørgensen, Mogens Holme, ingemaje lange og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Eva Schwanenflügel

Men statshusmandbrugene eller lignende kan vel genetableres? Jeg er enig i, at udsatte borgere skal have andre muligheder end boligspekulanter. Forleden var der her i avisen en rigtig "feelgood artikel" om en agronom der kørte sine økologiske grøntsager med direkte afsætning til forbrugerne i Flandern.

Måske er der ingen bus på landet længere, til gengæld er der nogen der har opfundet elcyklen, hvor de seneste monstre må køre 45 km i timen.

At være ildeset af nogen er noget man må finde sig i, når man rejser til et andet land. Her i London bliver jeg nu og da bebrejdet, at min forfædre vikingerne kom til England og plyndrede, jeg kunne ikke finde på andet end denne: "You say we vikings come in our long ships plundering, killing all the men, burn down til villages and rape all the women? Thats not true, we dont use those ships any more!"

Flemming Berger, Bettina Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Hvis der er folkelig vilje til det, burde man kunne etablere en ny form for andelsboliger, hvor beboerne kan være i fred for sygelige politikere og politiske myndigheders totalt forvrængede opfattelser og populistiske behov "for at gøre noget".

Man kan forestille sig, at en gruppe af borgere går sammen, og køber ejendom eller lejligheder i selskabsform, Hvor de tilsammen står den løbende gæld. Modsat normale andelsboliger, hvor hver beboer må skaffe sit eget købsbeløb eller lån for samme. Og denne tanke kan i øvrigt udbygges, så store foreninger kan etableres og stå som ejere.

Selvfølgelig er der en risiko for at fællesskabet kommer til at hænge på nogle medlemmers manglende månedsindbetalinger. Men der er risiko ved alt, og denne risiko kan man i nogen grad selvforsikre sig mod, hvis man er en større gruppe. Men til gældgæld har man sat politikerne og deres politiske embedsmænd helt uden for enhver indblanding.

Verner Nielsen, Trond Meiring og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jeg syntes det finurligt.
Alle disse dejlige boligkomplekser, man byggede for nogle få årtier siden, som løsningen til børnefamilier.
Det finurlige er ikke disse dejlige boligkomplekser, men at samfundets syn på disse, har ændret sig så drastisk. (af andre årsager end boligerne i sig selv)
Man projecterer et "problem" over hvor det ikke hører hjemme.
Havde alle vi etniske danskere, udelukkende boet i træhuse, villatelte eller igloer, og indvandrene således levet i noget sådan,
var det træhuse, villatelte eller igloer der var kommet i modvind.
Så vidt jeg forstår, vil man parallelsamfund til livs.
Parallelsamfund er mennesker som lever sammen på siden af samfundet og ikke nogle boligblokke, der ikke kan betegnes som andet end hvad de er, boligblokke.
At mennesker stuver sammen i grupper af ligesindet, er ganske naturligt, se bare danske charter-tourister, og det skal man ikke ændre på. Hellere se de positive aspekter, folk selv vælger hvor de vil bo.

Christel Gruner-Olesen, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Gert Romme, Verner Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Jan Bisp Zarghami

“Hvis der er folkelig vilje til det, burde man kunne etablere en ny form for andelsboliger, hvor beboerne kan være i fred for sygelige politikere og politiske myndigheders totalt forvrængede opfattelser og populistiske behov "for at gøre noget”
Man kunne jo også bare lade os i de almene boliger blive boede, i fred for sygelige politikere og politiske myndigheders totalt forvrængede opfattelser og populistiske behov "for at gøre noget

Leo Nygaard, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Carsten Wienholtz og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Fra artiklen :
"Myndighederne stresser.
For velfærdsstaten er allerede dybt indblandet i vores klientfamiliers privatliv. En undersøgelse lavet af Odense Kommune i 2012 viste, at nogle flygtningefamilier har været i kontakt med 70-80 kommunalt ansatte."

Hvad er det lige det ligner ? Den sædvanlige emsige indblanding i privatlivet fra statsmagtens side.
I den bedste mening opnår man det stik modsatte af hensigten.
De må være frusterende - ja stressfremkaldende - at være de pågældende kommunalt ansatte.

Jesper Oersted

Det element der mangler i ghettoplanen er en ordentlig fortynding: Andelen af beboere af anden etnisk baggrund skal bringes ned under 30%. Det samme i alle skole og daginstitutioner. Hvis man bor i et dansk samfund kan man blive dansk. Ikke hvis man bor i et udenlandsk samfund. Det værende i Danmarl eller andet stedse.

Dorte Sørensen

Hvad med at sprede beboerne i "rigmandsghettoerne" så der ikke må bo mere end 30% med en vis indtægt i hvert område - mon det ikke vil give et ramaskrig og forargelse. Men vil det ikke hjælpe på landets sammenhedskraft, som der talles så meget om, hvis ALLE befolknings grupper bliver blandet.

HA-HA.
jo, Dorte Sørensen
Om man spreder den rige gruppe ud i den fattige eller omvendt burde give samme resultat.
Men, mon ikke bare man nøjes med sprede den nederste i den midterste (og ikke i øverste).
Det vil være noget nemmere praktisere, da det jo er i nederste gruppe alle de grimme, indvandrerne, pensionisterne, de enlige forsørgere o.l befinder sig.