Læserbrev

Socialborgmester: Udgiftsloftet er ødelæggende for psykiatrien

Vi er økonomisk pressede på det sociale område i København. Vi har et udgiftsloft, der lægger en række begrænsninger på den service, vi som kommune kan tilbyde. Vi bliver ganske enkelt udfordret af, at stadigt flere københavnere har brug for hjælp. Og for dem handler det om noget meget konkret: De nødvendige hænder til støtte
9. juli 2018

Medarbejderne på det socialpsykiatriske botilbud på Granvej i Bagsværd udtrykker i et åbent brev Information den 4. juli stor bekymring over de forhold, som vi i Socialforvaltningen tilbyder dem og vores psykisk sårbare.

Jeg forstår til fulde deres bekymring og frustration – særligt i lyset af det tragiske drab, der for snart fem år siden fandt sted på det gamle Ringbo.

Jeg mener heller ikke, at vi gør det godt nok. Og det er ikke en kritik af de medarbejdere, der dagligt knokler og gør deres bedste for vores psykisk sårbare medborgere. Tværtimod afspejler det åbne brev, hvordan det i virkeligheden er at arbejde i socialpsykiatrien.

Og ja – vi er økonomisk pressede på det sociale område i København. Vi har et udgiftsloft, der lægger en række begrænsninger på den service, vi som kommune kan tilbyde. Vi bliver ganske enkelt udfordret af, at stadigt flere københavnere har brug for hjælp. Og for dem handler det om noget meget konkret: De nødvendige hænder til støtte.

Jeg vedstår mig helt, at vi her på rådhuset har et stort ansvar for, hvordan vi prioriterer. Derfor har jeg som mål, at vi i vores kommende budget prioriterer området. Og jeg håber, der er politisk vilje til, at vi på rådhuset vil gøre noget mere for socialpsykiatrien.

Vi har brug for bedre og mere tidssvarende botilbud – og flere medarbejdere. Samtidig har vi også en forpligtelse til at undersøge, om der er steder, hvor vi kan arbejde smartere.

Vi kommer desværre heller ikke uden om, at udgiftsloftet, som er udstukket fra Christiansborg, er blevet en spændetrøje for den service, som vi kan tilbyde københavnerne.

Regeringen har varslet en ny psykiatriplan. Det støtter jeg. Og jeg håber, at der følger penge med. Men hvis vi skal flytte noget, kræver det, at både Folketinget, regioner og kommuner løfter opgaven sammen. Ingen kan løbe fra ansvaret.

Lad os derfor få en diskussion om, hvordan vi indretter udgiftsloftet og psykiatrien bedre. En diskussion, som vi skal have i fællesskab mellem kommuner og Christiansborg.

Mia Nyegaard er socialborgmester i København.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Steffen Gliese
Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu