Læserbrev

Den sociale arv er virkelig stadig arvelig

Social arv reproduceres i de fleste tilfælde. At give point og højere løn til de lærere, der løfter gennemsnittet for den svage gruppe, er måske løsningen. Men vil lærerforeningen tillade det?
23. juli 2018

Enhver politiker ved – og det gør størstedelen af vi almindelige borgere også – at mennesker på overførselsindkomst genererer de næste generationer, der kommer til at leve på fattigdomsgrænsen. Med få undtagelser.

Begge mine forældre var af arbejderklassen, men jeg var en af dem, der tog et gevaldigt hop op ad den økonomiske rangstige. Derfor var jeg sikker på, at mine fire børn nu var fredede og sikret et liv langt fra fattigdomsgrænsen.

Men sådan gik det ikke.

Selv om de næsten alle har taget en videregående uddannelse – og en enkelt er blevet akademiker – har de hver især en gennemsnitsindkomst på under en fjerdedel af, hvad jeg havde. Ja, faktisk mindre tilsammen, end det jeg havde. Og flere af dem har kæmpet med årelang arbejdsløshed.

Mine børnebørn går det lidt bedre, men en enkelt er også på fattigdomsgrænsen.

Selv har jeg aldrig været arbejdsløs. Jeg blev som regel headhuntet til nye jobs – og jeg har endda kun syv års skolegang.

Jeg mener derved at kunne bevise, at et socialt godt liv dannes ved, at to, tre, måske fire generationer lever ligesom familier, der i generationer har levet på samfundets lyse side.

Flere af mine venner, der også tjente kassen, har ligeledes børn nær fattigdomsgrænsen.

Uden at vide det med sikkerhed tror jeg, at skoler med børn fra gode hjem sætter sig i front på alle mulige måder, fordi det er svært at få alle skolebørn løftet op på samme niveau. Derfor vil vi i de kommende generationer stadig se, at den sociale arv virkelig er arvelig.

At give point og højere løn til de lærere, der løfter gennemsnittet for den svage gruppe, er måske løsningen. Men vil lærerforeningen tillade det?

I dag begunstiges de riges børn via arbejdsfrie indtægter på kapital, ejendom og arv, uden de behøver at løfte en finger, mens adgangen til deres privilegier bliver mere og mere eksklusiv, skriver lederskribent Mette-Line Thorup.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Viggo Okholm

Nu kan alle ikke blive rige og reelt set kan et menneske leve lige så godt menneskelig set på en almindelig løn, man bare kan leve af. Finn Wagner her mener han tog et ordentlig spring, men til hvad.? Det drejer sig om lysten til at være der hvor man er og at man også anerkendes for det. Hvorfor skulle en gulerod hjælpe lærere til at "hæve" den sociale status?

Bjarne Bisgaard Jensen

Usgangspunktet er ligeså enøjet som den herskende "samfundsideologi" så på den måde passer det meget godt sammen i al sin smagløshed og fantasiløshed

Steffen Gliese

Velfærdssamfundet var det bedste, vi har haft - det hjalp åbenbart også Finn Wagner. Velfærdssamfundet er tænkt som en garanti for i det mindste ikke at skulle lide nød - uanset hvad der måtte tilstøde den enkelte. Med den tryghed garanteret kan man springe og gå nye veje uden at risikere rammerne for sin eksistens. Det kunne jo ikke gå, så derfor er det systematisk blevet taget fra al folket igen over en 25-årig periode. Det var allerede, da de første 'reformer' blev gennemført, klart, at det var sådan, det ville gå: når gratis arbejdskraft skal konkurrere med overenskomstmæssig løn, har fagforeningerne mistet grundlaget for deres indflydelse.
Derefter kan alt rulles tilbage og er blevet det.