Kommentar

Sofie Jama: Min integration i den danske (cykel)kultur var en vanvittig, grænseoverskridende udfordring

I de første år efter at jeg som somalisk pubertetspige kom til Danmark, var jeg underlagt totalt cykelforbud. Tænk sig, at kvinder uden videre skrævede over den hårde, penislignende sadel. Det krævede et ophold i provinsen og en tur i et elektrisk hegn, før jeg omfavnede dansk (cykel)kultur
I de første år efter at jeg som somalisk pubertetspige kom til Danmark, var jeg underlagt totalt cykelforbud. Tænk sig, at kvinder uden videre skrævede over den hårde, penislignende sadel. Det krævede et ophold i provinsen og en tur i et elektrisk hegn, før jeg omfavnede dansk (cykel)kultur
25. juli 2018

Letpåklædte kvinder, der satte sig overskrævs på en hård, sort, strittende, penisagtig sadel og gav sig til at vrikke frem og tilbage, mens de pustede og stønnede sig frem. Det måtte bare være seksuelt.

En god del af det voldsomme kulturchok, som jeg og tusindvis af somaliske krigsflygtninge oplevede, da vi ankom til Danmark i 1990’erne, blev indfanget af den cykelkultur, der susede rundt om ørene på os. 

Som 14-årig jomfru med stadig mere synlige kvindelige attributter var jeg selvsagt i den rødeste farezone af alle. For at undgå, at jeg skulle blive forført af disse stivlemmede jernheste, blev jeg pålagt et totalt pedalforbud. 

Udover den til cyklerne knyttede potentielle seksuelle tilfredsstillelse (og dertilhørende kulturelle angst), drejede forbuddet sig for mange også om de sammensyede vaginaer, som de fleste ugifte, somaliske kvinder og piger levede med efter at være blevet omskåret. Der var simpelthen en frygt for, at syningerne ville blive sat over styr, om man så må sige, hvis man med spredte skanker lod sig integrere i cykelkulturen.

Min mås’ første møde med de brunstige cykler indfandt sig først flere år efter vores ankomst, da jeg ad kommunale og familiemæssige vildveje endte på en efterskole et sted i provinsen. Jeg havde hutlet mig igennem året og så vidt muligt forsøgt at skjule mine analfabetiske og pinlige mangler i forhold til dansk sprog og kultur. 

Jeg var på mange måder så fremmed, som man kunne være fra et dansk efterskolemiljø i 1990’erne: mit tøj, min hudfarve, min religion, min mad, mit sprog, mine vaner, mine tanker. Nogle ting kunne jeg omgå ved små justeringer. Mine tanker kunne jeg holde skjult, og jeg kunne nedtone eller opgive kulinariske og religiøse vaner. Jeg var efterhånden blevet ganske god til dansk, men jeg undslap aldrig følelsen af at stikke ud. 

En dag sidst på skoleåret blev det annonceret, at vi skulle på cykeltur med efterskolen. Ud i det spirende forår gennem mark og eng. Det var sidst i maj, og bierne og blomsterne tordnede kådt frem fra deres skjul sammen med de skriggule rapsmarker. 

For alle andre end mig var det der med at cykle en selvfølge på linje med at pudse næse eller binde sine egne sko. Men jeg var 17 år og havde, Gud bedre det, aldrig prøvet at cykle. Det ser jo nemt nok ud, tænkte jeg og konkluderede selvsikkert, at hvis jeg bare øvede mig lidt i skjul, behøvede det aldrig blive allemandsviden.

Op på hesten

Cyklen fik jeg foræret af en ældre herre, der var nabo til den værtsfamilie, jeg boede hos i weekenderne. Uden forudgående instrukser trådte jeg ned af de små stier og øde veje langs markerne. Det viste sig noget sværere end først antaget og efter flere mislykkede forsøg, trak jeg cyklen op på en bakke for at få lidt hjælp af tyngdekraften. På det tidspunkt anede jeg ikke, at cykler har bremser, og turen endte dramatisk i noget højt græs. Jeg kom ikke til skade. Og endnu vigtigere: Ingen havde set mig. Op på hesten igen.

Jeg nægtede at give op. Når cyklen tog fart, kunne jeg mærke min arme ryste, mens jeg klamrede mig til styret. Jeg forestillede mig, at jorden var dækket af sorte slanger, som jeg pinedød ikke måtte falde ned i. I stedet forsøgte jeg at fokusere på halmballerne ude på marken for enden af bakken. Som at lande i en blød madras, tænkte jeg og forestillede mig, at jeg ville flyve ud over styret og ned i en af dem. Ganske rigtigt fløj jeg over styret, da jeg nåede enden af bakken. Men jeg endte i det elektriske hegn, der omkransede marken og besvimede i en blanding af stød, frygt og fald. Da jeg kom til mig selv, stod en flok køer og gloede på mig nogle få skridt væk.

Det tog endnu et par småskrammer, før jeg endelig fandt balancen i sadlen. Og i øvrigt fik øje på bremserne. Jeg fik også smag for den fantastiske følelse af frihed, det giver at suse afsted på en cykel gennem den danske sommer, og de følgende år satte jeg mig på cyken ferie efter ferie. 

Min integration i den danske (cykel)kultur var en vanvittig, grænseoverskridende udfordring. Det kostede mig bogstaveligt talt skrammer og smerte at falde til. Men ingen på efterskolen fandt nogensinde ud af, at jeg ikke kunne cykle.

Godt 20 år senere er det blevet helt almindeligt at se kvinder cykle med både hijab og løse gevandter, og det er blot et lillebitte eksempel på, hvor hurtigt og godt det egentlig går med integrationen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Runa Lystlund
  • Ib Christensen
  • Troels Ken Pedersen
  • Karen Grue
  • Olaf Tehrani
  • Katrine Damm
  • Annika Hermansen
  • Erik Karlsen
  • David Breuer
  • Viggo Okholm
  • Peder Bahne
  • Carsten Munk
  • Torben K L Jensen
  • Jørn Andersen
  • Niels Bent Johansen
  • Eva Schwanenflügel
  • Jes Kiil
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Ervin Lazar
  • Christian Mondrup
  • Knud Anker Iversen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Grethe Preisler
  • Palle Pendul
David Zennaro, Runa Lystlund, Ib Christensen, Troels Ken Pedersen, Karen Grue, Olaf Tehrani, Katrine Damm, Annika Hermansen, Erik Karlsen, David Breuer, Viggo Okholm, Peder Bahne, Carsten Munk, Torben K L Jensen, Jørn Andersen, Niels Bent Johansen, Eva Schwanenflügel, Jes Kiil, Peter Beck-Lauritzen, Ervin Lazar, Christian Mondrup, Knud Anker Iversen, Bjarne Bisgaard Jensen, Grethe Preisler og Palle Pendul anbefalede denne artikel

Kommentarer

Børge Neiiendam

Sofie, tak for en humoristisk beskrivelse af din 'kamp' med cyklen.

Ka' være du ligefrem ender (eller fortsat er) som ambassadør for den Danske cykelkultur, ift. Somaliske og andre kulturer.

Karsten Lundsby, Sus johnsen, Mogens Holme, Carsten Wienholtz, Kim Bang Sørensen, Viggo Okholm, Rolf Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Fin tekst med "dansk" distance og humor. Ja, den slags findes sikkert også i Somalia, distance og humor. Du er en god ambassadør for integrationen.

Karsten Lundsby, Mogens Holme, Carsten Wienholtz, Viggo Okholm, Rolf Andersen, Jørgen Prenslev og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

I've got a bike
You can ride it if you like
It's got a basket and a bell that rings and things to make it look good
I'd give it to you if I could
but I borrowed it

Cykler er bare godt sommerhumør. Tak Sofie

Karsten Lundsby, Kim Bang Sørensen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Anders Olesen

Fantastisk godt skrevet. At man skulle møde den slags humor i Information havde jeg ikke lige set komme! Jeg håber du overvejer at blive forfatter. Jeg køber gerne din debutroman.

Karsten Lundsby, Jørn Andersen, Olaf Tehrani, Viggo Okholm og Peder Bahne anbefalede denne kommentar
Søren Fosberg

Fra 1987 - 92 boede jeg i Tanzania og færdedes i hele landet. Cykler var sjældne. I 1997 var jeg tilbage på en 6 ugers rundtur. I mellemtiden havde man opgivet cooperativerne og bøndernes indtægter var blevet betydeligt bedre. En af effekterne var at man havde fået råd til at købe cykler og det vrimlede med cyklister overalt. Et kæmpe fremskridt i forhold til gåben. Generelt havde mændene cyklerne om formiddagen hvorefter kvinderne tog over resten af dagen. Ikke noget pjat med det.

I Uganda samtidigt var der også mange cykler, men her blev de kun brugt af mænd.

Jeg ved ikke hvordan disse forskellige regler opstår. Men vi havde jo også engang noget med damesadler til heste.

Karsten Lundsby, Karsten Aaen og Kim Bang Sørensen anbefalede denne kommentar