Kommentar

Sofie Jama: Min integration i den danske (cykel)kultur var en vanvittig, grænseoverskridende udfordring

I de første år efter at jeg som somalisk pubertetspige kom til Danmark, var jeg underlagt totalt cykelforbud. Tænk sig, at kvinder uden videre skrævede over den hårde, penislignende sadel. Det krævede et ophold i provinsen og en tur i et elektrisk hegn, før jeg omfavnede dansk (cykel)kultur
I de første år efter at jeg som somalisk pubertetspige kom til Danmark, var jeg underlagt totalt cykelforbud. Tænk sig, at kvinder uden videre skrævede over den hårde, penislignende sadel. Det krævede et ophold i provinsen og en tur i et elektrisk hegn, før jeg omfavnede dansk (cykel)kultur

Sigrid Nygaard

25. juli 2018

Letpåklædte kvinder, der satte sig overskrævs på en hård, sort, strittende, penisagtig sadel og gav sig til at vrikke frem og tilbage, mens de pustede og stønnede sig frem. Det måtte bare være seksuelt.

En god del af det voldsomme kulturchok, som jeg og tusindvis af somaliske krigsflygtninge oplevede, da vi ankom til Danmark i 1990’erne, blev indfanget af den cykelkultur, der susede rundt om ørene på os. 

Som 14-årig jomfru med stadig mere synlige kvindelige attributter var jeg selvsagt i den rødeste farezone af alle. For at undgå, at jeg skulle blive forført af disse stivlemmede jernheste, blev jeg pålagt et totalt pedalforbud. 

Udover den til cyklerne knyttede potentielle seksuelle tilfredsstillelse (og dertilhørende kulturelle angst), drejede forbuddet sig for mange også om de sammensyede vaginaer, som de fleste ugifte, somaliske kvinder og piger levede med efter at være blevet omskåret. Der var simpelthen en frygt for, at syningerne ville blive sat over styr, om man så må sige, hvis man med spredte skanker lod sig integrere i cykelkulturen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Søren Lystlund
  • Ib Christensen
  • Troels Ken Pedersen
  • Karen Grue
  • Olaf Tehrani
  • Katrine Damm
  • Annika Hermansen
  • Erik Karlsen
  • David Breuer
  • Viggo Okholm
  • Peder Bahne
  • Kristen Carsten Munk
  • Torben K L Jensen
  • Jørn Andersen
  • Niels Bent Johansen
  • Eva Schwanenflügel
  • Jes Kiil
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Ervin Lazar
  • Christian Mondrup
  • Knud Anker Iversen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Grethe Preisler
  • Jørn Vilvig
David Zennaro, Søren Lystlund, Ib Christensen, Troels Ken Pedersen, Karen Grue, Olaf Tehrani, Katrine Damm, Annika Hermansen, Erik Karlsen, David Breuer, Viggo Okholm, Peder Bahne, Kristen Carsten Munk, Torben K L Jensen, Jørn Andersen, Niels Bent Johansen, Eva Schwanenflügel, Jes Kiil, Peter Beck-Lauritzen, Ervin Lazar, Christian Mondrup, Knud Anker Iversen, Bjarne Bisgaard Jensen, Grethe Preisler og Jørn Vilvig anbefalede denne artikel

Kommentarer

Børge Neiiendam

Sofie, tak for en humoristisk beskrivelse af din 'kamp' med cyklen.

Ka' være du ligefrem ender (eller fortsat er) som ambassadør for den Danske cykelkultur, ift. Somaliske og andre kulturer.

Karsten Lundsby, Sus johnsen, Mogens Holme, Carsten Wienholtz, Kim Bang Sørensen, Viggo Okholm, Rolf Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Fin tekst med "dansk" distance og humor. Ja, den slags findes sikkert også i Somalia, distance og humor. Du er en god ambassadør for integrationen.

Karsten Lundsby, Mogens Holme, Carsten Wienholtz, Viggo Okholm, Rolf Andersen, Jørgen Prenslev og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

I've got a bike
You can ride it if you like
It's got a basket and a bell that rings and things to make it look good
I'd give it to you if I could
but I borrowed it

Cykler er bare godt sommerhumør. Tak Sofie

Karsten Lundsby, Kim Bang Sørensen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Anders Olesen

Fantastisk godt skrevet. At man skulle møde den slags humor i Information havde jeg ikke lige set komme! Jeg håber du overvejer at blive forfatter. Jeg køber gerne din debutroman.

Karsten Lundsby, Jørn Andersen, Olaf Tehrani, Viggo Okholm og Peder Bahne anbefalede denne kommentar
Søren Fosberg

Fra 1987 - 92 boede jeg i Tanzania og færdedes i hele landet. Cykler var sjældne. I 1997 var jeg tilbage på en 6 ugers rundtur. I mellemtiden havde man opgivet cooperativerne og bøndernes indtægter var blevet betydeligt bedre. En af effekterne var at man havde fået råd til at købe cykler og det vrimlede med cyklister overalt. Et kæmpe fremskridt i forhold til gåben. Generelt havde mændene cyklerne om formiddagen hvorefter kvinderne tog over resten af dagen. Ikke noget pjat med det.

I Uganda samtidigt var der også mange cykler, men her blev de kun brugt af mænd.

Jeg ved ikke hvordan disse forskellige regler opstår. Men vi havde jo også engang noget med damesadler til heste.

Karsten Lundsby, Karsten Aaen og Kim Bang Sørensen anbefalede denne kommentar