Kronik

Hvis ikke jeg spiste kød, gik der ikke glade dyr på markerne

Det er ikke i sig selv moralsk forkasteligt at holde og spise dyr. Vi kan nemlig give slagtedyrene på vores marker et langt bedre liv, end deres artsfæller har i naturen
»Angsten for ikke at give dyrene et godt nok liv slår om i en livsfornægtende holdning, hvor man af skræk for at skabe lidelse ender med at synes, at det er bedre, at dyrene slet ikke lever,« skriver Peter Sandøe, som tror på, at de lokale får på marken ved hans hjem har et bedre liv end deres vilde artsfæller.

»Angsten for ikke at give dyrene et godt nok liv slår om i en livsfornægtende holdning, hvor man af skræk for at skabe lidelse ender med at synes, at det er bedre, at dyrene slet ikke lever,« skriver Peter Sandøe, som tror på, at de lokale får på marken ved hans hjem har et bedre liv end deres vilde artsfæller.

Morten Juhl

28. juli 2018

Antallet af vegetarer herhjemme og i andre vestlige lande er lille. Kun 1,8 procent af danskerne lever helt vegetarisk ifølge en undersøgelse fra Coop Analyse og Dansk Vegetarisk Forening, og antallet af veganere er formodentlig endnu mindre.

Alligevel har synspunktet om, at det er principielt forkert at holde og slå dyr ihjel for at producere mad, rigtig god vind i sejlene.

Det oplever jeg i professionelle sammenhænge, hvor antallet af bøger, tidsskrifter og konferencer båret af en dagsorden om, at vi skal holde op med at forbruge kød, eksploderer i disse år.

Udviklingen drives frem af filosoffer og politiske teoretikere, som abonnerer på forskellige varianter af det, man kan kalde dyrerettighedstænkning.

Kernen i denne tænkning er, at dyr ligesom mennesker har en umistelig ret til liv og frihed, og at det derfor er principielt forkert at holde og aflive dyr med henblik på, at vi mennesker kan opnå forskellige goder, herunder animalske fødevarer.

Målet er derfor en fremtid, hvor mennesket ikke længere holder husdyr til produktion.

Jeg er grundlæggende uenig i denne vision.

En flok glade får

For at forklare min holdning vil jeg tage et meget konkret udgangspunkt, nærmere bestemt en mark i Store Heddinge tæt på mit hjem.

På denne mark har min kone og jeg en lille flok får, der går sammen med en vædder. Hvert forår får de nogle lam, som vi om efteråret slagter og placerer i vores egen og venners frysere.

Efter min bedste overbevisning lever dyrene på vores mark et godt liv: De kan græsse i sommerhalvåret, de får nok foder om vinteren til at klare sig, de har et læskur, og de får klippet pels og beskåret klove en gang om året.

Det er svært at se, at der er nogen naturlige behov, som disse dyr har, der ikke bliver tilgodeset.

Selve aflivningen er relativt udramatisk: Lammene bliver fanget og bedøvet med en boltpistol, mens de står med hovedet nede i en foderskål. Efterfølgende bliver de afblødt, inden de når at komme til bevidsthed.

Det kontroversielle i arrangementet er selvfølgelig, at lammene bliver aflivet. Vi tager livet fra et ungt dyr, som ellers kunne have levet et godt liv i mange år på vores mark.

Hertil vil jeg sige det samme, som adskillige venlige mennesker sagde til mig, da jeg for nogle år siden fyldte 60: Alternativet er værre. Hvis ikke vi slagtede vores lam, ville vi jo ikke have dem.

Vi kunne ikke bare lade dyrene være, for så ville der blive overbefolkning på vores mark. Og hannerne ville givetvis slås, indtil der kun var én af dem tilbage.

Og ærligt talt ville min kone og jeg nok ikke have bøvlet med at fodre og passe dyrene, hvis ikke vi fik lidt kød ud af det.

Så er det meget bedre, at der til stadighed på vores mark går dyr rundt, som har et godt liv – så længe det varer.

Naturen er modbydelig

Dette scenarie vil givetvis ikke gøre indtryk på de nævnte principfaste veganere. De vil sige, at det kortsigtede alternativ er at kastrere vædderen, så der ikke kommer noget lam. Og at det langsigtede alternativ er at overlade marken til de vilde dyr i stedet for at holde husdyr på den.

Det argument har jeg mødt hos en yngre dansk filosof og kollega Rune Klingenberg.

I et debatindlæg i Politiken for nogle år siden argumenterede han for, at alternativet til husdyrhold er, at der i stedet for vil leve flere vilde dyr:

»Kødproduktion lægger nemlig beslag på meget store naturområder, og der kan umiddelbart leve flere vilde dyr på disse områder, end det antal dyreliv, områderne kan understøtte, når de anvendes til græsning eller dyrkning af foder.«

Jeg køber for argumentets skyld gerne præmissen om, at hvis min kone og jeg ikke holdt får og begyndte at spise vegansk, så ville der kunne leve et større antal vilde dyr på vores mark og på de marker, hvor vinterfoderet til fårene bliver dyrket.

Men er det bedre, at der lever vilde dyr? Rune Klingenberg synes at antage, at vilde dyr generelt lever bedre og lykkeligere liv end husdyrene.

Det er en præmis, som bestemt kan betvivles.

I de senere år er der opstået en stor international faglig interesse for vilde dyrs lidelser. Konklusionen herfra er klar: De fleste vilde dyr lever et kort, barskt og modbydeligt liv fyldt med sult, tørst, frygt, vold, sygdom og død. Et liv, som står i skarp kontrast til det, som de nævnte får og lam lever.

Berettiget slagtning

Der udestår selvfølgelig et væsentligt principielt argument mod den vision om at holde og spise dyr, som jeg her fremlægger:

Hvorfor ikke også tillade at slå mennesker ihjel, når det sker på en human måde, og de pågældende lever gode liv, så længe det varer?

Hvad berettiger os til at gøre forskel på mennesker og andre dyr, når det kommer til at slå ihjel?

Svaret på dette argument er efter min mening ikke at sige, at der er en meget principiel forskel mellem mennesker og dyr, som gør, at vi har en ret til liv, mens dyrene ikke har.

For mig at se kan forskelsbehandlingen derimod retfærdiggøres i lyset af konsekvenserne af henholdsvis at tillade drab på dyr og forbyde det på mennesker.

Når min kone og jeg slagter nogle lam i vores flok, går livet blandt de resterende dyr på marken videre, som om intet er hændt. Og den årlige slagtning ødelægger ikke velfærden hos de tilbageværende dyr.

Derimod synes det lovbelagte tabu mod at slå mennesker ihjel – bortset fra meget veldefinerede undtagelser – at være en vigtig forudsætning for menneskelig velfærd.

Historier fra litteraturen om mennesker, som bliver holdt og aflivet for eksempelvis at skaffe organer, er i modsætning til historien om fårene på marken historier om liv fyldt med frygt og usikkerhed. Den ængstelighed har eksempelvis nobelpristageren Kazuo Ishiguro mesterligt afbilledet i sin dystopiske roman Slip mig aldrig.

Kritisk kødspiser

Er der så slet ikke nogen udfordringer for mit dyreetiske forsvar for at spise kød? Jo, der er én væsentlig udfordring, som filosoffen Peter Singer har sat fingeren på.

Singer er i princippet enig med mig i, at det kan være moralsk i orden at holde og spise dyr, som har et godt liv. Men han forsvarer den veganske livsstil med henvisning til, at kødspisere i praksis kommer til at understøtte en intensiv husdyrproduktion, som er moralsk uforsvarlig set ud fra et dyrevelfærdsperspektiv.

Jeg er enig i, at dette er en reel fare.

At leve som kritisk forbruger, der bestræber sig på kun at købe kød, mejeriprodukter og æg, som er produceret på en måde, hvor der er taget ekstra hensyn til dyrevelfærden, er ikke en nem opgave.

Samtidig er der også en række andre moralsk relevante hensyn at tage, ikke mindst til klimaet og miljøet.

Og på trods af masser af gode intentioner ender man som kritisk kødspiser ofte med relativt ukritisk at købe det, der ligger lige for i køledisken.

Her har veganeren, som har udviklet en æstetisk uvilje mod kød og andre animalske produkter, væsentligt nemmere ved at stå fast.

Livet som kritisk kødspiser er således fyldt med fristelser og faldgruber.

Samtidig bemærker jeg dog også, at kritikken mod os, der forsøger at leve som kritiske kødspisere, ofte kommer fra mennesker, for hvem glasset altid er halvt tomt og aldrig er halvt fyldt, når det drejer sig om dyrevelfærd.

Når det kommer til bekymringen om dyrevelfærd, er der dog en fare for, at frygten for ikke at give dyrene et godt nok liv slår om i en livsfornægtende holdning, hvor man af skræk for at skabe lidelse ender med at synes, at det er bedre, at dyrene slet ikke lever.

Peter Sandøe er professor i bioetik ved Københavns Universitet

Serie

Om at spise dyr

Stadig flere lever helt eller delvist vegetarisk. Men hvorfor? Er det et identitetsprojekt eller løsningen på klimakrisen? Har den politiske forbruger overhovedet magt? Og hvad med kødspørgsmålets sociale slagside? Det undersøger Information gennem en serie af kronikker og dagbogsnotater fra en måned på vegetarisk diæt.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Tino Rozzo
  • Eva Schwanenflügel
  • Bo Carlsen
  • ulrik mortensen
  • Trond Meiring
  • Erik Karlsen
  • Britta Hansen
  • Christian Mondrup
  • Steffen Gliese
  • David Zennaro
Katrine Damm, Tino Rozzo, Eva Schwanenflügel, Bo Carlsen, ulrik mortensen, Trond Meiring, Erik Karlsen, Britta Hansen, Christian Mondrup, Steffen Gliese og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

odd bjertnes

Emissionen fra husdyrholdet af store miljøbelastninger og diverse kraftigt oparbejdede kødvarer er en væsentlig del af 'kød-skepsissen', og den jeg tager del i. Men godt argumenteret artikel selvom den vinkel har måttet vige for følelses-problematikker.
Har lagt et kilo oksespegepølse i fryseren. Ser frem til om fem år at sælge det til 100 kr. grammet
nede i parken, medens jeg ryger 'den gode skunk fra Kvickly'.

Torben Skov, John Liebach, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Rune-Christoffer Dragsdahl

Hvis nogen er interesserede i at fortsætte debatten og høre Peter Sandøe og Peter Singer debattere dyreetiske dilemmaer, er der mulighed for dette søndag den 26. august, hvor Peter Singer besøger Danmark på Vegetarisk Festival på Tiøren ved Amager Strandpark (24.-26. august).

Peter Singer optræder to gange: Lørdag med Mickey Gjerris som vært og søndag med Peter Sandøe som vært:
https://vegetariskfestival.dk/timetable/event/peter-singer-2/

De bedste hilsener
Rune-Christoffer Dragsdahl
Generalsekretær
Dansk Vegetarisk Forening

Birte Lambjerggaard, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Dina Hald, Troels Brøgger, Steffen Gliese, Britta Hansen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Erik Karlsen

Der er mega-stor etisk forskel på, om man spiser kød fra dyr, der har gået hele deres tilværelse på marken (eller levet i en skov), eller man spiser kød fra dyr, der har levet deres liv bag tremmer.

I øvrigt er kød-ikke-kød-problematikken jo ikke kun et spørgsmål om dyrevelfærd.

Hanne Koplev, Torben Skov, Benta Victoria Gunnlögsson, Flemming Berger, Bodil Strandmose, Katrine Damm, Arne Lund, Eva Schwanenflügel, David Joelsen, Trond Meiring og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Nu er spørgsmålet om moral kun en flig af det, at spise kød for mange. Den væsentligste indvending er vel stadig det klimaaftryk som indtagelse af kød medfører. At der kun er en lille del af danskerne der er veganere er jo ikke noget argument for, at spise store mængder kød. Men nu er det ikke fordi jeg selv er frelst omkring det - og jeg spiser da også kød

Og så kan man måske også synes, at en flok får der går og hygger sig på en mark ved Store Heddinge ikke i alle aspekter er repræsentativt for måden der produceres kød på. Der regnes ofte i daglig tilvækst, og dyr gøres op som produktionsenheder - og ikke sjældent under pladsforhold der bevirker, at de ikke kan leve et "naturligt" dyreliv.

Og det kan da vel være, at dyr også i naturen under tiden lever et liv der ikke harmonerer med hvad vi tænker om dyrevelfærd. Men pointen er vel her, at de lever naturligt, og ikke som vi har valgt.

Man kan selvfølgelig købe kød og fødevarer ud fra etiske overvejelser, hvis man har pengene til det. Storbymennesker møder ofte kød i køledisken - og køber en vare uden, at vide de nærmere omstændigheder ved fremstillingen. Pris er ofte et konkurrenceparameter. For ikke at tale om, at præfabrikede og færdigretter under tiden også ryger ned i indkøbskurven. Og under et kan man ikke bare slutte, at de dyr der er blevet til kød har haft et godt liv - bare fordi en flok får i Store Heddinge har haft det.

Birte Lambjerggaard, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

Den standende diskussions skarphed ved frontlinien mellem hvad jeg vil kalde "den veganske religion" og kødspiserne er der kun EN part der har gavn af, og det er det naturødelæggende og dyremishandlende industrilandbrug.
Disse mennesker er dem som både mådeholdende kødspisere, vegetarer og veganere burde stå sammen om at få stoppet!
Så kan vi senere tage den diskussion om hvor meget bevidsthed dyr og planter har, og hvor meget dette betyder for om vi må dræbe/høste og spise dem. Og hvis nogen skulle være i tvivl: Ja planter kan OGSÅ mærke smerte.
Jeg ser min kat dræbe og æde mus, mosegrise, og andre små gnavere. Jeg ser rovfuglene slå ned over marken og ørnen fiske over havet (det sidste er sjældent:)) Edderkopper sidder i hjørnerne her på den gamle gård, og gud nåde og trøste andre insekter der bliver fanget. Sangdroslen sidder i gården og hamrer en snegl mod en sten med hensigten at æde den og så videre, og så videre... Jeg tror der en noget "vi" ikke har fattet i naturen hvis det bliver en religion ikke at spise kød overhovedet.
Klimaspørgsmålet er det eneste der tæller for mig hvis landbrugsdyrenes forhold er i orden, og det siger jeg på min vej mod at kød er sjældent forekommende og kun fortæres ved festmåltider. Ganske ligesom visse mere simpelt levende mennesker rundt omkring på kloden gør.

Torben Skov, Flemming Berger, Karsten Aaen, John Liebach, Bodil Strandmose, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Jeg ser meget gerne naturfilm fra National Geographic Wild, eller de andre natur-kanaler, fx Animal Planet eller BBC Earth.
Når jeg nævner Nat Geo Wild først, er det fordi jeg så den mest fantastiske og betagende lille serie dér, kaldet "The Lion Kingdom", på tre afsnit.
Den følger tre forskellige løveflokke over en periode på 6 år (!!), og man får især også indblik i deres byttedyrs liv, bl.a. bøfler og giraffer.
Serien er eminent flot fotograferet, og musik og manuskript er virkelig over enhver standard. Det var æstetikken.
Men den leverer i tilgift et storslået familiedrama, løveflokkene imellem.
Alle løverne har deres egen personlighed. Nogle er virkelig 'ædle' eller 'offervillige', mens andre er decideret ondskabsfulde og torturerer løver fra andre flokke.
I deres hjørne af verden findes mennesker ikke - ud over filmholdet.

Hvor naturen kan forekomme grusom, fyldt med tænder og kløer, og ingen hjælp (næsten) fra kære mor, så lever dyrene i tilsyneladende ubekymrethed i lange, fredelige perioder.
Ingen ser ud til at lide af PTSD, depression eller angst.
De lever i nuet, uden bekymringer og fremtidsskræk.
De sørger når et familiemedlem bliver dræbt og/eller
ædt, det ser man fx hos elefanter, giraffer og løver. De snuser til de efterladtes knogler, og er decideret triste.

Men at de skulle være bedre stillet ved at være tamdyr, holdt i fangenskab, er det vidst ikke rimeligt at konkludere.
Når det er sagt, synes jeg Peter Sandøe argumenterer ganske godt for sine synspunkter.
Uanset om nogle mener, han er betalt af svineindustrien.

Torben Skov, Birte Lambjerggaard og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
odd bjertnes

Klassisk humanisme. læren om artens fastholdelse af position i evolutionen, (ikke at forveksle med moderne individual-afart, hvis horisont er mildest talt mindre), lægger naturligvis mærke til at en lille gruppe arter i evolutionens top i de seneste 100 mill. år har udviklet at kunne leve af vegetarisk eller animalsk føde efter evne og behov. Grise, Aber, Mange fugle med. Men kun mennesket kan instrumentere det i relation til en global helhed. Men man kan kun håbe det går det. Det er i den sammenhæng bemærkelsesværdigt, at den klassiske humanismes overlevelsesmanual, bibel-kompendiet, startes op med at beskrive arten her som 'specielt udvalgt til at herske' eller sådan noget, og at det menukort der opstilles for den ikke indeholder kød - ideelt set ikke for nogen dyrearter hvor herskeriet så måtte blive optimeret til mulig perfektion. Nåja, oppe i træet ... oops der er slangen, nu kravler jeg ned så, ok ok :D

Christian De Thurah

Uden i øvrigt at blande mig i debatten om kødspisning vs. vegetarisme vil jeg blot anholde en enkelt påstand i Peter Sandøes indlæg: "De fleste vilde dyr lever et kort, barskt og modbydeligt liv...". Det er jo at trække menneskelige værdidomme ned over naturen. Det svarer til at påstå, at dyr er "onde", fordi de dræber og æder hinanden.
Det er da utroligt, at man kan få sig selv til at løfte moralske pegefingre ad naturen.

Torben Skov, Birte Lambjerggaard, Dina Hald, Jan Nielsen, Flemming Berger, Jens Østergaard Petersen, Eva Schwanenflügel og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

Hvad er det her dog for et rørstrømsk sofastykke? Sandøe afsporer jo debatten helt ved at få det til at handle om familiens søde får, der skal forkæles og nusses inden de får kniven. Er det her skrevet til indvortes brug, og for at få lammekoteletterne til at smage bedre?
De af os, der er vegetarer, er det ikke pga. en flok får, men - blandt andet - pga. den systematiske mishandling af dyr i det animalske landbrug, først og fremmest de uhyrlige ting, der sker i svinefabrikkerne. Hvorfor beskæftiger Saandøe sig ikke med de 25.000 smågrise, der dagligt dør? Hvorfor tager han ikke fat på den alarmerende stigning, der er sket i forbruget af antibiotika - op til 80 pct. for visse typer på ganske få år. Forbruget er så højt, at infektionsmedicinere nu - igen igen - slår alarm, og advarer mod hvad der kan ske, hvis patienter med et højt indirekte forbrug af landbrugets antibiotika indlægges på akutmodtagelser. Der er en betydelig risiko for at de pågældende er immune overfor kraftige bredspektrede penicillintyper. Og alt det andet....
Det havde klædt Sandøe om han havde forholdt sig til det, og så ladet være med at sprede sine snotsentimentale beretninger om familiens får. Ingen kan bruge den slags røgslør til noget.

Troels Brøgger, Birte Lambjerggaard, Dina Hald, Jan Nielsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Jan Skovgaard Jensen

Hvis jeg delvist levede af svineindustriens penge ville mit syn på dyrevelfærd altid være, at glasset er mindst halvt fyldt....mindst!

Jeg fattede umiddelbart sympati for Sandøes beskrivelse af sine får og deres levevilkår, sentimental eller ej.
Jeg kender ikke noget til nogen "luderforsker" (skrækkeligt ord) og andre ulækre beskyldninger.
Derfor fastholder jeg min anbefaling af indlægget, og ønsker Sandøe og hustru held og lykke med deres forehavende.

John Liebach, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
John Liebach

Det er da i hvert fald forrygende absurd at diverse veganske pamfletter er prydet med fotos af nuttede dyr (som det er synd for) - som ikke ville være her, hvis vi alle levede vegansk.

Eva Schwanenflügel

@ John Liebach
29. juli, 2018 - 15:08

Ja, det er jo paradokset i den moralske veganske tilgang, at ingen burde holde husdyr fordi det er etisk forkasteligt at slå dyr ihjel - men at disse dyr så overhovedet ikke ville have et liv, såfremt visionen blev virkeliggjort.

Mon ikke det handler om at komme helt væk fra det industrielle landbrug, og tilbage til en mere bæredygtig udvikling med meget mere selvforsyning?

Det virker bare som om EU har centraliseret landbruget og vi smider fødevarer til affald som ingenting, istedet for at tænke kreativt og klimavenligt.

Eva Schwanenflügel

Men svinebrugene må vi have lavet om på en eller anden måde.
Det er frygteligt som disse væsener lider, kun på grund af penge.

Eva Schwanenflügel

Selvom dyr i det vilde liv er udsat for det vi som mennesker anser som grusomheder, er det så mere etisk at vælge for dyrene at de skal slås ihjel af os mennesker, fremfor af hinanden?
Ville jeg foretrække en dødsdom og årtiers venten på eksekvering, fremfor en løves angreb og drab på mig?
Ret umulig galgenhumor.

Selvfølgelig ville ingen vælge døden - med mindre man var selvmordstruet eller indoktrineret - selvvalgt eller populistisk.

Religion er et virkelig godt middel til rekruttering af uskyldige unge mennesker af totale psykopater.
Det er ulighed også.

Grethe Preisler

To aktører i en rolle, tvende bejlende til en

Uden i øvrigt at blande mig i slagsmålet om dyreetik mellem professor emeritus ved Århus Universitet Arno Victor Nielsen og weekendudgavens kronikør i dagbladet Information, professor Peter Sandøe (der så vidt vides stadig har har sit daglige virke som professor ved det, der engang hed Landbohøjskolen på Frederiksberg, og i øvrigt bekender sig til utilitarismen som moralfilosofis retning) ville jeg for mit vedkommende ikke have skrupler af nogen art ved at sætte tænder i kødet fra et af de lam, professor Sandøe opdrætter i sin fritid på et græsreal i nærheden af sin bopæl på Stevns.

Sandsynligheden for at lammekød fra professor Sandøes dyre- og miljøvenlige nicheproduktion nogen sinde dukker op i frysemontren i en af de butikker, hvor jeg køber mine fødvarer, er imidlertid ringe, da jeg bor i den modsatte ende af kongeriget og skulle brænde en hulens masse miljøforurenende fossile brændstoffer af ved selv at hente det ved stalddøren.

'Så det' - som man siger her oppe i det nordvestlige hjørne af 'udkant-Danmark'.

Torben Skov, Jan Nielsen, Eva Schwanenflügel og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Grethe Preisler

Jeg mener nu man siger så deeeet...
Ideelt uden nogen form for øjenkontakt eller opbud til dans ;-)

Grethe Preisler

@Eva Schwanenflügel

'Så deeet' siger de gæve jyder nord for Limfjorden, som er bosat vest for Jyske Ås. De af dem, der lever på østsiden nøjes med at sige 'så det' ;o)

Grethe Preisler

Eva,

Det må være en uskik. som er gået viralt via fjæsbog og twitter til jyderne syd for Limfjorden, siden den sidste nordenfjordske blandt mine venner og slægtninge emigrerede fra Vendsyssel ... ;o)

Birte Lambjerggaard

Troels Brøgger
Du skriver, at planter også kan føle smerte - men forskerne er enige om, at planter ikke kan føle angst, smerte m. m. på samme måde som dyr herunder menneskedyret, da planter intet centralnervesystem har og derfor tilhører et bestemt rige - planteriget. Man skåner så også flest planter - og dyr ved at spise plantebaseret, da man her sparer de store mængder af planter til at fede dyrene op, en ko spiser f. eks. sin egen vægt af planter 170 gange i sin levetid.
Med hensyn til dyreetik ser det ud til, at du bruger naturen som undskyldning for at spise kød for naturen er ond og barsk, så hvis man kan spise kød ved blot at være lidt mindre ond og barsk, så skulle man kunne have god samvittighed derved.
Men hvorfor udsætte andre for noget - ondt og barsk - når dette ikke er nødvendigt - ja det er endda bedre for både egen sundhed og for miljø/ klima at undgå kød/ animalske produkter.
Det skal også nævnes, at mennesket ikke er et rovdyr, mennesket tilhører gruppen af primater, der hovedsageligt lever af planteføde.
Forskning viser ligeledes, at hvis vi ser på det anatomiske/ fysiologiske, så ligner mennesket mest herbivor (planteæderne) - måske derfor, at mennesket rent sundhedsmæssigt har bedst af en plantebaseret kost.

Troels Brøgger

@Birte Lambjergggaard
Jeg undskylder ikke at jeg spiser kød. Jeg skrev ikke at naturen er ond og barsk det stod du for. Jeg beskrev bare hvad jeg ser, og undrer mig over det.
Jeg er enig i at det er mere fornuftigt at spise planter rent ressourcemæssigt.
Hvad der forsinker min forvandlig til total vegetar er lyst til at spise kød, Jeg har været vegetar i flere år førhen, så jeg ved godt hvordan det er, og jeg kan bedre lide spise forskelligt.
Hvis vegetarer og veganere virkelig mente deres missioneren alvorligt skulle de holde op med at spille alvidende og pålægge alle andre skyld. Det forsinker nemlig processen.
De såkaldte naturfolk der spiser kød er ikke moralsk lavere stående mennesker. Ergo kan jeg heller ikke være det.
Du kan ikke klemme dig ud af den her:
Enten er du nødt til at sige at jeg "burde vide bedre" og dermed dømmer du de førnævnte til at være laverestående siden de nu handler som de gør og "ikke ved bedre", eller også må du sige at jeg er på lige fod med dem og så må jeg også have ret til at dræbe et dyr engang imellem og spise det.

Torben Skov, Eva Schwanenflügel og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

DANSEN OM GULDKALVEN

Ak ja, vi går jo stadig til Spækhøkeren 'for grøden', og Nissen flytter hver gang med.

Man kunne også med en let omskrivning af et gammelt ildlugtende folkeligt ordsprog hævde, at dersom fækalier var guld, ville de fattige øjeblikkeligt få anus plomberet af fromme og frelste politiske magthaveres dertil ansatte og aflønnede lægprædikanter med en bachelorgrad fra Copenhagen Business Academy i retorik.

Eva Schwanenflügel

@ Grethe Preisler

Grethe - Og dersom Nissen flyttede videre gang på gang, måtte vi konkludere, at selv ikke stålsatte folketingspolitikere kunne forhindre trækravlen i træer de ingenlunde havde forestillet sig.

Eva Schwanenflügel

PS. En middelalderlig straf var faktisk at få blyplompereret sin røver.
En blandt mange vi nu ikke kan tildele de frygtelige lovbrydere som fx homoseksuelle længere.

Grethe Preisler

@Eva Schwanenflügel

Hvor vil du hen, Eva?
Når Uri Geller kunne kunne få gamle defekte vækkeure til at funke igen og skeer og gafler af metal til at gå i stykker ved tankens kraft alene, må det da være en smal sag for for dimittenderne fra Akademiet For Utæmmet Kreativitet at forhindre liste Å's konkurrenter i vor folkevalgte lovgivende forsamling i at kravle op og ned i træerne og sætte sig på mere end halvdelen af de 179 pladser, der er til rådighed i alt ;o)

Grethe Preisler

P..S. Hvad er det dog for en senge-lekture om middelalderlige straffemetoder over for 'seksuelle afvigere fra masselinjen og den rette tro' du fordriver tiden med, når det er for varmt til at sove om natten, kære Eva?

Eva Schwanenflügel

Kære Grethe,
Jeg må bedrøve dig med hensyn til min habitus som barn.
Alt hvad der handlede om frygtelige ting tiltrak mig, ligefra Grimms eventyr til bibelens dommedage.

Uri Geller var et godt show, hele Danmarks befolkning prøvede at bøje skeer dengang.
Senere er det blevet deklareret at den slags ting naturligvis ikke kan finde sted.

Men, men..

Eva Schwanenflügel

PS.Omkring de frygtelige middelalderlige straffemetoder blev jeg interesseret i dem som barn via Grimms Eventyr og Bibelen.
Der var ikke censur i min lekture .

Eva Schwanenflügel

Middelalderlige straffe var totalt frygtelige.
Gå til Venedig over Sukkenes Bro, og du befinder dig i helvede.

Grethe Preisler

Ja det forklarer jo meget, Eva S

Jeg blev desværre kureret for troen på relevansen af parapsykologiske fænomener om Uri Gellers gaffelbøjninger af min gode mormor, som heller ikke troede på nisser og troldes eksistens in real life.

Hun inviterede mig lumskelig med på en lytter i 'dampradioen', da professor, dr. med. Preben Plum tog fusen på mediet fru Melloni, som kommunikerede med ånden Lazarus ved hjælp af strengespil med tæerne på en Citar, hun havde liggende under bordet i lokalet, hvor seancerne fandt sted ... ;o)

Birte Lambjerggaard

Troels Brøgger
Du skriver - hvad der forsinker min forvandling til total vegetar er lyst til at spise kød - Ja, det er vel den største årsag til, at folk ikke bliver vegetarer/ veganere, fordi de vil tilfredsstille egne smagsløg, selv om også det skaber lidelse og død for andre, forværrer den globale opvarmning og skader egen sundhed.
Det handler ikke om, at veganere spiller alvidende og pålægger andre skyld, det handler blot om at oplyse, hvilket bl.a. sker gennem samfundsdebatten.
Fakta er jo, at kødproduktion - også den økologiske - er belastende for egen sundhed, klima og ikke mindst for dyrene.

Birte Lambjerggaard

John Liebach
Det ville jo kun være godt, hvis alle de dyr, der lider og dør i produktionerne ikke ville være her - sikke megen lidelse og død de så ville blive sparet for.
Og lige for en ordens skyld - veganere taler for alle dyr ikke kun for nuttede dyr, hvem de så end er.

Troels Brøgger

@Birthe Lambjerggard
Det er jo også derfor det er så svært:
Det er en religion for jer, og det mener jeg ikke nedsættende blot konstaterende. Med din tale om lidelse og død antager du at alle væsener opfatter alting ens.
To eksemler: Hvis jeg går her på min jord og skal dyrke mad til veganere en våd sommer hvor der er masser af snegle som spiser alle afgrøderne, så måtte jeg ikke slå dem ihjel efter jeres religion fordi jeg derved forvolder lidelse og død= alt grønt i haven bliver så snegleføde= ingen mad til veganerne.
Det andet var et eksempel med nogle forskere jeg hørte i en dokumentar der havde fundet ud af at et dyr der "skulle slås ihjel" af en løve når det "indså" at det skulle dø, udskildte nogle stoffer der bedøvede det.
Næste ikke til at holde ud at tænke på hvis man hævder at den humane virkelighed er den eneste der gælder, og derfor må man så beskytte alle dyr mod at blive slået ihjel.
Og nej, det er ikke "mine smagsløg" der gør at jeg spiser kød.

Troels Brøgger

og så et P.S. Birthe
Hvad med at gå i flæsket på det sindsyge dyrplageri som moderne svineavl er ? Nej nej, veganerne tropper op når de økologiske køer slippes på græs. Der er man nemlig sikker på ikke at få nogle ubehagelige konsekvenser af at give sine synspunkter til kende.
Hvad om I droppede korstoget mod os moderate dyrevældfærdsorienterede kødspisere og sluttede jer sammen med os om at få stoppet industrilandbrugets svineri ?