Flere gange har det været som at læse en udgave en det hedengangne kulørte magasin En skør, skør verden, når medierne har afsløret, hvad syge danskere er blevet udsat for efter den seneste ændring af reglerne for førtidspension.
En 42-årig kvinde, der efter en mislykket operation led af kroniske smerter og skader på øjnene, blev nægtet førtidspension. Kommunen mente nemlig, at hun først skulle arbejdsprøves. Derfor blev hun sendt i praktik på et plejehjem. Der var bare ét problem. Kvinden var sengeliggende.
’Løsningen’ blev derfor, at kvinden – der skulle undervise beboerne på plejehjemmet i it – blev skubbet rundt på en briks.
»Så lå jeg der og forklarede en 85-årig, hvordan hun skulle komme på internettet og åbne et skriveprogram,« som kvinden efterfølgende forklarede.
Den fremgangsmåde er uværdig. Det er simpelthen ikke en måde at behandle syge mennesker på. Et eller andet sted på vejen er førtidspensionsreformen kørt helt af sporet.
Meningsløse forløb
Da man lavede reformen i 2013, var det hensigten at få færre unge på førtidspension og flere unge i job. Tidligere var der alt for mange unge, som blev placeret på førtidspension for livet – langt væk fra et arbejdsfællesskab.
Den udvikling skulle vendes. For hvis der er en mulighed for, at man på sigt kan arbejde, så skal man ikke have førtidspension. Det var at gøre unge mennesker en bjørnetjeneste. Det var rigtigt at sætte ind her.
Men nu er det, som om systemet er gået fra den ene yderlighed til den anden. Vi er gået fra, at nogle blev efterladt på førtidspension som 30-årige, til at nogle kommuner har læst reformens ord, som Fanden læser Biblen. Og resultatet er blevet, at syge er blevet jagtet rundt i det ene ressourceforløb efter det andet uden udsigt til at komme i arbejde.
Derfor var det hårdt tiltrængt, da førtidspensionen tidligere i år blev kørt på værksted.
Fremover er det op til kommunerne at bevise, at ressourceforløb rent faktisk vil have en positiv effekt på borgernes arbejdsevne, i stedet for at borgerne skal bevise, at de er syge nok til at komme på førtidspension.
Det skal altså med andre ord være slut med at sende alvorligt syge borgere som den 42-årige sengeliggende kvinde med kroniske smerter i fuldstændig perspektivløse ressourceforløb. I sådanne tilfælde skal man kunne få førtidspension uden at have været trukket igennem et ressourceforløb.
Stadig problemer
At alle førtidspensionsreformens udfordringer stadig ikke er blevet løst, blev understreget af en nylig opgørelse foretaget af Fagbladet 3F. De nye regler for førtidspensionen trådte i kraft den 1. juni i år, men i blot tre af 45 sager har de nye regler haft betydning.
En af de borgere, som man måtte forvente ville få gavn af de nye regler, er en 59-årig mand, hvor den lægelige vurdering er, at der ikke findes et arbejde, han kan magte. Han har ryg-, ben- og hovedsmerter samt ukontrollabel diarre.
Ankestyrelsen var uenig med den lægelige vurdering og fastholdt, at kommunen traf den rigtige afgørelse, da de sendte manden i et toårigt ressourceforløb frem for at give ham en førtidspension. Er det en værdig behandling?
Det synes besynderligt, da de nye regler netop indebærer, at en borger kun må komme i ressourceforløb, hvis det giver en realistisk forventning om, at borgeren kan komme i arbejde igen. Er der tale om et enkeltstående tilfælde eller en generel tendens? Man kan frygte det sidste.
Disse ændringer kan og skal kun være første tur på værkstedet for førtidspensionsreformen. Den må derhen igen. For den har brug for det helt store serviceeftersyn.
I stedet for kun at spørge kommunerne, hvordan de selv synes, at de forvalter reformen, skal vi også spørge borgerne. Der skal meget mere fokus på borgernes retssikkerhed, så det bliver muligt at sige fra, hvis kroppen ikke længere kan følge med.
Der skal fokus på sagsbehandlingen, så borgerne kommer i centrum og ikke føler sig som kastebold i systemet. Og der skal gøres mere for at skabe et rummeligt arbejdsmarked, så der blandt andet kan blive plads til endnu flere personer med fleksjob.
Vi skal kæmpe med næb og kløer for, at alle bliver en del af arbejdsfællesskabet, hvis de kan. Ingen skal parkeres på sidelinjen, hvis de kan arbejde.
Men det skal være slut med at jagte syge mennesker rundt i den ene arbejdsprøvning efter den anden.
Allan Andersen er formand for 3F Holbæk-Odsherred
Rasmus Horn Langhoff er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet
"Vi skal kæmpe med næb og kløer for, at alle bliver en del af arbejdsfællesskabet, hvis de kan. Ingen skal parkeres på sidelinjen, hvis de kan arbejde."
Som et ekko fra de som har skabt de nuværende forhold. Mææh!
Jeg bliver harm hvergang jeg læser om disse nedværdigende og sindssyge arbejdprøvningser.
Jeg er naturligvis enig i at alle ikke automatisk skal tildeles førtidspension, men i mange tilfælde når idiotien ekstreme højder..
Så længe der er kassetænkning med i billedet, er jeg bange for det fortsætter.
Politikerne kan ikke være det bekendt; Lad os vælge nogle andre.
Ressourceforløb er et afsindigt spild af ressourcer.
Det koster samfundet milliarder at holde gang i den stadig voksende beskæftigelsesindustri, hvor enhver kan slå sig op som 'virksomhedskonsulent' uden nogen form for kvalifikationer.
Ligesom det tager 6 uger at 'uddanne' en sagsbehandler, der kan være tidligere pornofotograf, postbud, maler, frisør, butiksassistent. De folk forventes at kende til mere end 30.000 sider med love, regler, cirkulærer og forordninger som selv ikke garvede socialrådgivere har overblik over.
Men det værste er, at det koster syge mennesker de sidste rester af et skrøbeligt helbred og enhver økonomisk ressource at blive parkeret på ubestemt tid i disse endeløse forløb, der kun undtagelsesvis hjælper dem på nogen måde.
Det er grusomt, uværdigt og unødvendigt.
Det koster uendelige ressourcer, der med lethed kunne have været anvendt til den enkeltes gavn.
Men det ville koste i det kunstigt opblæste arbejdsudbud, og selvfølgelig koste alle de lukrative arbejdspladser i de private konsulentvirksomheder, som politikerne er så fornøjede over.
Ressourceforløb burde afskaffes, hellere igår end imorgen.
Men så blev man selvfølgelig nødt til at indrømme, at man tog grueligt fejl da man indførte dem, og det ville medføre ansigtstab.
Derfor kommer vi blot til at se flere lappeløsninger, der aldrig kommer til at virke, ligesom det maltrakterede dagpengesystem, hvor folk er røget ud i hobetal.
Løntrykkeri er et andet ord for ressourceforløb og virksomhedspraktik.
Hvor pokker er fagforeningerne henne ?!?
Vil det ikke være løsningen at gøre tildelingen af en førtidspension letter både at komme på og af - forstået ved at nedslidning , ulykker født handikap osv. bliver letter at tildele en pension og ligeledes det bliver meget letter, hvis personen finder et arbejde som vedkommende kan klare så kan førtidspensionen sættes på pause. - Herved kunne samfundet spare meget ved kontrol , finde pladser osv......
Mht. fagforeningerne så må/kan de kun gøre noget direkte for deres medlemmer - hvilket de også gør.
Men de skal/bør deltage i debatten som fx.især socialrådgiverne bør gøre i langt større udstrækning.
Men problemet er vel skabt af Folketinget og regeringerne, der har presset kommunerne både mht. til skatteudskrivning, straf til kommunerne hvis de overskrider de aftalte budgetter osv.....
Franz Kafka var en amatør.
Men det skal siges til hans undskyldning, at han trods alt var helt alene om det, og hans bog "Processen" på godt og vel små 200 sider, jo kun var en helt fiktiv fortælling og ikke en manual til at implementere et bureaukratisk mareridt i en større skala.
Tværtimod kunne/kan bogen bla. læses som en velment og alvorlig advarsel til at gøre noget forsøg i den retning, bogen beskriver alle de fortrædeligheder,som de opleves af enkeltindividet.
Selv om denne advarsel blev overset efter bogens udgivelse har den alligevel været en stor inspiration og en litterær berigelse,som ikke kan undervurderes, bla. fordi bogen har skabt et almen kendt reference til fænomenet, givet det ord og et navn, "Kafkask".
(Udtrykket er et skældsord og en diagnose på en og samme tid.)
Moskva processerne i 1936-38, Nazi Tysklands udrensning af jøder,sigøjnere,handicappede og politiske modstandere, Mc.Carthyismens udrensning af alle mulige venstreorienterede i 50-erne USA og kulturrevolutionen i 60-ernes Kina, skete jo alligevel.
Et fællestræk her er at magthaverne af særlige politiske årsager udser sig en særlig befolkningsgruppe som syndebuk.
Denne befolkningsgruppe vil langt de fleste tilfælde være en mindretalsgruppe. Det sker af 2 grunde ,for det første vil en majoritets gruppe som syndebuk kunne udgøre et stort problem.
Den vil kunne forsvare sig og måske ligefrem vinde kampen,og derfor vælger man ikke den.
Til resten af befolkningen vil man her hævde,at netop de er langt bedre mennesker og borgere end den minoritets gruppe, man har udset sig som ofre. Så kan man med lethed efterfølgende praktisere det helt klassiske del og hersk princip.
Den udsete minoritetsgruppe bliver lagt for had ved at udbrede misledende propaganda og sprede falske fordomme om den.
Når jagten for alvor går ind tilsidesættes retslige principper og al humanitet i de efterfølgende retssager, som igen bliver til opvisninger i grotesk absurditet, hvilket en utallige casestories fra de 4 nævnte skueprocesser i historien kan opvise talrige eksempler på.
Magthaverne har jo aldrig kæret sig synderlig om enkeltindividets finere fornemmelser, og det uanset om navnet var H. D. Thoreau, Leo Tolstoj, Henri Barbusse, Kafka, Gandhi, Herbert Marcuse, Carsten Jensen, Madsen Kim, Bitten Vivi Jensen og mange andre. Det skulle da lige være hvis de var i stand til at stable en massedemonstration på benene ,eller frembringe en udsigt til et artilleri af en vis kaliber og i en passende intimiderende afstand for magthavernes åsyn.
Disse skueprocesser er ikke uden store økonomiske omkostninger, men det største tab er tabet af menneskeliv, alle de menneskelige ressourser og deres iboende skaberkraft, som forsvinder som dug for solen, og efterlader et uopretteligt tab.
Noget sådant vil aldrig kunne ske i Danmark vil de fleste tro. Vi er for vennesælle, hyggelige, for gode, og for konfliktsky til at det ville være muligt.
Til det vil jeg hævde at vi skam godt kan være med her. Ganske vist ikke her på den samme grandiiøse facon, og helt ud i de samme ekstremer som i det tidligere Sovjetunionen, Tyskland, USA, og Kina.
Men som man siger her til lands. LIDT HAR OGSÅ RET.
Tænkt bare på kontanthjæpsreformen vedtaget i 2013 med Mette Frederiksen i spidsen, og det efterfølgende såkaldte "Moderne kontanthjæpsloft" vedtaget i 2016 med Lars Løkke som bannerfører.
Disse såkaldte "reformer" følger i stor udstrækning den skabelon,som ses i de ovennævnte politiske skueprocesser.
Syndebukken her er den svageste gruppe i samfundet (inklusiv flygtninge) som ikke er i stand til at forsørge sig selv, enten pga. af midlertidig arbejdsløshed, store personlige sociale problemer eller pga. af sygdomme og handicap af den ene eller anden slags.
Først startede der en helt bevidst kampagne i medierne med Dovne Robert og Carina, som fremstod som mere eller mindre ufrivilligt modeller til den påstand at det ikke kunne betale sig at arbejde, fordi man som kontanthjælpsmodtager fik langt mere ved at blive hjemme. En udenlandsk familie med rigtig mange børn indgik osse i denne kampagne, som i bund og grund var misvisende og manipuleret, dels gennem mere eller mindre fiktive regnestykker og ikke mindst ved at gøre i kraft af at man hævedede, at dette var mere eller mindre gældene for størstedelen af kontantshjælpsmodtagerne i Danmark.
Hvilket naurligvis var en vandret løgn.
Folk på overførselsindkomster havde det simpelthen for godt og gad ikke yde noget for samfundet, og det kunne man selvfølgelig ikke have siddende på sig.
Så derfor skulle der nu strammes op med en ny lovgivning, som endebær en række nye initiativer, stramninger, økonomiske besparelser og nye skrappe sanktionsmuligheder.
Derved har man skabt en restiktions politik overfor de nævnte svage grupper i samfundet. En politik som helt kan beskrives som statsautoriseret mobning.
For det skal med djævlens vold og magt kunne betale sig at arbejde, uanset hvem den, og uanset hvor syg eller handicappet du måtte være.
Alle borgerlige politikere har uimodsagt gentaget dette mantra i samtlige medier indtil ukendelighed i de sidste mange år for med eftertryk at praktisere den Goebbelsske doktrin,om at man bare skal gentage en løgn til strækkelig mange gange,indtil at løgnen bliver fastslået som en sandhed.
Selve sætningen er en indlysende banal sandhed for selvfølgelig kan det betale sig at arbejde. Det ved en hver idiot da.
Men når de her bruger ordet "skal" i denne sætning, opfattes det som en markant understregning, der dels har en klang at desperation, men osse af en autoritær bydeform. " Du skal gøre ,som jeg siger. "
Total og helt misforstået autoritær 1950 retro i mine øjne.
Og der er så helt helt underforstået,at dem der ikke har forstået dette budskab og kommer i arbejde, skal straffes, selv om de allerede i forvejen lever på en økonomisk knivsæg, hvor der lige er penge nok til at eksistere uden helt at skulle sulte ihjel.
Det kommer de også til med det nye "Moderne Kontantshjælpsloft", uanset om de er kronisk syge, handicappede eller, at der er andre vægtige årsåger til, at de ikke kan forsørge sig selv ved et ordinært lønarbejde. Yderligere bliver de kørt rundt i alle mulige stressende forløb, kurser, arbejdsmarkedsprøvninger og ressourceforløb, som ludobrikker der hele tiden bliver slået tilbage til start, når et forløb er afsluttet startes et nyt, og dermed bliver de fastholdt på den laveste ydelse i rigtig mange år uden at kunne flytte sig ud af stedet, og få den ydelse de måske er berettiget til i form at af flexjob, pension eller andet og uden at have nærmet sig arbejdsmarkedet det mindste for de helt allerflestes vedkommende.
For de syges vedkommende bliver pensions ansøgninger en bureaukratisk spidsrod, som kan tage årevis for så til sidst at ende med et afslag, fordi loven er sådan indrettet at det er op til et udvalg at "vurdere", hvorvidt en ansøgning imødekommes eller ej. Disse vurderings muligheder er indbygget i lovgivningen, og en anke kan ikke føres i en retssag.
Ordsproget, "Så længe der er liv er der håb" , har jobcentrene efterhånden konverteret til, "Så længe der er liv, forefindes der en potentiel og rent teoretisk, en vis fiktiv arbejdsevne", og det tages helt bogstaveligt,uanset det faktum at de findes de lægelige udtalelser for den enkelte ansøger,som siger noget ganske andet. Man er helt bevidst forfaldet til an slags magisk ønsketænkning for økonomien og de mulige besparelsers skyld. Det skal dog hertil nævnes at kommunen får en refusion på op til 65 000 kr pr. pensions afslag fra staten, og at visse medarbejdere på nogle jobcentre har fået en årlig bonus for at optimere de årlige besparelser hos samme kommune.
Der er med andre ord stærke incitamenter for denne praksis,som i tidens løb har udviklet sig i en fuldstændig absurd retning.
Der bliver med andre ord "klippet tæer og hugget hæle" til den store guldmedalje i den utopiske jagt på den helt fiktive arbejdsevne,som i rigtig mange tilfælde jo ikke findes, og systematiske overtrædelser af god forvaltnings og andre ulovligheder er daglig praksis, ganske enkelt fordi at disse lovovertrædelser ikke har nogen konsekvenser for jobcentrene og forvaltningerne bag.
Men syge borgere sendes ud i en såkaldt sengepraktisk, hvor der enten medbringes en seng eller der forefindes en seng på arbejdsstedet, hvor den syge kan hvile sig og det selv i tilfælde helt ned til 12-15 minutter om ugen. Og hvis en eller flere pinse menigheder rundt om i landet kunne opvise bare en minimal helbredelsesproces, kunne være sikker på at jobcentrene rundt om i landet køre adskillige busser til vækkelses møderne.
Men da dette ikke var en mulighed har man taget dele at New Age universets værktøjskasse i brug i form af obligatoriske kurser i mindfulness,positiv psykologi og meget andet.
Intet stopper jobcentrenes jagt og bestræbelser på at udvikle og påvise en imaginær arbejdsevne og at mange faktisk er døde i disse forløb ,holder det dem ikke tilbage.
På tv.fyn kunne man d. 22-7 17 se et indslag om en tidligere alkoholiker, som blev sendt i praktik på et værtshus. Den 7-1 18 kunne man på Jobcentrets Ofre læse om en handicappet mand med psykiske problemer som har været under udredning i 24 år på kontanthjælp.
I Næstved kommune fik næsten blinde Carol Rask afslag på førtidspension, og blev sat i et ressourceforløb, hvor hun skulle checke datomærker. I 2010 fik en vietnamesisk kvinde godkendt en praktik på et bordel. Om hun skulle ligge på lagnerne eller skifte dem ud, husker jeg ikke lige i skrivende stund.
Rækken af groteske eksempler på dårlig sagsbehandling synes ikke at tage nogen ende, og man hører jævnligt om nye i pressen konstant, fordi selv terminale diagnoser i mange tilfælde ikke er nogen garanti for at få tildelt en førtidspension.
Der er snart ikke de ting man ikke vil gøre for disse besparelser og afstraffelsers skyld, lovlige eller ulovlige.
Som noget af det sidste nye var oprettelsen af en ulovlig lægeklinik på jobcenter Lærkevej. her skulle lægekonsulenten så tvivl om tidligere lægers erklæringer bla. ved at konvertere fysiske sygdomme til psykiske.ovs.
Ligesom man andre steder prøver at gøre det samme, fordi helbredelses mulighederne anset for at være bedre her, og dermed kan man nemmere fastholde folk på kontanthjælp.
På Dansk Psykologs hjemmeside kunne man den 10 juni 2016 læse en artikel om at kommunerne sender medarbejdere på kursus, hvor de lærer at spotte folk, som simulerer psykiske sygdomme. "Men simulation af sygdomme skal be-eller afkræftes via en lægevurdering. Ikke ved sagsbehandlerens iagttagelser eller noter fra en samtale med en borger", udtaler Tine Wøbbe, ledende psykolog på Psykiatrisk Center Sct. Hans.
Alligevel bliver man åbenbart ved med det, og det siger alt om dette systems udtalte fordomme om de mennesker , som de rent faktisk skulle hjælpe.
Et utal af jurister og embedsmænd i en årrække har arbejdet med og "kultiveret" dette lovgivnings komplekset vedr. de arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagerne, og det overstiger efterhånden 30 000 sider. Franz Kafta roman på ca. 200 sider blegner jo fuldstændig sammenlignet med det tal. Årligt koster hele dette absurde gigantiske teater langt over 20 mia, årligt, hvis det kan gøre det og den besparelses effekt man snakker om her, vil jeg påstå er ikke-eksisterende.
Men skadesvirkningerne for de implicerede er helt uoverskuelige, men dette vil bliver af gode grunde aldrig udredt.
Man kan med rette spørge sig selv, hvorfor tingene har udviklet sig i den retning og om det tjener andre formål end en ondsindet og kollektiv mobning af de svageste grupper i samfundet. Og det vil jeg faktisk mene ,at det gør.
Det er jo langt fra tilfældet at en tidligere direktør hos Dansk Arbejdsgiverforening af Venstre regeringen bliver udnævnt til beskæftigelsesminister i 2015. Dette tydelig træk er jo bare et ud af flere som indikere at hele dette menageri grundlæggende og bagom liggende motiv handler om at holde arbejdsmarkedet i så absolut stramme tøjler som muligt.
Det er langsomt sket over en årrække, hvor man efterhånden kan fået skabt 2 skræmmende helvedes scenarier for arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere.
F.eks. er dæknings graden for arbejdsløse i A-kaserne faldet fra 67 % i 1980 til 47 % idag, dagpengeperioden er væsentligt forkortet og jobsøgnings kravene skærbet.
De ovennævnte reformer på kontanthjælps området har ligeledes skabt væsentlige forrigelser, og et yderligere bureaukrati.
Udsigten for den almindelige lønmodtagere om at havne i en af de grupper er derfor meget skræmmende, så de vil gå langt for at beholde deres arbejde. De fleste ser sig nødtvungne til at løbe mindst 2% stærkere hvert år,eller hvad der nu forlanges af dem.
Gradvist har New Public Management og andre neoliberalistiske ideer igennem en årrække skabt en tendens til at opfatte hele samfundet som et virksomhed, der med djævlens vold og magt skal drives så lønsomt som muligt. Tilliden, anstændigheden, den sunde fornuft, empatien og medmenneskeligheden er forlængst hældt ud med badevandet, og selv internationale humanistiske standarder vedr. menneskerettigheder, bliver der jævnligt sået åbenlys tvivl om i medierne, særligt når det drejer sig om flygtninge.
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri og Cepos kommer jævnlig med en strøm af forslag i medierne om hvordan man yderligere kan stramme op for at øge arbejdsudbuddet,som de så smukt kalder det. Alt sammen med en "ridefoged mentalitet" som går flere hundrede år tilbage, og hvor det eneste som har forandret sig her, er metoderne og sprogbruget.
Men jeg tror faktisk alle 3 aktører her helt grundlæggende stærkt forsømmer deres egentlige kerneområde.
For er det ikke også deres kerneområde og ansvar at skabe flere job, at skabe gode inkluderende arbejdspladser med plads til alle, lærlinge,handicappede og flexjobbere.
Dejlige arbejdspladser med gratis frokostordninger med mad lavet med de bedste råvarer, gode løn og arbejdsforhold med et godt klima og arbejdsmiljø,og hvor hver eneste dag naturligvis er en god arbejdsdag.
Så alle der vitterligt kan arbejde mærker at det skam kan betale sig og det ikke kun rent økonomisk.
Jeg håber, at det vil komme markante ændringer i den nærmeste fremtid..
Franz Kafka var en amatør, lad os lige for en ordens skyld slå det fast en gang for alle.
Arne Albatros Olsen.
Mange tak for dit grundigt bearbejdede og velskreve indlæg. "Borgen" læste jeg sammen med andre af Kafka`s værker i mine seneste teenår, og det satte naturligvis et stort aftryk hos mig, så jeg stejler instinktivt når magtfuldkommenhed og perverse mennesksyn viser deres modbydelige ansigt, som oftest iklædt falsk empati - det er jo for deres egen skyld at vi gør det.
@ Arne Albatros Olsen
Du har bedrevet et kronik-værdigt indlæg, der på imponerende vis blotlægger årtiers menneskefjendske beskæftigelsespolitik og baggrunden for den, mange tak.
Et af de bedste indlæg i debatten, jeg længe har læst :-)
I forlængelse af din beskrivelse af hvordan DA, DE og Cepos skamrider medierne med forslag til yderligere opstramninger og sanktioner over for de folk der er så uheldige at blive syge og arbejdsløse, faldt jeg over en ny 'debat-artikel' af Dansk Arbejdsgiverforenings nuværende direktør idag.
Det holder bare aldrig op, de er umættelige, og føler efterhånden den danske befolkning er deres slaver..
Altinget, d. 23. Juli 2018
"DA : Målrettet jobfokus er nødvendigt for at holde gang i opsvinget".
- Direktør for DA, Fini Beilin, roser dele af regeringens nye beskæftigelsesudspil, men mener ikke, det er målrettet nok i forhold til at få ledige i job.
Han siger bl.a :
"Det er helt rigtigt set af regeringen at være mere job-optimistisk på vegne af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Potentialet i denne gruppe er stort, og DA bakker op om, at flere kontanthjælpsmodtagere i første omgang skal vurderes til at være jobparate, så kommunerne får langt flere muligheder for at hjælpe de pågældende i job.
Men det er ikke nok på papiret og i statistikkerne at lave et statusskifte til at være jobparat. Kommunerne skal i deres indsats sikre, at de pågældende også er både motiverede og klar til at komme ind på en arbejdsplads."
Her taler Fini Beilin om regeringens forslag om med ét slag at trylle omkring 20.000 såkaldte 'aktivitetsparate' kontanthjælpsmodtagere om til jobparate kontanthjælpsmodtagere.
De aktivitetsparate er de mennesker, kommunen vurderer ikke uden videre kan steppe ind på en arbejdsplads, fordi de har komplekse problemstillinger, der kræver hjælp og støtte.
Det får de ikke, såfremt deres kategori bliver 'jobparat', for hermed forsvinder kommunens pligt til at hjælpe.
Desuden vil disse mennesker pludselig indgå i dem, der ligger under for kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen.
Dermed øger man arbejdsudbuddet og skruer heftigt på løntrykningen. Og sparer en masse penge umiddelbart. Som når man pisser i bukserne for at holde sig varm.
Og forværrer det i forvejen skrækindjagende scenarie det er at falde ud af arbejdsmarkedet eller dagpengene.
Kommunerne skal også sikre at 'motivationen er i orden' for at tage et arbejde.
Med andre ord, der skal flere sanktioner på bordet.
Men hvorfor tager arbejdsgiverne ikke et ordentligt samfundsansvar?
Det er jo fordi vi har et superfordelagtigt system for virksomheder, med gratis faciliteter de også bruger, daginstitutioner som 'opbevarer' arbejdsstyrkens børn, et sundhedssystem hvor alle- ihvertfald i princippet - kan få hjælp, samt uddannelsesinstitutioner der leverer dygtige medarbejdere, at de tjener penge.
Hvad med om de selv leverede lærepladser og praktikker til de unge? Hvad med at de sørgede for et arbejdsmiljø, hvor folk ikke gik ned med stress og depression for et godt ord?
Hvad med at de så sig selv i spejlet en gang imellem, og spurgte hvordan de selv kunne gøre det bedre?
Link til Altingets artikel :
https://www.altinget.dk/artikel/da-maalrettet-jobfokus-er-noedvendigt-fo...
For ikke så lang tid siden faldt jeg over dette foredrag:
"Nazi Medical Crimes at the Psychiatric Hospital Gugging"
'On November 25, 2014, the historian Herwig Czech gave the first IST Commemoration Lecture titled “Nazi Medical Crimes at the Psychiatric Hospital Gugging: Historical Context, Facts, and Legacy.” It was the intention of this new series of lectures in English to introduce the members of the Institute and the public to the past of the IST Austria campus and, in a broader sense, to aspects of the history of science requiring remembrance and reflection. This first IST Commemoration Lecture was presented by the Chair of the Executive Committee of the Board of Trustees, Haim Harari.'
Det jeg studsede særligt over, var det som historikeren oplyste som værende den statistisk vigtigste parameter for hvilke af patienterne der skulle leve og hvilke der skulle dø. Altså besluttet af en central komité af 'læger' i T4-programmet.
nemlig: Kan de udføre arbejde...?
I øvrigt et rigtigt spændende oplæg der minder os om, at de første de startede med at udrydde var de 'sindssyge og mentalt retarderede'.
https://www.youtube.com/watch?v=LPxXE-1klkQ
Jeg kender personligt et par stykker der har fået afklaring på deres arbejdsevne.
De har begge fået job henholdsvis 12 og 15 timer om ugen og er rigtigt glade for at komme ud blandt andre i arbejdssammenhæng.
Det tossede er der hvor læger klart fraråder et arbejdsforhold men hvor myndigheder alligevel, imod de syges eget ønske, pålægger afklaring om arbejdsevne helt ned til ½timer.
Jeg kan næsten ikke finde ord for dette uværdige idioti.
@ Peter Jensen
Peter - det er kun toppen af isbjerget.
De læger, der medvirkende i nazisternes eksperimenter forbrød sig mod lægeløftets første løfte :
"First, do no harm".
Det, der er tilfældet nu om dage er, at kommunerne hyrer private lægekonsulenter for at underkende patienternes egen læge i vores såkaldte "velfærdssamfund".
De forbryder sig også overfor lægeløftet, idet de er hyret og betalt af kommunerne til at få refusion af staten på 65.000 kroner, hvergang en syg person nægtes førtidspension.
Nazismen er sidste stadie.
Men hvorfor får Socialdemokraterne stadig ca. 25 % i meningsmålingerne? Det var jo dem med det monster af en nuværende formand, der førte dette makværk gennem Folketinget.
Stemmer folk helt bevidstløst, eller er de som beskrevet i indlægget ovenfor fuldstændig forført. Jeg nægter at tro nogen virkelig går ind for det, som nu er beskrevet igen og igen.
Jeg kan kun opfordre folk til at stemme på Enhedslisten, eller hvis man er socialist forskrækket på Alternativet ved næste valg. Ellers fortsættet dette helvede.
@ Eva Schwanenflügel
Ja, jeg har ikke det mindste besvær ved at forestille mig den nævnte og helt empatiforladte direktør spankulere arrogant og hovent rundt iført en af de der berømte militæruniformer, som blev anvendt af vores store sydlige nabo for år tilbage. Naturligvis med officerrang, Obersturmführer eller lignende.
Den læser som her i artiklen møder politikernes brutale straffemaskine for første gang, gør nok bedst i - for deres egen skyld - at mobilisere et totale fravær af indlevelse og medfølelse med andre mennesker. De følelser som man normalt ville forvente er medfødte, vil kun skade læseren, og det er ikke intensionen.
Det følgende er udelukket skrevet for at oplyse om eksisterende forhold og lovgivning. For øvrigt har det aldrig været ønsket fra vore kære politikeres side, at skade klienterne, tværtimod er loven en kærkommen gave, en hjælp og udstrakt hånd til dem som vil og har positiv samfundssind.
Vi vil herunder beskrive lovens oprindelse og oprindelige begrundelse.
Enhver lighed med Kafka's værk "I straffekolonien" er ikke bevist, og vi fralægger os ethvert ansvar overfor andres fejlslutninger og misforståelser i det tilfælde, at nogle onde mennesker skulle finde ligheder med værket.
I Kafka's værk er brugen af straffemaskinen og den tilhørende proces af retfærdighed nostalgisk. Der ser vi at den anklagede altid bliver kendt skyldig. Det ville svare til at vores klienter - når de bliver anklaget for ikke at kunne arbejde - altid bliver udsat for straffesystemet, og det passer selvfølgeligt ikke.
I fangekollonien bliver den lov, den anklagede har brudt, indskrevet på ryggen af vedkommendes krop med en torturmaskine, så personen langsomt dør over en periode på 12 timer. Det gør vi naturligvis ikke, da vi er fortalere for positiv nudging, og har en stærk tro på en aktiv form for retfærdighed: Alle som kan, skal selvfølgeligt have muligheden for, at blive en del af fællesskabet, det manglede da bare. Velkommen til det liberale erhvervsliv.
Fortsættelse følger............
@Eva Schwanenflügel
En introduktion til psykiater Peter Breggin (hvis du ikke kender hans arbejde?)
https://en.wikipedia.org/wiki/Peter_Breggin
"...psychiatry was used in russia in the psychoprisons, and when you couldnt do anything else to a dissident in the USSR, you would drug him up like an american mental patient. Where ever theres a totalitarian state, psychiatry in modern times becomes the cutting edge of oppression."
https://www.youtube.com/watch?v=Sr7FnEu0G1w
Hov, jeg har fejlciteret ham. Det skulle være:
'...a cutting edge...'
@ Peter Jensen
Mange tak for links :-)