Kommentar

»De studerende er ikke kun til for samfundets skyld«

Vi bliver nødt til at tage de yngre generationer alvorligt. Tallene lyver ikke. Alt for mange unge kæmper med stress. Vi kan passende begynde med uddannelsespolitikken, hvor fremdriftsreform, nedskæringer og uddannelsesloft har været med til at skabe den nulfejlskultur, som plager mange unge
»Lad os slippe de studerende fri til at fordybe sig. Lad os fremme selvstændig tænkning, lyst til at blive klogere, og lad os give plads til tværfaglighed og initiativ. Det vil med garanti også skabe dygtige unge mennesker, der er attraktive på arbejdsmarkedet,« skriver dagens kronikør Camilla Gregersen, der er formand for Dansk Magisterforening. Billedet er et arkivfoto fra et auditorium på Niels Bohr Instituttet i København.

»Lad os slippe de studerende fri til at fordybe sig. Lad os fremme selvstændig tænkning, lyst til at blive klogere, og lad os give plads til tværfaglighed og initiativ. Det vil med garanti også skabe dygtige unge mennesker, der er attraktive på arbejdsmarkedet,« skriver dagens kronikør Camilla Gregersen, der er formand for Dansk Magisterforening. Billedet er et arkivfoto fra et auditorium på Niels Bohr Instituttet i København.

Dennis Lehmann

30. juli 2018

Studietiden er en særlig tid for langt de fleste af os. Vi udvikler os som mennesker, får venner for livet, møder en underviser eller laver en opgave, der forandrer os og giver nye perspektiver på tilværelsen. Vi udvikler os som mennesker – både fagligt og socialt, og sådan skal det være.

Desværre bliver studietiden for mange unge i dag fyldt med store bekymringer. Bekymringer, der præger studierne og sætter ar i sjælen på vores ungdomsgeneration. Tallene lyver ikke. Flere og flere unge bliver ramt af stress og mistrivsel. For mange sker det på trods af, at de er i gang med drømmestudiet og på vej til at skabe sig en tilværelse.

De yngre generationers situation skal tages alvorligt. Symptomer som hjertebanken, spændingshovedpine og lavere engagement er for mange unge mere almindelige end tømmermænd. Fra politisk hold er der begyndt at komme udmeldinger, der tager de unges problemer seriøst, men vi har brug for, at der kommer handling bag ordene. Vi har brug for, at der bliver taget hånd om de mange unge, der føler et enormt pres. Som føler skyld og skam over ikke at være dygtige, hurtige eller perfekte nok, selvom faktum er, at de er præcis, som de skal være.

Skiftende regeringer har strømlinet uddannelsesområdet på en måde, så alt handler om at være effektiv og hurtig frem for at fordybe sig. Når de unge har taget en ungdomsuddannelse, begynder presset for alvor. Kvikbonus hæver kravene for at komme ind på drømmestudiet, da reglen betyder, at man kan forbedre sit snit, hvis man begynder på en uddannelse inden for to år. Med bonussen fortæller vi de unge, at de skal skynde sig i gang, og de, der begynder hurtigst, får forrang.

Det gør det ikke bedre, at uddannelsesloftet også tynger de unges skuldre ned. Vi ved, at loftet bekymrer de unge, og det gør dem usikre på deres uddannelsesvalg. Du skal vælge hurtigt, og du skal vælge rigtigt første gang, siger vi til de unge.

Kommer de unge på universitetet, fortsætter vi med at lægge pres på dem. Hvis økonomien skal hænge sammen, skal de studerende hurtigt gennem systemet. Selvom der er sket positive justeringer i fremdriftsreformen siden vedtagelsen i 2013, er der ikke sket et opgør med det helt store problem, som er det paradigmeskifte, fremdriftsreformen er et udtryk for. Fra tid til læring – til mindre tid.

Og nu, hvor vi taler om tid, er der ikke meget tid til feedback på grund af nedskæringer. Det gavner hverken kvalitet eller skaber tryghed hos de unge. De unge er udmærket klar over, at de ikke har de optimale læringsvilkår på grund af nedskæringerne, og det beroliger dem ikke ligefrem. Samtidig er specialetiden forkortet. Så når der endelig skal være tid til fordybelse, skal det ske i hast. De skal hurtigt igennem og være møtrikker på arbejdsmarkedet, og der er ikke plads til refleksion eller fejltagelser undervejs.

Nul fejl

Uddannelsespolitikken stiller de grundlæggende spørgsmål: Hvordan måler man et menneskes værdi? Er vi til for samfundets skyld? Eller er samfundet til for os? Hvis de unge lytter til de signaler, som samfundet sender, er svaret åbenlyst: De er til for samfundets skyld. Deres værdi måles i, hvor hurtigt de kan levere på arbejdsmarkedet. Og præcist det tankesæt er det, der giver de unge stress, mistrivsel, og som for mange udløser en eksistentiel krise.

Vi har skabt en nulfejlskultur, der rammer de unge hårdt. Så hårdt, at mange bukker under for presset. Deres selvværd og trivsel lider under det massive pres, de er blevet udsat for gennem hele deres ungdom. Kære politikere: Vi er nødt til at gøre op med nulfejlskulturen. I har et stort ansvar for, at vi får en sund ungdomsgeneration, der har mod på livet og derved også på at arbejde i mange år.

Den nye forsknings- og uddannelsesminister valgte som det første at erklære krig mod kvikbonussen. Det er et godt signal, og der er masser af andre konkrete steder, vi kan tage fat:

Stop uddannelsesnedskæringerne, så vi kan få genindført feedback og fordybelse. Støt op om forslaget til at afskaffe uddannelsesloftet helt. Vis respekt for alle uddannelsesveje. Indfør fokus på stress og trivsel, så vi kan forebygge i stedet for at brandslukke.

Lad os i en fart få vedtaget mere fleksible rammer for, at man selvstændigt kan tilrettelægge sin uddannelse, så man undervejs i studiet kan tage en pause og prøve kræfter med det, man har lyst til, uanset om det er at arbejde, starte firma op eller at tage til udlandet i en periode.

Lad os slippe de studerende fri til at fordybe sig. Lad os fremme selvstændig tænkning, lyst til at blive klogere, og lad os give plads til tværfaglighed og initiativ. Det vil med garanti også skabe dygtige unge mennesker, der er attraktive på arbejdsmarkedet. Lad de unge være unge, lad dem afprøve veje og lad dem fejle – og lære af det hele. Kun derved ruster vi dem til tilværelsen og skaber dygtige og lykkelige unge.

Camilla Gregersen er formand for Dansk Magisterforening

Det er glædeligt, at politikerne viser vilje til at ændre på optagelsessystemet, så det fokuserer på de fag, der rent faktisk er relevant for det videre studie, skriver Anton Geist. Her er det Danmarks Tekniske Universitet, DTU. 
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Breuer
  • Eva Schwanenflügel
  • Jørn Andersen
  • Werner Gass
  • Jane Jensen
  • Anders Reinholdt
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Ejvind Larsen
David Breuer, Eva Schwanenflügel, Jørn Andersen, Werner Gass, Jane Jensen, Anders Reinholdt, Bjarne Bisgaard Jensen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Jeg bliver så overrasket, hver gang de tåbeligheder, der sniger sig ind i administration og politik, rent faktisk bliver taget alvorligt og udfoldet i al deres bureaukratiske latterlighed.
Enhver, der har lært at gå, ved, at nulfejl ikke alene er en utopisk vision, men at den heller ikke er ønskværdig, fordi langt de fleste mennesker lærer igennem det at fejle og øve sig og rette sig efterhånden. Måske er det den erfaring, skolen ikke længere bygger på, der er den egentlige grund: at fejlretning bliver taget som en kritik i stedet for en hjælp til at gøre ting korrekt næste gang eller på lidt længere sigt.

Bjarne Bisgaard Jensen, Minna Rasmussen, Brian W. Andersen, Henrik L Nielsen, Eva Schwanenflügel, Jørn Andersen, Ole Henriksen, Jane Jensen, Torben Skov og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Vi er et lille land, der har behov for specialisering på individplan, fordi vi ikke er nok til at dobbeltbesætte alle kompetencer. Tak for den etniske mangfoldighed, der betyder, at vi i det mindste kan dække mange relationer til udlandet med en sprogkyndig. Desværre er vi jo ikke gode til at udnytte det, vi forstår ikke, at vores uafhængighed hviler på, at vi ikke er pisket til at gå igennem engelsk.
Vi har den styrke, som vi har kompetencer indenfor, og det kan være hvad som helst. Det tager ikke længere tid at udvikle et område indenfor humaniora til et marked, end det er tilfældet med naturvidenskab og sundhed.

Regelmagerne skaber arbejde til deres egne veluddannede.
Den mangeårige snak om at bryde den sociale arv burde vendes om - den højere middelklasse burde frigøres fra snobberiets arv og gives mulighed for at blive håndværkere og andre mangelvarer på arbejdsmarkedet.
Men skidt, vi importere bare flere polakker - læs, stjæler arbejdskraften udefra.

Carsten Svendsen

Erhvervslivet har overtaget såvel uddannelsespolitikken, som alle andre politikker (social, miljø, klima, m.m.fl.).
Hvis andre vil påvirke politikerne, så må de punge op med "partistøtte", der kan matche erhvervslivets - og hvem kan det? :o(