Kronik

Techbegejstring og et dataetisk råd er ikke nok – big data kræver politisk debat

Produktionen og brugen af data er dybt politisk. Derfor er der hårdt brug for offentlig debat om, hvad data bør, kan og skal bruges til
Den datadrevne udvikling og evaluering af den danske folkeskole er også kommet helt ind i de enkelte klasseværelser. Her elever på Tune Skole i Greve.

Den datadrevne udvikling og evaluering af den danske folkeskole er også kommet helt ind i de enkelte klasseværelser. Her elever på Tune Skole i Greve.

Peter Nygaard Christensen

16. juli 2018

I øjeblikket synes danske politikere mest optaget af to ting, når det kommer til digitalisering og data: erhvervsfremme og maksimal offentlig dataficering.

Da regeringen i januar lancerede Danmarks digitale vækststrategi satte daværende erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) en tyk streg under, at Danmark skal være et foregangsland, når det kommer til kunstig intelligens, big data og Internet of Things (det at flere og flere genstande kobles på internettet og opsamler data).

»Vi har fuldt firspring på, næsten hovedet under armen, fordi der ligger kæmpe perspektiver for Danmark i at udnytte digitaliseringens mange muligheder,« udtalte ministeren dengang ifølge Weekendavisen.

Citatet er symptomatisk for, hvad regeringen forstår ved at være et digitalt foregangsland: Et land, hvor markedsvilkår og erhvervsoptimerende visioner er fremtidens ledestjerner. Faren ved den forestilling er, at datapolitikken de facto vil udspringe fra det private erhvervsliv.

Brug for datadebat

Siden 2001, hvor digitaliseringssamarbejdet mellem staten, kommuner og regioner blev systematiseret med den første fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, har mantraet været, at en øget datamængde giver nye muligheder for at opnå nye indsigter og muliggøre ny velfærd. Med større evidens, præcision og objektivitet skaber data overblik over helheden og sans for detaljen.

Men produktion, analyse, samkøring og genanvendelse af data kræver alvorlige politiske, demokratiske og etiske overvejsler.

Det fremgår blandt andet af den seneste tids debatter om, hvorvidt vi bør have et nationalt genomcenter og implementeringen af EU's persondataforordning, GDPR, der blandt andet muliggør samkørsel af registre uden særskilt lovhjemmel.

I takt med at datamængden stiger og samfundets bærende institutioner bliver mere afhængige af data, vil vi sandsynligvis blive stadig mindre tilbøjelige til at bemærke de grundlæggende effekter af data og datadrevne teknologier.

Det skyldes, at deres eksistens og indflydelse på én gang bliver tiltagende mere hverdagslig og tiltagende mere uigennemsigtig. Paradoksalt nok betyder det, at vi risikerer at blive dårligere til at forstå og diskutere, hvordan data påvirker mennesker og samfund.

Vi risikerer at blive underløbet af teknologiudviklingen, hvis ikke vi i højere grad begynder at debattere, politisere og demokratisere data. Politikere, medier og borgere har derfor et ansvar for at forholde sig til og sætte sig ind i mulighederne og begrænsningerne ved digital dataproduktion i takt med, at digitale data bliver mere og mere integreret i og styrende for vores liv.

Det kalder på en revolution af, hvordan vi tænker politik og data.

Ikke nok med dataetisk råd

Et af tidens store spørgsmål er, hvordan vi forholder os etisk til data. Regeringen har med Erhvervsministeriet i spidsen nedsat en dataetisk ekspertgruppe, der skal udarbejde en række anbefalinger – med den ambition at gøre såkaldt ansvarlig dataanvendelse til en konkurrencefordel for danske virksomheder.

Tænketanken Mandag Morgen har ganske rigtigt påpeget, at det er et problem, »at regeringen angriber det meget vigtige spørgsmål om dataetik på sådan en siloagtig måde, hvor det her handler om virksomhedernes konkurrenceevne.«

Mandag Morgen har derfor foreslået, at der bliver nedsat et dataetisk råd, som på linje med det eksisterende Etisk Råd kan rådgive om etiske og demokratiske udfordringer, som følger af stigningen i og spredningen af digitale data medfører.

Ideen om at nedsætte et uafhængigt dataetisk råd, der kan hjælpe os med at debattere brugen af data i offentlig og privat regi er en god idé. Men dataetik kan langtfra stå alene.

Konsekvenser og potentialer ved dataproduktion og databrug kan ikke parkeres hos et dataetisk råd. Politikere, medier og civilsamfund er nødt til at komme ind i datakampen.

Data er politiske, og danske politikere bør i langt højere grad sætte retning og skabe rammer for den datapolitiske debat og selve udviklingen i produktionen og brugen af data.

Data er magt

Det har i århundreder været gavnligt for statens magt at producere og kategorisere data.

Michel Foucault, Pierre Bourdieu og en lang række andre har på forskellig vis demonstreret, hvordan data, viden og magt er uløseligt forbundet. Statens legitimitet og autoritet rodfæstes ved at producere og kategorisere data og viden om ting og mennesker.

Virksomheder har naturligvis genereret data om forbrugeradfærd, men i århundreder har stater haft noget nær monopol på dataindsamling. Det er ikke tilfældet i dag.

Den teknologiske udvikling har medført en decideret datafisering af samfundet, og private virksomheder som Google og Facebook råder i dag over finkornede og varierede data i et omfang, der er uden historisk fortilfælde.

Det står altså klart, at produktionen og brugen af data er filtret ind i sociale, økonomiske og politiske kampe. De nye digitale muligheder for at skabe og udnytte data gør det bydende nødvendigt, at vi genbesøger spørgsmålet om, hvordan vi gør data til en del af den offentlige, demokratiske og politiske kampplads.

En samfundsomvæltende kraft

Eksplosionen i digitale data betyder, at vi i stigende grad lever i et samfund, hvor vores udfoldelsesmuligheder på godt og ondt rammesættes af dataproduktion og dataanalyse. Når vi forbruger, spiller spil på vores telefoner eller færdes på nettet, genererer vi data.

Det er derfor nødvendigt, at vi opnår en langt større grad af forståelse for og klarhed over de forskellige komponenter og interesser, der indgår i skabelse, analyse og anvendelse af digitale data. På den måde kan vi bedst muligt gøre dem til genstand for demokratisk debat og langsigtede politiske beslutninger.

Vi står på tærsklen til en verden, hvor data ikke længere blot er et analytisk instrument, men selve grundstoffet i måden, vi skaber viden, værdi, magt og styring. Data og datadrevne teknologier besidder en dyb samfunds- og menneskeomvæltende kraft.

De ændrer vores liv, relationer og interaktioner. Tænk bare på din daglige kommunikation med familie og venner, på arbejdet og med det offentlige. Eller din brug af algoritmestyrede og persontilpassede tjenester fra Google, Amazon eller Facebook.

Der er en række indlysende fordele og muligheder forbundet med teknologiudvikling og den stigende dataproduktion, men vi er som samfund nødt til at gøre den fortsatte eksplosion af data til genstand for gennemsigtige, demokratiske og politiske beslutninger.

Det gælder alt fra den fortsatte offentlige og private dataficering over udnyttelse, salg og samkørsel af data til selve retningen for den fortsatte digitale teknologiudvikling. Ikke fordi udviklingen skal sættes på pause, eller dataficeringen bandlyses. Men fordi vi er nødt til at diskutere og tage stilling til grundlæggende politiske spørgsmål om, hvad data bør, kan og skal bruges til i henholdsvis offentligt og privat regi.

Hvad gør data personlige? Hvilke rettigheder og forpligtigelser har vi som borgere, brugere og samfund i forhold til data? Vi mangler politiske partier, civilsamfundsorganisationer og NGO’er med vilje, viden og mod til at udvikle forslag til en dansk datapolitik, der er langsigtet, socialt retfærdig og tilgodeser mennesker, samfund og natur i bredest mulig forstand.

Tobias Liebetrau er ph.d.-studerende ved Statskundskab på Københavns Universitet

Sorte, migranter, religiøse og seksuelle minoriteter samt fattige personer er genstand for meget mere overvågning og kontrol, alene fordi de tilhører disse grupper. Det viser en række nye bøger om, hvordan Big Data og digitalisering skaber øget ulighed
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lillian Larsen
  • Flemming Berger
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Torben K L Jensen
  • Carsten Svendsen
  • Thomas Tanghus
  • Carsten Munk
  • Eva Schwanenflügel
  • Lise Lotte Rahbek
  • Bjarne Andersen
Lillian Larsen, Flemming Berger, Anne-Marie Krogsbøll, Torben K L Jensen, Carsten Svendsen, Thomas Tanghus, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Bjarne Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Hvilke rettigheder og forpligtigelser har vi som borgere, brugere og samfund i forhold til data?

Som det ser ud lige nu, er dert borgernes utvetydige pligt at levere data til myndigheder og erhvervslivet til gengæld for arbejdspladser. Det minder en lille smule om det afhængighedsforhold der kan være mellem bladlus og myrer, som malker bladlusene for honningdug mod til gengæld at beskytte bladlusene fra rov-insekter. Der er bare den forskel, at borgernes data kan bruges af flere interessenter på een gang, og at borgerne/forbrugerne dermed IKKE beskyttes mod rov-insekter. Vi leverer bare - for ellers kan datainsamlingen gå i stå og så mistes der arbejdspladser og det må vi allesammen nok kunne forstå, at så flytter datainsamlerne bare til et andet land. (Nej, det gør virksomhederne ikke, for der findes ikke mange lande hvor borgerne er SÅ registrerede i hoved og bagdel som skandinaverne)
Eksempel:
Jeg opgiver snart min gmail, fordi det er absurd, at gmailen indeholder et spamfilter, MEN de sender mig anbefalede annoncer/reklamer... altså.. jeg kan bare ikke slippe for deres tyveri af min opmærksomhed. Så må jeg igen finde en anden mailleverandør - som sikkert også vil forsøge sig med at indsamle date og stjæle min opmærksomhed til deres annoncer.

Jørn Andersen, Bjarne Andersen, Anne Mette Jørgensen, Thomas Tanghus, Carsten Munk og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Nanna Mik-Meyer, sociolog og antropolog, skriver i Information 1. Juni 2018 i artiklen
"Nye bøger viser, hvordan algoritmer, Big Data og digitalisering skaber øget ulighed" :

"De personer, der i dag udsættes for en omfattende granskning, er de personer, der tilhører bestemte forudantagede problemgrupper i samfundet. Sorte, migranter, religiøse og seksuelle minoriteter samt fattige personer er genstand for meget mere overvågning og kontrol, alene fordi de tilhører disse grupper. Og da der tilsyneladende ikke er samme strikse regler for datadeling mellem myndigheder i USA, som der er i for eksempel Danmark, kan amerikanske myndigheder forholdsvist nemt skride til – også radikale – sanktioner som fængsling mv. Sanktioner, der kan være baseret på samkøring af data for en befolkningsgruppe og data om det pågældende individ, der findes i en række forskellige registre."

Men det er kun et spørgsmål om tid, før vi i Danmark får samme grad af registersamkøringer som USA. Det er der politisk ønske om.

Jørn Andersen, Bjarne Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Mette Jørgensen, Torben K L Jensen, Thomas Tanghus, Lise Lotte Rahbek og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Carsten Nørgaard

Det er ikke kun et spørgsmål om data, men om det teknologiske fremskridt som helhed. Hvordan kan man forestille sig data-etik uden teknologi-etik? Eller at data er magt og politik, men teknologi er noget magtneutralt og politisk neutralt? Der har selvfølgelig allerede været en nyere idehistorisk udvikling her, noget af det fra de miljøorientrede i sidste halvdel af det 20. århundrede. Og fra en anden vinkel: I 1980erne beklagede Langdon Winner (forsker i political science) i sin bog »The Whale and the Reactor« de vestlige samfunds manglende filosofiske refleksion over den teknologiske udvikling og efterspurgte oprettelsen af en decideret teknologifilosofi, som efter hans mening nødvendigvis måtte forsøge at besvare spørgsmålet om, hvor menneskeheden skal sætte grænserne selv om videre udvikling er teoretisk mulige. Han argumenterede også for at teknologiske artefakter »havde politik« og forsøgte at opstille en klassifikation af dette i forskellige grader, inklusive dem som har en væsensindbygget politisk dimension. Og selvfølgelig er den stigende mængde af så at sige teknopessimistiske bøger - også dem skrevet af folk inden for Slicon Valley - ofte opmærksomme herpå. Flere fokuserer ikke udelukkende på data. Der er både informationsteknologiske og ikke-informationsteknologiske teknologier, og så er der det stigende samspil mellem dem. Og en hel masse magt, som man stadig ikke tør sætte spørgsmålstegn ved. Vi har IKKE kun brug for dataetik og politisk debat omkring data. Vi har brug for at debattere teknologien selv og dens hellige pedestal inden for stort set skole politiske ideologier. Og vi har brug for at NYkonstruere dens rolle i det 21. århundrede, især med henblik på at gøre fremtiden et menneskevenligt sted.

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Carsten Nørgaard

Der skulle selvfølgelig stå »inden for stort set ALLE politiske ideologier«, men min smartphones gode intention om at hjælpe mig på vej til at skrive korrekt kom desværre i vejen.

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
John Michael Foley

Helt enig i både forfatterens og kommentatorernes bemærkninger og kommentarer. Problematikkerne beskrives grundigt og analytisk, men jeg savner konkrete forslag og anbefalinger til, hvordan vi rent praktisk kommer videre. Ellers bliver det kun gode intensioner og mange ord, men uden handlinger.
Derfor har jeg i samarbejde med en række interessenter fra det offentlige og private samt politikere og forskningsverdenen taget initiativ til gennemførelse af en høring på Christiansborg (Landstingssalen), den 18. september 2018, kl. 12:30 -16:30, hvor formålet bl.a er at drøfte og finde hensigtsmæssige forslag og løsninger på de mange relevante spørgsmål som Tobias Liebetrau fremlægger. Høringens overskrift: "Mind the Gap"!

Bjarne Andersen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Carsten Nørgaard anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

I Dk. er mennesket under systemet. Min oplevelse er, at folk er blevet en flok får, der ikke kan tænke selv. Det gælder overalt, dog værst i sundhedsvæsenet. At lytte til hinanden er ikke tilladt, for det kan man jo ikke når digitaliseringen bestemmer over dig. Skrot det lort.
Stakkels børn, som jeg dog håber vil gøre effektivt oprør, hvis deres hjerner ikke et ødelagte.
De 20 - 50 årige kan ikke reddes. De er totalt autoritetstro og afhængige. Dem har jeg opgivet.

Steen K Petersen, Bjarne Andersen, Jørn Andersen, Ib Christensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Tobias Liebetrau

@Carsten Nærgaard. Jeg er enig i, at debatten rækker udover data, men det kan være ganske fint at snævre ind og diskutere enkeltdele. Læs eventuelt kronikken fremtidens jernbur bragt i Weekendavsien 28/3.2018, her tager jeg og min medforfatter netop fat på teknologiens rolle i samfundet og synes på teknologi i den politiske/offentlige debat.
@John. Intentioner, ord og tanker er også handlinger i min bog, men jeg forstår, hvad du mener. Igen må jeg pege på, at en kronik er begrænset. Jeg vil meget gerne debattere og være med til at udvikle politikker og teknologiske løsninger (f.eks. gennem blinded encryption), der kan sikre, dataregistre kan bruges til f.eks. forskning, men ikke samkøres og være personhenførebare. Og send mig gerne en invitation til høringen :-)

Slutteligt lidt eftertanker til kronikken, der blev skrevet med øret til de mange datadebatter på årets folkemøde...

‘I takt med at datamængden stiger og samfundets bærende institutioner bliver mere afhængige af data, vil vi sandsynligvis blive stadig mindre tilbøjelige til at bemærke de grundlæggende effekter af data og datadrevne teknologier.

Det skyldes, at deres eksistens og indflydelse på én gang bliver tiltagende mere hverdagslig og tiltagende mere uigennemsigtig. Paradoksalt nok betyder det, at vi risikerer at blive dårligere til at forstå og diskutere, hvordan data påvirker mennesker og samfund.’

Eller med den amerikanske pragmatiker John Dewey’s ord fra 1927: Den offentlighed, som skabte de politiske former, er ved at forsvinde, men magten og begæret efter besiddelse forbliver i hænderne på de embedsmænd og institutioner [og private virksomheder], som den døende offentlighed indførte’ konsekvensen er - naturligvis fristes man til at sige - , at offentligheden for at forme sig selv må bryde med eksisterende politiske former. De politiske former skal granskes, udforskes og til tider afspores. Snarere end ensidig overfokusering på stabilitet, er der behov for (gen)skabelse og (om)dannelse. Staten må altid genopdages og nye offentligheder træde frem

Bjarne Andersen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Henning Nielsen

Jeg søgte efter billigste mobilabonnement og blev to dage efter ringet op af Callme, hvor den unge mand sagde, at jeg havde deltaget i en konkurrence, hvor jeg havde givet samtykke til, at jeg måtte blive ringet op.
Jeg fortalte ham ovenstående og spurgte ham, om han ikke syntes, det var svært krækende.
Han fortsatte sin salgstale..

Morten Poulsen

Lise Lotte Rahbek: "Jeg opgiver snart min gmail, fordi det er absurd, at gmailen indeholder et spamfilter, MEN de sender mig anbefalede annoncer/reklamer... altså.. jeg kan bare ikke slippe for deres tyveri af min opmærksomhed. Så må jeg igen finde en anden mailleverandør - som sikkert også vil forsøge sig med at indsamle date og stjæle min opmærksomhed til deres annoncer."

Der er et efterhånden gammelt ordsprog: "Hvis du ikke betaler for det, så er du produktet." I dette tilfælde tjener udbydere af gratis email deres penge på at vise dig reklamer. Og jo mere målrettede reklamerne er, jo mere tjener udbyderen. Hvis du vil undslippe det, kan du give dig til at lede efter abonnementsbaserede emailudbydere. Jeg bruger selv norske runbox, men der er mange andre derude.

Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Man får da ingen reklamer når man bruger googlemail gennem en mailklient som f. eks. Thunderbird.

Lise Lotte Rahbek

Torben Skov
Det ved jeg ikke. Jeg ved bare, at google lægger reklamer ind i den sektion af mailkontoen, som hedder "promoveringer", når man tilgår den fra nettet.

Anne Mette Jørgensen

I Dk. er mennesket under systemet. Min oplevelse er, at folk er blevet en flok får, der ikke kan tænke selv. Det gælder overalt, dog værst i sundhedsvæsenet. At lytte til hinanden er ikke tilladt, for det kan man jo ikke når digitaliseringen bestemmer over dig. Skrot det lort.
Stakkels børn, som jeg dog håber vil gøre effektivt oprør, hvis deres hjerner ikke et ødelagte.
De 20 - 50 årige kan ikke reddes. De er totalt autoritetstro og afhængige. Dem har jeg opgivet.

Det ved jeg og mange andre. Thunderbird er sikkert og endda gratis og kan hentes på nettet. Du har sikkert engang, før Google, brugt en mailklient som "outlook ekspress", der engang fulgte med i windows.

Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Torben Skov
Jo - jeg har haft en snak med en af mine mere nørdede venner om mailkonti, reklamer og abonnementer. Det ender muligvis med, at for at blive fuldstændig fri for algoritmer, reklamer og alskens uønsket opmærksomhed fra metavirksomheder, så køber jeg et domæne, med den betragtelige sum af ca. 50 driftskroner om året, og opretter mailadresser under dette domæne. Jeg har skam Thunderbird installeret, men jeg bruger den indtil videre kun til min .gmx mail, som er den jeg bruger til diverse webkøb osv.