Kommentar

Undervurderer vi forstadierne til tyranni?

Trump er ikke en reinkarneret Hitler, men Republikanernes altovervejende samtykke i hvert et skridt, han har taget væk fra civiliserede demokratiske normer, varsler ilde
Trump er ikke en reinkarneret Hitler, men Republikanernes altovervejende samtykke i hvert et skridt, han har taget væk fra civiliserede demokratiske normer, varsler ilde

Pierre Alozie

17. juli 2018

At sammenligne tidens demagoger med Adolf Hitler er næsten altid uklogt. Det er panisk retorik, som banaliserer naziregimets enorme rædsler og flytter opmærksomhed fra vores egne politiske problemer.

Men alligevel: Præcis hvornår begynder demokratiet at komme i reel fare?

Hvad der var utænkeligt for blot et par år siden – en amerikansk præsident, der fornærmer sine allierede, lovpriser diktatorer og kalder den frie presse for »folkets fjender« – er nu blevet en ny slags normalitet. Hvornår er det for sent at ringe med alarmklokken?

I Giorgio Bassanis mesterværk Il giardino dei Finzi-Contini beskrives livet blandt italienske jøder under fascismen. Langsomt, skridt for skridt, strammes løkken om disse kultiverede italienere, som tager deres komfortable liv med velstand og indflydelse for givet og fornægter faren.

Fortællerens far melder sig sågar ind i fascistpartiet. Stolthed og mangel på fantasi gør dem blinde for den lurende fare, indtil det er for sent, og de bliver deporteret til dødslejrene.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Niels Møller Jensen
  • Toke Kåre Wagener
  • Troels Ken Pedersen
  • Peter Beck-Lauritzen
Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Niels Møller Jensen, Toke Kåre Wagener, Troels Ken Pedersen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Møller Jensen

Den samme tanke har jeg tideligere og mange gange fået når Erdogan trådte ind på senen?

Gustav Alexander

Det virker hyklerisk at hylde de liberale frihedsværdier, når det netop at disse værdier, der via deres tomme karakter i praksis, har disillusioneret folk. Man forbløffes og alarmeres af Trumps retorik, som om den i sig selv skaber vores virkelighed.

medierne ér mod folket, forskellene mellem Obama, Trump og Hillary ér gradsforskelle. De liberale medier støttede og propaganderede entydigt for invasionen af både Afghanistan og Irak på et bevidst falsk grundlag. De har gang på gang støttet erhvervsliv og regeringer i deres dagsordener. Hvorfor undres man så over at ingen stoler på dem? Det er det liberale system, der ikke vil vedkende sig konsekvenserne af sine egne løgne. Fremtiden skulle være en tid af gradvis stigende velstand, privatiseringerne skulle lede til lavere priser, lønmodtagerne skulle få det bedre. Det modsatte har imidlertid fundet sted alt i mens centristiske politikere stadig har bedyret skattelettelsernes lyksaligheder og nødvendigheden af intervention i fremmede lande. Hvad sker der mon, når man i over 40 år fortæller folk ét mens det modsatte sker i praksis? Er det måske her 'populismerne' kommer fra og er det i realiteten 40 års propaganda (eller "fake news") der har givet anledning til skepsis over det liberale demokrati?

Obama og Hillary har evnen til at tale det pæne borgerskab efter munden og sige de 'rigtige' og 'progressive' ting - men hvad gavner det, når det stadig blot dækker over Drone angreb på sagesløse yemenitter uden rettergang eller tilslutning til frihandelsaftaler, der vil suge USA yderligere for sin produktive industri samt tilhørende arbejdspladser?

Det eneste alarmerende ved Trump er hans retorik for hans politik er ikke langt fra hverken Hillary eller Obama.

Er der ikke en iboende vold i det centristiske ønske om at vi accepterer de små, betydningsløse valg mellem demokrater og republikanere? Det implicitte budskab er at sand forandring er umulig. Vi må tage os til takke med det som allerede er, selvom det konstant forringes. Det er i mit perspektiv en barbarisk og socialt konservativ tankegang.