Kommentar

Unge elitesportsudøvere fravælger sociale fællesskaber

En ny undersøgelse viser bagsiden af medaljen ved danske børns elitesportsdyrkelse. Konkurrencementaliteten hæmmer elevernes sociale kompetencer, og elitetanken udfordrer folkeskolens lighedsideal, lyder vurderingen
10. juli 2018

Sportskulturen er i dag uhyre populær, og mediernes idoldyrkelse af sportsstjerner har sat sit præg på børns hverdag. Vi lever i et samfund, hvor et stigende antal børn dyrker sport på eliteniveau. Det kræver meget træning og en succesfikseret hverdag.

På Aalborg Universitet har vi undersøgt 1.095 børn i 6. og 8. klasse fra Aalborg Kommune for at kortlægge elitekonceptets sociale skyggesider. Undersøgelsen har fokuseret på, hvordan elitesportsbørn har begrænsede sociale relationer på trods af, at de umiddelbart er populære.

Ensom elite

Folkeskolereformen, der trådte i kraft i 2015, har medført en markant stigning i antallet af elitesportsskoler over hele landet. Tidligere har Team Danmark kun været involveret i elitesporten på de gymnasiale uddannelser, men med folkeskolereformen blev det legitimt at udvælge eleverne til eliteklasser allerede i udskolingen. Udgangspunktet for implementeringen af eliteklasserne var at fremme Danmarks sportspræstationer i internationale sammenhænge.

Legitimeringen af elitesportsklasserne har betydet, at eleverne fra 7. klasse bliver udvalgt til at gå i specielle talentklasser, hvor de flere timer om ugen får muligheden for at dyrke deres sportsgren. Hovedargumentet er, at sport og skole vægter lige højt. Derfor skaber det bedre sammenhæng i elevernes hverdag, når der er plads til træning i skoleregi. 

I debatten om elitesportsklasserne har kritikken været rettet mod eliteudvælgelsen, som strider imod folkeskolens grundprincip omkring lige adgang og behandling af alle. Elitesportsklasserne er altså ødelæggende for hele tanken omkring enhedsskolen. Og debatten har sat spørgsmålstegn ved eliteklassernes eksistensberettigelse og haft fokus på elitesportens skyggesider.

Tidligere internationale undersøgelser har vist, at der er klar sammenhæng mellem elevernes sportslige formåen og deres sociale popularitet. 

Samtidig er det tydeligt, at jo mere krævende sporten er, jo mindre tid og energi har eleverne til at investere i sociale relationer uden for træning. For de elever, der er dygtige til sport, opstår der altså et paradoks. På den ene side er de populære i skolen, men på den anden side fravælger de sociale relationer grundet den krævende træning.

I vores netop publicerede artikel i International Journal of Sport Policy and Politics påviser vi, at disse forhold også gør sig gældende i en dansk kontekst. Mere specifikt finder vi, at hvis eleverne er engageret i krævende træning, så mister sporten dens socialt fremmende potentiale.

Vores forskning fokuserer på, hvordan elever, der er engageret i henholdsvis tidsmæssig eller fysisk krævende sport, har begrænsede sociale relationer uden for sportens arena. Der er dermed grund til at understrege, at hvis hensigten med eliteklasserne var at styrke de sportslige præstationer, har de muligvis være en succes. Var formålet derimod at skabe hele, unge sportsatleter, så har elitesportsklasserne den modsatte effekt, idet bedre sportspræstationer sker på bekostning af elevernes sociale kompetencer.

Potentielle samarbejdsvanskeligheder

Udover at en sortering mellem talent og ikketalent kan skabe grobund for øget social ulighed, kan det også skabe nogle udfordringer i et skolesystem, der er baseret på lighedsidealet. Et muligt dilemma er, at de studerende på eliteholdene og i eliteklasserne ikke nødvendigvis er de samme gennem hele overbygningen. Da elitesport er meget omskiftelig, kan der opstå skoleklasser, hvor eleverne ikke længere er på eliteniveau, men stadig går i eliteklassen. I et sådan tilfælde er sociale fællesskaber, som udelukkende er bygget op omkring sportskammeraterne, ekstremt sårbare.

Et andet dilemma ligger i, at tonen på eksempelvis fodboldbanen og konkurrenceånden kan tages med ind i klasselokalet. Hvis det er tilfældet, påvirker eliteklasser ikke bare, hvilke sociale relationer eleverne har, men også hvordan de sociale relationer udspiller sig. Hvis de sociale relationer i overvejende grad er præget af konkurrencementalitet, kan det have uhensigtsmæssige konsekvenser for de studerendes evner og muligheder for at samarbejde fagligt.

Vi har ikke målt effekten af eliteklasserne direkte, da konceptet stadig er i opstartsfasen, og derfor er meget heterogent implementeret på tværs af skolerne. Resultaterne fra vores undersøgelse giver dog god grund til at påstå, at meget krævende træning går ud over elevernes sociale relationer.

Ikke mindst bør man ud fra et samfundsmæssigt perspektiv have blik for de konsekvenser, som det stigende fokus på talent i skoleregi kan have på ikke bare elevernes sociale kompetencer, men også på hele grundfundamentet for folkeskolen og sporten.

Annette Quinto Romani er sociolog ved Aalborg Universitet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Ejvind Larsen
  • Eva Schwanenflügel
David Zennaro, Bjarne Bisgaard Jensen, Ejvind Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kim Ravn-Jensen

Ingen kan vide, om Jørn Andersen har ret i sin påstand. Men en folkeskole med tilliggender, som ikke anerkender begrebet "talent", gør både sig selv og det øvrige samfund en bjørnetjeneste. For adskillige af verdens genier og talenter har deres individuelle præstationer i høj grad kompenseret for et eventuelt fravær af sociale oplevelser - i deres egen optik, vel at mærke. I øvrigt kender jeg til adskillige talenter, som samtidig har fornemme sociale kompetencer. Det er nærmest en tvangstanke, at de to ting skulle udelukke hinanden.

Hvor mange sociale relationer skal man have før man “er sund”? Tæller kvaliteten af relationerne også ind? Man hører intet til målemetoden og vurderingsgrundlaget, hvorpå de unge eliteidrætsudøvere hævdes at have problemer. Har man aldrig selv været konkurrencemenneske, så forstår man dem aldrig. Generelt synes jeg nu, at de gør det ganske godt med deres liv.