Kommentar

Unge elitesportsudøvere fravælger sociale fællesskaber

En ny undersøgelse viser bagsiden af medaljen ved danske børns elitesportsdyrkelse. Konkurrencementaliteten hæmmer elevernes sociale kompetencer, og elitetanken udfordrer folkeskolens lighedsideal, lyder vurderingen
10. juli 2018

Sportskulturen er i dag uhyre populær, og mediernes idoldyrkelse af sportsstjerner har sat sit præg på børns hverdag. Vi lever i et samfund, hvor et stigende antal børn dyrker sport på eliteniveau. Det kræver meget træning og en succesfikseret hverdag.

På Aalborg Universitet har vi undersøgt 1.095 børn i 6. og 8. klasse fra Aalborg Kommune for at kortlægge elitekonceptets sociale skyggesider. Undersøgelsen har fokuseret på, hvordan elitesportsbørn har begrænsede sociale relationer på trods af, at de umiddelbart er populære.

Ensom elite

Folkeskolereformen, der trådte i kraft i 2015, har medført en markant stigning i antallet af elitesportsskoler over hele landet. Tidligere har Team Danmark kun været involveret i elitesporten på de gymnasiale uddannelser, men med folkeskolereformen blev det legitimt at udvælge eleverne til eliteklasser allerede i udskolingen. Udgangspunktet for implementeringen af eliteklasserne var at fremme Danmarks sportspræstationer i internationale sammenhænge.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Ejvind Larsen
  • Eva Schwanenflügel
David Zennaro, Bjarne Bisgaard Jensen, Ejvind Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kim Ravn-Jensen

Ingen kan vide, om Jørn Andersen har ret i sin påstand. Men en folkeskole med tilliggender, som ikke anerkender begrebet "talent", gør både sig selv og det øvrige samfund en bjørnetjeneste. For adskillige af verdens genier og talenter har deres individuelle præstationer i høj grad kompenseret for et eventuelt fravær af sociale oplevelser - i deres egen optik, vel at mærke. I øvrigt kender jeg til adskillige talenter, som samtidig har fornemme sociale kompetencer. Det er nærmest en tvangstanke, at de to ting skulle udelukke hinanden.

Hvor mange sociale relationer skal man have før man “er sund”? Tæller kvaliteten af relationerne også ind? Man hører intet til målemetoden og vurderingsgrundlaget, hvorpå de unge eliteidrætsudøvere hævdes at have problemer. Har man aldrig selv været konkurrencemenneske, så forstår man dem aldrig. Generelt synes jeg nu, at de gør det ganske godt med deres liv.