Læserbrev

Vi unge skal da ikke vælge uddannelse efter lønniveauet

Vi skal passe på med at fokusere på lønniveauet ved de uddannelser, vi tager. Nok er penge vigtige, men de er ikke målet i sig selv
24. juli 2018

I slutningen af denne måned får flere tusinde unge mennesker landet over svar på, om de er kommet ind på deres drømmestudie. Det samme gælder for mig, der ligesom de fleste andre har shoppet rundt på internettet efter information på området.

Noget af det første, som man finder, er artikler med lister over de uddannelser, der efterfølgende vil give højest gennemsnitsløn. Samtidigt er der også flere hjemmesider, hvor man kan sammenligne alt fra startløn til livsindkomst.

Det er ikke kun spændende, men også skræmmende. For jeg opdagede snart, at det er blevet et samtaleemne blandt os unge.

Det er en tendens, som vi skal passe på. For godt nok er penge vigtige, men de er ikke målet i sig selv.

På flere uddannelser er der mange, som dropper ud, fordi man har valgt forkert og alligevel ikke ser sig selv i det. Det skal folk selvfølgelig have lov til, men jeg tror alligevel, at det antal kunne sænkes, hvis der ikke var så stort fokus på indkomster, men derimod indhold.

Nadia Gullestrup, medlem af Radikal Ungdom

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Helth
  • Henning Kjær
  • Poul Erik Riis
Viggo Helth, Henning Kjær og Poul Erik Riis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det må være livskvalitet som er vigtig, resultatet af eget valg giver frihed til at vælge igen. Det kan materiel udbytte ikke rette op på. Den som har friheden kan skabe noget nyt uden at være bunden af extern materiel bur.