Kronik

Den vegetariske bevægelse vil forme det 21. århundrede

Argumenterne for ikke at spise kød står i kø. Derfor bør politikerne blandt andet lægge afgifter på kød, omlægge landbrugsstøtten og tilbyde køkkenpersonale efteruddannelse i plantebaserede retter
Dyreværnsaktivitster demonstrerer for bedre vilkår for dyr, og for at folk bliver vegetarer, på Amagertorv i København.

Dyreværnsaktivitster demonstrerer for bedre vilkår for dyr, og for at folk bliver vegetarer, på Amagertorv i København.

Finn Frandsen

13. juli 2018

Nogle af de tidligste eksempler på vegetarisk levevis ses hos Pythagoras i det gamle Grækenland og Buddha i Indien.

Et par tusinde år senere skrev Albert Einstein, at vegetarisk levevis i høj grad ville være gavnligt for menneskeheden. På det tidspunkt var vegetariske foreninger og initiativer allerede at finde i mange lande. Også i Danmark, hvor Dansk Vegetarisk Forening blev grundlagt i 1896.

Når den vegetariske bevægelse her i begyndelsen af det 21. århundrede omsider er ved at udvikle sig til så stærk en bevægelse, at den vil spille en central rolle i at forme verdens fremtid, er der mange årsager. Det handler dog især om oplysning. Kulturelle forestillinger og myter er ved at blive afløst af viden og bevidsthed om dyr, mennesker og bæredygtighed.

Produktionen af animalske fødevarer involverer ufattelige lidelser for milliarder af dyr. Pythagoras, Leonardo da Vinci og Albert Einstein blev vegetarer, fordi de stillede sig selv spørgsmålet: Er det etisk forsvarligt at slå dyr ihjel for at spise dem?

Som veganer vil man i dag tillige spørge: Er det etisk forsvarligt, at mennesker udnytter dyr til produktion af fødevarer og andre formål?

Der er de seneste år udgivet en række bøger, der viser, at dyr har bevidsthed og følelser, blandt andet Are We Smart Enough to Know How Smart Animals Are? af primatologen Frans de Waal og Til forsvar for dyrene af den franske munk Matthieu Ricard.

Og vi ved fra den nyeste forskning, at ikke kun køer og grise er sociale væsener. Også høns kan føle empati, og fisk har følelser. Så hvorfor forårsage lidelse blandt vores medvæsener? Vi har et valg.

Muligvis verdens største miljøproblem

Derudover er animalske fødevarer ifølge FN’s Internationale Ressourcepanel en af de to ressourcer, der globalt set belaster miljøet mest. Panelet mener derfor, at der er behov for »en betydelig global kostforandring væk fra animalske produkter«.

Dette flugter med FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation, som vurderer, at »landbrugsdyr fremstår som en af de topto eller toptre mest signifikante bidragydere til de mest alvorlige miljøproblemer, på alle niveauer fra lokalt til globalt«.

Halvdelen af verdens afgrøder anvendes som foder til dyr, mens 795 millioner mennesker sulter.

46 procent af verdens forbrug af ferskvand anvendes på produktionen af animalske fødevarer. Over halvdelen af verdens vandforurening skyldes landbrugsdyr.

Og 60 procent af truslen mod biodiversiteten, for eksempel regnskovene og truede dyrearter som leoparden, skyldes ifølge Verdensnaturfonden animalske fødevarer.

Landbrugsdyr er ifølge FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation ansvarlig for mindst 14,5 procent af de menneskeskabte drivhusgasser. Men det tal udelader kødefterspørgslens indirekte bidrag til afskovning samt det gigantiske potentiale for genskovning, hvis forbruget af kød reduceres markant. For de voksende arealer til at dyrke foder til landbrugsdyr er den primære årsag til, at klodens naturlige mulighed for at binde CO2 i skovene er blevet kraftigt reduceret.

Derfor mener forskere fra blandt andet det hollandske agentur for miljøvurdering og Verdensbanken, at animalske fødevarers rolle i klimaforandringerne er voldsomt undervurderet.

Simon Fairlie, tidligere redaktør af tidsskriftet The Ecologist, har på baggrund af tal fra FN i bogen Meat: A Benign Extravagance, regnet ud, at der i 2050 bæredygtigt kan produceres cirka 12 kilo kød pr. verdensborger. Det er en fjerdedel af det nuværende globale gennemsnit – og kun cirka en syvendedel af det nuværende danske kødforbrug.

Vegetarmad er sundt

Der er mange myter om sammenhængen mellem vegetarisk kost og sundhed. Men vil man vide noget om dette emne, er man nødt til at se på studier, hvor antallet af vegetariske deltagere er meget højt, og hvor disse har levet vegetarisk det meste af livet.

For hvis man medtager vegetarer, der kun har levet sådan i en kort periode, inkluderer man mange, som er stoppet med at spise kød i håb om at spise sig raske fra en sygdom. Og hvis antallet af deltagere er for lavt, er der dels en større statistisk usikkerhed, dels er det ikke muligt at isolere kosten fra andre faktorer som alkohol, rygning og motion.

De eneste studier, jeg er bekendt med, som har et meget højt antal mangeårige vegetarer, er adventiststudierne fra Loma Linda University i Californien, som består af 45.000 vegetarer og 45.000, som spiser kød, hvoraf de mest kødspisende gennemsnitligt spiser cirka 30 procent mindre kød end den gennemsnitlige dansker.

Her er resultaterne, også når der renses for andre faktorer, entydige: Vegetarisk kost mindsker risikoen for blandt andet hjerte-kar-sygdomme, diabetes og visse former for kræft.

Myndighederne i både Danmark, Sverige og Norge anerkender da også sundhedsfordelene ved vegetarisk kost.

Det er indtil nu ikke påvist, at en helt vegetarisk kost er bedre end en kost, som inkluderer en lille smule kød. Men mange, som dropper kødet, oplever, at de efter noget tid har sværere ved at fordøje kød. Og der er i vores del af verden ingen sundhedsmæssige hindringer for at droppe kødet helt.

Blandt verdens fattigste, hvis adgang til varieret planteføde er begrænset, er situationen naturligvis en anden.

Det gælder eksempelvis nomader og bondefamilier i store dele af Afrika og Asien, som ofte lever i en tæt og bæredygtig symbiose med deres husdyr. De har ikke mulighed for at leve helt vegetarisk. Men mange af dem lever stadig mere plantebaseret, end vi gør.

Gode muligheder for lovtiltag

Nogle politikere vil ikke blande sig – med det påskud at mad tilhører privatlivets sfære. Men politik er jo ikke en badeferie, hvor man kan undgå at tage stilling til klimaforandringer, miljøproblemer, folkesundhed og dyreetik. Disse er nogle af samfundets største problemer og vedrører os alle.

Her har journalisterne også et stort ansvar for at stille politikerne de kritiske spørgsmål.

Afgifter på animalske fødevarer og tilsvarende afgiftslettelser på frugt og grønt er en glimrende idé, som anbefales af mange forskere.

Men det bør også være en lovfæstet borgerret altid at kunne vælge et mættende grønt måltid i de offentlige køkkener.

Der bør også tilbydes efteruddannelse i plantebaseret kost til køkkenpersonale, diætister og læger.

Madkundskab i folkeskolen bør prioritere plantebaserede retter, så alle børn lærer, hvordan man nemt laver en velsmagende grøntsagsdelle.

Kostrådene bør, ligesom i Canada, anbefale at man især får protein fra plantebaserede kilder.

Og endelig bør erhvervs- og landbrugsstøtte indrettes efter at fremme det plantebaserede.

For hver eneste borger, som vælger at lever plantebaseret, gavner statskassen. Den norske sundhedsstyrelse har beregnet, at Norge kan spare cirka 10 milliarder danske kroner om året, hvis blot befolkningen følger kostrådene vedrørende animalske kontra vegetabilske fødevarer.

I Danmark spiser vi mere kød, så besparelsen i Danmark ville formentlig være endnu større.

Et typisk halmstrå, som fortalere for dansk kødproduktion klynger sig til, er et misforstået frelsersyndrom om, at det er bedre, at Danmark producerer kød, end at andre gør det. »Nogen skal jo gøre det,« siger de.

Det samme siger verdens kokainproducenter og krybskytter nok også, når de henviser til efterspørgslen.

Imens investerer Bill Gates, Richard Branson, Google, Nestlé og Unilever alle i det plantebaserede, og den kinesiske regering har et mål om at halvere kødforbruget inden 2030. Kort sagt: Toget mod den plantebaserede fremtid kører nu.

I Dansk Vegetarisk Forening er vi optimister og tror på, at politikerne vil tage ansvar, og at flere mennesker fremover vil vælge planteføde.

Det er ikke afgørende, om det er dyrene, kloden eller din egen sundhed, som motiverer dig. Det er heller ikke afgørende, om du betegner dig selv som vegetar, veganer, flexitar eller helst vil være fri for sådanne kategorier. Det afgørende er handling – både fra hver enkelt borger og politikerne. Verden har brug for det.

Rune-Christoffer Dragsdahl er generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening

Serie

Om at spise dyr

Stadig flere lever helt eller delvist vegetarisk. Men hvorfor? Er det et identitetsprojekt eller løsningen på klimakrisen? Har den politiske forbruger overhovedet magt? Og hvad med kødspørgsmålets sociale slagside? Det undersøger Information gennem en serie af kronikker og dagbogsnotater fra en måned på vegetarisk diæt.

Seneste artikler

  • Selvfølgelig skal vi spise kød – det er sundt og bæredygtigt

    17. juli 2018
    Dansk kød er både lækkert og klimaeffektivt produceret. Du kan derfor med god samvittighed sætte tænderne i en saftig, dansk bøf
  • I går blev jeg vegetar. Det er Martin Geertsens skyld

    13. juli 2018
    Jeg er typen, der tager en ekstra pariserbøf i kantinen og ser grøntsager som rent tilbehør. Nu vil jeg prøve at leve en måned som vegetar. For klimaets skyld. For hvis jeg kan, kan alle. I denne serie tager Informations største kødelsker springet for at undersøge, om det er nogen stor opofring at gøre det rigtige
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • johnny lang
  • ingemaje lange
  • Britta B. Hansen
  • Anker Nielsen
  • Johnny Christiansen
  • Katrine Damm
  • Jørn Andersen
  • Palle Yndal-Olsen
  • Andreas Lykke Jensen
  • Urd Lacroix
  • Dina Hald
  • Eva Schwanenflügel
johnny lang, ingemaje lange, Britta B. Hansen, Anker Nielsen, Johnny Christiansen, Katrine Damm, Jørn Andersen, Palle Yndal-Olsen, Andreas Lykke Jensen, Urd Lacroix, Dina Hald og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nanna Bangsgaard

Det er en hård nød at knække, om danskerne skal omstille deres spisevaner. Talrige madprogrammer hjælper ikke på vej, - tænk bare på Price brødrene som svælger i smør og kødretter.

Martin Kristensen

Stol aldrig på et menneske, der ikke spiser bacon. De er enten religiøse, vegetarer eller bare vanvittige. Grundlæggende alle de mennesker, jeg ikke har brug for i mit liv :-)

Nej, seriøst er der selvfølgelig gode grunde til at reducere kødindtaget, så længe man er opmærksom på at det kræver en noget større indsats at få en varieret kost fra plantekilder alene. Samtidig er en del alternativer (blandt andet det voldsomt populære "Naturli'" hakket grønsag til bolognese m.v.) ikke spor bedre, da det er soja baseret og det har hverken vi eller naturen brug for mere af.

henrik poulsen

Nej,det er ikke særlig svært at leve vegetarisk og heller ikke specielt dyrt.Bælgfrugter,nødder og ost er gode proteinkilder,men iøvrigt er der proteiner i næsten alt.Enig i at nogle alternativer er lidt problematiske og dyre,men hvorfor skal det absolut ligne en bøf?

Jeg er skeptisk overfor inddragelse af politikere.Punkt 1 er overhovedet at trænge igenem og punkt 2: Er det så fornuftigt det de finder på? Eller får vi yderligere formynderi og indblanding i privatsfæren samtidig? Det ser ud til at vegetarisme er i stor fremgang ved egen kraft.Lad det være sådan.

Skrevet af en næsten-vegetar,der er det fordi jeg simpelthen kan lide det.Jeg har det fint.

Bjarne Bisgaard Jensen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

To synsvinkler med et par citater :
" Er det etisk forsvarligt, at mennesker udnytter dyr til produktion af fødevarer og andre formål?"
" landbrugsdyr fremstår som en af de topto eller toptre mest signifikante bidragydere til de mest alvorlige miljøproblemer, på alle niveauer fra lokalt til globalt."

Etikken - Er det uetisk at gøre det, som alle dyrearter har gjort siden tidernes morgen ?

Det globale - Der er for mange mennesker på jorden. Svar : Reducer husdyrbestanden, forbyd jagt på vilde dyr og slip dyrene løs. Så kan ulvene med eneret frit æde fårene efter naturens orden - uden menneskedyrets indblanding.
Fortsæt med at øge menneskebestanden ukontrolleret eller genindfør kannibalismen.

Den korte svar på veganernes budskab skåret ud i pap.

Kurt Sørensen

Folk over 50 år, har slet ikke godt af økologiske produkter. De kan have noget med mange E-numre og konserveringsmidler i. Hvorfor? Så kan de bedre holde i mange år endnu. Pensionen ligger ude i horisonten. Forsat go`sommer :=)

Claus Bødtcher-Hansen

13/jul/2018

Hvis der lægges skat på kød,
vil det jo bare betyde, at de
højest-lønnede og rigeste
fortsat kan spise alt det kød,
de vil, medens de lavt-lønnede
og fattigste ikke får råd til
at spise kød i det daglige :-( .

Venlig hilsen
Claus

Lise Lotte Rahbek

Jeg spiser da ikke kød fra dyr, som har været i koncentrationslejr. Hvad er det nu for noget generaliserende vrøvl.
Mit indre trodsbarn, derimod, som er inderligt træt af at få at vide, hvad jeg ikke må spise, er ved at implodere. Listen over madvarer, som det er syndigt at spise, er efterhånden mange alen lang: Chokolade (fedende), kager (kalorier), skaldyr og fisk (tungmetaller), vine i alle kulører (vinfirmaerne udnytter arbejdskraft på det groveste) og nu kød (fordi kød bør undværes).

Holdnuop. Jeg skal have noget at spise. Og med alle de løftede pegefindre alle steder fra om sundt og etisk og pis mig i øret, får jeg mere og mere lyst til en stabel røde hotdog med hele svineriet og så pyt med, at jeg dør af enummerforgiftning, kranspulsåreforsnævring og bliver trampet på at vegetarer i morgen.

Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Svendsen, Jens Kofoed og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Lise Lotte Rahbek

Risikoen for at blive nedtrampet af en vegetar er ikke helt negligeabel. Næsehorn er strichte vegetarer, og de ser rigtig dårligt (gad vide om det egentlig passer det der med at grønt er godt for øjnene), så du kan godt blive mast uden,at det er med ondt i sinde!

Carsten Svendsen, Flemming Berger, Lars Steffensen, ulrik mortensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Rune-Christoffer Dragsdahl

Kære Ulrik

Tak for feedback, du har ret i, at jeg har gengivet det misvisende i kronikken, men det samme gælder nu også din gengivelse.

Som det fremgår af det link, du har postet, burde der have stået, at Einstein i årtier sympatiserede med argumenterne for vegetarisk levevis, inklusive moralske årsager, men at hans læge rådede ham til fortsat at spise kød. Da hans helbredstilstand senere blev værre, rådede hans doktor ham så til at blive vegetar. Det vil altså sige, at det var en læges råd, som fik Einstein til at træffe det valg af helbredsmæssige årsager, som han tidligere selv ønskede at træffe af blandt andet moralske årsager.

Mere information om emnet kan, foruden dit link, også findes hos International Vegetarian Union (IVU), som har forsøgt at granske arkiverne:
https://ivu.org/history/northam20a/einstein.html

De bedste hilsener
Rune-Christoffer

Britta B. Hansen

Hvis ikke det er dig, Lise Lotte Rahbæk, der spiser dyr fra koncentrationslejrene - hvem er det egentlig så, der spiser dem?

Interessant, at der ikke er nogen, der synes at indtage kødet af plagede dyr. Gad vide, hvor det økonomiske 'incitament' (undskyld dette begreb) er, overhovedet at holde sklavedyrene?

Jeg tror, at alle dem som i dag synes, vegetarisme er noget pjat, er lidt ligesom alle os som dengang omkring år 2000 sværgede at vi aldrig skulle have en mobiltelefon. Men se nu f.eks. mig: her sidder jeg og kommenterer fra min mobiltelefon, og jeg har i øvrigt haft mobiltelefon siden 2001.

Jeg har også været vegetar siden 2011, og kan den dag i dag slet ikke forstå, jeg nogensinde har haft lyst til at spise andre væseners kød, blod og indvolde, når jeg bare kan spise planter i stedet.

@Lise Lotte Rahbek, @ Henrik Brøndum
Ro på nu - eller er panikken før lukketid virkelig ved at tage fart hos inkarnerede kødspisere?

Den dag, hvor DF ikke kan finde flere med ikke.vestlig baggrund, som partiet kan mobbe, så kan det være, at turen kommer til de u-danske vegetarer, der vender ryggen til sund dansk svineavl.
At fravælge kød er i frikadellepartiets øjne noget af det mest unationale man kan gøre. bare spørg den tidl. chauffør i Kødbyen, Martin Henrikzen.

Den dag, hvor DF ikke kan finde flere med ikke.vestlig baggrund, som partiet kan mobbe, så kan det være, at turen kommer til de u-danske vegetarer, der vender ryggen til sund dansk svineavl.
At fravælge kød er i frikadellepartiets øjne noget af det mest unationale man kan gøre. bare spørg den tidl. chauffør i Kødbyen, Martin Henrikzen.

Den dag, hvor DF ikke kan finde flere med ikke.vestlig baggrund, som partiet kan mobbe, så kan det være, at turen kommer til de u-danske vegetarer, der vender ryggen til sund dansk svineavl.
At fravælge kød er i frikadellepartiets øjne noget af det mest unationale man kan gøre. bare spørg den tidl. chauffør i Kødbyen, Martin Henrikzen.

Viggo Okholm

Nu har jeg bestemt ikke noget imod hverken vegetarer og kødspisere i alle lag. Det er et valg og begrundet af mange årsager. Generelt bør alle vel tænke i bæredygtighed og ansvar i eget regi for om muligt at kunne bidrage som et lille frøkorn mod en mere bæredygtig klode. Men hvis nu vegetarismen pludselig blev et krav, hvilke konsekvenser vil det så få? Landmænd, som en del herinde næsten hader og så alle de mennesker som er beskæftiget på slagterier og bearbejdelse af kød m.v., hvor skal de gå hen? Bare lige til eftertanke, da jeg godt ved at den rene vegetarisme ikke bliver foreløbig.

Lise Lotte Rahbek

Britta B
Jeg ved ikke hvad andre kødspisere vælger at spise. Det er jo ikke sådan, at vi kødspisere har sådan en slags klub, hvor vi sætter os ned og udfolder vores monstrøse trang til at mishandle dyr, mens vi gnægger indforstået og gnider vores kolde hænder i fryd over grusomheder. Det er jo sådan vegetarer forestiller sig at kødspisere gør, ikke sandt?

Jeg har sammen med nogle andre grise gående på en mark. Vi har høns i haven. Mælkeprodukter - ja, lige præcis, vi spiser mælk lavet af køer, som går ude på en anden mark og tygger græs - når der ellers vokser noget - prutter og savner deres kalve, som de fik en uges tid sammen med. Og vi deltager selv i slagtningen af både høns og grise.

Jeg er virkelig uforstående overfor, hvorfor vegetarer har behov for at dæmonisere deres medmennesker, som spiser kød fra dyr. Hvorfor mon I har dette behov for at pege fingre og grave grøfter? Jeg har da ikke det fjerneste imod vegetarer, undtagen altså når jeg bliver angrebet af nogle, som gerne vil berette deres moralske overlegenhed.

Bjarne Bisgaard Jensen, Leo Nygaard og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar

Uanset hvor mange veganere/vegetarer Danmark rummer, har det ingen betydning for klimaet.
Når et flertal i alle lande går ind for sagen, kan vi se forandringer i praksis.
Alle andre motiver, herunder at tillægge dyrene menneskelige følelser, er moralske holdninger uden væsentlig betydning.

Britta B. Hansen

Lise Lotte

Faktisk har jeg fortrudt min kommentar foroven, men som bekendt kan intet slettes eller redigeres her i spalterne.

Jeg går i virkeligheden ikke ud fra, at du personligt spiser kød fra industrienhederne, og din beskrivelse giver belæg på det.

Alligevel er der det besynderligt, at det er meget svært at forstå, at nærmest ingen indrømmer, at de naturligvis køber billigkød i supermarkederne, mere eller mindre velvidende, hvad det indebærer af grusomheder og lidelser.

Nu har jeg læst artiklen igen. Det jeg finder i den er en masse information, fakta og oplysninger. Det jeg ikke finder er en løftet pegefinger.

Derfor har jeg svært ved at forstå så kraftig en reaktion fra din side. Du synes da at være i overensstemmelse med dine valg og at kunne stå inde for dem. Hvad er det ved fakta og information om emnet, der berører dig så meget?

Måske er det alligevel svært at se køer, der savner deres kalve for mælkens skyld? Du nævner dette faktum jo særskilt i din kommentar.

Emnet kødspiser/plantebaseret spisende adskiller sig på ingen måde fra alle mulige andre emner, hvor der diskuteres om at træffe nogle valg - være det på det sociale-, udlændinge-, flygtningeområdet eller plastikfrås. Jeg mener, det for det meste er andres holdninger, der diskuteres og ikke mennesket som helhed.

Derfor er det i mine øjne således, at det ikke gør nogen til et bedre menneske end et andet, bare fordi det ene ikke konsumerer kød/mælkeprodukter. Jeg mener bare, at det ene valg er at foretrække det andet. Og det er der så mange grunde til, som bl.a. fremføres i artiklen her.

Erik Karlsen

"Man kan ikke diskutere med religiøse fanatikere... om det er fanatiske islamister eller fanatiske vegetarer/veganere er det samme..."

Morten,
jeg har engang diskuteret med en religiøs fanatisk kødspiser. Ja, sådan nogle findes skam! ;-)

-----
"Er det etisk forsvarligt at slå dyr ihjel for at spise dem?"

Folk, der proklamerer, at de lever af stenalderkost, bliver jo nødt til at slå dyr ihjel for at spise dem. Jeg har aldrig hørt om plante-urokser. :-D

Britta B. Hansen

Tor Brandt

Jeg tror, sammenligningen med mobiltelefonen er alt, alt for mild. Især hvad angår industriel dyreproduktion tror/frygter/håber jeg, at man om 100 år vil sammenligne vores samfunds adfærd med samme forbehold og manglende forståelse, som når vi ser tilbage på kolonialismen og slaveri.

Britta B. Hansen

Leo Nygaard

Mig bekendt er det meget sjældent sket, at revolutionære bevægelser er opstået fra dag til anden. Nogle skal gå foran og formidle information og viden.

Desuden behøver man ikke 'tillægge' dyr følelser og bevidsthed. Mennesket er slet ikke så enormt unikt, at det kun er os, der kan føle. Vi stammer lige så meget fra dyreriget som alle mulige andre (patte)dyr. Så hvorfor fratage andre (patte)dyr de egenskaber, vi selv har (muligvis/sandsynligvis) på forskellige niveauer?

Men én ting er helt sikker: alle levende væsener prøver at undgå smerte - og hvis ikke etiske betragtninger kommer ind i billedet før, så burde de i hvert fald starte her.

Lise Lotte Rahbek

Britta B
Jeg tror ikke der findes mennesker, som bryder sig om at blive skammet ud som særligt dadelværdige mennesker. Men det er hvad jeg opfatter at mennesker, som spiser kød, er kommet i skudlinien for. Om jeg føler mig specielt følsom og ramt? Næh, men jeg bryder mig ikke at være skydeskive for et moralsk bombardement og en vældig trang til ikke at lade mig skubbe rundt med, er aktiveret. Det er nok den samme kategori af modstand som rygere, folk som drikker alkohol, hashrygere, flypassagerere eller måske endda folk med hang til store benzinslugende biler oplever.
Vær vores forbilleder fremfor vore dommere.

Britta B. Hansen

Lise Lotte

Beklager, men i mine øjne er det dig, der graver grøfter og peger fingre, bl.a. ved at komme med påstand på påstand om, hvad plantespisere tænker og gør, samt hvad de burde og ikke burde gøre.

Plantespisere er lige så lidt en homogen gruppe mennesker, som kødspiserne er!

Og jeg tror, det er ikke uvigtigt at fastholde dette.

Britta - jeg tager kun udgangspunkt i, hvad veganerne nu i to artikler selv har beskrevet. Jeg kender ikke nogen personligt.

Viggo Okholm

Britta B. og andre.

Tja ingen har kommenteret mit hvis, hvis alle ikke måtte spise kød og hvilke konsekvenser, måske de tikke vil være for altid men sådan nu og her og en generation frem. Har du gjort dig nogle tanker her Britta? Jeg synes det er fint at diskutere problematikken, men hvis vi vil ændre ,skal det komme med erkendelser og egen lyst, den der næsten frelshed dur efter min mening ikke. Det bliver jo næsten som de "rigtige" socialister og de dogmatiske kristne og muslimer.

Britta B. Hansen

Viggo Okholm

Jeg havde desværre travlt med at rode mig ud i en rigtig dårlig og uheldig diskussion. Og desværre har jeg ikke løsningerne parat, dog forstår jeg ikke, hvorfor det, at nogle mennesker tager konsekvenser på basis af den information og de oplysninger, der publiceres omkring de 'bivirkninger', vores samfunds enorme kødforbrug har på miljøet, klimaet, dyrevelfærd (især i industriel dyreproduktion) samt helbredet (hvilket dog i mine øjne må regnes inden for enhver persons personlige valg og for så vidt ikke kommer andre ved) straks betegnes som 'frelst' og 'hellig'. Og dogmatisk! Måske ville det være relevant at kigge på, hvor dogmatisk og endda fanatisk det er, at mange mennesker insisterer på, at spise kød op til flere gange daglig i forskellige versioner uden at bekymre sig om hvad der sker rundt om dette forbrug.

Jeg er hverken frelst eller hellig. Og selv om jeg ikke kan forstå, at oplyste mennesker vælger at blive ved med at spise kød, er det naturligvis deres valg. Der findes store forskelle mellem de respektive mennesker, og der kan være så mange ting, jeg ikke ved og ikke kan bedømme.

Svært bliver det for mig, når mennesker udelukkende går efter, hvad der smager dem godt. Det er vigtigt, at mad smager godt, men det burde ikke være det afgørende argumentet for at bibeholde sit (tit store) kødkonsum.

Jeg regner med, at jorden er komplet ligeglad med os mennesker, og hvad vir foretager os på den - den skal nok overleve os. Men desværre skader vi så mange andre - både mennesker og dyr - på vores vej.