Vegetarisme behøver ikke være fundamentalistisk

Det er spændende, om Informations journalist og selverklærede kødelsker, Lasse Skou Andersen, klarer en måned uden kød.

Jeg tvivler. Undskyld.

For forsøget virker ikke helt gennemtænkt – sådan med remoulademadder frem for frikadeller.

Det kan blive en lang måned med svære valg, og Andersen bliver nødt til at forholde sig til, at alle fødevarer – måske lige bortset fra muslinger, vilde bær og nødder – belaster klimaet.

Men nogle valg er bedre end andre. Og Andersen nævner da også danske kartofler og gulerødder som fødevarer med et meget lille klimaaftryk.

De fleste vegetarer spiser imidlertid ris, men det er en synder på niveau med kyllingekød. Det skyldes primært, at ris dyrkes på vandfyldte marker, som udvikler drivhusgasser.

Også mange fisk har en høj klimabelastning især grundet filetering og frysning.

Det er krævende at tage en kold vegetartyrker. Men hvorfor gør Andersen udfordringen så fundamentalistisk?

Han kunne i stedet starte med at nedsætte sig kødforbrug, for eksempel ved at halvere det. Så kunne han senere komme endnu længere ned. 

Det lyder ikke til, at Lasse kan ændre kantinemaden. Derfor vil jeg anbefale en madpakke – dog ikke en Mattias Tesfaye-madpakke med masser af leverpostej og heller ikke noget, der skal forestille leverpostej. For vegetarleverpostej er endnu kedeligere end rigtig leverpostej!

Det er længe siden, at jeg selv blev ’fleksibel vegetar’. Det begyndte med pålæg, og det var uden videre overvejelser. Jeg synes bare, at det meste kødpålæg er kedeligt – men ros til de nye økologiske producenter, der klart har hævet niveauet for pålæg.

Men der er jo også en anden måde at skære kødforbruget ned på, nemlig ved at tilsætte mindre kød i de enkelte retter – eksempelvis pizza, lasagne eller musaka.

Andersen kunne også spise kødløs aftensmad et par gange om ugen.

Jeg har i snart fire årtier boet i et stort bofællesskab, som har mindst én kødløs dag om ugen. Vi har også en fast fiskedag. Faktisk har vi vedtaget, at vi skal have to vegetardage om ugen. Men det er nemmere sagt end gjort.

Selv om det kan tage flere år at få indført ’nye grøntsager’ i vores madlavning, så fornemmer jeg, at der er en samfundsbevægelse i gang.