Venstrefløjen taber, når den tager til takke med det mindst ringe

Ambitionsniveauet på store dele af venstrefløjen er desværre så lavt, at det egentlig er underligt, at krisen ikke er større. Der er brug for en langt mere offensiv tilgang
Debat
18. juli 2018
Ambitionsniveauet på store dele af venstrefløjen er desværre så lavt, at det egentlig er underligt, at krisen ikke er større. Der er brug for en langt mere offensiv tilgang

Jacob Nielsen

Jeg prøver tit at forestille mig, hvad der foregik inde i hovederne på de danskere – datidens samfundsarkitekter – der siden midten af 1800-tallet grundlagde først højskolebevægelsen, arbejderbevægelsen, kvindebevægelsen og derefter ved hjælp af fællesskabets skaberkraft opnåede en stribe demokratiske landvindinger frem til grundlæggelsen af velfærdsstaten.

Hvordan omsatte de ideerne til håndgribelig virkelighed og nye samfundsstrukturer? Hvordan reagerede de, når andre sagde, at deres forehavender ikke kunne lade sig gøre? Hvordan lykkedes de med at skabe så progressiv forandring – selv mod alle odds?

Det er et stykke dybt inspirerende danmarkshistorie, som vi i den grad kan og skal finde læring i i dag, hvor vi står over for lignende monumentale udfordringer. Klimakrisen som det klareste eksempel. Den systemiske og galopperende ulighed som et andet.

Én ting synes – i hvert fald for mig – sikkert: De var aldrig lykkedes, hvis de opførte sig som meget af venstrefløjen gør i dag.

Fantasiforladt fløj

Hvis man vil vide, hvorfor venstrefløjen mange steder er i krise, skal man blot betragte reaktionen på, at vi i Alternativet har meldt os på banen som et regeringsalternativ.

Vel at mærke som det eneste regeringsalternativ, der sætter klimaudfordringen øverst, mens vi dertil repræsenterer det systemudfordrende frem for det systembevarende, og mens vi vil hjælpe verdens mest udsatte – eksempelvis kvoteflygtningene – samtidig med, at vi støtter de mest udsatte herhjemme.

Ja, hvis man vil kende venstrefløjens krises dybde, skal man blot læse lederen i denne ellers ganske progressive avis den 28. juni, der, tilsyneladende vugget i søvn af den dominerende christiansborglogik, fejlagtigt konstaterer, at man ikke skal stemme på Alternativet, hvis man vil have en ny regering.

Så bliver det ikke mere defensivt. Så bliver det ikke mere umodigt. Så bliver det ikke mere opgivende og fantasiforladt.

Thorning-regeringens fiasko

Men lad mig starte et andet sted, inden jeg folder den pointe mere ud. For da jeg blev bedt om at skrive denne kronik, var en del af oplægget til kronikørerne i serien at give et svar på, hvorfor mange socialdemokratier og andre venstrefløjspartier, der tager regeringsansvar, mister folkelig opbakning.

Vores udgangspunkt i Alternativet er værdimæssigt og ikke ideologisk – så jeg ser det halvt udefra, selv om vi deler mange dagsordener og prioriteter.

Og mit udgangspunkt er dette: Isoleret set er det jo rigtig nok, at centrum-venstre mange steder mister opbakning, når den går i regering.

Men hvor mange mener, at den svigtende belønning hos vælgerne skyldes, at man faktisk tager (regerings)ansvar, så er min påstand, at den vigende opbakning i stedet skyldes, hvad man bruger magten til. Det er derfor, at vi i Alternativet nu vil tage magten – for at forandre magten.

Jeg var selv med i lidt over et år, da centrum-venstre sidst sad i regering i Danmark.

Efter et tiår med Anders Fogh Rasmussen (V) og Pia Kjærsgaard (DF) for bordenden længtes mange af os i efteråret 2011 efter en progressiv, tolerant og nysgerrig regering. Men længslen blev aldrig indfriet, hvorfor jeg også forlod projektet – hvis der overhovedet var et – og stiftede Alternativet.

Fiaskoen bestod ikke i, at vi tog regeringsmagten – den bestod i den politik, der blev ført. Den bestod i det, man brugte magten til. Den påståede nødvendighed. Den påståede ansvarlighed.

Og ja, jeg ved godt, at finanskrisen fyldte, men man solgte ikke bare ud af det fælles bedste eller lukkede sig magtfuldt omkring sig selv med den såkaldte offentlighedslov.

Nej, man fortsatte med uformindsket styrke en finansministeriel tænkning, der ser investeringer i mennesker som en udgift frem for selve forudsætningen for opretholdelsen af velfærdsstaten.

Man evnede simpelthen ikke at forløse den lyst – fra civilsamfundet, iværksættere, kunstnere, virksomheder og borgere – til progressiv forandring, der var hos så mange af dem, der havde stemt på regeringspartierne eller deres støtteparti. Det blev politisk business as usual. I stedet for det, mange af os havde håbet på: Politisk business as unusual.

Intet mod og ingen vilje til at gøre op med de dominerende diskurser og definere sin egen nødvendighed, sin egen ansvarlighed. I stedet var man fanget på neoliberalismens bane, hvor man kun kan tabe.

Så jeg forstår godt, at venstrefløjen – ja, hele centrum-venstre – er i krise. For hvorfor skulle man dog stemme på noget så visionsløst? Og hvorfor skulle man – når man ser tilbage på Thorning-årene – længes efter det i dag?

Hvor var lysten til at forandre verden? Hvor var lysten til at svare på de helt grundlæggende udfordringer, som vi står over for? Hvor var lysten til at gøre op med et på mange måder råddent system, der nærmest altid sætter profit før mennesker? Den eksisterede ikke.

Nogen skal gå forrest

Og så er jeg tilbage ved reaktionerne på, at vi i Alternativet har valgt at pege på os selv som statsministerparti. Det er åbenbart ødelæggende, at Alternativet har stillet sig til rådighed, mener mange af venstrefløjens folkevalgte.

Men tror socialdemokraterne virkelig på sig selv, når de siger, at vi giver Løkke magten? Hvad får dog SF til at sige, at vi i Alternativet er desperate, fordi vi peger på os selv og ønsker en regering, der sætter klimaet øverst på dagsordenen? Hvorfor vil Enhedslisten dog nøjes med det, de selv kalder den mindst ringe statsministerkandidat?

Hvorfor, hvorfor, hvorfor stiller vi os i Alternativet ikke bare tilfredse med den smule, vi kan få, hvis centrum-venstre igen får magten? Hvorfor er vi ikke bare villige til at acceptere det højreskred, som Mette Frederiksen har gennemført i Socialdemokratiet?

Fordi vi nægter at stille os tilfredse med det mindst ringe. Fordi vi tror på, at det er muligt at danne en reel og pragmatisk værdimæssig opposition. 

Fordi vi tror på, at der er et progressivt flertal i befolkningen, hvis blot det får lov at blive fremkaldt. Hvis blot nogen tør gå forrest.

Det var netop derfor, at jeg opfordrede både Pernille Skipper og Morten Østergaard til at stille op som kandidater til statsministerposten. Nu blev det så i stedet os fra Alternativet, men lad os da stå sammen – og gøre det sammen.

For hvis vi ikke engang tror på, at det er muligt at skabe et ægte bæredygtigt samfund – ikke bare om 100 år, men mens tid er – hvem skulle så tro på en bedre, mere grøn og mere lige fremtid?

Ikke blot kommaer

Sådan ser vi på det. Man kan være uenig i analysen, men videnskaben fastslår, at den kommende valgperiode er sidste chance, hvis vi skal nå at træffe de beslutninger, der skal vende udviklingen, før klimasammenbruddet indtræffer.

Så derfor er næste valg den tidshorisont, vi arbejder med. Vi vil ikke vente. Og det burde resten af venstrefløjen og centrum-venstre heller ikke.

Hvis først venstrefløjens vigtigste opgave bliver at holde andre fra magten, så er det da klart, at der er problemer. For det handler ikke om at have magten – det handler om, hvad man vil bruge den til.

Hvis venstrefløjen skal genfødes, skal den tro på sig selv. På sin vision for samfundet. Den skal holde op med at tage til takke med det mindst ringe og i stedet bære viljen til ægte forandring, til at skabe et håbefuldt frigørelsesprojekt, til at skabe en ny fortælling om frihed og fællesskab.

Den skal insistere på at forny, forandre og forbedre, ikke blot bevare og flytte kommaer i den rigtige retning.

Og lad mig så afslutte med at afvise påstanden om, at en stemme på Alternativet skulle være en stemme på Lars Løkke Rasmussen. Nej, det er det ikke.

Lars Løkke kommer kun til magten, hvis Mette Frederiksen og resten af centrum-venstre (hvis de ikke selv kan samle flertal) hellere vil give magten til Lars Løkke end at pege på Alternativet.

Der er altid et alternativ. Eller der er i hvert fald lige kommet et til næste folketingsvalg.

Uffe Elbæk er politisk leder og statsministerkandidat for Alternativet

 

Venstrefløjen: Kollaps eller genfødsel?

Den gamle venstrefløj er under nedsmeltning i Europa. Står den til at redde? Skal den reddes? Hvad er dens vigtigste opgave? Det undersøger Information i denne kronikserie.

Seneste artikler

  • Venstrefløjen genoplives nedefra

    7. august 2018
    Venstrefløjen blomstrer i flere europæiske lande. De sociale bevægelser, der opstod som en reaktion på finanskrisen og nedskæringspolitikken, har skabt ny tro på et andet og mere solidarisk samfund
  • Pernille Skipper: Den europæiske venstrefløj er på vej ind i en ny storhedstid

    4. august 2018
    Over hele Europa formår venstrefløjen at samle store dele af befolkningerne bag krav om forandring, lighed og opgør med eliten. Man vil se tilbage på vores generation som den, der lagde stenene til radikal, progressiv og solidarisk forandring af Danmark og Europa
  • Venstrefløjen skal tilbage til sin revolutionære kerne

    31. juli 2018
    Det er ikke så mærkeligt, at socialdemokratiske og venstreorienterede partier er i krise overalt i Europa. Alt for længe har venstrefløjen nemlig ikke gjort andet end at forsøge at redde stumperne af en romantiseret og renskuret idé om 1960’ernes socialdemokratiske velfærdsstat
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Grethe Preisler

Hvorfor pegede Uffe Elbæk ikke på sig selv, forrige gang, der blev afholdt en dronningerunde?

I modsætning til de afhoppere fra RV, som nu indtager ministerposter for LA, havde Formand Elbæk i det mindste lidt ministererfaring i bagagen, da Helle Thorning Schmidt trak stikket og overdrog formandsposten i S til Mette Frederiksen og nøglerne til statsministeriet til Lars Løkke Rasmussen, som hele tiden hårdnakket påstod, at hun kun havde fået dem til låns af ham.

Michael Pedersen

Aldeles ikke, Grethe Preisler.

Og hvis jeg skulle bede om en undskyld, så skal det være som et digt:)

Michael Pedersen

undskyld ->undskyldning

Grethe Preisler

OK, Michael Pedersen
hvis det skal være på den måde ;)
Her kommer digtet:

"En yndet form for polemik
består i det probate trick
at dutte folk en mening på,
hvis galskab alle kan forstå."
(Piet Hein)

Michael Pedersen

"Undskyldning" accepteret!

Uffe Elbæk ligger et sted mellem Obama og Donald Trump. Han leverer fine taler og tager patent på klimadagsordenen, men han får samtidig også rørt godt rundt i gryden med de rundforvirrede venstrefløjsere, som alligevel også lidt synes han er lidt af en kammerat. En spændende klimakrise derude til venstre.

Randi Christiansen

Som jeg har forstået uffe og alternativet betragter man de tre bundlinjer - den økonomiske, sociale og økologiske - som uløseligt forbundne. Så selv om man ønsker klima-og miljøomstilling som førsteprioritet, kan dette ikke ske uden social og økonomisk omstilling.

Vi må til ondets rod, som er den nuværende yderst uhensigtsmæssige ressourceadministration. Og skal der omstilles her - og det skal der, hvis man mener det alvorligt i klima-og miljøspørgsmålet - må den samlede population være solidarisk. Ergo er et opgør med vækst-og konkurrencesamfundets forfordeling af den ene procent og co uundgåelig.

De har allerede stjålet så meget fra fællesejet, og giver sikkert ikke frivilligt slip på røvergodset. Men så må vi andre jo samle stumperne op, deles om resten og indføre det solidariske - hvilket vil sige det oplyste og intelligente - samfund. Så kan de rige halvhjerner passe sig selv i deres underjordiske sikkerhedsbunkers, nye planet eller wtf de har gang i.

Men jeg kan forstå, at pelle føler sig dårligt behandlet af uffe og alternativet, så vi må have en respons fra dig uffe. Hvad handler det om?

Eva Schwanenflügel, Dorte Sørensen, Katrine Damm og Bo Stefan Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Pedersen

Og sådan skriver en sand alternativets: klicheer og intet konkret

Først klima, men alligevel ikke. Husk social og økonomisk omstilling. Global solidaritet. Revolution mod de rige. Et oplyst og intelligent samfund. Pelle er sur. Hvad siger du Uffe ?

Som jeg forstår dig Randi. Er det helt forkert ?

Grethe Preisler

Newspeak på højt permakulturelt niveau

@)Randi Christiansen,
så længe vi ikke kan blive enige om, at 'forfordele' fortsat betyder det modsatte af 'begunstige', skal du ikke regne med min medvirken til at agitere for, at Alternativet er det rigtige parti at stemme på, hvis vi skal 'samle stumperne' af 'den danske model' og fordele de rester af 'fællesejet', den ene procent har tilegnet sig, siden Uffe Elbæk så lyset i september 2013, meldte sig ud af RV og malede sig grøn i hovedet i hellig iver efter at straffe den ene procent af vælgerne på centrum/venstre-fløjen, som havde stemt på partier, han endnu ikke har lyksaliggjort med sit talent for 'fund-raising' af midler til vældædige formål ... ;o)

Britta Hansen, Maria Jensen og Michael Pedersen anbefalede denne kommentar

Hvis vi skal ’samle stumperne’ af ’den danske model’ og fordele de rester af ’fællesejet’, den ene procent har tilegnet sig, skal vi tage den kolde tyrker og melde os ud af EU.

Så længe vi ikke har fat i rattet, kan vi ikke styre. Så længe vi ligger under for skræmmepropaganda, tør vi ikke styre. Så længe vi ikke tør styre, kan vi ikke klandre andre for den skæve udvikling.

Bo Stefan Nielsen

Er det svært at læse, hvad Randi Christensen skriver? Det synes jeg ikke – og jeg er ikke alternativist (hverken sand eller wannabe). Denne sætning kan er da umulig at misforstå: "Vi må til ondets rod, som er den nuværende yderst uhensigtsmæssige ressourceadministration." Vi have et opgør med kapitalismen.

Spørgsmålet, som allerede er stillet i nærværende tråd, er som sagt: Er Alternativet en slags antikapitalistisk parti? For uden et opgør med kapitalismen, vil en sådan politisk strategi – hvor sympatisk og rigtig, den så end er – før eller siden løbe ind i meget store problemer, præcis som alle andre projekter, der ville tæmme kapitalismen, har gjort gennem tiden.

Det lyder unægtelig rigtigt, når UE skriver, at Alternativets projekt "ikke er ideologisk". Hvilket vel er en anden måde at sige, at partiet ikke er socialistisk i sit udgangspunkt, men mere pragmatisk venstreorienteret. At Alternativet forsøger at finde nye veje til at styre gennem klimatruslen ud fra en slags post-ideologisk fornuft- og retfærdighedsbåren grøn og solidarisk værdipolitik.

Problemet er imidlertid, at partiet ikke har formuleret solide bud på hvorledes, denne politik skal kunne virkeliggøres uden indgreb i overklassens private ejendomsret til produktionsmidlerne og til jord og natur(ressourcer) og den enorme koncentration af kapital på hænder. Her dur partiets feel-good fortælling ikke. Vi kan feele good, når ALLE kan feele good. Men indtil da, må nogle aktionærer, spekulanter og arvinger til familieformuen lide det afsavn at dele. Ellers kommer det ganske enkelt ikke til at ske.

Lige præcis derfor, er det umuligt at understrege vigtigheden af, at Å og Ø finder sammen i en grøn forandringsblok, som tilsammen kan formulere en grøn og solidarisk reformpolitik. Alternativets vægelsind og forsigtighed overfor klassisk højre-venstre-tænkning og i særdeleshed overfor ideologisk beton-tænkning er både sund og sympatisk. Lidt mindre sympatisk er det med de her stråmænd og forsøg på at positionere sig som de eneste ægte grønne i Folketinget. Ærgrelsen over venstrefløjens skuffende passivitet, da Alternativet tog initiativ til det hårdt tiltrængte grønne oprør mod S-V-DF, er fuldt berettiget. Lad os nu se noget af denne her "nye politiske kultur", Å. Ø og Å er pine og død nødt til at finde sammen og finde ud af hvordan, deres organisationer og støtter i samfiundet bliver en magtfaktor. Det indbefatter, så vidt jeg kan se, at Alternativet må i tænkeboks og finde ud af, hvad de egentlig vil med magten. For mig at se, kan de springe ud som økosocialister (og i øvrigt kalde det hvad de lyster) eller overlade regeringsmagten til Enhedslisten og evt. andre socialister den dag, Grøn Blok skulle gå hen og vinde valget.

Socialisme (jvf. UE's henvisning til ideologi) er ikke noget, vi behøver at gå og putte med af angst for at fremkalde historiske mareridt fra stalinismens forbrydelser. Ægte grøn og demokratisk socialisme vil være omsorg for hinanden og for naturen gennem politisk og økonomisk planlægning. Det er oplagt at henvise til Dalai Lama, en mand, som har brugt hele sit liv på at fortælle om hvordan, vi kan forandre os selv på det personlige og spirituelle plan til gavn for alle levende væsner. Den store omstilling på det indre og på det ydre plan m.a.o. Han kalder sig selv "marxistisk munk, en buddhistisk marxist til venstre for det kinesiske kommunistparti". (https://tricycle.org/trikedaily/justifiably-angry-marxist-interview-dala...) Jeg er enig med ham. Vi må prøve at blive bedre til at se verden og hinanden for hvad vi er, hvis det skal lykkes at bringe mindre lidelse ind i verden. Og lidelse vil vi få i ufatteligt omfang i det 21. århundrede, hvis ikke vi "tager fat om ondets rod", som Randi Christensen så udmærket skriver.

Jeg stemmer på Å ved det næstkommende valg, men det bliver med et rødt hjerte og med ærgrelse over Enhedslisten og SFs fodslæberi.

Karsten Aaen, Britta Hansen, Randi Christiansen, Katrine Damm, David Adam og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Kære Randi Christensen og alle jer andre - jeg er pt på tre ugers sommerferie. Så derfor kun et kort svar. Håber der er forståelse for det.

Først debatten om der er konflikt eller ikke konflikt mellem Ø og Å. For mig er der ikke nogen principiel konflikt mellem vores to partier. Vi kan være uenig om det ene og det andet. Ø er et socialistisk-ideologisk funderet parti. Det er Å ikke. Men der er mange områder, hvor vi i den grad arbejder godt sammen. Det gjorde vi i går. Og det kommer vi også til at gøre i morgen.

Ang Pelle Dragsteds forslag i sin tid om en forandringsblok, så var Å slet ikke klar til at indgå i en sådan - uagtet at intentionen var god. Husk at Alternativet ikke havde været i Folketinget meget mere end et år dag. Derudover var vi også mere end usikker på SFs rolle og politiske prioriteringer. Denne usikkerhed er kun vokset sig større siden. Desværre.

Jeg har gentagende gange i foråret og tidlig sommer opfordret Pernille Skipper og Morten Østergaard om det ikke var nu, at de skulle stille sig i front som den tredje eller fjerde statsministerkandidat. Det har jeg sagt offentligt såvel i de møder vi har haft sammen.

Efter lang og grundig diskussion i Alternativets folketingsgruppe samt i vores hovedbestyrelse traf sidstnævnte til sidst beslutningen om, at vi i Alternativet skulle pege på os selv. For hvis vi ikke gjorde ville den nuværende blok-logik blot fortsætte. Og vores vurdering er, at der skal være et progressivt alternativ til næste valg. Håber at det var et meningsfuldt svar på dit spørgsmål.

Derudover kan jeg anbefale jer, at læse mit debatoplæg Det næste Danmark. I finder det her:

Karsten Aaen, Søren Fosberg, Niels-Simon Larsen, Erik Bavngård Jensen, Lise Lotte Rahbek, Katrine Damm og Bo Stefan Nielsen anbefalede denne kommentar

https://www.detnæstedanmark.dk

Prøver lige med et bedre link. Hvis det ikke dur, må I lige selv søge det: https://www.detnæstedanmark.dk

Hvis I læser mit debatoplæg, burde det komme omkring mange af de spørgsmål andre har stillet til mig i denne debattråd.

Grethe Preisler

Dårlig timing Uffe Elbæk,

Man skal ikke tage på ferie fra kampen om kunder i butikken og overlade salgsarbejdet til volontører, mens konkurrenterne sender deres tungeste drenge og piger på overarbejde 24/7 i agurketiden.

Grethe Preisler

p.s. Ingen af dine to links til 'detnæstedanmark.dk' fungerer.
Om det er Putins eller Trumps 'trollere', der saboterer din adgang til at kommunikere digitalt med den mindst ringes læsere, vil jeg ikke prøve at gøre mig klog på.

Katrine Damm

Jeg undrede mig faktisk også over timingen Grethe Preisler, men det er jo ikke sikkert, at Uffe Elbæk har haft indflydelse på, hvornår kronikken blev bragt....

Lise Lotte Rahbek

G.P.
Det virker fint, hvis du kopierer det halvamputerede link ind i et nyt fanablad i din browser.
men det ville jo berøve dig chancen for at række næse ad din yndlingsmoppepolitiker.

Grethe Preisler

Tak for tippet Lise Lotte,

men jeg har da allerede læst formand uffes omfangsrige strøtanker een gang på Alternativets 'hjemmeside' for flere uger siden, så det gider jeg ikke besvære min browser med nu ... ;)

Lise Lotte Rahbek

G.P Ja det har du vel, din skælmeskjald. I øvrigt er jeg overbevist om, at du ville lægge gode kræfter i under en mopning af Alternativets formand. :P

Grethe Preisler

Nope L.L.R.
Det begynder efterhånden at føles lidt trivielt at blive ved med at sparke til en død hest.
Man er jo heller ikke selv, hvad har været, længere ... :o/

Per Torbensen, Torben Skov og Michael Pedersen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Grethe@ - fra ordnet :

OPRINDELSE efter ældre nyhøjtysk vervorteilen, middelnedertysk vorvordelen, under påvirkning af fordele
1.
give nogen mindre end andre eller mindre end vedkommende har krav på; behandle nogen dårligere end andre
2.
give nogen mere end andre eller mere end vedkommende har krav på; behandle nogen bedre end andre SPROGBRUG kendt fra 1964, især unge og yngre denne brug regnes af mange for ukorrekt.

Heraf den sproglige forvirring, og jeg anvendte naturligvis ordet i betydning 2.

Bo Stefan Nielsen

Tak for svaret, Uffe Elbæk. Nu ved jeg godt, du er på ferie, men I burde nu overveje at genoverveje, om ikke I burde advokere for en moderne demokratisk økosocialisme. Come on, jeres idé om vækst-modstand uden antikapitalisme må jo være undfanget i en brandert ;) I øvrigt sidder Alternativet jo i den venstresocialistiske rød-grønne gruppe i Nordisk Råd, så I er allerede hjemme ;) Nu mangler I bare en gedigen omgang marxistisk skoling. Så her er lidt let læsning til at starte på ved poolen, pg så kan I jo altid lave en rigtig studiekreds omkring Kapitalen, når Folketinget genåbner ;)

“Alternativet [ønsker] et opgør med stadig økonomisk vækst som samfundsmål.

Desværre forestiller man sig det muligt uden et brud med historiens mægtigste vækstmaskine, dvs. den globale kapitalistiske produktionsmåde.

Fanget i vækstmaskinen

Vækst-tvangen er således en del af selve kapitalismens DNA. Marx definerede kapital som “selvekspanderende værdi”. Pga. konkurrencen med andre virksomheder må enhver virksomhed vokse eller bukke under.

Det gælder også for kapitalismen som helhed, hvor faldende eller negativ vækst er lig med krise.

Ifølge Alternativets partiprogram er “småjusteringer og symptombehandling” ikke nok. Desværre vil partiets politik netop blot betyde en justering, ikke en afskaffelse, af kapitalistisk klimaødelæggelse og biosfærisk nedsmeltning.

Det gælder forslag om finansskat, stærkere kapitalkontrol samt forbud mod hedgefonde, kapitalfonde og diverse finansielle instrumenter.

Det gælder også forslag om et “fuldt reserve”-banksystem (hvor udlån ikke må overstige indlån) og opdeling af finanssektoren mellem "almindelige" erhvervsbanker og andre finansielle institutioner.

Intet af dette er f.eks. mere vidtgående end den socialliberale økonom Keynes’ berømte forslag om “aktiv dødshjælp” til rentenyderne og socialisering af investeringerne.

Middelklassen som ideal

Ifølge Alternativet tvang finanssektoren “hele den globale økonomi i knæ”. Reelt var det dog blot den umiddelbart udløsende årsag.

Den dybereliggende årsag var det fald i produktionssektorens profitrater i de ledende kapitalistiske økonomier, som efter 70’ernes krise førte til en voldsom opsvulmning af investeringer i finanssektoren.

Profitratens fald var til gengæld en konsekvens af konkurrencen, hvor virksomhederne som nævnt må foretage stadigt større investeringer.

Alternativet foreslår desuden en skat, hvor miljøbelastningen indgår i vareprisen, så “markedsmekanismerne fungerer korrekt”. “Andels- og kooperationsbevægelsen” skal “genopfindes” i den nye “fjerde sektor”, dvs. “det bedste” fra den “private, den offentlige og den frivillige” sektor.

Små “grønne” virksomheder er idealet. Alternativets ideal er middelklassen/småborgerskabet.

Det går bl.a. igen i ønsket om øget støtte til grupper som kioskejere etc. og “kreative erhverv” (den såkaldte “kreative klasse”). Desværre viser netop andelsbevægelsen tydeligt, hvordan enhver virksomhed enten må tilpasse sig markedet eller forsvinde (tænk f.eks. Arla).

“Ny politisk kultur” eller systemskifte?

Alternativet ønsker “en ny politisk kultur”, der skal fjerne den historisk høje mistillid til politikerne. Bl.a. skal et vist antal online-stemmer betyde, at lovforslag behandles i Folketinget.

Men den “nødvendighedens politik”, der er årsag til politikerleden, skyldes i sidste ende, at uden et brud med kapitalismen vil presset fra finansmarkederne tvinge politikere – uanset partifarve – til at føre den politik, investorerne ønsker.

Alternativet “tror på det gode i os alle”, men har desværre intet blik for de klasseinteresser, som blokerer for omstilling til bæredygtighed.

Partiet forestiller sig, at omstillingen skal ske via de eksisterende politiske institutioner såsom Folketinget, EU og Verdenshandelsorganisationen (WTO). Det svarer nogenlunde til at ville reformere den katolske kirke til at være protestantisk.”
(Klippet ud fra http://www.socialister.dk/avis/visartikel.asp?art=34408)

Rød-grøn front, kammerat Uffe ;)

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Hvis alternativet ikke forstår den tvingende nødvendighed af socialistisk logik, og enhedslisten ikke forstår den tvingende nødvendighed af permakultur, og partierne ikke formår at samarbejde og kommunikere klart herom til almenheden, har vi ikke mange chancer for reel forandring.

Alternativet kan måske ride lidt længere på begejstringsbølgen men uden den intelligente ressourceadministration, vi nu har så kort tid til at etablere, ender det med en maveplasker. Tag jer nu sammen, gør det nødvendige og samarbejd om en omstilling af den finanssektor, som alt for længe har hærget fællesejet. Bo stefan nielsen skitserer det fint.

Hvis I ikke kan finde ud af det, er I bare lige så skuffende dumme som de andre kvarthjerner.

Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Lise Lotte Rahbek og Bo Stefan Nielsen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

@Randi Christiansen,

Nå, det var det, du mente med: "Ergo er et opgør med vækst- og konkurrencesamfundets forfordeling af den ene procent og co uundgåelig."

Det kunne du jo bare have sagt med det samme Randi, og jeg ville flux have iført mig den safranfarvede toga og sluttet mig til din og Dalai Lamas syngende skarer af buddhistiske nonner og munke frem for at hænge ud med de 'skuffende dumme kvarthjerner', der ikke fatter en hujende klejne af, hvad det hele går ud på for sande alternativister ... ;o)

Grethe Preisler

Og Internationale slår bro fra knast til knyst

"Anarkisten Krusemynte smed en bombe og forkyndte
med sin stemmes dumpe torden: Ned med alt og linje fjorten.

Folk sprang bort med med deres mapper, ind i porte, op ad trapper,
kun den lille konduktør stod blev og fattet, hvor han før stod.

Bomben sprang, og konduktøren holdt sig for de store øren,
skreg med enden ud af skjorten: Op med mig og line fjorten!"
(Halfdan Rasmussen)

Tak for linket til Socialistisk Arbejderavis, Bo Stefan Nielsen.
Det funker i modsætning til Uffes Elbæks links upåklageligt.

Katrine Damm

Grethe Preisler, kun få kan vel nu være i tvivl om, at du ikke har specielt høje tanker om UE, men kunne det ikke være på tide med lidt kontruktivitet, og knap så meget ironisering?
Jeg fornemmer, at du er enig i, at vi står i 'deep shit', og noget må ske.
Ikke fordi jeg egentlig ikke (også) deler din fandenivoldske fatalistiske indfaldsvinkel, men 'a'liv'el' ;)

Søren Fosberg, Lise Lotte Rahbek, Randi Christiansen, Grethe Preisler, Eva Schwanenflügel og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Michael Pedersen

Jf Randi Christiansen må det være finanssektoren, der er den største klimaskurk?

Grethe Preisler

Det kunne jeg vel nok, Katrine Damm,

Men hvofor skulle jeg egentlig? Bestyrelsesmedlemmerne fra 'Foreningen til Uffe Elbæks Kanonisering' holder sig jo ikke selv tilbage, når der skal uddeles verbale øretæver, som f.eks.'dumme skuffede kvarthjerner' til folk, der tillader sig at sætte spørgsmåltegn ved mandens oplagte kvalifikationer som kommende dansk regeringschef. Og det til trods for, at Elbæk dog selv er beskeden nok til at foreslå sine politiske med- og modspillere til også at lægge billet ind på stillingen.

Katrine Damm

Hvorfor skulle du egentlig Grethe Preisler, måske fordi du har (endnu) mere at byde ind med, end du gør pt.
(den med kvarthjernerne ville jeg også have formuleret helt anderledes, men hvis ret skal være ret, fru Preisler, så holder du dig vel egentlig ikke tilbage i forhold til nedgøring af fx UE?)

Randi Christiansen

Pardonne moi, men med kvarthjerner henviser jeg naturligvis til vækst-og konkurrencerytterne, som nådesløst plyndrer fællesejet og trækker et spor af død og ødelæggelse efter sig. Og ja michael, det er, hvad finanssektoren og co har på samvittigheden.

Så hvorfor du grethe, føler dig truffet, forstår jeg ikke.

Michael Pedersen

Jeg her sikker på, at Grethe Preisler udemærket kan svare for sig selv.

Det er nærmest et borgerligt ombud i Danmark at føje spot og spe til religiøse fusentastere, kultledere og deres ukritiske følgere. På et tidspunkt vågner de sande troende op til en gang gedigen moralske tømmermænd, hvilket vi så med Tvind, Scientology og imamerne i forbindelse med Muhammed tegningerne.

En konstruktiv kritisk tilstand til riget tilstand forudsætter - da da - at man tænker kritisk.

Thomas Frisendal

Kære Uffe
I er jo meget sympatiske. Men I fremstår godt nok også som naive, synes jeg.
Jeg tror simpelthen ikke på, at man kan kæmpe mod eksempelvis Landbrugsvenstre uden at gå hårdere til stålet.
En anden ting: Kan man bekæmpe en diskurs (for eksempel neoliberalisme) uden at angribe bastionerne bag ved dem? Og er I ikke selv lidt volder meget liberale?
Kh
Thomas

Grethe Preisler

Katrine Damm,

Når ret skal være ret, har jeg nu aldrig anset Uffe Elbæk for at være nogen 'kvarthjerne', fru Damm.
Og jeg har da forsvaret og vil til enhver tid forsvare ham mod beskyldningen om, at han 'blev fyret af folketinget' fra den post som kulturminister, han blev mobbet væk fra af sine partikammerater og ministerkolleger, da tabloidpressens skriverkarle begyndte at grave i hans privatliv på grund af et rygte om, at han havde 'misbrugt sin ministerpost' til at begunstige sin ægtefælles arbejdsplads med eksorbitante økonomiske midler 'fra departementets fælles kaffekasse'. Et rygte, som da det kom til stykket, og rigsrevisionen havde været inde over det, viste sig at være en fis i en hornlygte.

Eva Schwanenflügel, Katrine Damm og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Jamen kæreste Randi,
jeg føler mig skam ikke spor 'truffet' af din elskværdige henvisning til, at DSL's danske ordbog på nettet også gør opmærksom på, at det siden midten af nittenhundredtresserne har været gængs sprogbrug blandt teenagers at bruge fremmedord som 'forfordelt' og 'bjørnetjeneste' med flere som vinden blæser i 'enhedsskolens' klasselokaler.

Katrine Damm

Enig fru Preisler, dengang syntes jeg også, at det var tyndt af både Uffe Elbæk og resten af regeringen ikke at stod fast, mediestorm, måske er der noget i det, men hold the horses...
Men er det ikke på tide at komme videre?
Og det vi vel diskuterer her er vel, hvordan redder vi kloden OG hvordan forholder vi os til stigende ulighed, fattigdom etc, her i det såkaldte velfærdssamfund.

Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel, Frede Jørgensen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Tak - det varmede, fru Damm,
Men: "Beklageligvis er jeg ikke politisk begavet/og tilhører ikke de folk, der kan vandre på havet" ...... ;o)

Eva Schwanenflügel, Frede Jørgensen og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Frede Jørgensen

@ Grethe Preisler

Du er umulig.

Trond Meiring, Søren Fosberg og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Katrine Damm

Fru Preisler, jeg ved ikke, hvem du citerer, måske er det UE?.
Men skal vi ikke se at komme videre, for vi står i seriøst shit både i forhold til klima og fordelingspolitik og de svageste i samfundet.
Alt imens "vi" aldrig har været så rige, som vi er.

Trond Meiring, Søren Fosberg, Randi Christiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Katrine Damm,
nej, det var ikke EU, denne gang, men HR (Halfdan Rasmussen)

Jeg er fuldstændig enig med dig i, at vi står i seriøst shit både i forhold til klimaet, fordelingspolitikken og de svageste i samfundet. Og ikke mindre seriøst træt af lægprædikanter, som ikke formår at gøre andet ved det end at prædike til koret om, at de kender en, som kender en, der har fundet opskriften på, 'hvordan man kommer tørskoet over Det Røde Hav og videre ud over stepperne til Det forjættede Land', så hvis bare vi stemmer på Ham og ikke en af 'de andre' ... suk

Eva Schwanenflügel og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Katrine Damm

Preisler, jeg er såmænd heller ikke specielt optimistisk, og det kan være du har ret, så måske skal vi bare give fortabt.

Katrine Damm

Man kan jo læse Doris Lessing og Inge Eriksen, og måske tænke- overveje er mennesket - mennesker ganske enkelt selvdestruktive?

Eva Schwanenflügel og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Tja, Katrine Damm,

Vi kunne jo iværksætte en læsekreds for fjerdebølgefeminister og f.eks. starte med at genlæse nobelpristageren Doris Lessings dystopiske gothic tale "Det femte barn" fra 1988 om det sympatiske unge ægtepar David og Harriets flugt fra 'forbrugersamfundet' og tilbagevenden til 'naturen' i et skrummel af en victoriansk villa. Finansieret af Davids stenrige iværksætter-far og med Harriets førtidspensionerede lavere middelklassemor som kokke-stue-barnepige i kernefamilieidyllen på au pair vilkår.

Eller gå i biffen sammen og gense Ingmar Bergmans mesterværk "Det syvende segl" fra 1960 suppleret med en analyse af opfølgeren "Scener fra et ægteskab" fra 1973 over bardisken på in-stedet Cafe Sommersko.

Men det ville jo nok føre 'debatten' for langt væk fra emnet for Uffe Elbæks kronik efter debatredaktørens mening.

Bo Stefan Nielsen

Hej Grete Preisler.

Nu er det ikke fordi den svitsende (og indimellem sjove) satire er gået henover hovedet mig, men ret skal nu være ret, og det var ikke Randi Christensen, men undertegnede, der i et øjebliks uforsigtighed kom til at referere til Dalai Lama. Så jeg må vel være den syngende safranklædte munk her ;) Og hvorfor var det nu, jeg kom i tanker om netop ham? Jo, fordi jeg gerne så at den pæneste del af venstrefløjen (Å) blev lidt mindre pæn (småborgerlig) og kom ind i kampen mod vækstmonstret over dem alle og droppede den komplet ubrugelige dans rundt om den varme grød, hvor man både vil være radikale med lille r (imod vækst), men samtidig hænger fast i Radikalt med stort R vraggods (socialliberalisme). De kan m.a.o. for min skyld danse alt det, de lyster, bare ikke om den varme grød ;) Socialisme på den grønne og demokratiske måde i det 21. århundrede bliver ikke med bevæbnede arbejder- og soldaterråd og “knækkede æg for den store proletariske omelet”, hvis vi skal have en chance for at lykkes med den store omstilling på verdensplan. Det bliver med solidaritet, begejstring, kreativitet, livsglæde, optimisme og masser af kærlighed. Nåja, og så den nødvendige tvang overfor dem i toppen, der ikke vil dele. Lyder jeg som en alterbativist nu? Det er jeg ikke. Jeg er marxist og pacifist, dvs. det stikmodsatte af Stalin, Ceaucescu og forbryderalbummet fra før 1989. Lidt ligesom ham den safranklædte munk fra Himalaya :)

Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Tak for sangen, Kammerat Bo,

Ja, ret skal være ret. Men har du nogen sinde tænkt på, at ligegyldigt hvordan du vender og snor dig, når du står i stemmeboxen med din stemmeseddel i hånden og overvejer, hvor du skal sætte dit kryds, så tæller det kun med hos det parti, du beslutter dig for efter 'moden overvejelse' at sætte det ved? Dine overvejelser om, hvorvidt du 'denne gang' skal lytte til 'hjertets' eller 'fornuftens' røst og sætte det ud for hhv. liste B, liste Ø eller liste Å, er komplet irrelevante, når du har droppet sedlen i stemmeurnen og er trisset hjem igen til din egen selvfinansierende' tænketank' i privaten.

Hvad angår vor fælles veninde Randi Christiansen, har hun i årenes løb benyttet enhver passende og upassende lejlighed til at fremhæve Hans Hellighed Dalai Lama som sit store politiske forbillede. Du behøver derfor ikke at føle dig personligt 'truffet' af undertegnede 'skuffende dumme halvhjernes' sure opstød om 'safrangule munkemarxister' i den anledning.

Peace, love and understanding

Randi Christiansen

Hvorfor denne manglende tro på at det kan lade sig gøre i fællesskab at vælge et andet liv? Hvorfor møde forsøgene på at skabe balance på bundlinjerne med modvilje, hån, spot og latterliggørelse, istedet for at gå konstruktivt og optimistisk til værks? Hvorfor give op på forhånd blot fordi det endnu ikke er lykkedes det menneskelige kollektiv at knække koden for bæredygtig overlevelse her på planeten?

Med negativitet kommer vi ikke videre. Jeg nægter at anerkende, at mennesket ikke skulle være i stand til at udvikle sig og løse også denne opgave, selvom jeg medgiver, at historisk betragtet er det endnu ikke lykkedes at finde skatten.

Men den er der, lige her og nu - det er vores bevidsthed, som er fraværende. Hvis man ikke forstår, at egoet spiller en forstyrrende rolle ifht at finde fred med det, som er, og fra et fredelige sted kan få øje på de intelligente løsninger, er man på herrens mark.

Se på skabelsens intelligente løsninger - f.eks. fotosyntese - og forstå at leve i samklang med biotopens lovmæssigheder. Alle egoiske løsninger er ufuldendte og vil derfor have en uhensigtsmæssig effekt. Den nødvendige omstilling er dybtgående, fordi den forudsætter en bevidst opvågnen til det, som er. Den, der søger, skal finde. Og det er sandt.

Vi er del af skabelsen, så derfor har vi også adgang til al information om den. Men hvis vi leder det forkerte sted, finder vi ikke det, vi leder efter. Kvantefysikken peger på, at tilstedeværelse påvirker materien. Det burde vække til seriøs eftertanke om hvordan, man vil være tilstede.

Eva Schwanenflügel og Bo Stefan Nielsen anbefalede denne kommentar
Bo Stefan Nielsen

Ork ja, Grethe Preisler. Jeg er smerteligt bevidst om, at alle mine kvababbelser og indsigelser betyder 0 for det parti, der får min stemme. Jeg er 100% med på, at kun a) aktiv deltagelse (og til tider frådende fløjkampe) i et parti, eller b) målrettet og organiseret aktivisme i bevægelser, og c) helst begge dele samtidig, med en eller anden marginal kan rykke lidt på hvordan et parti prioriterer og "laver politik". Det har min værnepligt på venstrefløjen og dens organisationer trods alt lært mig. Og i dag er der intet parti, der matcher mine synspunkter i tilstrækkelig grad, så nu må de altså nøjes med mine sporadiske klynkerier i kommentarsektionen på en halvmarginal avis for speltsegmentet – i det fantastiske tilfælde, de overhovedet skulle opdage disse ;)

Ps. @EL: I kan stadig nå at vinde mit kryds (tænk hvis det er lige netop dén sidste stemme, der tipper magtbalancen, giiisp!) ved at få losset jeres røv i gang med det grønne og antiracistiske oprør mod Mette F. og stiller med Pernille Skipper eller i en grøn blok med Å. Hvis ikke, haben wir anderen Methoden og stemmer på Uffemand. Kan vi ikke få en socialist, må det jo blive en utopist. Mette bliver det ikke med min hjælp.

PPS. @Uffe Elbæk: Du kontakter mig bare, hvis du skal have et kursus i marxisme for dummies ;)

God weekend/sommer :-)

Katrine Damm, Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Tak i lige måde Bo Stefan Nielsen,

God sommer også til dig
- og god vind med dit tilbud til Uffe Elbæk om at give ham et gratis kursus i "markxisme for dummies". Det er sikkert lige hvad han trænger til oven på alle de tilbud om kurser i 'aktiv lytning', 'permakulturel økobuddhisme', 'georgistisk cirkulærøkonomi, 'girafsprog' og hvad ved jeg, som laboranterne i Liste Å's idelaboratorier overvælder ham med, hver gang han selv forsøger at få et ord indført til sit forsvar for, at det endnu ikke er lykkedes ham at forlige Andelsbevægelsens Højskole-Venstrefolk, Stalinisterne fra Enhedslisten og Georgisterne fra Retsforbundet i kampen for at tage Mette Frederiksens lede Socialdemokrater ud af ligningen, før dronningen ringer og spørger, hvem Alternativets formand vil pege på som regeringchef efter optælling af de afgivne stemmer ved det nært forestående næste folketingsvalg, der truer i horisonten.

Karsten Aaen, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Søren Fosberg

Niels-Simon Larsen
Forbruget skal ned siger du. Jeg er helt uenig. Det er forureningen der skal ned. Jorden - biosfæren - forbruger 10.000 så meget energi (solen) som vi producerer vha af fossiler og akraft. Det er ikke et problem.

Hvis vi skal undgå at ødelægge naturgrundlaget skal vi udvikle teknologier og metoder der ikke forurener. det ee det centrale. Det kræver en total udskiftning af eksisterende teknologier. Vedvarende energi f.eks. vind er en del af løsningen. At synke tilbage til at leve som i stenalderen (og det et jo det du vil, tror jeg) løser intet medmindre 99% af jordens befolkning forsvinder. Er det det du vil? Det kan jo godt lade dig gøre, vi har teknologierne til det, det er bare at trykke på en knap.

Torben K.L.Jensen
Nu er jeg kommet i tvivl om hvilket af dine indlæg der er ment sarkastisk og hvilket du vil stå ved. Kan du ikke være rar en 6anden gang at angive tydeligt hvad du mener og hvad du ikke mener?

Sider