Kronik

Venstrefløjen taber, når den tager til takke med det mindst ringe

Ambitionsniveauet på store dele af venstrefløjen er desværre så lavt, at det egentlig er underligt, at krisen ikke er større. Der er brug for en langt mere offensiv tilgang
Ambitionsniveauet på store dele af venstrefløjen er desværre så lavt, at det egentlig er underligt, at krisen ikke er større. Der er brug for en langt mere offensiv tilgang

Jacob Nielsen

18. juli 2018

Jeg prøver tit at forestille mig, hvad der foregik inde i hovederne på de danskere – datidens samfundsarkitekter – der siden midten af 1800-tallet grundlagde først højskolebevægelsen, arbejderbevægelsen, kvindebevægelsen og derefter ved hjælp af fællesskabets skaberkraft opnåede en stribe demokratiske landvindinger frem til grundlæggelsen af velfærdsstaten.

Hvordan omsatte de ideerne til håndgribelig virkelighed og nye samfundsstrukturer? Hvordan reagerede de, når andre sagde, at deres forehavender ikke kunne lade sig gøre? Hvordan lykkedes de med at skabe så progressiv forandring – selv mod alle odds?

Det er et stykke dybt inspirerende danmarkshistorie, som vi i den grad kan og skal finde læring i i dag, hvor vi står over for lignende monumentale udfordringer. Klimakrisen som det klareste eksempel. Den systemiske og galopperende ulighed som et andet.

Én ting synes – i hvert fald for mig – sikkert: De var aldrig lykkedes, hvis de opførte sig som meget af venstrefløjen gør i dag.

Fantasiforladt fløj

Hvis man vil vide, hvorfor venstrefløjen mange steder er i krise, skal man blot betragte reaktionen på, at vi i Alternativet har meldt os på banen som et regeringsalternativ.

Vel at mærke som det eneste regeringsalternativ, der sætter klimaudfordringen øverst, mens vi dertil repræsenterer det systemudfordrende frem for det systembevarende, og mens vi vil hjælpe verdens mest udsatte – eksempelvis kvoteflygtningene – samtidig med, at vi støtter de mest udsatte herhjemme.

Ja, hvis man vil kende venstrefløjens krises dybde, skal man blot læse lederen i denne ellers ganske progressive avis den 28. juni, der, tilsyneladende vugget i søvn af den dominerende christiansborglogik, fejlagtigt konstaterer, at man ikke skal stemme på Alternativet, hvis man vil have en ny regering.

Så bliver det ikke mere defensivt. Så bliver det ikke mere umodigt. Så bliver det ikke mere opgivende og fantasiforladt.

Thorning-regeringens fiasko

Men lad mig starte et andet sted, inden jeg folder den pointe mere ud. For da jeg blev bedt om at skrive denne kronik, var en del af oplægget til kronikørerne i serien at give et svar på, hvorfor mange socialdemokratier og andre venstrefløjspartier, der tager regeringsansvar, mister folkelig opbakning.

Vores udgangspunkt i Alternativet er værdimæssigt og ikke ideologisk – så jeg ser det halvt udefra, selv om vi deler mange dagsordener og prioriteter.

Og mit udgangspunkt er dette: Isoleret set er det jo rigtig nok, at centrum-venstre mange steder mister opbakning, når den går i regering.

Men hvor mange mener, at den svigtende belønning hos vælgerne skyldes, at man faktisk tager (regerings)ansvar, så er min påstand, at den vigende opbakning i stedet skyldes, hvad man bruger magten til. Det er derfor, at vi i Alternativet nu vil tage magten – for at forandre magten.

Jeg var selv med i lidt over et år, da centrum-venstre sidst sad i regering i Danmark.

Efter et tiår med Anders Fogh Rasmussen (V) og Pia Kjærsgaard (DF) for bordenden længtes mange af os i efteråret 2011 efter en progressiv, tolerant og nysgerrig regering. Men længslen blev aldrig indfriet, hvorfor jeg også forlod projektet – hvis der overhovedet var et – og stiftede Alternativet.

Fiaskoen bestod ikke i, at vi tog regeringsmagten – den bestod i den politik, der blev ført. Den bestod i det, man brugte magten til. Den påståede nødvendighed. Den påståede ansvarlighed.

Og ja, jeg ved godt, at finanskrisen fyldte, men man solgte ikke bare ud af det fælles bedste eller lukkede sig magtfuldt omkring sig selv med den såkaldte offentlighedslov.

Nej, man fortsatte med uformindsket styrke en finansministeriel tænkning, der ser investeringer i mennesker som en udgift frem for selve forudsætningen for opretholdelsen af velfærdsstaten.

Man evnede simpelthen ikke at forløse den lyst – fra civilsamfundet, iværksættere, kunstnere, virksomheder og borgere – til progressiv forandring, der var hos så mange af dem, der havde stemt på regeringspartierne eller deres støtteparti. Det blev politisk business as usual. I stedet for det, mange af os havde håbet på: Politisk business as unusual.

Intet mod og ingen vilje til at gøre op med de dominerende diskurser og definere sin egen nødvendighed, sin egen ansvarlighed. I stedet var man fanget på neoliberalismens bane, hvor man kun kan tabe.

Så jeg forstår godt, at venstrefløjen – ja, hele centrum-venstre – er i krise. For hvorfor skulle man dog stemme på noget så visionsløst? Og hvorfor skulle man – når man ser tilbage på Thorning-årene – længes efter det i dag?

Hvor var lysten til at forandre verden? Hvor var lysten til at svare på de helt grundlæggende udfordringer, som vi står over for? Hvor var lysten til at gøre op med et på mange måder råddent system, der nærmest altid sætter profit før mennesker? Den eksisterede ikke.

Nogen skal gå forrest

Og så er jeg tilbage ved reaktionerne på, at vi i Alternativet har valgt at pege på os selv som statsministerparti. Det er åbenbart ødelæggende, at Alternativet har stillet sig til rådighed, mener mange af venstrefløjens folkevalgte.

Men tror socialdemokraterne virkelig på sig selv, når de siger, at vi giver Løkke magten? Hvad får dog SF til at sige, at vi i Alternativet er desperate, fordi vi peger på os selv og ønsker en regering, der sætter klimaet øverst på dagsordenen? Hvorfor vil Enhedslisten dog nøjes med det, de selv kalder den mindst ringe statsministerkandidat?

Hvorfor, hvorfor, hvorfor stiller vi os i Alternativet ikke bare tilfredse med den smule, vi kan få, hvis centrum-venstre igen får magten? Hvorfor er vi ikke bare villige til at acceptere det højreskred, som Mette Frederiksen har gennemført i Socialdemokratiet?

Fordi vi nægter at stille os tilfredse med det mindst ringe. Fordi vi tror på, at det er muligt at danne en reel og pragmatisk værdimæssig opposition. 

Fordi vi tror på, at der er et progressivt flertal i befolkningen, hvis blot det får lov at blive fremkaldt. Hvis blot nogen tør gå forrest.

Det var netop derfor, at jeg opfordrede både Pernille Skipper og Morten Østergaard til at stille op som kandidater til statsministerposten. Nu blev det så i stedet os fra Alternativet, men lad os da stå sammen – og gøre det sammen.

For hvis vi ikke engang tror på, at det er muligt at skabe et ægte bæredygtigt samfund – ikke bare om 100 år, men mens tid er – hvem skulle så tro på en bedre, mere grøn og mere lige fremtid?

Ikke blot kommaer

Sådan ser vi på det. Man kan være uenig i analysen, men videnskaben fastslår, at den kommende valgperiode er sidste chance, hvis vi skal nå at træffe de beslutninger, der skal vende udviklingen, før klimasammenbruddet indtræffer.

Så derfor er næste valg den tidshorisont, vi arbejder med. Vi vil ikke vente. Og det burde resten af venstrefløjen og centrum-venstre heller ikke.

Hvis først venstrefløjens vigtigste opgave bliver at holde andre fra magten, så er det da klart, at der er problemer. For det handler ikke om at have magten – det handler om, hvad man vil bruge den til.

Hvis venstrefløjen skal genfødes, skal den tro på sig selv. På sin vision for samfundet. Den skal holde op med at tage til takke med det mindst ringe og i stedet bære viljen til ægte forandring, til at skabe et håbefuldt frigørelsesprojekt, til at skabe en ny fortælling om frihed og fællesskab.

Den skal insistere på at forny, forandre og forbedre, ikke blot bevare og flytte kommaer i den rigtige retning.

Og lad mig så afslutte med at afvise påstanden om, at en stemme på Alternativet skulle være en stemme på Lars Løkke Rasmussen. Nej, det er det ikke.

Lars Løkke kommer kun til magten, hvis Mette Frederiksen og resten af centrum-venstre (hvis de ikke selv kan samle flertal) hellere vil give magten til Lars Løkke end at pege på Alternativet.

Der er altid et alternativ. Eller der er i hvert fald lige kommet et til næste folketingsvalg.

Uffe Elbæk er politisk leder og statsministerkandidat for Alternativet

Hvis Elbæk ved næste folketingsvalg trækker sine »mandater ud af ligningen«, som Alternativet kalder det, svarer det til at forære den siddende statsminister endnu en omgang bag roret. Sådan gik analysen.
Læs også
Alternativets formand og statsministerkandidat Uffe Elbæk kommer i dagens kronik med en skarp kritik af venstrefløjen. Ambitionsniveauet på store dele af venstrefløjen er »desværre så lavt, at det egentlig er underligt, at krisen ikke er større,« lyder det fra Elbæk. SF og Enhedslisten giver svar på tiltale
Læs også

 

Serie

Venstrefløjen: Kollaps eller genfødsel?

Den gamle venstrefløj er under nedsmeltning i Europa. Står den til at redde? Skal den reddes? Hvad er dens vigtigste opgave? Det undersøger Information i denne kronikserie.

Seneste artikler

  • Venstrefløjen genoplives nedefra

    7. august 2018
    Venstrefløjen blomstrer i flere europæiske lande. De sociale bevægelser, der opstod som en reaktion på finanskrisen og nedskæringspolitikken, har skabt ny tro på et andet og mere solidarisk samfund
  • Pernille Skipper: Den europæiske venstrefløj er på vej ind i en ny storhedstid

    4. august 2018
    Over hele Europa formår venstrefløjen at samle store dele af befolkningerne bag krav om forandring, lighed og opgør med eliten. Man vil se tilbage på vores generation som den, der lagde stenene til radikal, progressiv og solidarisk forandring af Danmark og Europa
  • Venstrefløjen skal tilbage til sin revolutionære kerne

    31. juli 2018
    Det er ikke så mærkeligt, at socialdemokratiske og venstreorienterede partier er i krise overalt i Europa. Alt for længe har venstrefløjen nemlig ikke gjort andet end at forsøge at redde stumperne af en romantiseret og renskuret idé om 1960’ernes socialdemokratiske velfærdsstat
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Niels-Simon Larsen
  • Britta Hansen
  • Carsten Søndergaard
  • Henrik Rasmussen
  • Troels Brøgger
  • Troels Holm
  • Torsten Jacobsen
  • John Hansen
  • Rune Biskopstö Christensen
  • Alvin Jensen
  • David Zennaro
  • Nike Forsander Lorentsen
  • Michael Larsen
  • Jørgen Wassmann
  • Anders Reinholdt
  • Jørn Vilvig
  • Kurt Svennevig Christensen
  • Viggo Okholm
  • Frede Jørgensen
  • Torben Skov
  • Katrine Damm
  • Torben K L Jensen
Kurt Nielsen, Niels-Simon Larsen, Britta Hansen, Carsten Søndergaard, Henrik Rasmussen, Troels Brøgger, Troels Holm, Torsten Jacobsen, John Hansen, Rune Biskopstö Christensen, Alvin Jensen, David Zennaro, Nike Forsander Lorentsen, Michael Larsen, Jørgen Wassmann, Anders Reinholdt, Jørn Vilvig, Kurt Svennevig Christensen, Viggo Okholm, Frede Jørgensen, Torben Skov, Katrine Damm og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Fosberg

Niels-Simon Larsen
Forbruget skal ned siger du. Jeg er helt uenig. Det er forureningen der skal ned. Jorden - biosfæren - forbruger 10.000 så meget energi (solen) som vi producerer vha af fossiler og akraft. Det er ikke et problem.

Hvis vi skal undgå at ødelægge naturgrundlaget skal vi udvikle teknologier og metoder der ikke forurener. det ee det centrale. Det kræver en total udskiftning af eksisterende teknologier. Vedvarende energi f.eks. vind er en del af løsningen. At synke tilbage til at leve som i stenalderen (og det et jo det du vil, tror jeg) løser intet medmindre 99% af jordens befolkning forsvinder. Er det det du vil? Det kan jo godt lade dig gøre, vi har teknologierne til det, det er bare at trykke på en knap.

Torben K.L.Jensen
Nu er jeg kommet i tvivl om hvilket af dine indlæg der er ment sarkastisk og hvilket du vil stå ved. Kan du ikke være rar en 6anden gang at angive tydeligt hvad du mener og hvad du ikke mener?

Karsten Aaen

Hverken de Radikale eller Alternativet er venstrefløj i klassisk forstand; de udgår nemlig begge to, de her to partier fra et kapitalistisk synspunkt om det frie marked! Og så har de forskellige meninger og holdninger til, hvordan det frie marked skal reguleres.

Og en sidste ting:

Jeg er dybt skuffet over Uffe Elbæks indlæg/klumme/essay her; er det virkelig hvad Uffe Elbæk kan præsentere os for som læseren, og vælgere i DK, dette blålys af en visionsfattig fremtid som hellere kigger tilbage på fortiden end frem til -ehm- fremtiden....

Randi Christiansen

Søren@ - "Hvis vi skal undgå at ødelægge naturgrundlaget skal vi udvikle teknologier og metoder der ikke forurener. det ee det centrale. Det kræver en total udskiftning af eksisterende teknologier. Vedvarende energi f.eks. vind er en del af løsningen." Ja, det ville jo være en winwin, men indtil dette er realiseret, vil det nok være klogt at nedsætte forbruget. Hvilket også vil tvinge os til kun at producere, hvad vi virkelig har brug for. Og spare os for unødvendig oprydning. Mao intelligent forbrug.

"At synke tilbage til at leve som i stenalderen (og det et jo det du vil, tror jeg) løser intet ... " det kan jeg ikke forestille mig, at niels simon vil. Det forholder sig netop omvendt : at omstille intelligent er forudsætningen for at undgå diverse kaosscenarier.

Randi Christiansen

Godav mand økseskaft grethe :

"Bestyrelsesmedlemmerne fra ’Foreningen til Uffe Elbæks Kanonisering’ holder sig jo ikke selv tilbage, når der skal uddeles verbale øretæver, som f.eks.’dumme skuffede kvarthjerner’ til folk, der tillader sig at sætte spørgsmåltegn ved mandens oplagte kvalifikationer som kommende dansk regeringschef."

"Det kunne du jo bare have sagt med det samme Randi, og jeg ville flux have iført mig den safranfarvede toga og sluttet mig til din og Dalai Lamas syngende skarer af buddhistiske nonner og munke frem for at hænge ud med de ’skuffende dumme kvarthjerner’, der ikke fatter en hujende klejne af, hvad det hele går ud på for sande alternativister ... ;o)"

"Grethe Preisler
19. juli, 2018 - 21:56
Jamen kæreste Randi,
jeg føler mig skam ikke spor ’truffet’ ... " - det virker bare sådan

Anna Sørensen

Da Thorning regeringen IKKE lyttede til den massive modstand hos lærerne overfor de kommende planer om skole-'reform', blev jeg for alvor bekymret!
Her var jo det tydeligste tegn på at en eller anden magt-elite fuldstændig overhørte 'manden på gulvet'. De varme hænder, dem der har den faglige viden, dem der ved hvor skoen trykker, dem der udfører arbejdet...!!
Det var for mig uhørt, det var u-demokratisk. Det var så DUMT!
Dumt i betydningen, ikke at lytte til folket, til viden, til mange årtiers og eviggyldig visdom...

I den senere tid har jeg tænkt over ordet DØDVANDE, som Grundtvig bla. benyttede. Hvad var det egentlig han mente med det?

Er det den mærkelige stemning, der er på en stor arbejdsplads? Som forskellen på den store skole og den lille, nære? Den store børnehave overfor den lille? De store byer med slum overfor små velfungerende øsamfund? Landsbyen med masser af sammenhold, foreningsliv, kultur, kunst i ordets bedste forstand?

Sider