Begrebet ’venstrefløj’ er i virkeligheden en alt for bred samlebetegnelse, som let kan medføre generaliseringer og mangel på respekt for forskelle og nuancer i de politiske synspunkter. Jeg undskylder hermed på forhånd. Behovet for en sådan samlebetegnelse skyldes primært – måske alene? – Danmarks parlamentariske system, hvor man kun kan regere, hvis man ikke har et flertal på 90 mandater i Folketinget imod sig.
Hvad har denne brede koalition, som en eventuel kommende socialdemokratisk regering skal basere sig på, til fælles? Der er fælles intentioner om for eksempel at hjælpe de svage i samfundet og mindske den økonomiske ulighed. Men for mig at se er den mest interessante fællesnævner en kæmpe tiltro til politik som det middel, der skal sikre disse intentioner.
Denne tillid er interessant, fordi den eksisterer side om side med sin egen modsætning: en stor mistillid til de konkrete politikere og embedsmænd, der skal beslutte og udforme den førte politik. Dette er venstrefløjens interne modsætning, som man burde tænke langt dybere over, end jeg fornemmer, man gør.
Skuffet venstrefløj
Venstrefløjen har på ingen måde patent på mistillid til politikere og skuffelse over den førte politik. Her kan der nok være plads til den store forbrødring mellem liberale og socialister. Men for liberale udgør denne skuffelse intet paradoks. Tværtimod. Liberale ønsker mest muligt frivilligt samarbejde mellem frie individer på markedet og i civilsamfundet. Vi er skeptiske over for kollektive, politiske løsninger. Vi tror mere på Goethe: Lad alle feje foran egen dør, og verden vil være ren.
Venstrefløjen, derimod, ønsker at bruge statsmagten til at løse alle tænkelige problemer. Man tror på, at politiske indgreb er vejen frem. Den tro bliver udfordret, hvis man ikke også har tillid til politikerne. Manglende tillid til politikerne er derimod fuldt ud konsistent med troen på en liberal samfundsorden.
Thornings og Søvndals valgprogram, fair løsning, kollapsede efter valget i 2011. Man kan selvfølgelig opstille dolkestødslegender om De Radikale og/eller skyde skylden på enkeltpersoner som Bjarne Corydon. Det er dejligt opportunt. Corydon er ude af politik, og Mette Frederiksen kan forsikre om, at alt bliver helt anderledes under hendes lederskab. Men venstrefløjen kunne også sætte sig ned og tænke over, om der er behov for at revidere nogle grundantagelser.
Venstrefløjens skuffelse over politikerne er ikke et specielt dansk fænomen. Tænk bare på den franske venstrefløjs skuffelse over Hollande eller den amerikanske venstrefløjs skuffelse over Obama. For slet ikke at tale om Hugo Chavez, som indtil for ganske få år siden blev hyldet af dele af den danske venstrefløj med Enhedslistens Pelle Dragsted i spidsen, mens han (Chavez) kørte sit land i sænk og banede vejen for et stadig mere autoritært styre, hvilket alle uden for venstrefløjen kunne se.
Venstrefløjens tragedie er troen på, at man efter næste valg får en frelser. Man ender altid med en politiker og med de rammer for politiske beslutningsprocesser, som er demokratiets vilkår.
Magt
Hvis jeg kunne give venstrefløjen en hjemmeopgave, var det denne: Tænk grundigt og skeptisk over, om I ikke har urealistiske forventninger til statsmagtens vilje og evne til at føre jeres gode intentioner ud i livet.
Venstrefløjen har en stærk forkærlighed for at se relationer mellem mennesker som magtrelationer, hvor der altid er en svag og stærk part. Her ser venstrefløjen det som sin opgave at beskytte den svage mod den stærke ved hjælp af politisk regulering.
Der er mindst tre problemer med denne måde at se verden på. For det første er ikke alle relationer mellem mennesker magtrelationer. Mange er samarbejdsrelationer, hvor begge parter indgår frivilligt i samarbejdet, og hvor begge vinder.
Når virksomheder ansætter medarbejdere, er de i konkurrence om arbejdskraften. Det presser lønnen opad indtil det lønniveau, hvor virksomheden taber penge ved at ansætte. Hvis nye investeringer fører til stigende produktivitet pr. medarbejder, bliver det igen attraktivt at ansætte flere, og lønnen presses yderligere op. Derfor ser vi, at løn og produktivitet følger hinanden. Arbejdernes venner er altså dem, der sørger for, at virksomhederne har gode vilkår for at øge produktiviteten. Og dem, som sørger for, at der er hård konkurrence imellem virksomhederne.
For det andet indgår ingen af os i kun én relation. Vi har mange roller. Øget frihandel kan sætte konkrete virksomheder og deres medarbejdere på en hård omstilling, men til gengæld gavner det alle borgere i samfundet i deres rolle som forbrugere og som oftest især dem med de laveste indkomster, at der kommer et billigere og større udvalg af varer på hylderne.
For det tredje: Hvis man er bekymret for magtrelationer, skal man være sig bevidst, at politik også er baseret på magtrelationer mellem mennesker. Venstrefløjen burde have langt mere blik for, at politisk regulering ofte netop ikke beskytter de svage, men de stærke. Virksomhedsejere beskyttes imod konkurrence, hvilket går ud over forbrugerne, hvis realløn udhules af for høje priser. Danmarks klima- og energipolitik lægger tunge afgifter på almindelige danskeres energiforbrug, men fritager stort set industrien. Samtidig favoriserer den aktionærerne i vindmølleindustrien med store subsidier, hvorved den økonomiske ulighed øges, og vel at mærke uden at det gavner klimaet, fordi elproduktionen ligger inden for EU’s kvotesektor. Alt dette sker ofte med venstrefløjens billigelse, ja endog begejstring.
Frihed for de svage
Venstrefløjens instinkt synes at være – lidt karikeret (men kun lidt!) – at jo mere regulering, jo bedre for de svage. Det er der ikke meget belæg for.
I en rapport fra 2016 måler den liberale tænketank Fraser Institute graden af økonomisk frihed på tværs af lande og sammenholder den med, hvordan de fattigste ti procent klarer sig. De finder, at de fattigste i de mest økonomisk frie (og altså mindst regulerede) lande havde en indkomst, der er næsten ti gange højere end de fattigstes indkomst i de mindst økonomisk frie lande.
Og nok så væsentligt: De fattigstes andel af den samlede indkomst i samfundet var nogenlunde den samme i lande med høj økonomisk frihed som i lande med lav. Andelen var faktisk lidt højere i lande med høj økonomisk frihed.
Man kan altså ret kategorisk afvise den tese, at økonomisk frihed især skulle komme de velstillede til gode. Faktisk var de fattiges indkomst i de mest økonomisk frie lande omtrent dobbelt så høj som middelindkomsten i de mindst økonomisk frie lande.
At statsmagten kan bruges til at beskytte de svage, er jo ikke helt forkert. Der er brug for en regulering af markedet, og omfordeling kan komme de svageste til gode. Men venstrefløjen bør være langt mere opmærksom på, i hvor høj grad politik styres af særinteresser. Forskningen inden for det felt, der kaldes public choice, har påvist både teoretisk og empirisk, at særinteresser ikke kan forventes at arbejde for almenvellet. De vil arbejde for specifikke privilegier til deres egne medlemmer. De påstår ganske vist noget andet.
Det står på side ét i lobbyisternes manual, at man skal argumentere for sit forslag ved at påstå, at det er til gavn for samfundet. Det står på side to i manualen, at hvis det er venstrefløjen, man taler med, skal man bilde dem ind, at forslaget er til gavn for de svageste i samfundet. Så statsstøtte til rige aktionærer skal sikre den grønne omstilling; regulering, der hindrer konkurrence og hæver priserne, skal beskytte forbrugerne. Og så videre.
Markedet er ikke perfekt. Der findes markedsfejl. Det skal vi liberale huske. Politik er ikke perfekt. Der findes politikfejl. Det skal I socialister huske.
Martin Ågerup er direktør i den liberale tænketank Cepos.
Venstrefløjen: Kollaps eller genfødsel?
Den gamle venstrefløj er under nedsmeltning i Europa. Står den til at redde? Skal den reddes? Hvad er dens vigtigste opgave? Det undersøger Information i denne kronikserie.
Seneste artikler
Venstrefløjen genoplives nedefra
7. august 2018Venstrefløjen blomstrer i flere europæiske lande. De sociale bevægelser, der opstod som en reaktion på finanskrisen og nedskæringspolitikken, har skabt ny tro på et andet og mere solidarisk samfundPernille Skipper: Den europæiske venstrefløj er på vej ind i en ny storhedstid
4. august 2018Over hele Europa formår venstrefløjen at samle store dele af befolkningerne bag krav om forandring, lighed og opgør med eliten. Man vil se tilbage på vores generation som den, der lagde stenene til radikal, progressiv og solidarisk forandring af Danmark og EuropaVenstrefløjen skal tilbage til sin revolutionære kerne
31. juli 2018Det er ikke så mærkeligt, at socialdemokratiske og venstreorienterede partier er i krise overalt i Europa. Alt for længe har venstrefløjen nemlig ikke gjort andet end at forsøge at redde stumperne af en romantiseret og renskuret idé om 1960’ernes socialdemokratiske velfærdsstat
Jeg har medlidenhed med Martin Ågerup - tænk sig at være spærret inde i en pengetank.
særinteresser ikke kan forventes at arbejde for almenvellet. De vil arbejde for specifikke privilegier til deres egne medlemmer.
Ja, det er cepos da et glimrende bevis på.
Når liberalisterne påstår at have tanke for 'de svageste' og underbygger det med statistikker,
der skal man nok tage et ekstra glas vand at skylle opstødene ned med
Mht Hugo Chavez -For en god ordens skyld så kørte økonomien til dels i sænk fordi olie priserne faldt. Forinden havde mange fattige fået et bedre liv end under de tidligere regimer.
Mht. Obama så satte replukanerne en stopper for hans politik gennem deres flertal i Senatet og Repræsentanternes Hus
- En hjemmeopgave til højrefløjen: Tænk grundigt og skeptisk over, om I ikke har urealistiske forventninger til markedskræfterne . Kan de løse og forbedre klimaproblemer, arbejdsmiljøproblemer, sundhedsproblemer , osv................. Kan markedskræfterne give lige mulighed til alle.
!. Arbejdsmarkedet er et magtforhold - Her bør der skabes mulighed for at lønmodtagerne får større medindflydelse - så arbejdsgiveren ikke bare kan flytte rundt efter skattely, producerer der hvor løn og arbejdskår er ringe osv....
2.Tænk hvis lønnen var nogenlunde den samme for alle folk så de kunne købe deres vare som gode vare til en ordenlig pris og som kunne repareres osv. Så behøvede virksomhederne ikke lave så meget dårlig og udnødvendig produktion - det vil være godt for klimaet. Ligeledes ville større frihed give mindre stress, nedslidning osv samt være godt for familien osv.
3. Hvis mit 1 og 2 blev fulgt ,så ville Martin Ågerups 3. problem nok være løst
Ja det var en lidt anden historien end Martin Ågerups.
Tak for ærligheden mht. "lobbyisternes manual"
Husk så lige, at de egentlige socialister har stemt nej til meget af den indførte kontrol og nedskæringer for de svageste borgere. Det er højrefløjen (herunder socialdemokraterne) der har brugt statsmagten til at tryne de svageste borgere. Ligeledes er det højrefløjen , der har reduceret borgernes retssikkerhed og nu også afskaffe lighed for loven for visse områder.
Det kommer meget an på, hvad det er for en statsmagt. Indtil det liberalistiske omsving under Nyrup var statsmagten i høj grad til den almindelige danske befolknings gavn, hvad enten de var lønmodtagere, arbejdsløse, syge eller af anden grund uden beskæftigelse på bistandshjælp.
Det er først med liberalismens noget-for-noget-idioti, at skuden tipper og staten i stedet bliver den førende udbytter af befolkningen - altså i det øjeblik, hor en materialistisk tankegang fremfor en demokratisk endnu engang besnakker folk, der burde være klogere.
Steffen ret enig - men omsvinget begyndte nu under Schlüter, med han Modernisering og firmastyring af det offentlige.
Højrefløjens store fejlslutning er, at mere privatisering-
og flere penge til de rige, kommer de svage til gode.
Men Dorte, under Schlüter var der ikke flertal for den type omsving, derfor blev liberaliseringerne ikke til noget - og retfærdigvis blev de først for alvor til noget omkring 1998, hvor anslaget imod bistandsloven slog igennem.
" Men venstrefløjen bør være langt mere opmærksom på, i hvor høj grad politik styres af særinteresser. Forskningen inden for det felt, der kaldes public choice, har påvist både teoretisk og empirisk, at særinteresser ikke kan forventes at arbejde for almenvellet. De vil arbejde for specifikke privilegier til deres egne medlemmer. De påstår ganske vist noget andet."
Aka "Drain the swamp"
Nice try martin, men du må lige lidt dybere i din analyse.
Spørgsmålet er, hvorledes individets ret til overlevelsesressourcer bedst tilgodeses. Ved indbyrdes konkurrence om disse?
Jeg synes, vi nu må konstatere, at dette rivegilde ikke er funktionelt. Det har tværtimod ført til ressourceforvaltende misbrug, som belaster biotopens klima-og miljø i hidtil uhørt grad og skaber splid og flugt i mellem mennesker. Vi må finde en bedre nøgle til ressourceadministration, men når en afsporet ejendomsret tillades at hærge fællesejet, forhindres dette.
Her kommer begrebet om den forkætrede institution 'statsmagt' på banen. Det kollektive styre må tilgodese alle parter og til det formål, må den rette forståelse af biotopens iboende lovmæssigheder være tilstede.
Nänä, Venezuelas problemer har naturligvis ikke noget at göre med den intensive sabotage der udöves af USA mod landet, inklusiv (det floppede) militärkup. Det blev i övrigt annonceret som allerede gennemfört af New York Times (eller var det Washington Post?) fem timer för det var planlagt til at finde sted. Ej heller den ret hjernedöde propaganda der häldes ud i en massiv ström over uskyldige läsere af spinprodukter.
Men OK, CEPOS ved bedre. Når Chavez politik bliver stöttet ved valg gentagne gange bliver CEPOS nok nödt til at oplöse folket og välge et nyt.
Vi kan allesammen se, at det går galt, når man lader folk lede og bestemme, der kun er ude på at tjene penge. Det er den eneste særinteresse, man virkelig skal frygte.
"Nänä, Venezuelas problemer har naturligvis ikke noget at göre med den intensive sabotage der udöves af USA mod landet, "
Det behøver USA ikke. Det er noget de selv har klaret helt uden indblanding af andre.
Steffen - 25. juli, 2018 - 14:16- Men Schlüter stod for "moderniseringen" og privat overtagelse af mange opgaver i det offentlige. Jeg arbejde i statsadministrationen dengang , da mange opgaver blev udlagt til private konsulenter. Det bevirkede, at mange dygtige folk i ministerierne blev private konsulenter og lavede så det samme som de havde gjort i ministerierne - bare til en langt højere "hyrer". Herved mistede ministerierne mange dygtige folk der kunne bruge til mange andre opgaver ved siden af og samtidig måtte det offentlige betale en højre pris for det samme arbejde. Det er ikke hvad jeg kalder mest for pengene.
Du har ret mange ting blev bremset - bl.a. ved at mange gik på Slotspladsen for at vise deres utilfredshed. Men privatiseringen af mange offentlige opgaver eller omlægning til firmadrevne fik han flertal til.
"Venstrefløjens store fejlslutning er, at statsmagt og regulering kommer de svage til gode"
Den havde jeg så ikke lige set komme her i den postuleret mindst ringe. Måske ER der kræfter, der arbejder i retningen fremad, hen mod at 'redde venstrefløjen'. Noget siger mig i hvert fald, at overskriften har ramt Achilleus til eftertanke.
Problemet med en socialistisk statsmagt er, og har været de sidste hundrede år, at det afhænger ikke af befolkningen, men af de tilfældigt og faktuelt placerede reelle magthavere bag en given statsmagt.
Dertil kommer thermodynamikkens uskrevne lov vedrørende korruption og korrumpering, som er konstant tiltagende i ethvert statisk system.
"thermodynamikkens uskrevne lov vedrørende korruption og korrumpering, som er konstant tiltagende i ethvert statisk system."
Nice!
Martin Ågerups lille reflektion er overraskende fredsommelig (for ham). Og der er forsåvidt ingen grund til ikke at tage hans udfordring op, om statsmagten nu også udøver magt til fordel for de svageste. Men det er de samme (liberale) præmisser, der stadig bliver udstukket, at staten skal sikre 'balance', 'udligne' uretfærdigheder i samfundet. Den præmis deler han muligvis med dele af venstrefløjen. Men som andre liberalister tror han, at markedet ('økonomien') på en eller anden skal ligge 'uden for' politiken og Magten. Som afslutningen viser, den beklagende sætning, 'markedet er ikke perfekt'. Hvor henter han denne kun 'teoretiske' (læs 'religiøse') præmis fra? Fraværet af ordet kapitalisme er karakteristisk. Kaptalisme handler om at forhindre det utopiske, frie marked. DET FINDES IKKE i et kapitalistisk system. Det er muligt det findes på økonomistudiet, men historisk har det aldrig eksisteret.
Snart dages det brødre............Direktøren for Danmarks liberale tænketank er sprunget ud af skabet som ægte kommunist af den gode gamle slags. Fra dengang, der var rigtige socialister, der troede på, at staten var det onde og ikke ville borgerne det bedste. Dengang, før de liberale tog patent på at mene, at borgerne skal have friheden til at klare sig selv uden statens indblanding. Dengang magtforholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager var balanceret fordi arbejdstagerne reelt kunne true arbejdsgiveren med at nedlægge arbejdet, uden statens indblanding.
Er det sådan at Martin Ågerup endelig har set, at socialdemokratisk politik alligevel er vejen frem, eller rettere var det? Nu skal der en mere moderne stat til. Næste fase af det oplyste demokrati er nærdemokrati (med EU som ’medspiller) og en mere ’folkeejet’ økonomi. Væk med de store banker, flere folkeaktier (modsat pengetanke), bæredygtig grøn produktion, mindre arbejdstid, flere leje og andelsboliger, smukkere huse, smukkere offentlige bygninger og institutioner for alle, meget mere kultur (brug for flere håndværkere, kunstenere og humanister. Og heldigvis vil det ske i en nær fremtid. Klogskaben og tid til livet vil vinde eller ??
Martin Ågerup har en væsentlig pointe i, at staten ikke er den gode, omkalfatrende enhed, der altid beskytter de svageste i samfundet. Det er der utallige eksempler på. Problemet er blot, at vi ikke har andet til at dæmme op for markedets hensynsløse amokløb.
På lange stræk er vi simpelthen nødt til - som civilisation - at begrænse markedets - og dermed også individets - udfoldelsesmuligheder. Det kan man beklage som frihedsberøvelse og indskrænkning af muligheder, men at forsøge at bilde os alle ind, at markedet, i sig selv, har en indbygget og naturlig balance, der også tilgodeser de svageste i samfundet, er en konstruktion, der hviler på frihedselskende vildfarelser.
Markedet er jo tindrende ligeglad med, at der altid er nogle, der falder udenfor - og igennem - ligesom markedet altid vil søge at optimere ressourcer, herunder også udnytte mennesker, som af socioøkonomiske årsager har et svagt udgangspunkt. Markedet driver rovdrift på klodens ressourcer i en konstant, og accelererende jagt på at skabe profit, uden smålig skelen til faktiske behov og menneskehedens langsigtede eksistensgrundlag, ligsom vi næppe skal lade det være op til markedet at tackle de massive miljø- og klimaproblemer - som markedet - og en uhæmmet vækstfilosofi - i vid udstrækning har været med til at skabe.
Jeg forstår godt hvor Martin Ågerup kommer fra. Jeg bryder mig heller ikke om bureaukratiske systemer, skrankepaver, klientgørelse, ligegyldighed, ineffektivitet, umyndiggørelse og alt det andet, der følger af 'big state'. Men Martin Ågerup er nødt til at indse, at svaret ikke er et fuldstændig frit, ureguleret marked. I hvert fald ikke hvis vi skal kunne se hinanden i øjnene - og have en fremtid, der rækker lidt længere end tingenes tilstand tilsiger.
René Arestrup, halvvejs enig, vi skal begrænse markedet - meget! - for i højere grad at sætte individet fri.
Når man sætter kikkerten for det blinde øje, er det klart, at udsynet bliver begrænset. Hvis det kollektiv, som man ikke kan melde sig ud af, fordi man er født ind i det, ikke kan enes om kollektiv styreform, er der tale om anarki. Hvilket ville være udmærket, hvis flertallet var socialt og miljømæssigt oplyste, men da det desværre ikke er tilfældet, er vi i stedet belemret med privatkapitalistisk anarki søgt forklædt som det fri marked.
Hvorfor er det så svært at forstå, at der er grænser for vækst, og at frihed ikke betyder, at det er hensigtsmæssigt at gøre, hvad der passer een? Liberalisternes frihedsforståelse og socialdemokraternes ringe evne til intelligent forsvar for fællesejet har forvrænget billedet af, hvad frihed, hvad 'ret og pligt', egentlig indebærer.
Nej, Leo Nygaard, borgerne presses ind i en rolle som forbrugere og overtales igennem alskens former for manipulation til at købe, fordi det er den febrilske måde, politikere og embedsmænd tror, at man holder et samfund på fode. Det er det ikke.
@Steffen Gliese
'....vi skal begrænse markedet - meget! - for i højere grad at sætte individet fri.'
Det er tæt på at være en selvmodsigelse, for det der træder istedet for markedet vil uvægerligt have som formål at begrænse og regulere menneskelig adfærd. Det er derfor samtlige socialistiske eksperimenter, uden undtagelse, er forsumpet i autoritær undertrykkelse og ineffektivitet.
Dilemmaet er, at markedet er en fremragende motor, men et elendigt styringsværktøj.
@Leo Nygaard
'Det er bevidste borgere, der regulerer markedet.'
Nej, det er alt andet end. Det er horder af grådige mennesker, som konstant bliver stimuleret/manipuleret til at forbruge stadig mere.
'De ved det bare ikke' - så har de ikke hørt efter i timen, for det har været en velargumenteret del af den offentlige samtale, så længe jeg husker - med en stærk opblomstring i forbindelse med 68 oprøret der fødte den nye klima-og miljøbevægelse, noah, rapporten om 'grænser for vækst' m.v.
Og forleden kunne vi i denne avis informere os om en kvindelig forsker, der for 160 år siden gjorde opmærksom på de meget belastende konsekvenser af co2 udledningerne fra fossilt baseret energiforbrug.
Men flertallet har ladet sig forblænde af den umiddelbare velfærd, som det fossile samfund har muliggjort - en motor der gik amok, og selvom stadig flere nu kan få øje på, at vi derfor sidder i deep shit, er villigheden til den nødvendige permakulturelle omstilling endnu ikke tilstede i tilstrækkelig grad.
Jeg fatter ikke det monumentale omfang af indskrænkethed, selvoptaget dumhed og realitetsfornægtelse, der ligger til grund for kollektivets aktuelle kurs mod faretruende undergang.
Det er en omfattende operation at vende en supertanker, der er kommet voldsomt på afveje - men ikke derfor mindre påtrængende.
René Arestrup, markedet var en nødvendighed, da det var umuligt at opfylde alles basale behov. Det er det absolut ikke længere - tværtimod er man nødt til at proppe produktionens frugter ned i halsen på folk med alle slags fiksfakserier og manipulationer - ovenikøbet få dem til at mene, at slaveri er frihed, at kompulsivt forbrug er frihed osv. osv. Frihed er frihed - ikke at kunne gøre alt, men ikke at være unødvendigt tvunget af påførte omstændigheder.
@Steffen Gliese
Ja, ja du har ret - et stykke ad vejen. Spørgsmålet er blot hvad der er nødvendigt? - og hvem skal afgøre hvad der er nødvendigt?
Man kan sagtens argumentere for, at kummefrysere, mobiltelefoner, plastic-legetøj, biler, spa-bade og alt muligt andet tingel-tangel er dybt overflødigt og at det er noget industrien propper ned i halsen på os for at holde hjulene i gang.
Men man kan også vende den rundt og postulere, at menneskets medfødte grådighed driver det hele. Hvis vi kan få det, skal vi have det! Vi har jo en helt uforlignelig evne til at overbevise os selv om, at vi har fortjent snart sagt alt. Og det vil markedet naturligvis gerne profitere af.
Det du fordrer - som Leo Nygaard nævner andetsteds - er en påtvungen kulturrevolution. Og den slags har det med at føre en masse grimt med sig.
rene arestrup, ok så markedet er en fremragende motor, hvilket vel skal forstås derhen at markedet kan skabe og fastholde vækst i økonomien,
men når der er alt alt for meget fart på forbruget i store dele af verden, kunne det så ikke være en god ide at opfinde en passende bremse, eller lukke ned for motoren, jeg mener at nulvækst eller negativ vækst er hvad der er brug for i den rige del af verden, og for den rige del af befolkningen,
at der findes fattigdom og materiel nød er altså ikke et argument for højere løn til direktøren, ej heller for større udbytte til aktionærerne, så at stimulere økonomien er snothamrende dumt når de rige napper hele væksten der kommer ud af det, vi skal i stedet finde værktøjer til at omfordele fra rig til fattig både nationalt men især globalt,
og det ville være en ide at sætte en øvre grænse for udlevet grådighed, en international topskat som forhindrer indtægt over en fastsat øvre grænse, ud fra en ide om at der er grænser for hvad et menneske kan være værd, måske suppleret med en international formueskat,jeg vil ikke sætte tal på, men meningen er at stække den økonomiske magt som de rigeste 1% kan rage til sig, man kunne også forbyde arv af virksomheder, så når en eneejer dør overgår virksomheden til medarbejdernes ejerskab,
jeg forestiller mig et fremtidigt FN eller UE (united earth) med demokratisk basis i internationale folkeafstemninger via internet, en slags verdensstat som kan udstikke grundlæggende vilkår og sikre at verden ikke ser flere klimakatastrofer, eller andre menneskeskabte trusler imod livet på jorden,
jeg kunne endda forestille mig at atomvåben bliver forbudt og fjernet helt, og senere alle militære våben, simpelthen fordi vi ikke vil acceptere muligheden for krig, fred burde jo være en umistelig menneskeret, og det er kun fordi magtmennesker elsker magtmidler og fordi de sidder på magten, at krig stadig forekommer og militær stadig findes,
og ja jeg ved godt at en del almindelige mennesker tror på nødvendigheden af et militært forsvar, men de tager fejl og de ved ikke bedre fordi magten jo argumenterer for, at de skal beholde deres elskede magtmidler, og forvent ikke at et magtmenneske er ærligt, men spørger man alle mennesker vil der alligevel vise sig et klart flertal imod ideen om militær, og endnu mere imod ideen om krig som en god eller nødvendig løsning på en konflikt.
@Jan Weber Fritsbøger
Sympatisk - og meget, meget ambitiøst!
Ja rené, ambitionen må være exceptionelt ambitiøs for at stå mål med udfordringen.
Og hvorfor give op på forhånd med henvisning til historiens vildfarelser? Hvorfor opgive troen på, at vi alle kan medvirke til en ny oplysningstid. Store samfundsomstillinger er trods alt før set, denne gang er der blot ikke plads til flere fejltagelser. Det ligner sidste chance, måske er også den forpasset. Men humlebien flyver - det kan vi også.
Og mht hvem der skal afgøre, hvad der er nødvendigt, kan det måske illustreres således : er det nødvendigt at trække vejret? Ja, og derfor må vi respektere biotopens iboende lovmæssigheder for hensigtsmæssig overlevelse. Og da vi er i en situation med seriøst overtræk på kontoen, må forbruget nedsættes til fundamental overlevelse. Hvis det ikke er nok, går vi i det mindste ned med en smule af æren i behold.
@Randi
Du får aldrig masserne - og dermed heller ikke politikerne - til at acceptere en radikalt ændret/reduceret materiel levefod - med mindre du formår at overbevise selv samme masser om at menneskehedens eksistens er på spil.
Vejen til den erkendelse er meget lang - og fyldt med alskens modsætninger og interessekonflikter. Og skulle vi en dag, mod alle odds, nå frem til denne kollektive erkendelse, er det, efter al sandsynlighed, flere postgange for sent.
Men jeg bifalder den positive konstruktivisme, for det er det eneste håb, vi har at klynge os til. Uanset at det er svært at være optimist.
"vi skal begrænse markedet - meget! - for i højere grad at sætte individet fri."
Og det gør vi så! Der er regulering af energi, transport, uddannelse, kapital, sundhed og hvilken sundhedsuddannelse man skal have for at servere pølser i en sportshal. Og en hel masse andre reguleringer.
Når man ser staten som værende folkets ejendom, at statens formål er, at den eksisterer for folket, er det ikke "staten" man har et problem med. Det er med dem, der ikke varetager vores fælles ejendom ordentligt, dem der ser fællesskabets ressourcer og institutioner som noget kun et lille mindretal skal have magten over.
Mennesket er ikke medfødt grådigt, ligesom det nok heller ikke er medfødt generøst. Det er, hvad det lærer og erfarer.
René : "Du får aldrig masserne - og dermed heller ikke politikerne - til at acceptere en radikalt ændret/reduceret materiel levefod - med mindre du formår at overbevise selv samme masser om at menneskehedens eksistens er på spil."
Jeg siger bare min mening.
"rene arestrup, ok så markedet er en fremragende motor, hvilket vel skal forstås derhen at markedet kan skabe og fastholde vækst i økonomien,"
De sidste 30 år er mia af mennesker trukket ud af fattigdom grundet markedsøkonomi. Men alle de lande der vedkender sig planøkonomi oplever faldende levealder og faldende levestandard.
Chavez fyreda alle de i olieindustrien som ikke var tro partisoldater og forøgede antallet af ansatte til det dobbelte. Og det samme for andre industrier. Konsekvens her 25 år after er at det land der tidligere var det rigeste i Sydamerika nu oplever børnedødelighed grundet manglende medicin og fødevarer, menneske flugt i mio klassen og inflation i Zimbabwe størrelse.
"Zimbabwe var tidligere et af Afrikas rigeste lande. Efter mange år med økonomisk nedgang, politisk uro og dårlig høst har mere end tre millioner mennesker forladt landet."
https://www.globalis.dk/Lande/Zimbabwe
Velkommen til planøkonomien i Venezuela og Zimbabwe.
@Nils Bøjden
Jeg anerkender fuldt og helt de problematiske aspekter ved planøkonomiske modeller. Bureaukrati og ineffektivitet fører selvsagt til stagnation og fattiggørelse, ligesom planøkonomiske modeller altid er ledsaget af autoritær undertrykkelse og umyndiggørelse.
I den forstand er det frie, liberale samfund med et frit marked langt at foretrække.
MEN markedet kan jo ikke finde ud af at regulere uhensigtsmæssig menneskelig adfærd og understøtter i øvrigt en udvikling, der, ultimativt, er en trussel mod selve menneskehedens eksistens!
Derfor har vi reelt ikke noget valg. Vi er nødt til at regulere markedet. Udfordringen består i at finde den rette balance. Og det er præcis det, al politik handler om.
" Vi er nødt til at regulere markedet."
Og vi bestiller ikke andet. Taxakørsel, uddannelse, fødevareproduktion, bank og forsikring, byggeri osv osv. Der er stort set ikke en sektor der ikke er reguleret i Danmark. Energiproduktionen oven i købet til en grad der nærmer sig det idiotiske hvor genindvinding ikke kan lade sig gøre da man bliver benævnt som "energiproducent" og derefter , i hele sin produktion, skal leve op til lovgivning som energiproducent selvom man producerer brændeovne.
@Nils Bøjden
Absurd lovgivning er der masser af. Men jeg har svært ved at se, at det kan være et argument for ikke at lovgive/regulere. Jeg vælger at betragte det som en nødvendig - omend irriterende - omkostning.
" Men jeg har svært ved at se, at det kan være et argument for ikke at lovgive/regulere. "
Jeg argumenterer ikke for at vi ikke skal lovgiver. Jeg oplyser om at vi allerede lovgiver på stort set alle forretnings og produktionsområder. Så kan vi diskutere om vi skal lovgive mere eller mindre på givne områder. Og på nogle områder giver det sikkert mening at lovgive mindre (f.eks. som man har gjort på byggeområder hvor man ikke mere skal søge om tilladelse til at opstille et drivhus på mere end 10m2 på sin grund) eller mere (nedregulere tilskud til vedvarende energi og opregulere tilskud til batterisystemer for at opmagasinere vedvarende energi)