Læserbrev

AM-bidraget er en straf for at deltage på arbejdsmarkedet

Der er bred enighed om, at det skal kunne betale sig at arbejde, og netop derfor bør der også være enighed om, at AM-bidraget, som lovet i 1990’erne, bør afskaffes. Med den lave ledighed vi har på nuværende tidspunkt, findes der næppe en bedre anledning
14. august 2018

Vi beskatter typisk det, som vi vil have mindre af. Når nogle ønsker at beskatte CO2, så er det med henblik på at begrænse CO2-udledningen. Hvorfor beskatter vi så det at være på arbejdsmarkedet?

Arbejdsmarkedsbidraget blev indført i midten af 1990’erne, for at lønmodtagerne skulle dække nogle af statens udgifter til arbejdsmarkedet. Arbejdsløsheden var på det tidspunkt over ti procent, og derfor blev bidraget indført som en midlertidig løsning på et ekstraordinært problem. Som arbejdsløsheden efterhånden faldt, skulle AM-bidraget som følge heraf gradvist udfases.

Som erfaringerne har vist os, så er der desværre intet så permanent som en ’midlertidig’ løsning fra statens side. I dag har vi en ledighed, der er langt lavere, end hvad den var i 1990’erne. Men AM-bidraget står stadig.

I dag er AM-bidraget en straf for at deltage på arbejdsmarkedet, og det rammer rengøringsdamen såvel som bankdirektøren.

Der er bred enighed om, at det skal kunne betale sig at arbejde, og netop derfor bør der også være enighed om, at AM-bidraget, som lovet i 1990’erne, bør afskaffes. Med den lave ledighed vi har på nuværende tidspunkt, findes der næppe en bedre anledning.

Andreas Ellgaard Bruhn, arbejdsmarkeds- og erhvervsordfører, Liberal Alliances Ungdom

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu