Klumme

Kunne Apple ikke give en hånd med, så børnenes skærmforbrug ikke går over gevind?

Få er uenige i, at tobaksindustrien har et ansvar for, at børn begynder at ryge. Gad vide, hvornår vi begynder at havde det sådan med Apple og Google
Den amerikanske psykolog Jean Twenge foreslår blandt andet, at Apples produkter kommer fra fabrikken med særlige børneindstillinger, der begrænser hvornår, hvor længe og hvordan de kan bruges af barnet.

Den amerikanske psykolog Jean Twenge foreslår blandt andet, at Apples produkter kommer fra fabrikken med særlige børneindstillinger, der begrænser hvornår, hvor længe og hvordan de kan bruges af barnet.

Nikolai Linares

31. august 2018

»Du laver Lego!«

Der var håb i min stemme, da min søn viste mig en tegning, han havde lavet i skolen. De havde fået stillet opgaven at tegne noget, de var gode til. En række små firkanter i en kasse måtte da være det kreative og motorisk stimulerende fredslegetøj fra Billund!

»Nej, mor. Jeg spiller iPad,« sagde han. Lidt nedslået. For igen havde jeg, i min maskinstormende fremtidsangst, ikke anerkendt ham for det, han faktisk er enormt god til. Folkeskolens fine ambitioner om at tage udgangspunkt i barnet, not so much

Det strider mod min selvforståelse. For jeg var fuldstændig overbevist om, at jeg ville blive fantastisk til at se mit barn for det, han er, og overøse ham med lovprisninger for det.

Jeg havde måske bare forestillet mig, at han ville spille trommer eller lave fjollerim. At det blev computerspil kæmper jeg dagligt med at tackle: For hvordan sætter jeg grænser (og styrer min angst), samtidig med at jeg styrker hans selvværd?

Ansvar uden for matriklen

Det er bare det seneste dilemma, der er tilstødt mig som forælder i en skærmalder. Det er faktisk den gennemgående kilde til konflikt hjemme hos os. Jeg prøver at finde en balance, men jeg synes, at det er en lidt ensom opgave, og jeg er så uendeligt dårligt klædt på til det.

Jeg har ikke venner med større børn, der har knækket koden. Dem, der er optaget af det, opsætter så mange regler, at det nærmest kræver sine egne algoritmer at håndhæve dem. Og jeg synes, at alle de kloge, der skriver om det, lyder som skideirriterende løgneprinser- og prinsesser, når de hylder deres egen barndom, hvor de løb nøgne rundt på en mark og sloges med pinde. 

Og så har der indfundet sig en kættersk tanke hos mig. En, der ikke huer sådan en selvudnævnt teknologioptimist med socialliberale tilbøjeligheder som mig: Ligger der måske også et ansvar uden for min matrikel? Kan jeg med rette forvente at dem, der tjener styrtende på, at vores børn hænger ved skærmene, også tager et ansvar?

For det er jo snart gammelt nyt, at dem, der har udviklet teknologierne, ikke selv udsætter deres børn for dem. I 2010 svarede Steve Jobs i et interview, at hans børn kun havde meget begrænset adgang til teknologi derhjemme, og i 2007, da den første smartphone kom på markedet, indrømmede Bill Gates, at hans børn først ville få en på deres 14 års fødselsdag. Senest er en ny skole, der er fuldstændig fri for moderne informationsteknologi, blevet den absolut mest populære blandt de ansatte i Silicon Valley.

Lidt hjælp

Den amerikanske psykolog Jean Twenge – forfatter til bogen med den amerikanske titel iGen: Why Today’s Super-Connected Kids Are Growing Up Less Rebellious, More Tolerant, Less Happy and Completely Unprepared for Adulthood, and What That Means for the Rest of Us, foreslår et samarbejde mellem virksomhederne og forældrene.

Hun foreslår blandt andet, at f.eks. Apples produkter kommer fra fabrikken med særlige børneindstillinger, der begrænser hvornår, hvor længe og hvordan de kan bruges af barnet.

»Virksomhederne kan ret nemt give forældrene redskaber til at begrænse deres børns skærmtid,« skriver hun.

»Ideelt kunne Apple integrere brugerens alder i setup processen for en telefon eller iPad… det kunne begrænse hvilke apps, de bruger, slukke telefonen om aftenen, begrænse tiden, den er tændt, og tillade kommunikation med et begrænset antal numre.«

Jeg ved ikke, hvad jeg mener om det. Hver gang jeg har fået skrevet mig frem til, at vi alle skal gå mod Silicon Valley med fakler og høtyve, melder der sig en lille stemme, der siger, at ansvaret sgu er mit og kun mit. Problemet er, at jeg forvalter det virkelig dårligt, og jeg har både viden og ressourcer.

Og det er jo også mit ansvar at klæde ham på til, at han ikke tænder sin første smøg. Og at han ikke drikker sig kuglerund i Cola. Men i begge tilfælde mener jeg, at både de virksomheder, der producerer lortet, og de lovgivere, vi har sat til at hjælpe os med at passe på vores børn, har et ansvar for at hjælpe mig.

Jeg er faktisk ikke spor i tvivl om, at vi snart kommer til at se tilbage på de seneste 20 år som en imponerende naiv tid, hvor vi alle sammen var så forelskede i vores nye iPhone, at vi gav producenterne alt for meget frihjul.

Så, Apple, giv mig lige en hånd, så jeg kan finde roen til at anerkende mit barn for, at han er så god til at bygge med virtuelle klodser.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • bente-ingrid bruun
  • Torben K L Jensen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Eva Schwanenflügel
bente-ingrid bruun, Torben K L Jensen, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lasse Glavind

Ja, den er svær, Information, når man sådan efter manges års redaktionel latterliggørelse af teknologikritikerne (de var jo også imod både tegneserie og fjernsyn, og hvorfor skulle kritikken af 'det digitale paradigme' være mindre unuanceret og latterlig?) når man så selv sidder der i privaten med alle sine aspirationer og pludselig opdager, at mennesket også altid er et socialt dyr og ikke bare en god dannet opdragelse og fri vilje.

Frederik Rytzel

Jeg har valgt at se ipad, playstation, PC, TV mv., som gaver - evt udfordringer - til de kompetente forældre.
Sjældent før har vi haft så oplagte områder til at lære ungerne lidt om grænser, moderation og, om nødvendigt, autoritet.
Jeg tror på at barnet der (vej)ledes og dannes kompetent, hurtigt vil lære at elske de analoge oplevelser, og ikke bare som nødvendigt adspredende - men glædeligt berigende..
Det kræver selvfølgelig at man forstår, og med tiden mestrer, den nogle gange krævende rolle.

Måske vi skulle indføre en slags certificeringsordning ? ;)

Kunne Coca Cola Unilever og McDonald ikke gøre noget ved fedmesituationen herhjemme. De flinke mennesker!

Trond Meiring, Johnny Winther Ronnenberg, Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

Firmaer har i årtier designet deres varer så vi vil bruge dem så meget som muligt. Intet nyt her. Det der er nyt er at vi beder dem om hjælp til at opdrage vores børn.

Johnny Winther Ronnenberg

Det er vel for katten forældrenes opgave at afgrænse overdreven brug af det ene eller det andet, man blev betragtet som en dårlig forælder hvis man ikke afgrænsede sine børn da jeg var ung. Det man bør diskutere er vel hvornår er noget for meget og hvorfor?

Jeg tror ikke at det er positivt med et hav af grænser og normer, så mine børn er blevet ganske almindelige selvstændige og velfungerende mennesker. Så vi havde kun ganske få absolutte regler, for socialisering var i vores optik mest relevant.