Læserbrev

Arbejdstagerne fortjener en markant højere løn

Hvorfor advarer økonomer og medier mod lønstigninger? Den voldsomme ulighed, som vokser ud af den ulige fordeling af goderne er skabt af virksomhedsejernes kyniske udnyttelse af krisen, hvor de har holdt lønningerne brutalt nede. Det er denne tilstand af ekstrem ulige omfordeling, som overklassen vil fastholde
29. august 2018

Økonomer og medier advarer om, at lønstigninger kan true opsvinget. Det gentages, at lønstigningerne er så store, at advarselslamperne skal tændes. Men hvad er det egentlig lønstigningerne truer?

Det er næppe lønmodtagerne, som føler sig truet af lønstigninger. Så hvad er forklaringen på de bekymrede miner på samfundets øverste etage?

Den enkle forklaring er vel, at overklassen vil fastholde og beskytte den tilstand af ekstrem ulige omfordeling af gevinsterne, som har fundet sted siden krisen.

Faktum er, at overklassen siden krisen har scoret enorme gevinster på lønmodtagernes bekostning.

Dels er lønninger og indkomster for topcheferne steget tre gange så meget som for det store flertal af lønmodtagere. Dels har overskuddene været på en himmelflugt siden krisen, så virksomhedsejerne bare sidste år kunne sætte 249 milliarder kroner ind på bankbogen.

Siden krisen er lønningerne for almindelige lønmodtagere kun steget med godt 11 procent, mens overskuddene er steget med 81 procent, som det fremgår af Enhedslistens rapport Der er råd. Det har på få år skabt en historisk stor negativ omfordeling, hvor lønmodtagernes andel af værditilvæksten er faldet fra to tredjedele til kun halvdelen, viser LO’s beregninger.

Den voldsomme ulighed, som vokser ud af denne ulige fordeling af goderne er skabt af virksomhedsejernes kyniske udnyttelse af krisen, hvor de har holdt lønningerne brutalt nede. Ikke fordi der ikke var råd til lønstigninger, men fordi grådigheden vandt over rimeligheden.

Det er denne tilstand af ekstrem ulige omfordeling, som overklassen vil fastholde. Når de taler om, at lønstigningerne er for store, så følger de det op med krav om import af billig udenlandsk arbejdskraft og nye forringelser for arbejdsløse og syge.

Når østeuropæiske arbejdere kan hyres til halvdelen af en dansk håndværkers løn, så presser det lønnen nedad for alle håndværkere. Når lønmodtagerne frygter for en ydmygende social deroute, hvis de mister jobbet eller bliver syge, så holder man igen med de faglige aktioner.

Vi får ikke store lønstigninger uden lønstrejker og overenskomstkamp. Vi får heller ikke nye toner fra Christiansborg uden et andet flertal. Men det er nødvendigt, hvis vi ønsker en fremtid til lønmodtagernes fordel.

Jakob Nerup er arbejdsmarkedsrådgiver for Enhedslisten

Midt i maj demonstrerede briter – nogle iført Theresa May-masker – mod lønstagnation og for at skabe større sikkerhed på jobmarkedet, en højere mindsteløn og et mere lige samfund.
Læs også
Moderne Ideer, podcasten om samfundets største udfordringer, er tilbage med en ny sæson. Første gæst er mønsterbryder og ph.d Agi Csonka, der hele sit liv har levet med følelsen af, at venner og kollegaer fra veluddannede familie lige så godt kunne komme fra en anden planet
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Jørgensen
  • Søren Andersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Troels Ken Pedersen
  • Frede Jørgensen
  • John S. Hansen
  • Tommy Clausen
  • Hans Larsen
Bjarne Jørgensen, Søren Andersen, Eva Schwanenflügel, Troels Ken Pedersen, Frede Jørgensen, John S. Hansen, Tommy Clausen og Hans Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik holm hansen

HØRT ,HØRT,HØRT. Selvom jeg er mere end 50 år har jeg aldrig prøvet at strejke men med alderen vokser forståelse og indblik i samfundstrukturende og den økonomiske magts indflydelse på på samfundets skæv vridning og de riges manglende vilje til at hjælpe med at løfte de værdig trængende frem i køen og tilbyde dem muligheder der ligner dem de selv fik vi kannok ikke dele helt lige, men det kunne være et del mål at få har for meget og meget færre har for lidt.

Peter Tagesen, Hanne Ribens, Steen K Petersen, Verner Nielsen, Eva Schwanenflügel, Frede Jørgensen og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Ja Macron, vi har en velfungerende konkurrancestat; kapitalejerne ansætter nogle lønmodtager-lakajer (de hedder direktører), som er steget op i graderne, fordi de var gode til at messe ejernes mantra! Hold omkostningerne nede, koste hvad det vil - sulteløn - billig udenlandske arbejdere - glem oplæring af lærlinge; - og husk at sende overskuddet i skattely! Hvor sølle! Men benytte samfundets gratis skoler, sundhedsvæsen og sociale goder, samt infrastrukturen, er en selvfølge. Disse goder kommer nok "fra himlen" og er derfor GUDs gave til alle, også de skin-hellige! Snyltere.
Betal skat, arveafgift, samt ordentlige lønninger til medarbejderen, det styrker omsætningen og indtjeningen. Det vidste Henry Ford, for længe siden!

Minna Rasmussen, Hanne Ribens, Tue Romanow, Steen K Petersen, Verner Nielsen, Trond Meiring, Frede Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, P.G. Olsen, John S. Hansen og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Tommy Clausen

Godt skrevet, Jakob Nerup ! Du har, ramt plet. Uligheden er steget katastrofalt sen 2001 og frem til i dag, med de to skiftende blå regeringer, ultra marin og blå socialdemokrater. Fagbevægelsen har kun et magt middel, SAMMENHOLD. Hvis man husker det i stemmeboxen , kan det ikke gå galt....

Tue Romanow, Steen K Petersen, Mogens Holme, Verner Nielsen, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Frede Jørgensen og John S. Hansen anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Sålænge "vi" opretholder en samfundsmodel, hvor finans, industri og landbrug skal have alt serveret på et sølvfad uden selv at tage det mindste samfundsmæssige ansvar, vil udskamningen fortsætte af dem, som ikke forstår systemet, dem som ikke magter systemet, og dem som ikke ønsker at følge systemet fortsætte. Hvem skal forsvare disse grupper mod idelige systemovergreb? Det er der kun en aktiv venstrefløj til, som sædvanlig kunne jeg sige, men for tiden rækker det som en skrædder i helvede - besynderligt udtryk forresten.
Selvfølgelig bør lønmodtagere få deres andel af den værdistigning de skaber.

Claus Bødtcher-Hansen

29/aug/2018

Ja, godt skrevet, Jakob Nerup :-) !

Menneskehedens største begrænsning er:

Grådighed, Magtbegær og manglende empatisk evne :-( !

Med bekymret hilsen
Claus