Læserbrev

Bankerne svigter

Sparekasserne gav lånerne sikkerhed. Bankerne er nu så store, at de ikke må gå konkurs, og det er svært at skifte bank med de høje oprettelsesgebyrer. Men når nu staten er sikkerhedsnet for bankerne i sidste ende, burde vi vel også kunne have en statsbank
7. august 2018

Jeg har som alle andre en bankkonto. Ellers kunne jeg ikke få udbetalt min løn eller betale mine regninger.

For mange år siden havde jeg en girobankkonto, men postgiroen blev solgt til en bank og blev derefter nedlagt. Jeg havde også konto i en sparekasse, men sparekasserne blev overtaget af bankerne under Schlüter-regeringen under det, som Bjørn Westh betegnede som Danmarks største sparekasserøveri. Og nu har jeg så en bankkonto.

Jeg var ellers så glad for den sikkerhed, som sparekasserne gav lånerne. Men efter fusionerne er bankerne blevet så store, at de næppe kan gå konkurs af hensyn til samfundsøkonomien.

Vi kan vel tilstrækkeligt huske rystelsen, da en af Danmarks største banker i 2008 fik store problemer. Det kan undre, at en statslig bank ikke kan danne grundlaget for vores økonomi, når staten alligevel skal være sikkerhedsnet i katastrofesituationer.

Min bank er meget stor, en af de største i Norden – endda med filialer i Vestindien. Måske er det baggrunden for, at filialer lukkes i danske provinsbyer.

Når jeg er på ferie i Frederikshavn, kan jeg ikke gå ind i en filial. For den lukkede for et par år siden, og pengeautomaten sammesteds blev sløjfet sidste år. Men Frederikshavn er nok ikke så vigtig økonomisk som Vestindien.

Jeg ville gerne flytte til en anden bank, men de betydelige oprettelsesgebyrer forhindrer dette, især når man ikke er interesseret i at sætte økonomien i fare.

I min bank har jeg en bankrådgiver, som skifter ofte, og hver gang bliver jeg informeret om, hvem den nye er. Jeg havde for et års tid siden et møde med min nye bankrådgiver.

Det var tydeligt, at man ikke skulle kalde på de store initiativer fra rådgiverens side. Og det retfærdiggjorde i al fald ikke tilbud om en kop kaffe. Nok fordi min interesse i at optage et stort lån ikke var så stor. Og jeg kan da tydeligt huske de flotte tilbud, jeg fik i årene op til katastrofen i 2008.

Det var professor i økonomi J.K. Galbraith fra Harvard, som skrev, at pensionisters økonomi er karakteriseret ved at have et konstant indtægtsniveau. Og at den ikke kan bære de store bankgebyrer endsige tab ved en investering. Når belåning med sikkerhed i overvurderet fast ejendom er almindelig i dag, er det desværre vanskeligt at betale tilbage, når ens indtægt er konstant.

På trods af hvidvasksagen flygter kunderne ikke fra Danske Bank, men det burde de overveje, mener Forbrugerrådet Tænk og Skift Bank Dag.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
  • Flemming Berger
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Hans Larsen
  • Christian Estrup
  • Lise Lotte Rahbek
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Morten Lind
Trond Meiring, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen, Christian Estrup, Lise Lotte Rahbek, Peter Beck-Lauritzen og Morten Lind anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Beck-Lauritzen

Venstre svigtede sit mantra ved finanskrisen; - lad falde, hvad ikke kan stå! Gav statsgaranti uden at få sikkerhed i bankaktier. Men husker det overfor små-bønderne! Tankevækkende med denne selektive liberalisering=frie tøjler til storkapitalen.

Trond Meiring, Bjarne Bisgaard Jensen, Holger Madsen, Torben Skov, Rolf Andersen, Espen Bøgh, Kim Houmøller og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

- Ja..., Peter Bech-, men ikke nok med det, staten tabte 45 mia. i den forbindelse. eller sagt på en anden måde, den finansielle sektor tjente 45 mia. på krisen!

Først opgjorde Finansiel Stabilitet(statens skraldebøtte selskab), at staten havde tjent 18 mia. af krisen i den finansielle sektor, men så kom det frem, at man havde "glemt" en udgiftspost på 65 mia. til den finansielle sektor, så regnestykket endte med føromtalte underskud på 45 mia.

Dertil kom samfundstabet på 400 mia. opgjort i Hvidbogen af Jesper Rangvid, en forsigtig / et konservativ skøn, og om det er der at sige den kendte lære, - det tal skal oftest ganges med 3 - 4 for at være i nærheden af virkeligheden.

- Staten stillede omkring 2.600 mia. i garanti for den finansielle sektor ved krisen, og som du rigtigt skriver uden sikkerhed for staten, som ikke lærte den finansielle sektor noget som helst af krisen.

Om vi lige skal have en statsbank, er jeg ikke sikker på er den rigtige løsning, - men regulering af den finansielle sektor er særdeles påkrævet, og her indgår hovedspørgsmålet om vi fortsat skal lade den finansielle sektor selv !trykke penge"!?

I det liberale marked trykker bankerne selv penge når de giver tilsagn om boliglån hvilket giver en forøgelse af pengemængden - selv om det er staten der hæfter for gælden - hvis kunden og den finansielle sektor alligevel ikke kan indfri gælden, således om vi også så det ved krisen i 2008.

Endvidere så vi også, at det frie marked store værdier i netop boligmarkedet ikke var nogen nagelfast værdi, - men derimod flydende via "markedskræfterne - udbud og efterspørgsel", de store fald i boligpriserne, som boligejerne klynkede over gav dem gæld med ved salg af deres bolig, som de ikke kunne sælge til den tidligere vurderingspris, som de havde lånt pengene til boligen i bankerne.

Bedraget om "boligejerne ikke kan spise deres mursten" passer ikke med de lån de optog før krisen, og sen Venstre nærmest tilskyndede dem til, - lån til forbrug, altså "spise af murstenene" gik da ganske godt, og den fik ikke for lidt dengang, med både nye friske ude- og inde køkkener, luksus safariture for familien, nye biler osv., osv., - jo.., det var festlige tider dengang, da boligpriserne galoperede derude af.

Havde staten dengang ladet med Venstre ladet liberalismens mantra stå til troende, så havde staten i stedet for givet den finansielle sektor deres egne medicin, den kunderne får, - kan du ikke betale så må vi gøre udlæg i dine værdier, og det helt samme kunne Venstre have gjort i den finansielle sektor, og spurgt, bankerne om hvad de ville sælge f.eks. "Dankortet for" for blot at nævne en enkelt mulighed.

Det havde næppe vakt glæde i den finansielle sektor, med været rigtig liberalt, og havde samtidig ladet den finansielle sektor forstå at de skulle passe bedre på deres forretning i fremtiden, for ellers risikerede de at miste den.

Men den ellers så liberale regering beskyttede i stedet den finansielle sektor med statens penge - altså vores andres skattekroner fra statskassen i stedet, uden den finansielle sektor lærte noget af deres skyggespil - at trykke penge selv til tomme værdier, kaldet markedet "udbud og efterspørgsel" til ikke nagelfaste værdier, men værdier der svævede frit efter markedet., der både kunne gå op og ned, - det man med et fint ord kalder "konjunkturer", som markedet jo ikke er en del af eller har ansvaret for - eller er eller har de!?

Hvorfor ikke regulere pengemængden ud fra væksten i Danmark, så hvis der forventes en stigning i væksten på 2 pct. må den finansielle sektor ikke udstede en lånemasse der overstiger denne i den private boligsektor, og alt udover dette står den finansielle sektor selv til ansvar for.

Dertil kommer også de statslige muligheder for indgriben og straf overfor - "gearing"(lån til investering for større gevinst til den finansielle sektor) ved den finansielle sektors investeringer, for som vi så det ved krisen i 2007 arbejdede man med gearing på op til 35 gange indskuddene i den finansielle sektor, for at opnå så stor en fortjeneste som mulig.

Som vi så gik det jo så gruelig galt med dette, så galt at staten måtte garantere for 2.600 mia. til den finansielle sektor, - og samtidig om allerede nævnt er tab for samfundet på min.. 400 mia. og en gevinst for den finansielle sektor på 45 mia. af statens skattekroner fra borgerne.

Regulering af den finansielle sektor er derfor nødvendig for et samfund, hvis det ikke vil overraskes af den finansielle sektors flimrende brug af markedet - med udbud og efterspørgsel, som de ikke selv vil være medansvarlige for.

Oluf Husted, Michael Waterstradt, Jacob Mathiasen, Trond Meiring, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

Hvorfor nedlagde man egentlig Realkreditforeningerne - de var jo både billige og solide - og temmelig enestående? Men nu er de blevet privatiserede, og prisen på lån er steget temmelig meget, ikke mindst på grund af et øget krav til soliditet.

Problemet er monopoldannelsen.
Folketinget er ansvarlig for denne totalitet. Derfor må flertallet kunne gå ind for en venden tilbage til tidligere tilstande - plus en deling i bankvæsenet efter kundetyper.

- Pengeskabelse via nationalbanken
- Risiko 1 banker for spekulanter - international.
- Risiko 2 banker for alm låntagning national.
- Lønmodtagerbanker - fordi vi er tvunget med.
- Realkreditten til belåning i fast ejendom

Vandtætte skotter imellem disse pengeinstitutter og regler for deres virke.
"Lønmodtagerbanker" findes allerede.

Rolf Andersen, Jacob Mathiasen, Trond Meiring og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Da bankerne skulle redes, burde de have givet skyldnerne, der ikke kunne betale deres gæld pengene, så de kunne betale deres lån.
I stedet fik bankerne pengene skyldnerne havde betalt i skat, og blev ved med at at skylde penge til banken, som allerede havde fået skattekronerne.

Oluf Husted, Michael Waterstradt og Trond Meiring anbefalede denne kommentar