Kronik

Bengt Holst: Vi må ikke lade køddebatten udvikle sig til en krig mellem religioner

Fronterne mellem kødspisere og vegetarer er trukket skarpt op. Men vi får ikke en mere ansvarlig forbrugeradfærd i fremtiden ved at lade følelserne løbe af med os i debatten
Debatten mellem kødspisere og vegetarer er ikke noget nyt fænomen. I hvert fald ikke når man anskuer den som et spørgsmål om, hvilket natursyn man hælder imod. Netop natursynet har løbende været til debat – forklædt som sager om publikumsfodring af dyrene i ZOO. Eksempelvis sagen om giraffen Marius, der blev aflivet, skriver Bengt Holst.

Debatten mellem kødspisere og vegetarer er ikke noget nyt fænomen. I hvert fald ikke når man anskuer den som et spørgsmål om, hvilket natursyn man hælder imod. Netop natursynet har løbende været til debat – forklædt som sager om publikumsfodring af dyrene i ZOO. Eksempelvis sagen om giraffen Marius, der blev aflivet, skriver Bengt Holst.

Kasper Palsnov

17. august 2018

For rovdyrene i ZOO er valget enkelt: De spiser kød. Og allerhelst hele kadavere, der kræver stærke muskler, tænder og klør at fortære. Isbjørnene supplerer nu og da kødet med en selleriknold eller et bundt gulerødder, men helt kødfrie er rovdyrene kun i fastedagene mellem de store måltider.

Det er deres natur, det stiller vi ikke spørgsmålstegn ved – og det kan vi som mennesker måske lære lidt af.

Ikke forstået sådan, at vi skal leve som en isbjørn, men vi skal heller ikke trække vores forestillinger og menneskelige behov med over i dyreverdenen, når vi skal vurdere, hvad der er rigtigt og forkert, godt og skidt.

En elefant er en elefant og skal behandles derefter, ligesom en ko er en ko, og en tiger er en tiger. Kravene til god velfærd er ikke de samme for de forskellige arter, og heller ikke de samme som for os mennesker.

Fødevareproducenter oplever et stadigt stigende pres fra bevidste forbrugere, der kræver bedre dyrevelfærd og generelt bedre forhold for produktionsdyr som svin, kvæg og høns. Den udvikling bifalder jeg, for selvfølgelig skal dyrevelfærden være i højsædet. Men hvad er god dyrevelfærd for et produktionsdyr?

Her er det vigtigt, at vi ikke sætter os selv i dyrets sted og lader mavefornemmelserne bestemme retningen, for så får vi et forkert billede af, hvordan det gode hønseliv eller det gode griseliv ser ud.

Produktionsdyr repræsenterer på lige fod med zoodyr og alle andre dyr individuelle arter med individuelle behov. Og først når vi parkerer følelserne og sætter os ind i fakta, er vi i stand til at tage ordentlig stilling til, hvad der er et godt liv for den enkelte art.

Natursyn definerer adfærd

Debatten mellem kødspisere og vegetarer er ikke noget nyt fænomen. I hvert fald ikke når man anskuer den som et spørgsmål om, hvilket natursyn man hælder imod.

Igennem mine 35 år i ZOO har netop natursynet været løbende til debat – forklædt som sager om publikumsfodring af dyrene i ZOO, ulve i dansk natur og selvfølgelig sagen om giraffen Marius, der blev aflivet.

I arbejdet med og debatten om dyr og natur – både når det gælder produktionsdyr, dyr i den danske natur og i forvaltningen af zoodyr – har jeg altid argumenteret for, at vi skal undgå at disneyficere dyrene og naturen og i stedet sætte os grundigt ind i fakta.

Så har man et langt bedre grundlag for at tage stilling – også til de emner, hvor følelserne ofte sidder uden på tøjet.

I ZOO betragter vi det som en af vores fornemmeste opgaver at formidle vores natursyn og levere den baggrundsviden, vores gæster skal bruge for selv at tage stilling. Både til klima, miljø og bæredygtighed, til deres eget forbrug og til det aftryk, vi hver især afsætter på verden, når vi rejser, spiser og køber nye sko.

Vi har ikke svarene på det hele og ønsker heller ikke at presse folk ind i vores syn på det hele. Men vores videnskabeligt baserede metode og tilgang til komplekse spørgsmål og dilemmaer er retningsgivende for vores forskning og natursyn i ZOO.

Og det er samme rationelle og videnskabeligt baserede tilgang, som jeg håber kan præge debatten om kød og kødspisere – og dermed komme til at ligge til grund for fremtidens ansvarlige forbrugeradfærd.

Kun sådan undgår vi at lande i hver vores lejr og slå hinanden oven i hovedet, uden at det fører til andet, end at fronterne trækkes skarpere op.

Lad mig illustrere det med et eksempel på, hvordan vi i ZOO gennem dialog og grundigt forarbejde har bevæget os ind på et område, som i mange år har været kendetegnet ved netop den form for grøftegravning – nemlig palmeolieindustrien.

Dialog styrker naturen

Der er ikke tvivl om, at produktionen af palmeolie historisk set har haft store miljømæssige konsekvenser, og at industrien i den grad har behov for at blive kigget efter i sømmene.

Her har vi som naturbevarelsesorganisation valgt at gå i dialog med industrien og bidrage med små effektfulde projekter, der har potentiale til blive udbredt i en langt større skala, fremfor at deltage i den generelle fordømmelse af palmeolien.

Vi tror nemlig på, at man selv med små skridt kan være med til at ændre verden til det bedre.

Kort kan jeg nævne, at vi blandt andet arbejder med at forbedre forholdene for kobraslanger og leopardkatte i dele af palmeplantagerne, da begge arter æder rotter og dermed kan fungere som en slags biologisk bekæmpelse af skadedyr. Så i stedet for at bruge store mængder rottegift, sørger rotternes naturlige fjender for at holde rottebestanden nede.

Vi er også lykkedes med at få etableret en biodiversitetsenhed i et af palmeoliefirmaernes egen organisation, så der er ansatte, der løbende kan fremskaffe de nødvendige videnskabelige data, der skal til for at træffe de rigtige beslutninger.

Og efter otte års samarbejde er vi nu så langt, at vi kan arbejde seriøst på at få orangutangen tilbage i plantageområderne – ikke i oliepalmerne, men i de tilhørende naturskovsområder, der stadig findes som små lommer i plantagerne og som gennem de rigtige valg kan udgøre glimrende levesteder for den truede orangutang.

Pointen er, at bidrager du med vidensbaserede holdninger, kan du gå i løsningsorienteret dialog med selv de mest utænkelige sengekammerater.

Viden fremfor religion

Og så tilbage til spørgsmålet om at spise kød.

Der kan være mange gode grunde til både at vælge kød til og fra.

Dyrevelfærden er allerede nævnt, og dertil kommer så diskussionerne om, hvorvidt vi som mennesker er biologisk forudbestemt til at spise kød. For slet ikke at snakke om det miljømæssige aftryk, vi afsætter ved at støtte en produktion, der er skyld i kæmpe skovrydninger for at skaffe mad til de husdyr, der skal lægge kød til vores forbrug.

Der er ikke nogen universalløsning på disse problemer, og hver især har fortalerne for de forskellige positioner en pointe. Men får vi ikke fakta på bordet, videnskabelige vurderinger af dyrevelfærden i vores stalde, biologisk viden om vores krops behov for kødproteiner og fakta om skovrydninger forårsaget af behovet for at skaffe mad til vores husdyr, så flytter vi næppe nogen holdninger.

Så går der religion i holdningerne, og så kommer vi næppe videre.

Men sandheden er jo, at problemerne er langt mere komplekse, end de gøres til i daglig tale, og at løsningerne derfor også er langt mere variable.

Og hvor står jeg så selv? Det er jo egentlig ret ligegyldigt, for jeg er kun én blandt 7,6 milliarder mennesker på denne klode. Men jeg har altid været en stor tilhænger af godt kød og vil stadig forfægte retten til at spise kød.

Samtidig er jeg gået ind i debatten om dyrevelfærd, og jeg forholder mig også til problemet med rydningen af skov for at skaffe plads til husdyrene og til den miljøbelastning, det giver. Så jeg har skruet markant ned på mit kødforbrug, men ikke skåret det helt væk. Er det så det rigtige eller det forkerte at gøre? 

Jeg ved det ikke. Men jeg har taget stilling ud fra den viden, jeg har i dag, og har foretaget et aktivt valg.

Og det er der mit primære budskab i debatten mellem kødspisere og vegetarer lander: Lad være med at male dig op i et hjørne. Kast dig ud i debatten, men gør det på et oplyst grundlag. Sæt fokus på dit eget engagement, baser dine udtalelser på fakta og få alle nuancerne med. For selv en zebra er ikke kun sort/hvid.

Bengt Holst er videnskabelig direktør for Zoologisk Have København

Serie

Om at spise dyr

Stadig flere lever helt eller delvist vegetarisk. Men hvorfor? Er det et identitetsprojekt eller løsningen på klimakrisen? Har den politiske forbruger overhovedet magt? Og hvad med kødspørgsmålets sociale slagside? Det undersøger Information gennem en serie af kronikker og dagbogsnotater fra en måned på vegetarisk diæt.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Brian W. Andersen
  • ulrik mortensen
  • Carsten Svendsen
  • Jørn Vilvig
  • Christian Skoubye
David Zennaro, Brian W. Andersen, ulrik mortensen, Carsten Svendsen, Jørn Vilvig og Christian Skoubye anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kurt Svennevig Christensen

Den voksende modstand mod at spise kød udspringer ikke af den traditionelle diskussion om dyr, følelser opg et forskelligt natursyn. Vi skal stoppe eller drastisk nedsætte vores voksende forbrug af kød, ikke så meget af hensyn til dyret eller naturen, men af hensyn til os selv og vores børn og børnebørn. Vi bliver selv sundere samtidighed med at vi er med til at sikre de fremtidige generationer en jord og et klima de kan leve med og under.

Det er debatten lige nu og det burde kronikøren også have forholdt sig til. Det gør han så ved at skrive: "Men jeg har altid været en stor tilhænger af godt kød og vil stadig forfægte retten til at spise kød".

Jeg tillader mig nu også at stille spørgsmålstegn ved denne ret.

Birte Lambjerggaard, Dina Hald, Helene Kristensen, Karen Grue, Carsten Nørgaard, Jonas Munk, Palle Yndal-Olsen, Malcolm McGugan og Hanne Pedersen anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Det er netop videnskaben der i stadig voksende grad leverer differentierende beskrivelse af dyr som intelligente, sansende og følende væsener.

Alene det at fordre, at følelserne skal forblive udenfor og kaste begrebet disneyficering i ringen er med til at nedgøre dyrerettighedsforkæmperne, da det altid kan og vil blive brugt imod dem, når en diskussion synes vanskelig. Det betyder ikke, at faglig viden på nogen måde skal ude af billedet, men netop begrebet disneyficering er en dom, der lukker og slukker for enhver meningsfuld tankeudveksling.

At der overhovedet eksisterer 'produktionsdyr' i det eksisterende omfang, hvor dyrene udnyttes groft for at tilfredsstille menneskenes både historisk og sundhedsmæssigt set uberettigede krav på at indtage kød op til flere gange om dagen, anser jeg for yderst kritisabelt og uholdbart. Alt taler imod, at de respektive dyrs individuelle behov tilgodeses ved at blive degraderet til og udbyttet som produktionsenheder.

Og her har det etiske spørgsmål om, hvorvidt det overhovedet kan forsvares at slå dyr ihjel for først og fremmest at tilgodese en smagsoplevelse og for at tilfredsstille et videnskabeligt tvivlsomt behov for kød, når der er mere end nok af varierede kilder til proteiner og en sund kost generelt til stede, ikke engang været i fokus.

Niels Borre, Dina Hald, Birte Lambjerggaard, Karen Grue, Jonas Munk, Palle Yndal-Olsen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Carsten Nørgaard

Henrik Brøndums kommentar er ord for ord utryk for den generelle holdning (kke bare vedr. kød), som er den største årsag til eskalerende klimaforandringer. Man kan kun håbe, at den var sarkastisk ment.

Birte Lambjerggaard, Klaus Brusgaard, Palle Yndal-Olsen, Ole Frank, Britta Hansen og Karen Grue anbefalede denne kommentar

"Retten til at spise kød".

Gud fader bevare os. Ja, lad os da endelig forsvare 'retten' til at slå ihjel, bare fordi vi godt kan lide smagen af andre levende væseners kød, blod og indvolde. Ønsker Bengt Holst mon i samme ombæring at forsvare princippet: 'magt er ret' i det hele taget?

Klaus Brusgaard, Dina Hald, Jonas Munk, Birte Lambjerggaard og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Henrik Brøndum
Der er en skotsk historie, om en ældre skotte der for mange år siden, druknede i et gigantisk whisky kar, det hører med til historien, at den ældre skotte, var oppe og pisse et par gange før ulykken skete.

God weekend Henrik Brøndum ; )

Birte Lambjerggaard, Britta Hansen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Antag at det væsentligste argument mod kødspiseriet er klimaforandringerne !
Følgen er, at vi taler for at nedsætte forbruget væsentlig, istedet for at droppe det helt.
Veganerne bidrager så ved helt at undlade spiseriet af kød.
At forsøge total ophør i hele verden er religion og fanatisme, som at tro på totalt flyveforbud og lukning af motorveje.

Philip B. Johnsen

Selvfølgelig er det få mennesker, der er helt ligeglade med deres børns fremtid, men forklaringen på hvad der er vigtigt og hvorfor bør naturligvis være nuanceret og detaljeret.

Et eksempel.
Fra link:
"Pigen på fotoet bor tæt på sojamarker i Argentina, hvor man sprøjter med pesticider, der er forbudt i EU, fordi de kan skade naturen og gøre mennesker alvorligt syge."

Produktion af sojabønner til danske grise lægger beslag på et areal i Sydamerika på størrelse med Sjælland.

Samtidig bliver foderet produceret med sprøjtemidler, der er forbudt i EU. En højere andel af lokalbefolkningen bliver syge af kræft end andre steder, og børn bliver født med misdannelser.

Regnskov bliver ryddet, og klimaet lider under den intensive sojabønne-produktion, viser rapport.

Link: http://www.dr.dk/Nyheder/Viden/Miljoe/2013/11/10224956.htm

Birte Lambjerggaard, Jørgen Kærbro Jensen, Dina Hald, Troels Ken Pedersen, Helene Kristensen, Urd Lacroix, Britta Hansen og Karen Grue anbefalede denne kommentar
Lars Bækgaard

Det er en dårlig ide at gøre spørgsmål om kød / ikke kød, olie / ikke olie etc. til stridspunkter mellem mennesker.
Hvis bestemte aktiviteter af den ene eller anden grund er uønskede, skal vi skabe fælles løsninger, der sikrer, at aktiviteterne undgås eller begrænses.
Menneskeheden har brug for samarbejde - ikke konkurrence og meningskrig.

Anton Bentzen, Kristen Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Martin Paludan

Noget af det mest ligegyldige, jeg længe har læst. Nej, kravene for dyrevelfærd er ikke de samme som for menneskevelfærd, men så mange dyr - produktionsdyr er en terminlogi, som allerede har vævet dem ind i vores mekanisme tilgang til dem - lever og dør under frygtelige forhold. Det er faktum.

Birte Lambjerggaard, Dina Hald, David Joelsen, Palle Yndal-Olsen, Hanne Ribens, Britta Hansen, Ole Frank, Jonas Munk og Karen Grue anbefalede denne kommentar

Jeg synes, det er en befrielse at melde sig helt ud af at spise kød. Øko-dyrene har det ret godt, men turen til slagteriet er forfærdelig. De rædsomme transporter, hvor kalve, grise og høns står og græder i timevis. Jeg deltager ikke.
På den måde deltager jeg også mindre i, at regnskoven ryddes og klimaet belastes, for ikke at tale om resistente bakterier (selvom det ikke er øko-produktionens problem)
Jeg vil forbeholde mig ret til at have medfølelse med dyr og bruge indersiden samtidig. Jeg kan ikke se, at følelser er et problem.
Jeg synes, det er helt OK at male den konventionelle skadelige dyreproduktion op i et hjørne. Ærlig talt. Det har stået på alt for længe og saglig kritik preller af på "bæredygtigt landbrug" og omegn.

Jørgen Kærbro Jensen, Birte Lambjerggaard, Dina Hald, Palle Yndal-Olsen, Kurt Svennevig Christensen, Helene Kristensen, Britta Hansen og Ole Frank anbefalede denne kommentar

PS, jeg havde intet problem med, at Marius blev aflivet. Medfølelse med dyr er ikke nødvendigvis disneyficering.

Henrik Hansen

Faster det meste af året, så jeg med god samvittighed kan tage på charterferie og gå til grisefest;)

Hvor er balancen, synes debatten er skinger og unuanceret. Den ene dag er det sølvapir, den næste dag sugerør idag er det kød, som er årsagen til jordens undergang (eller menneskes forsvinden). Er det ikke den måde vi har skuret verden sammen på der skal revideres.
Men der er nok en dybere mening med at vi skal være uenige, for så, kan storkapitalen forsætte som de plejer.

David Joelsen

Hvordan skal en direktør for Zoologisk Have, som selv driver en "kunstig" instutition (det at holde eksotiske dyr i bur i midten af en storby), føle sig moralsk overlegen i snakken om dyreetik og tale nedladende til sine kunder (disneyfisering)?

Hvis dyrevelfærdvirkelig er i fokus, lukkes institutionen og erstattes af en eller flere biografer. At se dyr bag tremmer er lige så lærerigt, som at se dem på en skærm går jeg ud fra. Måske kunne man fremvise danske husdyr i produktionsmiljø? Det ville være både mere relevant og mere ærligt.
Jeg spiser selv kød, men fortæller ikke andre hvad jeg syntes der er naturligt eller ej. Dog tror jeg, at vi alle kommer til at skære ned på kødet med tiden af praktiske årsager.

Har denne kronik mon ligget længe i redaktionens skuffe?
I går så jeg Di Caprios "Before the Flood", og det virker sært, nærmest surrealistisk, at læse en hel kronik for/imod kødspisning, hvor klimaproblemerne ved methangas fra kvæg slet ikke er nævnt.
Udmærkede overvejelser ellers - men man kan ikke tale om lungekræft uden at nævne rygning.

Touhami Bennour

Artiklen begynder med at sige: "debatten skal ikke udvikle sig til krig mellem religioner." At slagte dyr har al altid været et dilemma for mennesker, og måtte nemlig "GUD" skære igennem og viste en får til Abraham. Og så begyndte mennesker ( i de monoteistiske religioner) at slagte (for dengang) lam. Muslimer læser noget af "Coran" når de slagter en lam, (jeg skriver fra hukommelse), for at lægge ansvaret fra sig( at de er stadig tilladt af GUD.) Jeg stiller sandelig spørgsmål om GUD ville have givet tilladelse hvis han vidste hvordan mennesker en gang ville kunne slagte dyret i fremtiden.

Birte Lambjerggaard, Britta Hansen og Tor Brandt anbefalede denne kommentar
Rud Nikolajsen

Hvorfor er der ingen veganer der tør og forholde sig til overbefolkning. Så længe vi mennesker hylder livsforlængende behandling, stigning i gennemsnits alder. Osv. Så ender vi med at udrydde os selv.

Anton Bentzen

Tak for et fagligt og videnskabeligt funderet indspark Bengt Holst. Desværre må man konstatere at fanatikere ikke tager dit ønske ind, i.e. holder sig på egen banehalvdel og debatterer sagligt.

Mit bud på hvorfor fanatismen lever, i bedste velgående, er at mange organisationer i dag, har succes med at tvinge adfærdsændringer igennem ved magt. Individerne der er tilhængere af disse, får på den måde indirekte magt over andre. Man kan se det med fanatisme ifm. rygning og den offentlige gabestok rygere i dag sættes i. I stedet for at det er rygeres eget valg, bliver valget truffet for dem.

Det er det samme med kødspisning. Mange der skærer ned på kød forbruget og træffer et aktivt valg, bliver mødt med at man ikke gør nok, fordi nogle fanatikere har 'set lyset'. Det er fint at de har truffet et andet valg, men at missionere deres sag og anvende magt til ændring har ofte den modsatte effekt. De skader ganske enkelt deres sag ved at fremture sort-hvidt. Men mange foretrækker det formentlig sådan, fordi de på den måde kan forblive ofre, undlade at se indad og forblive i en overlegen sindstilstand.

Bengt Holst – du har de sidste 20 år siddet som medlem af Dyreetisk Råd. ( Siden 2012 som formand.) Hvordan synes du egentlig selv, det er gået med dyreetikken i DK på din vagt?

Da du tiltrådte som formand i 2012 udtalte du, at Dyreetisk Råd skulle være skarpere i den offentlige debat og at rådets anbefalinger skulle være både knivskarpe og perspektiverende.
Hvor knivskarpt og perspektiverende er det egentlig at gentage ekkoet fra sin egen skyttegrav og bede dyreelskere om at ”parkere følelser” samt i øvrigt nedgøre menneskers empati for andre levende skabninger som disneyficering.
A pro pos følelser. Hvad tror du egentligt driver forældre og børn ind i din Zoologiske Have? Fakta? Endeligt er zoologiske haver – om noget – disneyficering, hvor vilde dyrene er anbragt i diverse kulisser og frataget deres oprindelighed?

Birte Lambjerggaard, Britta Hansen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Birte Lambjerggaard

Henrik Brøndum
Man kan så heldigvis sagtens være begge dele - livsnyder og bevidst forbruger, som tager hensyn til andre.

Birte Lambjerggaard

Anton Bentzen
En nedsættelse af kødforbruget er da altid en god begyndelse, men det ser ud til, at du gerne vil bekræftes i, at dette ogå er nok. Kødforbruget er i hvert fald stadigt alt for stort, så jo flere, der bliver veganere jo bedre - forstår ikke helt, hvorfor kødspisere har så meget imod veganere, man bør vel kun være glad for, at nogle gør en endnu større indsats for at få det samlede kødforbrug sat ned, men det handler måske om janteloven - du skal ikke tro, at du er bedre end andre.

Britta Hansen, Trond Meiring og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Birte Lambjerggaard

Henrik Hansen
Der har nu i flere år været udmeldinger fra FN, klimaforskere m. fl. at kødspisning er en af de største årsager til den globale opvarmning, så det er der intet nyt i. Men godt at der stadig er fokus på det store kødforbrug, for det bør nedsættes. Jeg tror så ikke, at man blot kan overlade det til folket selv, man bør lave nogle afgifter, som kan fstyre folk i de rigtige klimavenlige retninger.

Bengt Holst har ret i, at det er dumt at føre skyttegravskrig imellem dem der ikke spiser kød og dem der gør. Hvis målet er, at menneskeheden og i særdeleshed danskerne, som spiser rigtigt meget kød, skal spise mindre animalsk og mere vegetabilsk føde, så er man da nødt til at komme folk i møde og acceptere at, det ikke er alle, der bliver veganere. Klimakrisen er for vigtig til at det skal gøres til et spørgsmål om enten-eller, med fare for at mange så fortsætter med et højt kødindtag. Små skridt tæller også. Positive oplevelser med vegetarisk og vegansk mad gør meget mere ved kødspiseres syn på sagen end skyld og skam. Så min opfordring til alle veganere og vegetarer her på tråden er at invitere kødspisere på middag eller dele jeres gode opskrifter og tips til mad uden kød med os.

Birte Lambjerggaard

Rud Nikolajsen
Du spørger - Hvorfor er der ingen veganer der tør og forholde sig til overbefolkning - det tør veganere nu godt, men veganismen løser i sig selv problemet med overbefolkning. Hvis alle overgik til en vegansk kost ville vi kun bruge 24 % af det landbrugsareal, som vi bruger i dag, (se link), så der ville være god plads til at dyrke mad til en voksende verdensbefolkning.
Det skal også lige nævnes, at en plantebaseret kost kan reducere drivhusgasudledning fra vores fødevareforbrug med op til 73 procent - afhængigt af, hvor vi bor i henhold til opgørelse, se link.

https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/plantebaseret-kost-reducerer-drivh...

Birte Lambjerggaard

Marie Jensen
Ja, det er da et godt forslag, som allerede bliver udøvet endda også i meget større sammenhænge, idet der er masser af veganske blogs og FB grupper med veganske opskrifter og snak omkring emnet. Der er også veganerudfordringen, se link, hvor man kan få støtte omkring en vegansk livsstil.
Dette kan så slet ikke stå alene, folk er forskellige og det er forskelligt, hvad man bliver inspireret/ berørt af. Jeg selv blev berørt ved det, at nogle veganere udtrykte, at aflivning af andre dyr end mennesket også er mord, at tvangsinseminering er voldtægt osv. det viste for mig, at her var en ideologi, som virkelig værdsate dyr og ikke blot satte sig selv i toppen, så som stor dyreven vidste jeg, at det var den rigtige vej at gå, og kunne i det hele taget lide alt ved veganismen, idet det er en idelogi, der taler for dyr/ andre arter.
Veganismen handler kun om dyreetik og veganere ser selvfølgelig gerne, at man stopper med at udnytte, skade og dræbe dyr.
Nu har videnskaben så klarlagt, at kød/ animalske produkter også er belastende for sundhed og for miljø/ klima, hvilket gør, at mange flere taler for en plantebaseret kost - også eksperter, myndigheder og forskere.
Derfor burde det være i alles interesse, at forbruget af kød/ veganske produkter nedsættes/ stoppes.

Der er ikke konflikt mellem religioner. Der er konflikter mellem med sekulære, demokratiske samfund og diverse religioner (eller ideologier).

Religioner skal underkaste sig fællesskabet og det kan og vil de ikke, så længe de opererer med absolutter.

Birte Lambjerggaard

Lars Bækgaard
Der vil da altid være uenighed i et samfund om, hvad der er bedst, det har der jo været altid igennem historien ( for/ imod rygeforbud, revselsesretten. stemmeret til kvinder osv.) og et demokratisk samfund udvikler sig vel netop på baggrund af ny viden og samfundsdebat m. m., dette kan være med til at føre frem til nye løsninger.

Birte Lambjerggaard

Leo Nygaard
Du mener, at det er fanatisme og religion, at veganere mener, at man helt skal stoppe med animalske produkter, men når man nu er imod dyremishandlinng, udnyttelse af dyr og drab på dyr (som veganismen handler om) skulle man så være for at lidt færre dyr udsættes for mishandling, udnyttelse og drab? Det giver jo ikke megen mening.

Klaus Brusgaard

Jeg kan ikke forstå at der gentagne gange i artiklen nævnes "rationelle og videnskabeligt baserede tilgang" eller "videnskabelig metode" uden at sådanne på noget tidspunkt bliver anvendt. Derimod må man ikke bruge "mavefornemmelse" til at sætte sig ind i livet for en burhøne. Det vil da typisk være den fornemmelse jeg ville skulle bruge for at forstå "produktionsdyrene" i de Indiske tøjfabrikker eller tilsvarende "produktionsdyr" i de sydamerikanske sojamarker. Hvorfor denne uvidenskabelig nedgøring af dyrs intelligens og følelsesliv? Blot fordi vi ikke forstår "deres" sprog og signaler gør ikke dem dumme - eller os klogere. Undervejs i de "videnskabeligt baserede" påstande kommer også meldingen om at vi har behov for kød protein. Sikke en gang vås! Personligt har jeg været vegetar omk. 40 år og jeg er her da endnu. Det eneste valide argument for at spise kød er at du kan lide det og fred være med det hvis du blot også respektere det dyr du dræber.

Søren Jensen

Folk må spise lige præcis så meget eller så lidt af det de har lyst og råd til og det må de helt selv om uden at nogen som helst andre har ret til at blande sig i deres appetit.

Birthe Lambjerggaard
Jo, det giver skam mening at nedsætte kødforbruget væsentligt - i hele verden - af hensyn til klimaet !

Men hvad så hvis vilde og tamme katte, kaniner, hjorte, ulve...osv, og frigivne husdyr formèrer sig og generer landets borgere ? Og hvad med rotterne.

Veganernes fanatisme består i argumenterne om dyrs følelser, frigivelse af alle husdyr, osv, som nævnt i tidligere artikler.
Og det totalitære syn, at nok så meget dyrevelfærd for husdyr ikke er nok.

Birte Lambjerggaard

Søren Jensen
Når man tager valg omkring sin mad, der skader andre, så har andre selvfølgelig ret til at blande sig deri. Kødspisning skader både mennesker og dyr - dyrene er de direkte ofre, men idet køspisning er en af de største årsager til den globale opvarmning, som iigen medfører hungersnød og fattigdom for en stor del af verdensbefolkningen, skader det på den måde også mennesker.

Birte Lambjerggaard

Leo Nygaard
Det var nu ikke det, jeg henviste til, som kke gav mening, det var det, at hvis man er imod dyremishandling og drab på alle dyr, så kan man altså ikke støtte dyremishandling og drab blot fordi det drejer sig om lidt færre dyr. (hvis kødforbruget nedsættes)
Og ja - er enig i, at en markant nedsættelse af kødforbruget også vil have en positiv effekt på klimaet, men selvfølgelig jo tættere vi kommer en ren plantebaseret kost jo bedre.
Du henviser til en del dyr, som lever frit og spørger - hvad nu hvis de kommer til at genere landets borgere. Jeg tænker, at naturen vil regulere sig selv her, men ellers kunne jeg forestille mig, at en myndighed finder løsninger til eventuelle problemer på det område.
Det vigtigste er dog at få lukket kødindustrien, hvor dyrene udsættes for forfærdelige lidelser.
Veganere mener ikke, at husdyr blot skal sættes fri i naturen - dyrene ville jo aldrig kunne klare dig. Nej, det er avlen, der skal stoppes - tvangsinsemineringen - og der kan evt. blive tale om at have nogle af de dyr, som vi nu har som husdyr i reservater.

Philip B. Johnsen

Insekter er føde for mennesker.
Blandt andet kan CO2-udledningen ved at avle fårekyllinger være 75 procent mindre end ved produktion af kyllinger, og vandforbruget kan være blot det halve.

Jeg vil ikke blande mig i spørgsmålet om ‘mord’ på dyr, der må forstås så burde være strafbart, går jeg ud fra.

Det er naturligvis en personlig sag, hvordan man opfatter det, at dræbe for føde, men det får tankerne over på om det handler mere om ‘de nuttede dyr’, over for de sultne mennesker, set i lyset af, hver niende menneske på jorden sulter, det er 800 millioner mennesker, i følge verdensbarometer for sult 'sult-indeks'.

Det bør huskes på at de menneskeskabte klimaforandringer skaber ekstremt vejr i takt med global opvarmning forsvinder eksistensgrundlaget for mange planter og dyr.

Det er ikke aktuelt af forbyde, at spise dyr, når dette ikke skader andre mennesker, klimaet eller miljøer unødigt, hvor det modsatte er tilfælde, bør der naturligvis akut reguleres, de eksistentielle klimaforandringer accelerere nu, hurtigt ude af kontrol og markedet mm., bør ligeledes akut reguleres.

Link: https://videnskab.dk/kultur-samfund/saa-meget-bedre-er-det-for-miljoeet-...
Link: http://ghi.ifpri.org

Britta Hansen

Hvorfor i alverden avle dyr, når det er belagt, at hele menneskeheden og flere til kan ernæres ved at gå over spisevaner, der er plantebaserede?

Er det da absolut nødvendigt for mennesker at spise levende væsener? Jeg forstår det bare ikke!

BL - Altså al husdyr brug i Danmark er "dyremishandling" ?
Sig det til landmændene med økologisk brug og frilandsbrug.

Vi havde engang katte. Jeg tog personligt livet af flere killinger. Ja, jeg regulerede naturen.
Er jeg dyremishandler og morder ?
Er alle jægere mordere ?

Philip B. Johnsen

Britta B. Hansen
For mig er det ikke noget religiøst, hvis det er teknisk muligt, hvis det det mest skånsomme, hvis det er realiserbart og alle munde mættes, så er det muligvis fremtiden.

Der er udfordringer, der peger, at på det ikke er vejen frem nu, eksistensgrundlaget er svindende og der er brug for nytænkning med focus på fødevaresikkerheden, men muligvis i fremtiden, meget taler for det.

“Sammenhængen mellem kødspisning, klimaforandringer og fødevarekrise”
Link: http://www.etiskraad.dk/etiske-temaer/natur-klima-og-foedevarer/undervis...

Britta Hansen

Philip B. Johnsen
For mig er det bestemt heller ikke noget 'religiøst'. Tværtimod, så har Biblen vist anvist menneskene at gøre sig verden underdanig.

Men når nu der er meget der taler for at hele menneskeheden og flere til kan ernære sig af plantebaseret mad, hvor er så nødvendigheden? Det er mig fortsat en gåde, Og tro mig, igen er der tale om en kæmpeproduktion, der kommer til at vise sig ikke bæredygtig. Og væmmelig oveni.

Philip B. Johnsen

Britta B. Hansen
Vi er fundamentalt enige, sådan er livet, man kan blot ikke altid, få det som man vil, det er risikabelt, at satse alt på plantebaseret mad, samtidig med eksistensgrundlaget svinder for planter, i takt med klimaet bliver mere ustabilt, når insekter samtidig er sikre at opdrætte, spise og alle kan gøre det.

Kirstine Lorentzen

"Her er det vigtigt, at vi ikke sætter os selv i dyrets sted og lader mavefornemmelserne bestemme retningen, for så får vi et forkert billede af, hvordan det gode hønseliv eller det gode griseliv ser ud."

Hvorfor skal vi ikke sætte os i dyrenes sted? - Er det ikke sådan man empatisk og oprigtigt får indsigt i andet liv??

"Og hvor står jeg så selv? Det er jo egentlig ret ligegyldigt, for jeg er kun én blandt 7,6 milliarder mennesker på denne klode"

Med den holdning, hvorfor gør du så noget overhovedet? Hvis alle tænkte som forfatteren, så sker der jo ABSOLUT ingen fremskridt ; " jeg er blot en ubetydelig brik" - hvilken offermentalitet.

Bengt Holst

Det er jo præcist menneskes evne der gør vi har empati for andre, også dyr! Du kalder dem produktionsdyr, du skulle skamme dig! Forstår du virkelig ikke, at den nemmeste måde vi kan genoprette naturen på, spare vores drikkevand, udlede mindre CO2, stoppe fældningen af verdens skove, er ved IKKE at spise dyrene? Fantastisk med din Disney Palmeolie snik snak, det batter bare ingen vegne. Palmeolie skal forbydes i vores produkter! Eller som det mindste pålægges en så stor en afgift at det bliver fravalgt af hensynsløse producenter. Kan du virkelig ikke forstå menneskeheden skal sætte ind over alle baner hvis vi skal overleve? Det gælder også og stoppe befolkningstilvæksten i ALLE verdens lande, og arbejde hen mod en målsætning på maksimum 3 milliarder mennesker.