Jo, Chris Bjerknæs – vegansk mad er både godt for klimaet og sundheden

Dansk Folkepartis ungdomsformand, Chris Bjerknæs, konkluderer i sin kronik i Information den 3. august, at en vegansk kost er sundhedsfarlig, efter at han har gennemlevet en måned på vegansk kost.

Bjerknæs skriver, at han inden sin veganske måned mødtes med flere veganere og læste ualmindeligt mange bøger og artikler om emnet. Alligevel formåede han ikke at omstille sig til en sund vegansk kost.

Det virker til, at Bjerknæs har valgt en Beyoncé-én-måneds-veganer-kur og forventer mirakler på vægten frem for en reel, saglig debat om veganske løsninger på klimaforandringerne. Det er ingen overraskelse, at han blev skuffet.

Dårligt forberedt

For Bjerknæs har menuen stået på proteindrikke, vitaminer, kosttilskud og mad med mange E-numre. Han har ikke haft nogen anelse om, hvad han gik ind til. Sine fordomme beholdte han i sin angivelige forberedelse på sin veganske diæt.

Han burde have vidst, at proteiner findes i en lang række fødevarer, og at man nemt kan få dem uden at søge længere end til hylden med tofu og bælgfrugter. Det er hverken sygeligt eller religiøst. Det er en gammel myte, at vegetarer og veganere mangler protein.

En sjælden mangel for veganere er B12-vitamin, men det kan let indtages ved eksempelvis at drikke soyamælk. B12 tages ofte som tilskud af veganere for en sikkerheds skyld.

Alle Bjerknæs’ substitutter og mange proteindrikke er der ingen seriøse veganere, der nogensinde ville indtage. Der er intet tabt, der skal erstattes.

Jeg er selv vegetar, men lykkes en stor del af tiden med at leve vegansk. Jeg indrømmer, det er svært, og at det heller ikke helt er lykkedes for mig endnu. Det skyldes dog, at jeg lider af glutenallergi, og at veganske produkter ofte indeholder gluten.

Bjerknæs’ konklusion er, at det slet og ret er usundt at blive veganer. Han skriver, at han blev syg af influenza de første 14 dage af sin veganske måned. Få dage uden kød, mælk eller æg havde angiveligt svækket hans krop så betydeligt, at han ikke kunne overkomme influenzaen. Det er vitterligt et svagt argument imod vegansk kost.

Hvis ikke influenzasymptomer fortager sig efter en uge, går man til lægen. Kronikken afslører ikke, om han gjorde det. Jeg ville ellers gerne høre, hvad lægen havde at sige, for det fik ham jo ikke til at ændre sin kost tilbage de resterende 14 dage af måneden.

En vegansk livsstil kan være svær at omstille sig til, da gamle vaner og fordomme skal brydes. Men fordi Bjerknæs ikke har haft held med at omstille sig, er det ikke ensbetydende med, at kødtraditionen – selv med dyrevelfærdsreformer – er en god idé.

Godt for klimaet

Det er glædeligt, at DFU-formanden anerkender klimaforandringer som en af sin generations største udfordringer.

Det er noget andet end Morten Messerschmidts udtalelse på folkemødet om, at det må være op til de højere magter at redde planeten. Det virker til, at det så småt er gået op for nogen i Dansk Folkeparti, at klimaet er en vigtig dagsorden.

Selv om Bjerknæs mener at dele veganeres klimabekymringer, beviser hans kronik, at han stadig tilslutter sig den gældende politiske diskurs, der siger, at vi selvfølgelig kan beholde det hele – ferie langt væk (bare de fleste ferier holdes i Danmark), bøf på Webergrillen og benzin på Volkswagenen.

Og det er åbenbart stadig vidtrækkende, at Sundhedsstyrelsen har anbefalinger til børnefamilier, der »insisterer« på en vegansk livsstil.

Det minder om tiden, hvor vi bare skulle skifte vores glødepærer ud med strømbesparende alternativer, så skulle det hele nok gå.

Der er ikke længere tvivl om, at langt mere drastiske metoder skal i brug. Vegansk kost har et klart potentiale, der ikke kan skylles væk med en dårlig proteinshake.

For mens du læser dette, vokser klodens befolkning. Den skal selvfølgelig spise. Mere mad – mindre plads. I hvert fald hvis du vil have ko til aften.

Ifølge et studie fra Oxford University publiceret i juni er plantebaseret kost den bedste metode til at reducere dit aftryk på planeten. En plantebaseret diæt kan reducere drivhusgasudledning fra vores fødevareforbrug med op til 73 procent – afhængigt af hvor vi bor. En plantebaseret kost reducerer forbruget af ferskvand med en tredjedel. Spiste alle på kloden vegansk, ville vi kun bruge 24 procent af det landbrugsareal, vi dyrker i dag.

Bjerknæs er tilsyneladende bekymret for, om vi har mad nok til alle i fremtiden. Studier viser entydigt, at der vil være mad til alle, hvis vi omstiller til vegansk kost.

Jeg tror dog ikke på, at alle på sigt vil blive veganere. Vores madkultur – hvor de animalske produkter er i centrum – er så indgroet, at det tager generationer at ændre. Og der vil altid være nogle få, der stadig vil insistere på at spise spareribs.

Det er måske fint nok, men kun hvis resten af os tilsidesætter disse menneskets behov for klimaets behov. En varieret vegansk kost har et stort potentiale til at løse en stor del af fremtidens udfordringer – både i forhold til sundheden og klimaet – og til at blive den vigtigste faktor for klodens fremtidige eksistensgrundlag.

Evelien Westert er økonomikonsulent