Læserbrev

Dansk Naturfredningsforening står bag hetz mod landbruget

Hos Danmarks Naturfredningsforening bliver man ved med at gøre landbruget til syndebuk. Selv ikke midt i sommertørken og høsttravlheden undlader man at hakke på det stolte erhverv
3. august 2018

Mange havde håbet, at et præsidentskifte i Danmarks Naturfredningsforening (DN) ville betyde en kursændring. Håbet bestod i, at de såkaldte naturfredere skulle til at gå op i naturen fremfor at fortsætte den ensidige hetz mod landbruget.

Men ak, også efter Maria Reumert Gjerdings indtog i DN handler næsten alt i foreningen om at begrænse landbrugsdrift og dermed også såvel landbrugseksport som samfundsindtægter. Selv om blot 0,5 procent af det samlede kemikalieforbrug i Danmark stammer fra landbruget, er det ifølge naturfrederne netop dén halve procent, der truer miljøet ... Og det i en tidsalder, hvor dansk landbrug vel at mærke har øget produktionen fra både mark og stald uden at bruge flere hjælpemidler. Landbrugets udledning fra rodzonen til grundvandet er i øvrigt den samme i år 2018 som i år 1900!

Men nej, hos DN bliver man ved med at gøre landbruget til syndebuk. Selv ikke midt i sommertørken og høsttravlheden undlader man at hakke på det stolte erhverv: Nu er det pludselig landbrugets skyld, at visse fjorde oplever iltsvind – selv om fosforen (udledning af kloakvand fra rensningsanlæggene) skaber iltsvindet. Intet kvælstof har været udledt i månedsvis på grund af tørvejret, og kvælstof er i øvrigt gang på gang blevet frikendt for at have en negativ effekt på vandmiljøet.

Vi fik desuden at vide for nogle år siden, at med landbrugspakken ville landbrugets udledning af kvælstof til havene stige. Men da Novana-rapporten fra Aarhus Universitet blev offentliggjort, kunne vi læse, at udledningen af kvælstof til kystområderne minsandten faldt i det første år, hvor danske landmænd kunne gøde ekstra som følge af landbrugspakken. Selv korrigeret for nedbør var der tale om et fald. Dén konklusion har DN vist glemt at kommunikere om.

Danmarks Naturfredningsforening – hold jer til sandheden, og stop nu den krig mod landbruget!

I dansk landbrug kræver vi faglighed og tager gerne ansvar for vores handlinger. Vi forlanger faktisk at blive målt og reguleret ud fra virkelighed, ikke myter.

Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Bæredygtigt Landbrug

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Klaus Flemløse
Klaus Flemløse anbefalede denne artikel

Kommentarer

Børge Neiiendam

Det bliver spændende at se hvornår Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Bæredygtigt Landbrug, vil komme med udsagn der lever op til det han er formand for, istedet for at angribe dem der vil passe på Naturen, Dyrene, Grundvandet og mennesker + alt det andet Land- og Skovbrug påvirker.

Nåe nej, det kan jeg godt se ikke vil ske lige med det samme. Hans Organisation hedder jo 'Bæredygtigt Landbrug', så udvikling skal jo ske på Landbrugets præmisser, hvilket iøjeblikket hovedsageligt er på Konventionelt Landbrugs vilkår.

Dina Hald, Klaus Flemløse, Henrik Rasmussen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"Danmarks Naturfredningsforening – hold jer til sandheden, og stop nu den krig mod landbruget!"
BL - hold jer til sandheden og stop nu den krig mod naturen.
https://gylle.dk

Klaus Flemløse, Henrik Rasmussen, Hanne Pedersen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Thomas Olsen, Børge Neiiendam, Ejvind Larsen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Hvad betyder ”kemikalieforbrug”? Hvis jeg maler min kommode bruger jeg også kemikalier, men det er ikke kemikalier, som ender i grundvandet.

”Udledning er den samme i år 2018 som i år 1900.” Udledning af hvad? Glyphosat blev først gang anvendt i dansk landbrug i midten af 70erne.

”Landbrugets skyld, at visse fjorde oplever iltsvind.” ”Normalt opstår iltsvindet sidst på sommeren og i det tidlige efterår, men hvis forsommeren har været særligt varm, og udvaskningen af næringssalte har været særligt stor i løbet af vinteren, kan iltsvindet indtræffe tidligere. ” (Miljøstyrelsen) Iltsvind skyldes både udledning af fosfor og kvælstof, og hvis iltsvindet forekommer nu, er det pga. stor udvaskning af næringssalte i løbet af vinteren. Miljøstyrelsen har ikke frikendt kvælstof, som en af årsagerne til iltsvind. https://mst.dk/natur-vand/vandmiljoe/havet/havmiljoe/iltsvind/

Byernes kloakvand renses, men når det regner ekstra meget, kan vandværkerne være nødt til at lukke urenset vand ud. Det problem løses ved at øge vandværkernes kapacitet ikke ved at tillade landbruget at anvende mere fosfor.

”Vi fik desuden at vide for nogle år siden, at med landbrugspakken ville landbrugets udledning af kvælstof til havene stige.” Af hvem? Miljøstyrelsens påstand er, at udledning af kvælstof er næsten halveret siden 80erne.

Flemming Fuglede Jørgensen holder sig ikke til sandheden. Og sandheden er, at konventionelt dansk landbrug er så hårdt presset af gæld (379 mia kr), at de er nødt til at hæve produktiviteten år for år. Men det taler landbruget og dets organisationer aldrig om.

Morten Wieth, Dina Hald, Klaus Flemløse, Bo Carlsen, Ole Falstoft, Henrik Rasmussen, Eva Schwanenflügel og Børge Neiiendam anbefalede denne kommentar
Klaus Flemløse

Nutids klager er fremtids guld
Det helt centrale for alle erhverv er, at kunden altid har ret. Hvis der klages over et produkt, ja så har kunden som udgangspunkt ret. At det så senere kan viser sig, at kunden ikke har ret, er en anden sag, som skal håndteres på en god måde for begge parter. Enhver virksomhed vil undgå at genere kunderne verbalt og i stedet for lytte til dem.

Hvis det viser sig, at kunden faktisk har ret i en klage, er der alle tiders mulighed for at rette produktet til. Det kan så føre til en øget salg og dermed triller guldet ind i virksomheden i endnu større omfang end tidligere. Deraf overskriften ”Nutids klager er fremtids guld”.

Der vil i en velfungerende virksomhed være et presseberedskab, der forsøger at være klar, hvis der er en dårlig omtale af virksomheden i medierne. Jeg har selv deltaget i sådanne presseberedskaber. Det er muligt, at dansk landbrug har et presseberedskab, men det anvendes efter min mening til at landbruget skyder sig selv i foden igen og igen. De rammer virkelig plet.
Det er den lære, jeg har taget til mig i forbindelse med job i store erhvervsvirksomheder. Kunden er helt central.

Man kan godt betragte Dansk Landbrug som en virksomhed. Derfor er det en alvorlig fejl Dansk Landbrug begår, når de altid håner universitetsforskere, Dansk Naturfredningsforening, Ornitologer, Økologisk Landbrug, Biavlere og Lystfiskere samt Kjeld Hansen, Maria Gjerding og Ida Auken, som samlet set omtales som ”Cafe-latte-segmentet” eller ”Spelt-segmentet”. Det er så grelt fat, at Bæredygtig Landbrug har truet embedsmænd i centraladministrationen og kommunerne med, at de skal ”stå til ansvar” for deres administration af lovgivningen. Alle disse grupper er på den en eller anden måde kunder hos dansk landbrug. Og dem håner man.

Desuden beskyldes alle og enhver, der deltager i en landbrugsdiskussion, som værende uvidende – også undertegnede selv om jeg er opvokset på en gård, har arbejdet på 3 godser, en mindre gård og været på landbrugsskole.

Der er en håndfuld landbrugstrolde på nettet, som virkelig skader landbruget. Jeg vil ikke give navne. Der mangler i den grad forstandige landmænd, agronomer i debatten, men når man giver de dygtige agronomer i SEGES mundkurv på, vil de aldrig kunne deltage.

Det er en meget følelsesmæssig kampagne som både Landbrug & Fødevare og Bæredygtig Landbrug konstant fører. Jeg kan se reaktionerne herpå i de forskellige dagblade, Ingeniøren og Information. Der er efter min mening tale om mange følelsesmæssige reaktioner på landbrugets følelsesmæssige angreb på alle andre. Dette kan få alvorlige konsekvenser på sigt i forbindelse med ny lovgivning/støtte til landbruget.

Landbruget er i en alvorlig krise ikke så meget pga. af tørke og gældsætning, men på grund af den hadefulde krig, som de fører mod alle andre. For at opnå støtte fra befolkningen, skal der være et minimum af legitimitet tilstede. Det er der ikke.

Her er et par drille argumenter:
1.Langt de fleste landmænd kan næppe selv lave deres egne såplaner, gødningsplaner, sprøjteplaner eller regnskaber uden hjælp fra konsulenter, dvs. SEGES. Derfor kan man lidt provokerende hævde, at danske landmænd ikke har forstand på landbrug!

2.En del af godsejerne tilhører selv ”Cafe Latte segmentet”, idet godsejerne ikke selv på bor godserne, men har lejligheder i København, Paris eller andre større byer således, at de kan leve et sorgløst Cafe-latte-liv. Så pas på med at øge øgenavne. Det kan ramme dig sig selv!

3.Jeg selv tilhører ikke Cafe-latte-segment efter egen vurdering, idet jeg er fanatisk the drikker - helst Økologisk Assam Rembeng TGFOP !

Morten Wieth, Dina Hald, Henrik Rasmussen og Palle Jensen anbefalede denne kommentar