Kommentar

Hvis DSB virkelig vil have innovation, kan de overveje at befri deres ansatte for ledelsesgejl

Mængden af job med luftige stillingsbeskrivelser er i vækst. Nogle gange kan man blive helt i tvivl om, hvorvidt virksomhederne mener det alvorligt
Mængden af job med luftige stillingsbeskrivelser er i vækst. Nogle gange kan man blive helt i tvivl om, hvorvidt virksomhederne mener det alvorligt

Nikolai Linares

21. august 2018

Det er ikke nemt at være selvstændig komiker.

Branchen bliver løbende udfordret af statsunderstøttede politikere og præster. Og nu træder DSB også ind på scenen med et jobopslag, hvor de søger en »innovationsrebel«.

Ud over rebelfunktionen skal den nye kollega også fungere som »innovationsaktivist og -ambassadør«.

Umiddelbart er det svært at se andet end en ferm parodi af forretningsfloskler på steroider, når der lidt længere nede i stillingsopslaget står følgende:

»Vi arbejder med digital innovation som et strategisk fokus for at skabe løsninger til fremtidens DSB«, og »I den forbindelse er vi klar til det næste skridt på denne rejse« – som er: »Etableringen af et nyt Innovation Hub, der skal udbrede vores way of working til resten af DSB.«

Rebel til hjælp

Den skulle være god nok; DSB mener det seriøst.

De har angiveligt allerede etableret et Digital Lab, og nu kommer der så et Hub. Og der er kontaktoplysninger på rigtige, levende mennesker, som ansøgerne kan stille spørgsmål.

Man fornemmer da også en vis alvor, når det hedder, at »ledelsen har brug for, at du klæder dem på til at (…) ændre forretningen samtidig med, at de driver forretningen«. Alt sammen ud fra ønsket om, at »innovation trænes som en muskel i DSB«.

Innovationsrebellen skal altså hjælpe ledelsen med at lede butikken. Det kan måske lyde lidt mærkeligt, men så husker man på de mange IC4-tog, som ikke kan køre, og flåden af IC3-tog, der allerede er ved at afgå ved døden. Det har resulteret i, at DSB må benytte de ældgamle ME- og MR-tog, der udsender så tunge partikeltåger, at det er livsfarligt at åbne vinduerne i såvel Lab’et som Hub’en, der får til huse lige ud til skinnerne på Hovedbanegården.

Set i det lys er det til gengæld svært at se behovet for, at innovationsrebellen skal klæde sine kolleger på til at turde »fejle og eksperimentere«. Her virker det som om DSB’s ledelse i forvejen er virkelig godt kørende.

Innovationshype

Jobopslaget fik mig straks til at tænke på bogen Pseudoarbejde af Anders Fogh Jensen og Dennis Nørmark, der udkom i foråret. Og på essayet Bullshit Jobs, som den amerikanske professor i antropologi, Davis Graeber, skrev i 2013. De argumenterer alle for, at mængden af meningsløst arbejde er vokset uhæmmet.

DSB mener det nok alvorligt, det med innovationsrebellen. Men jeg har haft fornøjelsen – både som journalist og rådgiver for et par venturekapitalselskaber – at arbejde med og skrive om tusinder af teknologiiværksættere. Og jeg kan garantere DSB, at de virkelig innovative mennesker løber skrigende væk, når de bliver præsenteret for en sådan mængde af – ja, lad mig da bare sige det på godt amerikansk – bullshit.

Innovationshypen er blevet så omfattende, at vi har fået en innovationsminister. Skiftende regeringer har udrullet den ene innovationsstrategi efter den anden, og i det private erhvervsliv tales der innovation som aldrig før.

Men virkelighedens opfindere, iværksættere og opfindsomme medarbejdere har aldrig haft brug for en Innovation Hub. De ved, at nye arbejdsmetoder, ideer og nyttige værktøjer af enhver art kommer af 99 procent hårdt arbejde – og så den dér lille gnist eller kortslutning, der tilføjer noget nyt og måske banebrydende.

Man kan trække på skulderen og slå sig til tåls med, at det næppe vælter milliardbudgettet for statsbanerne at ansætte en innovationsrebel. Men som Dennis Nørmark forklarer til Avisen.dk, har vi skabt en ny slags feudalisme, »hvor ledere belønner hinanden og opfinder nyt selvopfundet bullshitarbejde til nye lederkolleger og kører deciderede imperier på den måde, hvilket de finansierer via effektiviseringer i de nedre lag«.

Hvis DSB virkelig vil stimulere opfindsomheden, kan de overveje at befri deres ansatte for ledelsesgejl og overflødige mellemledere og i stedet give dem så meget ansvar som muligt. Så vil de med lyst og anlæg for innovation folde nye ideer ud af sig selv.

Jeg tillader mig at tvivle på, om et nok så stort hold af innovationsrebeller vil medvirke til, at DSB kommer til at flytte folk hurtigere, billigere eller mere effektivt fra A til B – men takker for det billige grin.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olav Bo Hessellund
  • Hanne Ribens
  • Ruth Gjesing
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Per Torbensen
  • Kim Øverup
  • Kim Folke Knudsen
  • Michael Skaarup
  • Anders Reinholdt
  • Erik Karlsen
  • Flemming Berger
  • Jens Kofoed
  • Morten Lind
  • David Zennaro
  • Lasse Glavind
  • Espen Bøgh
  • Torben Skov
  • Anker Nielsen
  • Claus Gårde Henriksen
  • Eva Schwanenflügel
  • Torben K L Jensen
  • Anne Schøtt
  • John S. Hansen
  • Ole Henriksen
  • Christian Skoubye
  • Hans Larsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Christian Estrup
Olav Bo Hessellund, Hanne Ribens, Ruth Gjesing, Anne-Marie Krogsbøll, Per Torbensen, Kim Øverup, Kim Folke Knudsen, Michael Skaarup, Anders Reinholdt, Erik Karlsen, Flemming Berger, Jens Kofoed, Morten Lind, David Zennaro, Lasse Glavind, Espen Bøgh, Torben Skov, Anker Nielsen, Claus Gårde Henriksen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Anne Schøtt, John S. Hansen, Ole Henriksen, Christian Skoubye, Hans Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek og Christian Estrup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Bisgaard Jensen

Jamen han har jo ikke noget tøj på - frit efter HCA

Anne Schøtt, Steffen Gliese, Olav Bo Hessellund, Mogens Holme, Espen Bøgh og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Jeg må le! Kan DSB virkelig ikke se, at de gør sig helt til grin.

Se i øvrigt Dennis Nørmarks artikel i Politiken fra 20.8.: https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art6668243/Taler-du-også-sort-for-at-skjule-hvad-du-laver

Anne Schøtt, jørgen djørup, Steffen Gliese, Michael Boe, Maria Jensen, Hanne Ribens, Mogens Holme, Torben Skov, Steen Sohn, Claus Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Rækken af statslige institutioner, som er blevet gjort til virksomheder med alt hvad der følger af bizar benchmarking og salgspsykose, er lang - og DSB er et fint eksempel. DONG var/er et andet - og se f.eks. på Finansministeriets koncerner. Vi kunne også pege på supersygehusene og folkeskolen, som begge er eksempler på at den neoliberale styringsmodel er komplet uegnet til offentlig forvaltning. Hood og Dixon, som tidligere var begejstrede tilhænger af neoliberalismens ny offentlig styring, råder også til at standse galskaben.
https://www.denoffentlige.dk/bombe-under-30-aars-styringstaenkning-hood-...

Anne Schøtt, jørgen djørup, Steffen Gliese, Olav Bo Hessellund, Maria Jensen, Carsten Wienholtz, Anne-Marie Krogsbøll, Per Torbensen, Anders Reinholdt, Mogens Holme, Torben Skov, Claus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Ja, det er helt til grin - en ren Dennis Nørmark og Anders Fogh Jensen med dobbelt saltomortale, fuld skrue og gesvejsninger - og det er måske også lidt malplaceret, at DSB nu overenergisk satser på Innovation Hub og innovationsrebeller i betragtning af, hvor meget, eller hvor lidt, der egentlig kan rykkes rundt på brikkerne. For hvor meget man, når det kommer til stykket, egentlig kan gå i dybden med fornyelser i DSB? Man skal jo huske på - og journalisten Kim Bach synes i sine ironisk ladede betragtninger ikke helt at have helt fod på dette - at DSB som statslig togoperatør er underkastet diverse begrænsninger og underlagt politiske bindinger, og der er defineret nogle rammevilkår for selskabets drift, ligesom de store beslutninger om indkøb af materiel, produktionsvolumen (antal afgange på bestemte strækninger, togfrekvens etc.) altid skal ind over Borgen. Alle river og flår jo i foretagendet, der jo konstant - og vel også med rette - udsættes for kritiske gennemlysninger i diverse medier. Søgninger i Infomedia-avisbasen kan til overmål illustrere dette. Med andre ord, handlingsrummet for selvstændige initiativer inden for DSB vil altid være begrænset. Dog har der i de sidste mange år, og ikke mindst efter New Public Managements voldsomme gennemtrængning af den offentlige sektors aktiviteter og serviceproduktion, være klare forventninger om, at DSB skulle agere tidssvarende, med virksomhedsfilosofier hentet fra den private sektor og i pagt med de seneste modhits og management-strategier og -koncepter. At mange af strategierne og koncepterne (desværre) aldrig er slået helt igennem og aldrig har fået en mere konkret og følelig afsmitning på den service, der leveres til pendlere og passagerer, hænger måske også sammen med, at afstanden mellem ledelseshierarkiet og medarbejderne på "gulvet" i tog og på værksteder, inden for vedligehold m.m. kan være lang. Så ja, som Kim Bach også er inde på, færre medarbejdere med pseudoarbejde og begrænsninger i ledelseslag og mere udfoldelsesrum og bedre feedbackmuligheder for de ansatte tæt på togbrugere og pendlere kunne være en af vejene til mere innovation og mere brugervenlighed. Men en sådan kursændring kan naturligvis ikke stå alene. Og man skal være opmærksom på, som nævnt ovenfor, at rammevilkårene, de store investeringer og de ideologisk prægede beslutninger om DSB's fremtid, opgaver og organisationsstruktur - hvor man bl.a. sporer tydelige fingeraftryk fra EU's side - har helt afgørende betydning for innovative miljøer og innovationsprocesser inden for jernbanedriften. Man bør også medtænke den betydning, fjernbusserne har, og de muligheder, disse busselskaber har for at køre på frihjul og skumme fløden uden at være underlagt de begrænsninger og kontraktmål, som togdriften er udsat for. Og uden at skulle betale de afgifter ved fx passage af Store Bælt, som togselskaber afkræves. DSB er helt klart udfordret af fjernbusserne. Og glem heller ikke, hvad opsplitningen mellem infrastruktur og togoperatører (dikteret af EU) betyder - Banedanmark, der står for vedligeholdelse og forvaltningen og gennemførelsen af anlægsopgaver på jernbanen, kan nogle gange være virkelig tung at danse med, en virkelig showstopper; men dette kommer desværre aldrig rigtig ud til offentligheden. Bare sådan noget som Banedanmarks sporspærringspolitik, når skinner skal renoveres, kan være en "killer". Og signalsystemet, der koster milliarder, vil utvivlsomt blive en gyser af format. Og det har "innovationsrebeller" slet ingen indflydelse på.
Men hvad med det "private" togselskab Arriva, der befarer togstrækninger i Midt- og Vestjylland. Her genbesætter man en stilling som Public Affairs Manager. Det er klart nok også en form for bullshit-arbejde. Man skulle ellers tro, at togselskabet Arriva havde forstået, at det er i værkstederne og i den daglige afvikling af togdriften på strækningerne, der skal sættes ind. Men nej, man bruger flot penge på en medarbejder til public affairs, hvad der så ligger i det. Måske var det bedre at hyre et par ekstra lokoførere -- men selvfølgelig, så har man en akademiker, der kan færdes på de bonede gulve, på Borgen bl.a. og i ministeriet, og fortælle transportminister Ole Birk Olesen om, hvor fantastisk godt det går med regularitet og rettidighedsprocenter i den regionale togdrift i Midt- og Vestjylland. Og han vil jo elske det, transportministeren, da det det jo passer vældig godt ind i hans ideologiske univers.
En faktuel fejl har sneget sig ind: Det er ikke dieseldrevne MY-tog, der "udsender tunge partikeltåger", det er mig bekendt lokomotiver litra ME. Og flåden af IC3-tog ligger mig bekendt ikke ligefrem på dødslejet, der gøres faktisk en del for at levetidsforlænge disse togsæt. Men det elektriske materiel er bestilt, og det har en innovationsrebel heller ikke indflydelse på. Og så skrives der generelt for lidt og for dårligt om kollektiv transport og togtrafik i Information. Det er en stor undladelsessynd, Lykkeberg.
https://www.kollektivtrafik.dk/arriva-ansog230tter-public-affairs-manage...

jørgen djørup, Steffen Gliese, Harald Strømberg, Maria Jensen, Sanne Thøisen, Per Torbensen, Kim Folke Knudsen, Flemming Berger, Kristian Rikard, Peter Tagesen, Torben Skov, Claus Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Ordnung muss sein - koste hvad det vil og det gamle ord "For mange kokke fordærver maden" gælder til overmål i "New Public Management"

Steffen Gliese, Kim Folke Knudsen, Kristen Carsten Munk, Espen Bøgh, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Leif Kajberg
21. august, 2018 - 10:29

Mange tak for et detaljeret indblik i DSBs og Banedanmarks modus operandi.

En lille bøn skal dog bedes i forbindelse med dit indlæg; vil du i et eventuelt andet indlæg betænke, at med en sådan længde og højt lix-tal, ville det forbedre læseværdigheden hvis du lavede flere afsnit?

Olav Bo Hessellund, Nis Jørgensen, Michael Skaarup, Peter Tagesen, Torben Skov, Lise Lotte Rahbek, Steen Sohn, Hans Larsen, Torben K L Jensen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar

@Eva Schwanenflügel Tak for denne bemærkning; det vil jeg skrive mig bag øret :-)

Olav Bo Hessellund, Kim Folke Knudsen, Michael Skaarup, Peter Tagesen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Poul Kristensen

Jeg ved ikke rigtigt. Jeg tror desværre at der ikke rigtigt er nogen overordnet styring bag dette her. Jeg ringede faktisk og talte med dem omkring jobbet. Jeg syntes det lød interessant men forstod ikke rigtigt hvad det var de søgte. Jeg talte med 3 forskellige og noterede mig to ting:
a) Forsvar, forsvar, forsvar. De går ikke ind i en snak om tingene, men forsvarer sig i stedet. Jamen de havde da fået 105 ansøgninger og mente da ikke at "Innovation Hub" var en vanskelige vending. Hvis man havde problemer med at forstå det, var det måske ikke det job man skulle søge osv.
b) Generelt så forsøgte man ikke at komme mig i møde. Ingen spørgsmål overhovedet til hvad det var jeg ikke forstod osv.

Det er en uheldig firmapolitik at have og jeg tvivler på at de får opbygget nogen innovations kultur. Jeg spørger f.eks. om det ikke er meningen at innovation skal udbredes til hele DSB, og jo, det var det da. Så absolut. Men siger jeg så, I har tilsyneladende valgt metodikker man bruger snævert indenfor IT? Jamen planen var, at de skulle lave prototyper, så folk kunne komme til dem og få at vide om det kunne implementeres.
Så de har altså, nærmest uden at tænke over det, besluttet sig for at innovationen kun foregår indenfor de områder man kan prototype vha. IT.
Så alt praktisk arbejde forsvinder med et hug. Den mekaniker der finder en hurtigere måde at måle bremseklodser på, kommer aldrig ind i billedet.

Så generelt er mit indtryk at der er tale om folk der gør det her, uden rigtigt at tænke over hvad de gør. Hvorfor de tilsyneladende ikke rigtigt tænker over det, tør jeg ikke sige.

jørgen djørup, Steffen Gliese, Olav Bo Hessellund, Maria Jensen, Carsten Wienholtz, Anne-Marie Krogsbøll, Per Torbensen, Flemming Berger, David Zennaro, Torben Skov, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Det er et velkendt fænomen indenfor neoliberal politikudvikling (særligt udtrykt i de mange NPM-aktiviteter) at rigtigt mange gør en hel masse uden helt at forstå hvorfor de gør det - og uden at have et kvalificeret og sagligt perspektiv på hvordan man forholder sig til udkommet af handlingerne.

Det er også velkendt at disse rigtigt mange mennesker opgiver at forstå sammenhæng og overordnet formål, for i stedet at resignere og holde fokus på eget univers, egen selvrealisering. På denne måde giver 1+1 rigtigt ofte 2.

Steffen Gliese, Maria Jensen, Anne-Marie Krogsbøll, Torben Skov, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel og Poul Kristensen anbefalede denne kommentar
David Joelsen

Et besøg på DSB's kontor i Tåstrup er en tidsrejse tilbage til 70'erne. Receptionen er dog sprit ny men har intet tilfælles med DSB - designmæssigt. Stemningen og dynamikken syntes at mangle, ligesom medarbejderne ser en sjat triste ud.

Jeg fik en super venlig betjening, selv om der ikke kunne gøres noget med mit problem pga af "systemmet".

Jeg er overbevist at DSB's medarbejdere ville være gladere for mindre "overstyring".

Steffen Gliese, Per Torbensen, Torben Skov, Eva Schwanenflügel og Poul Kristensen anbefalede denne kommentar

Hårhår..
Hvis man beder om en redegørelse for aktiviteterne, får man formentligt en A4- side med buzzwords. Der trænger vist til en grundig oprydning i "Karl Smarts tagselvbutik". Ku' være, at billetterne blev betragteligt billigere...?

Historisk set, er al fornyelse kommet nedefra, - se bare på forureningsdebatten i sin tid, som sidenhen politisk blev omfavnet, og gjort til vor alle sammen problem, som der skulle rettes op på.

Det blev både til land-, luft- og havmiljø hvor der kom politisk indsats for at modarbejde den ligegyldige affaldskultur som havde taget magten, - men i stedet er blevet til jordoprensning, rensningsanlæg for spildevands, genbrug af byggematerialer, filtre på lastvogne og andre køretøjer imod dieseludslip.

Dog kniber det fortsat - ikke så lidt med landbruget og sprøjtegifte, der kan forurene grundvandet, men det er selvfølgelig af konkurrencemæssige årsager, - så skidt med om vi har rent drikkevand på et tidspunkt, og som vi har set fører landbruget nærmest en revolverpolitik på området, - og forlanger økonomisk kompensation for ikke at sprøjte med sprøjtegifte kemikalier.

Ledelserne i virksomhederne i virksomhederne er og har altid været "forvaltere eller kustoder", der har forvaltet efter firmaets bedste ved indkøb af ny teknologi, som kunne forbedre virksomhedens drift, og dermed sikre en større indtjening - og anset miljøafgifter som en unødvendig byrde, hvorfor især mange amerikanske virksomheder da også har forlagt deres produktion steder hvor der ikke fandtes disse snærende miljøregler og krav, som forhindrede dem i at kunne lægge den ekstra dollar i pengekassen, til aktionærerne som så igen belønnede direktionerne.

Mange af de store virksomheder vi ser i dag, er skabt enten i en 2-værelses lejlighed eller en garage og har internationaliseret sig via internettet, - men også fordi disse menneskers tanker ikke passende ind i forretningen hvor de ellers var ansat - og hvor man i øvrigt ellers afviste deres tanker som ubrugelige, - men det har også samtidig taget livet af de virksomheder som de har forladt, fordi man ikke ville "spilde tiden med luftige ideer og tanker", - hvoraf det sidste var noget kun ledelsen havde ret og forstand til.

Rygklapper mentaliteten lever i bedste velgående såvel politisk som ledelsesmæssigt i virksomhederne, som en selv bekræftelse på egen storhed, som forstærkes af de mange dejlige "klap på ryggen".

I Japan registreres et tog som forsinket, hvis det afgår mere end 30 sekunder efter køreplanen. Allerede en forsinkelse på 20 sekunder fører til en undskyldning overfor passagererne. Personalet påtager sig hele ansvaret og skyder aldrig skylden over på andre eller på uforudsete begivenheder, selv ikke i tilfælde af jordskælv.

Det er sådan man opbygger et effektivt kollektivt transportsystem.

Det er en total misforståelse, når nogle kommentarer peger på NPM, (neo)liberalisme og "virksomhedsgørelse" af offentlige virksomheder som en del af forklaringen på moradset i de offentlige virksomheder.

Der er to grundlæggende problemer i de offentlige virksomheder som DSB, Banedanmark, Postnord og det gælder også i vid udstrækning offentlige myndigheder, som fx SKAT, politiet osv.: 1) Totalt uduelige ledere og 2) Politikernes evindelige indblanding i selv de mest banale detaljer. Og de to problemer hænger i øvrigt sammen, for INGEN talentfulde ledere gider efterhånden arbejde i offentlige virksomheder fordi politikerne ikke levner noget ledelsesrum og reelt ikke delegerer nogen autoritet.

I øvrigt er der overhovedet ikke brug for innovation i DSB så længe den grundlæggende ydelse ikke er i orden. DSB burde koncentrere sig om at få togene til at køre til tiden og så glemme "innovationen" indtil de har fået styr på deres grundlæggende aktiviteter.

DSBs fokus på "innovation" ligner til forveksling Postnord-ledelsens fokus på nye uniformer, nye logoer etc. samtidig med at pengene fossede ud af kassen, og brevene var længere og længere tid undervejs.

jørgen djørup, Steffen Gliese, Olav Bo Hessellund, Maria Jensen, Bettina Jensen, Anne-Marie Krogsbøll, Per Torbensen, Kim Houmøller, Kim Folke Knudsen, Frank Hansen og mike twardale anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Frank Hansen

Punktlighed er hverken udtryk for sikkerhed eller nogen form for kompetence.

I artiklen "Du har bare at komme til tiden!" af Bo Gunnarsson, bragt i Information 30. April 2005, der omtaler den mest rædselsfulde togulykke i Japan, står der følgende :

"Mandagens togkatastrofe i Amagasaki tæt på Osaka var en brat opvågnen for mange. Den unge togfører var forsinket og overskred hastighedsbegrænsningen i en kurve for at indhente så meget af den tabte tid, han kunne.

Føreren kørte 100 km/t i stedet for de tilladte 70, og regionaltoget blev som et projektil slynget af sporet, tværs over en gade og ind i en ni etager høj beboelsesejendom. Mindst 106 mennesker omkom i ulykken, der er den værste togulykke i landet i 43 år.

Og alt dette for sølle 90 sekunder - et tidsinterval, der i ethvert andet land ville blive betragtet som ’på minuttet’.

De japanske tog kører som et urværk, og man skal kunne stille uret efter dem: En undersøgelse af lyntoget Shinkansen, der blev foretaget sidste år, viste, at forsinkelserne i gennemsnit lå på omkring 10 sekunder."

Det er jo præcis udtryk for en ekstrem form for ledelsesgejl, der sætter punktlighed og personlige undskyldninger fra togføreren over passagerernes sikkerhed og ledelsens ansvar.

olivier goulin, jørgen djørup, Steffen Gliese, Maiken Guttorm, Per Torbensen, Kim Houmøller, Kim Folke Knudsen, Torben Skov og David Joelsen anbefalede denne kommentar

@Eva Schwanenflügel, der synes ikke at være blot den ringeste risiko for at DSB blot nærmer forholdene i Japan. Alt kan overgøres.

Basalt set er punktlighed udtryk for, at man har styr på processerne derfor burde punktlighed være en selvfølge i en transportvirksomhed. Ja, i enhver virksomhed. Men naturligvis skal bestræbelserne på punktlighed ikke føres så langt, at fx sikkerheden kompromitteres. Det er tilladt at tænke selv!

Eva Schwanenflügel

@ Jens Winther

Min kommentar henvender sig til Frank Hansen, der mener at løsningen på DSBs mystiske stillingsopslag og ledelsesgejl er at efterligne japanernes punktlighedskultur.
Altså at indføre en helt anden kulturpraksis, hvor togføreren skal undskylde på ledelsens vegne, hvis toget er forsinket, og få ham til at skamme sig så voldsomt, at selvmord bliver en oplagt løsning.

Kim Folke Knudsen

Jeg glæder mig til, at signalsystemet er installeret på hele Nordbanen Hillerød st.- København H.. Pt er hastigheden ved Jægersborg st nede på under 20 km i timen. Hvornår afsluttes dette signalprogram på de forskellige strækninger svar ønskes ?.

Eva Schwanenflügel,

Jeg kender udmærket ulykken i Amagasaki i 2005 og har faktisk kørt i tog på denne strækning mange gange. Ulykken var først og fremmest forårsaget af, at det er en meget gammel strækning, som ikke på materiel siden var moderniseret i mange år. Det var naturligvis en katastrofe, men ændrer ikke på det generelle billede af kvaliteten af det japanske togsystem.

Shinkansen højhastighedstoget blev første gang taget i brug i 1964 og er i dag udbygget til et fintmasket net fra Kyushu til Hokkaido, der hvert år transporterer hundreder af millioner af passagerer. Der har ikke i al den tid været en eneste ulykke med personskade.

Morten Haagensen Elmose

DSB benytter ikke "de ældgamle MY-lokomotiver" fra 1954 men ME-lokomotiver leveret i 1981-1986, som erstattes af nye Vectron-lokomotiver i 2021. Det er beskrevet i et utal af nyhedsartikler her i 2018. Rygterne om at IC3 "allerede er ved at afgå ved døden" er vist stærkt overdrevne. IC3 kørte nemlig i 2017 gennemsnitligt 467.000 km mellem nedbrud. Forresten er Digital Labs i DSB måske den afdeling i DSB, der arbejder mest målrettet for at skabe konkrete forbedringstiltag for kunderne. Det er svært at være DSB. Gør DSB intet, er det for galt. Prøver man at forbedre forholdene for kunderne, er det også for galt.

Peter Tagesen

Morten Haagensen Elmose

Det vil dog være rart hvis der blev fundet en løsning på informationsskiltene på perronerne på s-banen. For det eneste firma, der producerer de specielle aflange lcd-skærme, har tilsyneladende ikke ligefrem travlt ved produktionsbåndet, hvor DSB ikke er de eneste aftagere af dem. :)

Kristian Laursen

Send din korte ansøgning? Can do!

Kære DSB, jeg er den innovationsrebel som i har brug for.

Har i overvejet at skrotte de fysiske rammer og skabe en 100% digital rejseoplevelse? Verden er et farligt sted, fyldt med edderkopper og banditter, men med DSB VR-Travel kan du rejse sikkert og uden forsinkelser! Du kan endda rejse hjemme fra din behagelige sofa (eller fra din sækkestol, hvis du har valgt at leve sådan).

Men hvorfor stoppe der? I har jo et stærkt og pålideligt brand, så hvorfor begrænse sig til noget så oldnordisk som transport af masserne? Bevares, jeg ved godt at offentlig transport altid har været jeres core-business, men jeg kan ved Olympens guder ikke tænke mig til en mere usexet ordsammensætning end offentlig transport. Må jeg præsentere DSB Dating App! Tænk over mulighederne og send mig venligst et fysisk brev med bekræftelse - Min mailkonto er blevet hacket.

Møs fra Kristian

Steffen Gliese, Maria Jensen, Maiken Guttorm, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

"Der er to grundlæggende problemer i de offentlige virksomheder som DSB, Banedanmark, Postnord og det gælder også i vid udstrækning offentlige myndigheder, som fx SKAT, politiet osv.: 1) Totalt uduelige ledere og 2) Politikernes evindelige indblanding i selv de mest banale detaljer."

NPM består bl.a. af en evindelig politisk indblanding i den offentlige forvalgningers virke og aktiviteter, fordi politikerne i NPM stiller sig i et forpligtende kontraktforhold af detaljemæssig karakter (et godt eksempel er politikere, som stirrer stift på at togene skal køre til tiden, for det har de jo lovet vælgerne). NPM består også af en meget hierarkisk ledelses- og organiseringsstruktur, med tydelige kommandoveje, hvormed der skal hyres mere eller mindre omnipotente (men enig, oftest fagligt uduelige) ledelsespersoner, som af flere forskellige årsager (herunder NPM-inducerede præstationsparametre) er meget ivrige efter at sætte deres eget 'aftryk i virksomheden', hvormed vi får knopskydninger af 'innovativ' og 'kreativ' art kørende. Så naturligvis er der en åbenbar sammenhæng mellem neoliberalismens NPM-regimente og så den begrædelige udvikling i vore offentlige 'virksomheder'. Faktisk følger den linjen fra bl.a. de engelske erfaringer (jvf. Hood og Dixon's forskningsarbejde), hvor de to eneste signifikante resultater af NPM-implementeringerne er 1) fordyrelse af det offentliges udgifter og 2) et øget antal klager over det offentliges service.

jørgen djørup, Steffen Gliese, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel og Peter Tagesen anbefalede denne kommentar

@Bettina Jensen, meningen med NPM er faktisk at frisætte de offentlige ledere fra direkte detail-indblanding fra politikerne gennem målstyring. NPM fejler fsv. ikke noget, men politikerne kan bare ikke holde snitterne fra detaljerne.

Derfor går det galt - og derfor er det ualmindelig svært at tiltrække og fastholde kvalificerede ledere til/i det offentlige og dets virksomheder. Der er jo ikke noget galt i at fastsætte mål og checke at de opfyldes. Det gør man så sandelig også i private virksomheder. Men hvis bestyrelsen i en privat virksomhed begyndte at opføre sig, som politikerne gør, så ville det også gå galt. Forskellen er, at en privat virksomheds bestyrelse har respekt for virksomhedens ledere og medarbejdere, holder fingrene fra den daglige drift og undlader at braldre op til aviserne om særsynspunkter osv. Lige modsat politikerne!

Bettina Jensen

"meningen med NPM er faktisk at frisætte de offentlige ledere fra direkte detail-indblanding fra politikerne gennem målstyring. NPM fejler fsv. ikke noget, men politikerne kan bare ikke holde snitterne fra detaljerne."

Ikke uenig, men de offentlige lederes 'frisættelse' består jo netop i at de styres via målstyringen, som ikke er et tag selv bord, men mere eller mindre politisk dikteret. Diktaterne hidrører, som jeg nævnte, bl.a. fra den neoliberale kontraktpolitik, hvor tog til tiden oplagt kan nævnes, men hvor diverse behandlingsgarantier, ventetidsgarantier m.m. nok er endnu mere krakilske eksempler på instrumentaliseringen af den offentlige ledelse, således at de bliver konforme redskaber for den besluttede politik. De bliver udførere af de politiske beslutninger - og ikke ledere, hvis virke hovedsageligt består i at skabe en fagligt sufficient forvaltningsdrift med fokus på borgeres behov og da ansattes fagpersonlige trivsel/udvikling, indenfor en politisk fastsat ramme. Måske er det lidt lettere at forstå, hvis du tænker ramme- og målstyring, hvor NPM-kalibreringen af de offentlige indsatser har skubbet udviklingen mod målstyring, hvilket har betydet at offentlig ledelse ikke er attraktivt når det kommer til udvikling af grundfaglighed, kritisk refleksion og genuin erfaringsudvikling - og det skal tilføjes at arbejdsmiljøerne i de offentlige 'virksomheder' også bidrager til rekrutteringsproblemer. Naturligvis; de færreste mennesker med integritet ønsker sig bragt i rollen som djævelens advokat for nålestribet nihilisme (det er onsdag, man må gerne bande?).

Steffen Gliese, Peter Tagesen, Carsten Wienholtz, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

På det danske arbejdsmarked skelner man mellem ledere og specialister. Det er ikke sådan i alle lande, mange steder er faglig dygtighed vejen til en lederstilling. Men ikke her.

På et tidligt tidspunkt i karrieren vælger man om man vil være leder eller specialist. Specialisterne er dem, der er fagligt dygtige, og ved derfor ofte mere end deres leder om deres arbejdsområde. De kan også let være ældre og mere erfarne generelt end lederen. Dette vil naturligvis skabe mindreværd og autoritetstab hos lederen, som derfor må kompensere for og dække over sin uformåenhed. Jeg tror, at dette er forklaringen på kaskaderne af bullshit.

jørgen djørup, Frank Hansen, Steffen Gliese, Sven Elming, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Peter Tagesen

Olav Bo Hessellund

Hvordan er DSB til grin? Togene har aldrig kørt oftere end nu. Materiellet slides op hurtigere end nogensinde pga de mange kilometer, værkstederne mangler folk og der ansættes ikke nye. Ikke desto mindre er firmaet alligevel blandt verdens mest præcise togselskaber - stort set kun overgået af Schweiz. Hvordan kan DSB nogensinde blive til grin?

olivier goulin

@Eva Schwanenflügel

Det er jo præcis udtryk for en ekstrem form for ledelsesgejl, der sætter punktlighed og personlige undskyldninger fra togføreren over passagerernes sikkerhed og ledelsens ansvar.

Og udtryk for at japanerne som bekendt altid er rede til at ofre deres liv for kejser, fædreland og kadaverdisciplin.

/O

jens peter hansen

Fra Ekstrabladet i går.
Flemming Jensen er øverste direktør, og ifølge DSB har han opfyldt 71 procent af de mål, der ifølge DSB er ’sammensat af fælles mål blandt andet vedrørende økonomi og punktlighed’. Det betyder, at Flemming Jensen i 2017 har fået en bonus på 812.953 kroner, og dermed kommer hans årsløn op på 6,1 millioner kroner. Året forinden fik han også en bonus på 863.286 kroner.

Skaber afstand til ansatte
Men bonussen er med til at skævvride DSB, lyder kritikken fra professor i ledelse på Aalborg Universitet, Anders Drejer:

– Han får bonus for 71 procent målopfyldelse, men det er frontlinjemedarbejderne i DSB, der straffes for de mål, der ikke opfyldes. Når toget er forsinket, er det medarbejderne, der får skældud. Der er jo ikke nogen, som klapper de gange, hvor togene kører til tiden. Det her skaber større afstand mellem top og bund.
Futtefuttefut nu kører toget...

@Jens Peter Jensen, det er sgu typisk for den offentlige sektor og dens virksomheder. I en privat virksomhed ville en målopfyldelse på 71% medføre fyring af direktøren.

Olav Bo Hessellund

@Peter Tagesen - Jeg kører jævnligt med DSB på strækningen fra grænsen til Vejle. I denne sommer oplevede jeg, at toget ikke kørte længere end til Vojens, hvorfra man måtte stige om til en bus med forsinkelse til følge. Årsagen var noget med skinner og varme. Om vinteren slår det aldrig fejl, at der er store forsinkelser på grund af kulde og skinner. Det er som om, det hvert år kommer bag på DSB, at årstiderne skifter.Togene fra Padborg har i de senere år ofte været propfulde allerede fra grænsen, bl.a. fordi der kun indsættes 3-vognsæt, selvom det ikke kan være undgået DSBs opmærksomhed, at togene er fyldte pga. flygtninge den ene gang efter den anden. Passagerer med pladsbillet kan ikke få deres pladser osv.osv. Alt kommer tilsyneladende bag på DSB. Intet kan overraske mig længere.

Poul Kristensen

Jeg kan se at der er mange udokumenterede klager såvel som undskyldninger. Hvorfor laver man ikke en hjemmeside med en offentlig ros- og klagekasse? Hver klage skulle have et svar inden 3-4 dage eller noget i den retning. Det skulle være et fornuftigt svar, som f.eks. ja, det skyldes at osv osv, og dette er hvad vi har gjort ved det, og vi forventer at det er ordnet indenfor så og så mange dage. Og en vigtig ting: Der skal navn og også gerne fotos af dem der håndterer problemet.
Det skal give styr på hele forløbet og det skal være umuligt at slippe udenom. Det er nemt at lave og mon ikke en enkelt person kan håndtere det?
Men jeg må indrømme at allerede mens jeg sidder og skriver dette, bliver jeg træt. Det bliver ikke til noget medmindre en chef springer på ideen - og hvad er chancen for det?
Var det noget?

Steffen Gliese

En chef i en offentlig virksomhed er en funktionær. Derfor skal man hverken have millionlønninger eller bonus for at passe sit arbejde - mens på den anden side politikerne også i høj grad skal afstå fra blande sig i driften.