Kommentar

Dyr har også bevidsthed, intelligens og komplekse følelser. Alligevel behandler vi dem stadig som produktionsmidler

Menneskets selvudråbte status som dyrenes hersker består, og diskussionerne handler kun om, hvordan dyrene bør behandles, mens vi retmæssigt udnytter dem
Siden Darwin har vi vidst, at mennesket blot er én dyreart blandt mange, og der hersker blandt forskere i dag ikke længere tvivl om, at også andre dyr – lige fra pattedyr til fugle og fisk – har bevidsthed og komplekse indre liv.

Siden Darwin har vi vidst, at mennesket blot er én dyreart blandt mange, og der hersker blandt forskere i dag ikke længere tvivl om, at også andre dyr – lige fra pattedyr til fugle og fisk – har bevidsthed og komplekse indre liv.

Lars Nybøll Polfoto

29. august 2018

Information har med sommerserien ’Om at spise dyr’ sat fokus på et af vor tids mest presserende etiske og samfundsmæssige spørgsmål. Men mens der er blevet skrevet spaltevis om vigtige emner som kød, klima og sundhed, har dyrene trods seriens titel været forbløffende fraværende.

Ganske vist er der blevet talt en del om dyrevelfærd – men næsten udelukkende indenfor en ramme, hvor dyrenes perspektiv og interesser ikke medregnes, og hvor menneskets særstatus og ret til at indespærre og dræbe dyr ikke anfægtes.

Menneskets selvudråbte status som dyrenes hersker består, og diskussionerne handler kun om, hvordan dyrene bør behandles, mens vi retmæssigt udnytter dem.

Men hvorfor er ideen om menneskelig exceptionalisme tilsyneladende en indlysende og absolut sandhed, som ingen tør sætte spørgsmålstegn ved?

Selv i en tid, hvor vi er smerteligt bevidste om, at menneskeskabte klimaforandringer er ved at ødelægge livsbetingelserne på jorden ikke blot for os selv, men også for alle andre arter.

Vi er ikke så unikke

Der er ingen tvivl om, at mennesket som samlet art har formået at udrette ting, som ingen andre arter har. Vi er eksempelvis den eneste art, som formår at have moralske diskussioner om at spise andre arter.

Men netop vores evne til moralsk refleksion og handling giver os også et større ansvar end løverne på savannen. ’Bør’ forudsætter ’kan’. Og ligesom der findes individer inden for menneskeracen, som ikke besidder evnerne til at deltage i moralske debatter, men som stadig indregnes i det moralske fællesskab, bør dette også gælde for individer, som tilhører andre arter.

For er mennesket virkelig så unikt og anderledes, som vi godt kan lide at forestille os?

Forskningen siger nej.

Siden Darwin har vi vidst, at mennesket blot er én dyreart blandt mange, og der hersker blandt forskere i dag ikke længere tvivl om, at også andre dyr – lige fra pattedyr til fugle og fisk – har bevidsthed og komplekse indre liv.

En lang række arter besidder kognitiv kapacitet til at opleve et bredt spektrum af følelser, som man tidligere antog var specifikke for mennesket, såsom sorg, glæde og kedsomhed.

En skarp distinktion mellem mennesket og andre dyr er altså ikke længere meningsfuld.

Hund på skødet, gris på gaflen

På trods af denne akkumulerede mængde viden lever fordommene i bedste velgående, og de fleste af os fortsætter med at betragte dyr som underlegne og behandle dem, som vi altid har gjort. Nogle dyr skal elskes, mens andre skal spises.

Og på hvilket grundlag hviler så de skarpe distinktioner mellem disse grupper af dyr? Hvorfor er det hunden, der sidder på skødet, mens grisen sidder på gaflen?

Grise er mere intelligente end hunde – sågar mere intelligente end tre-årige børn.

Alligevel accepterer vi, at grise rutinemæssigt kastreres og halekuperes uden bedøvelse, lever kummerlige liv og dræbes i en ung alder – forhold, vi aldrig ville acceptere for hunde, i al fald ikke i vores del af verden.

Menneskets forhold til dyr er præget af dobbeltmoral og inkonsistens.

I den offentlige debat ses det ofte, at de, som ønsker at forsvare status quo i dominanshierarkiet mellem mennesker og andre dyr, forfalder til uvidenskabelige, kulturelt specifikke og fordomsfulde beskrivelser af dyr som kæledyr, skadedyr og produktionsdyr.

Kategorier som ikke henviser til objektivt eksisterende entiteter i verden, men blot til menneskeskabte konstruktioner, som hjælper til at legitimere undertrykkelse. Eksempelvis essentialiserer et begreb som produktionsdyr disse dyr som om deres iboende formål var at være produktionsmidler til menneskelige mål.

Et etisk valg

Når vi i dag ved, at vi sagtens kan leve sundt og godt uden at spise dyr, bliver det et valg, om vi fortsat vil gøre det. Når vi samtidig ved, at kødforbrug har store negative konsekvenser for både miljø, mennesker og dyr, er det ikke længere et personligt, men et etisk valg.

Det er svært at ændre vaner, og jeg har fuld forståelse for, at det kan virke uoverskueligt at handle i overensstemmelse med sine holdninger. Især når man er opvokset i et samfund, der fra fødslen lærer os, at det er nødvendigt og socialt ønskværdigt at spise kød, og at det er helt foreneligt at elske nogle dyr og spise andre.

Men mennesket er heldigvis også så meget andet end en undertrykker. Historien er fuld af eksempler på empatiske og altruistiske gerninger rettet mod både mennesker og dyr.

Truslen fra klimaforandringer tvinger os til at gentænke og forandre vores måde at sameksistere med hele den ikke-menneskelige verden omkring os.

Så når vi taler om kød og klimakrise er det oplagt, at vi også kaster et mere end almindeligt kritisk blik på vores relation til andre dyr.

Simon Gerlach er psykolog og veganer

Serie

Om at spise dyr

Stadig flere lever helt eller delvist vegetarisk. Men hvorfor? Er det et identitetsprojekt eller løsningen på klimakrisen? Har den politiske forbruger overhovedet magt? Og hvad med kødspørgsmålets sociale slagside? Det undersøger Information gennem en serie af kronikker og dagbogsnotater fra en måned på vegetarisk diæt.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anette Guldmann
  • Katrine Damm
  • Jens Wolff
  • Morten Lind
  • Jens Falkenberg
  • Palle Yndal-Olsen
  • Britta B.
  • Dina Hald
  • Arne Albatros Olsen
  • Eva Schwanenflügel
Anette Guldmann, Katrine Damm, Jens Wolff, Morten Lind, Jens Falkenberg, Palle Yndal-Olsen, Britta B., Dina Hald, Arne Albatros Olsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

De fleste arter er rovdyr og mange af dem er altædende for at kunne dække deres energibehov - Homo Sapiens har det største energibehov - så stort at en ny tidsalder hedder den antropocæne efter den invasive arts overtagelse af mange andre arters naturlige habitater. Den art viser suicide træk - en genfejl der ser ud til overtage afviklingen af arten.

Irene Haffner, Jan Holm Larsen, Hanne Ribens, Trond Meiring og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Helle Christiansen

Simon Gerlach. Du kan forsvare etiske holdninger med videnskab. En etisk holdning er en del af det fundament, du går til det videnskabelige arbejde med.

Henrik Brøndum

Jeg er ikke bare kødæder, men også grovæder, og chokerende ligeglad med denne etiske kritik. Hvis det ikke var fordi en navnkundig politisk bevægelse der bl.a. kom til magten ved at love en suppehøne hver søndag havde miskrediteret ordet, burde vi vel nærmest betegnes betegnes som undermennesker?

Arne Albatros Olsen

Det kan hurtigt blive en svær diskussion af etiske dimensioner, for hvordan har den enkelte karfoffel det mon, når den bliver kogt ved 100 grader. Og blomkålen skriger vel af smerte, når den bliver skåret midt over.

Fra et etisk synspunkt kan vi vel kun spise fuldmodne frugter uden at forvolde smerte.

Men fra et pragmatisk synspunkt i lyset af de nuværende og kommende klimaforandringer er det ikke særlig smart at vedblive med at spise store mængder kød, oksekød i særdeleshed.

Christian De Thurah

Forfatteren har fuldstændig ret i, at det ikke giver mening med en klar distinktion mellem mennesker og andre dyr. Det giver vel i det hele taget ikke mening med klare distinktioner mellem arter inden for det kontinuum, livet udgør. Hvis man derfor helt vil undgå den dobbeltmoral og inkonsekvens, forfatteren taler om, bør man begrænse sine fødeemner til mineralriget.

Lise Lotte Rahbek

9 debatindlæg i krigen mellem altædere og vegetarer i august måned 2018.
Mon ikke det snart er ved at være nok, Information?

Bo Carlsen, Johnny Winther Ronnenberg, Eva Schwanenflügel, Mona Blenstrup, Marie Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Jan Damskier, Torben K L Jensen, Henrik Brøndum og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Frederik Rytzel

De andre dyr har selvfølgelig også Intelligens, bevidsthed og følelser i varierende grad. Enkelte arter, fx hvaler og andre primater, er endda ganske nær det menneskelige niveau - dem bør vi afgjort ikke spise. Men de fleste dyr med lavere grad af intelligens og bevidsthed kan opdrættes og spises uden etiske problemer, såfremt det foregår med det højest niveau af velfærd og respekt.

Det virkelige problem er således fortsat den massive overbefolkning, uhæmmet kapitalistisk kultur, konstante vækstkrav og industrielle produktionsforhold med systematisk medicineret mishandling.

Hvis folk gad at bruge lidt tid og penge på ordentlige råvarer. Er det at vise stor respekt til den glade gris, ko eller musling, at aflive den blidt og gøre den til centrum i et sublimt og nærende måltid. Mishandlet fabriksslagtet ko på McD - ikke så meget!

Hvis folk ikke kan lide kød eller ikke vil bruge pengene på etisk forsvarlige produkter - har det heldigvis aldrig været lettere eller sundere at leve som vegetar på vores breddegrader. Selv større børn kan leve sådan nogenlunde sundt på vegetarisk kost, med de rette kosttillæg.

Men hvis folk vil gøre noget der faktisk nytter for klima, natur og dyrevelfærd - så lær at nøjes med kun det ene barn og køb noget ordentlige føde til den lille guldklump.

Jeg er meget glad for artiklerne om kød. Og jeg læser også dem der måtte komme til.

I mine øjne er det vigtigt, at belyse emnet fra forskellige vinkler, og den vinkel, der indtages i Simon Gerlachs kommentar er for mig den vigtigste: Etikken.

Mennesket har vist, at det er intelligent, nyskabende, innovativ og en fantastisk survivor. Hvad der er skabt, er dog ikke blot blevet skabt ved hårdt arbejde, det er også skabt under den konstante præmis af udnyttelse. Især de mennesker, der fordømmer udnyttelse af andre mennesker - både i fortiden, hvor bl.a. Københavns smukke huse blev betalt af overskuddet fra slavehandlen, og i dag, hvor mange fordømmer slavelignende arbejdsbetingelser i mange af produktionslandene, kunne tænkes at være åben for det helt grundlæggende spørgsmål, om det traditionelle syn på dyr som arbejdsslaver og fødevarer stadig holder uændret i en totalforandret verden, eller om det bør revideres.

Klimaet er nu blevet det helt store argument imod spisning af - især - rødt kød. Etisk set indebærer det for mig det problem, at der så i stedet spises meget større mængder kyllingekød, hvilket indebærer lidelse for et tilsvarende større antal individer.

Hvis etikken ikke vinder frem i diskussionen om kødforbrug i fx klimasammenhængen, viser det i mine øjne at menneskene som art ikke har udviklet sig specielt meget, men forbliver den samme egoistiske flok, de altid har været.

Birte Lambjerggaard, Anette Guldmann, Jacob Johansen, Mette Haagerup, Hanne Ribens, Dina Hald, Minna Conradsen, Søs Dalgaard Jensen, Niels Brix Klausen, Palle Yndal-Olsen, Randi Christiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Etisk er der store fordringer her.

Mennesket er et dyr.
Kan vi udnytte det. Ja.

Mennesker har udnyttet andre mennesker med mærkværdige undskyldninger i tusindvis af år.
Vi har også udnyttet dyr med de samme undskyldninger.

Mens abe-arter praktiserede kannibalisme, er det faktisk ikke-eksisterende hos andre rovdyr, såsom tigre, løver, bjørne, ulve. Top-predators.

Mennesker er de eneste, der har ofret hinanden, spist hinanden, stenet hinanden, brændt hinanden, gasset hinanden
.. Fortsættelse følger...

Dina Hald, Britta B. og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
olivier goulin

@Britta

God pointe.

Og ganske som kommentaren selv understreger, så er hele debatten om kødspisning overvejende ansporet af den eskalerende klimakrise - altså et incitament af frygt og nødvedighed . Men det er yderst tvivlsomt, om frygt og nødvendighed - omend stærke motivationer - er tilstrækkelig til at ændre på folks rodfæstede livsstilsvaner, især hvor de er kulturelt nedarvet.

Al erfaring siger, at selvtransformation forudsætter en eller anden form for værdimæssigt grundlag, en overbevisning eller tro, som kan anspore til viljebestemte principper, der igen kan overstyre de lavere instinktiver, vaner og nedarvet kultur, som vi generelt er underlagt - og som styrer de fleste af vore livsvalg og handlinger.

Så meget desto mere gælder dette for den adfærd, der er styret af gevinster, push- og pull-drifter - da disse igen og igen vil trække os tilbage til gamle mønstre, hvis ikke de overstyres af viljen. Den vilje, der er styret af værdier/principper kan overtrumfe al tilegnet natur (vaner) - men det er formentlig også det eneste, der kan afstedkomme varige ændringer.

Den udbredte interi mod forandring - selv i lyset af overhængende økologisk kollaps, og heraf følgende fornægtelse, efterrationalisering eller regulær ignorering - er en helt forudsigelig reaktion, og kan kun overvindes ved en værdimæssig opgradering. Der er derfor, som det ofte er sagt før, at klimakrisen og de andre graverende kriser menneskeheden står overfor i disse år, reelt er værdikriser - udmøntet i handling og konsekvens.

Hverken skræmmekampagner eller moralske opråb vil kunne ændre ved menneskets lemmingeløb mod afgrunden. Det kan kun en åndelig/værdimæssig/etisk opgradering - som denne kommentar meget rigtigt påpeger.

/O

Jacob Johansen, Nis Jørgensen, Dina Hald, Britta B. og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Mennesker har altdominerende strakt sig over hele planeten, så at alt hvad vi foretager os har indvirkning på miljøet og din familie og venner.

Eva Schwanenflügel

Mennesker er en udfordring for mennesker - og især dyr og planter - fordi vi er alt for mangfoldig gjorte.

'Etik': Et ord folk bruger når de ikke har nogen rationelle argumenter, men bare synes andre skal rette sig ind.

Jeg beklager mig ikke over at du er vegetar/veganer (det må du tage dig af), så derfor forventer jeg selvfølgelig at du heller ikke blander dig i hvordan jeg lever. Det skal jeg nok tage mig af.

Verden bliver ikke et bedre sted af at dem med de 'rigtige' meninger (i deres egen optik) evig og altid forsøger at påtvinge dem på andre...

Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

At sammenkæde kødspisning med klimaet er omsonst... Det betyder INTET i forhold til at vi fortsætter med en befolkningseksplosion i den grad vi gør...
Hvis vi stoppede med at bruge fossile reserver til at lave kunstgødning af, så kunne kloden holde ca. 2 milliarder mennesker i live (med minimalt kødforbrug og megen lidt spild i transport/produktion).
Der er nu 5+ milliarder for mange... og det bliver værre... Løs DET problem først, og derefter kan man så kigge på petitesserne...

Randi Christiansen

Såkaldt oprindelige folks måde at inddrage dyr i deres kost - giv lige så meget tilbage, som du tager og tag kun, hvad du har brug for - respekterer planetens cirkulære økonomi.

Vi er i en situation, hvor det menneskelige kollektivs århundredlange rovdrift på og overforbrug af naturressourcerne betyder, at en grundlæggende omstilling er nødvendig. Med andre ord må det økologiske aftryk nedbringes til det minimale til det absolut nødvendige samtidig med, at befolkningsmængden bringes i overensstemmelse med det økologiske grundlag. En krævende øvelse som skal lykkes.

Dina Hald, Søs Dalgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Det gode ved denne debat er, at den ikke behøver afgøres ved demokratisk konsensus - eller ved at den ene part tryner den anden.

Alt imens debatten raser, vil det meste af menneskeheden gå under - og de få der overlever, og får chancen for at starte forfra, får retten til at bestemme fremtidens værdier.

Vores skæbne vil gennemtvinge en afgørelse.

/O

Britta B., Henrik Leffers og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Mennesket er nu ikke homo sapiens længere, men er udnævnt af forskerne til at være homo deus, altså menneske-gud.
Det skyldes de teknologiske forandringer, samt det stadigt større flertal der mener, at moral og etik, empati og medborgerskab er snot.
Skøn forestilling.

@Eva Schwanenflügel
"...samt det stadigt større flertal der mener, at moral og etik, empati og medborgerskab er snot."
Jeg tror nu mere de mener at ANDRES definition af moral og etik, empati og medborgerskab er 'snot'.

Moral, etik m.fl. er begreber der ikke er kvantificerbare, men er individuelle. Det store problem med dem er at dem med de 'rigtige' (i deres egen opfattelse) meninger mener DE har retten til at definere dem, og derefter bebrejder andre der ikke deler deres mening at de har 'forkerte' meninger.

Hvad de ikke fatter er at det er en elendig måde at 'diskutere' på der ikke levner mulighed for at der rent faktisk kommer en reel diskussion ud af det.

Fanatiker; En person der ikke kan skifte mening, og ikke vil ændre emne...

Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
olivier goulin

@Morte Lynge,

Manden har jo ret, og han er ikke den eneste eller første, der har sagt det unævnelige, men undgåelige: at civilisationens indre dynamik giver den en udløbsdato; den er programmeret til at gå under i et eller andet omfang.

Så længe vi ikke kan holde befolkningstallet på det niveau, som jorden kan opretholde på bæredygtig vis, så er det kun et spørgsmål om tid før balancen tipper - og det har systemet sin egen iboende logik til at regulere. Det er meget nemt for jorden at skille sig af med nogle milliarder mennesker. Det er til gengæld meget svært at udrydde det sidste menneske. Derfor skal vi ikke være så bekymrede for den forestående kataklysme. Jorden og menneskehden skal nok rejse sig igen - men det er klart, at det bliver på nogle ændrede præmisser, på den andens side - og sandsynligvis også på et nyt værdigrundlag.

Det er et meget svært budskab at sælge, for mennesket er udstyret med en nedarvet rædsel for destruktion og undergang. Men det er på sæt og vis en irrationel frygt, for sandsynligheden for
total udslettelse og smertefri ikke-destruktiv transition til en bedre verden er begge meget så. Derimod er sandsynligheden for en begrænset kataklysme overhængende - og tilmed helt logisk.

Så det mentale tipping point i klimaproblematikken bliver, når det brede flertal begynder at indse, at det er slut - og at vi står overfor en transition til en ny tidsalder, et diskontnuitetspunkt. Det vil måske være et øjeblik af disillusion - men muligvis også et øjeblik af afklaret fred.

Det er intet, vi kan gøre ved det.

/O

olivier goulin

Rettelse:
sandsynligheden for total udslettelse og smertefri ikke-destruktiv transition til en bedre verden er begge meget *små*

/O

Morten Lynge

’Etik’: Et ord folk bruger når de ikke har nogen rationelle argumenter, men bare synes andre skal rette sig ind.

Ingen rationelle argumenter. Rette ind.

For det første: Ingen her kan påtvinge dig noget som helst! Alt der i værste tilfælde kunne ske (eller i bedste tilfælde, alt efter standpunktet) er at læserne, der ikke på forhånd har gjort sig de tanker, animeres til at flytte nogle brikker og tænke sig om og ræsonnerer over deres (spise)vaner.

Indtil videre har du ikke anført et eneste argument overhovedet! Kun bebrejdet andre for deres forsøg at kommunikere deres tanker og fremført dem, som om de tilnærmelsesvis begår en forbrydelse.

Senere skriver du:
"Fanatiker; En person der ikke kan skifte mening, og ikke vil ændre emne..."-

Jeg mener efter det du har skrevet, så er dette en sandt beskrivelse af dig selv.

Birte Lambjerggaard, Jacob Johansen og Søs Dalgaard Jensen anbefalede denne kommentar

Henrik Brøndum 29. august, 2018 - 08:10

"Jeg er ikke bare kødæder, men også grovæder, og chokerende ligeglad med denne etiske kritik."

Er du chokeret over dig selv? Du har min medfølelse, og det kan jeg godt forstå, du er ifølge det du skriver (og har skrevet ved tidligere lejligheder).

Jeg ved ikke, hvem eller hvad du hentyder til når du skriver: "Hvis det ikke var fordi en navnkundig politisk bevægelse der bl.a. kom til magten ved at love en suppehøne hver søndag havde miskrediteret ordet, burde vi vel nærmest betegnes betegnes som undermennesker?"

Måske, du kunne blive mere konkret og forklare, hvad det er, du snakker om?

Birte Lambjerggaard og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Hvorfor, Lise Lotte Rahbek, synes du, at 9 artikler om kød i august 2018 må være nok?

Er det, fordi du mener, alle nu har forstået og er indforstået med, at kødspisning ikke er på mode længere? Eller fordi det går dig på nerverne, hele tiden at blive mindet om, at der også er dette emne, der har fortjent at blive gennemtænkt? Er der problemer omkring vaner, etikken eller andet i forhold til kødkonsum?

Jeg savner faktisk nogle argumenter fra din side.

Lise Lotte Rahbek

Britta B, 21:25 (!)
Jeg har skrevet, hvad jeg havde at bemærke til denne måneds 9 artikler med belæringer om, hvad der er det rigtige måde at leve på.
Sideløbende har jeg været travlt beskæftiget med at dræbe og partere to grise. Det er et værre bøvl og svineri, men nu er de pænt pakket i passende portioner og ligger i fryseren. Og den kvarte kalv gjorde den selskab i fryserkulden igår.
Det er dejligt at vide, at der er mad til vinteren.

Jan Holm Larsen

"Men hvorfor er ideen om menneskelig exceptionalisme tilsyneladende en indlysende og absolut sandhed, som ingen tør sætte spørgsmålstegn ved?"

I den vestlige verden (og dets indflydelsessfærer) kan eller må det antages at kristendommen har været en særdeles vigtig faktor i den kollektive moralske legitimering af forestillingen om dyrenes/naturens underordning i fht. mennesket.

Randi Christiansen

Det menneskelige kollektivs administration af sine overlevelsesressourcer har været og er stadig i katastrofalt omfang præget af ekstrem ubevidsthed om eget bedste. Mere er der ikke at sige om det - det er årsagen til samtlige miljø-og socioøkonomiske udfordringer, og før kollektivet vågner op til dåd, vil ressourcemisbrug i alle væmmelige afskygninger være dagens uorden.

Dina Hald, Trond Meiring og Nis Jørgensen anbefalede denne kommentar
Nis Jørgensen

Re: Morten Lynge, angående befolkningstallet:

Sammenhængen er tilnærmelsesvist multiplikativ - befolkningstal * gennemsnitsforbrug * resurseintensitet = resurseforbrug. At påstå at det kun giver mening at gøre noget ved den ene, og at de andre INTET betyder, vil jeg da gerne høre dine (rationelle) argumenter for.

Og så synes jeg lidt, at du har fået begrebet "etik" galt i halsen. Det handler - i hvert fald for mange - netop om at diskutere, på rationelt grundlag, hvad der er det rigtige at gøre. Herunder, hvilke forpligtelser vi har over for hinanden. Er det fx i orden, at vi heterofager[*] fortæller dig at vi ikke synes du skal spise spædbørn? Og hvor er i givet fald forskellen til grisene?

[*] Heterofag: Et væsen, som ikke spiser individer af sin egen art.

Birte Lambjerggaard, Britta B., Dina Hald og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Mahatma Gandhi skrev:

"The greatness of a nation and its moral progress can be judged by the way its animals are treated."

Birte Lambjerggaard, olivier goulin og Britta B. anbefalede denne kommentar
Joaquim Marques

Lise Lotte Rahbek, du skriver bl.a. at du sideløbende har "været travlt beskæftiget med at dræbe og partere to grise." og at "Det er dejligt at vide, at der er mad til vinteren." (fordi fryseren er fyldt op med kød fra de dyr du har slået ihjel.).

Det undrer mig, hvordan nogle mennesker kan være så følelseskolde, ignorante og snævertsynede. Du ville SAGTENS kunne fylde fryseren op med de lækreste rodfrugter og andet fantastisk SUNDT og grønt og klare dig igennem vinteren. "Bivirkningerne" ville være et bedre helbred, bedre for miljøet og at du ikke skulle kalde dig selv for morder. Og så skal du heller ikke bøvle med det svineri der er ved alt det blod og indvolde fra de levende væsner du så unødvendigt og fuldstændigt uberettiget med kold hånd fjerner fra verden. Det er lidt en no-brainer i min optik at vælge kødet fra. Jeg håber du vågner op en dag og tænker ud over din egen næsetip.

Randi Christiansen

Forud for en 'kollektiv opvågning' går der sandsynligvis en opvågning af enkelte individer.

Vis, at der følger handlinger bag en masse smukke ord!

Jeg har lige i dag måtte lade en kat aflive, da den pludseligt var blevet blind.
Både dyrlægen og jeg var enige om, det var det mest værdige og etisk rigtige.

Men det er, for mig i hvert fald, svært at bestemme over liv og død.

Men det føles jo ikke helt sådan, når man står ved køledisken.
Måske skulle jeg ligefrem have taget katten med hjem og spist den, det kunne måske ovenikøbet give en vis mening....

For mig bliver det sværere og sværere at spise kød, ikke at jeg er holdt (helt) op.

Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Britta B. anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

"Britta B.
30. august, 2018 - 20:44
Randi Christiansen
""Forud for en ’kollektiv opvågning’ går der sandsynligvis en opvågning af enkelte individer."
Summen af mange ...
"Vis, at der følger handlinger bag en masse smukke ord" - det gør der altid, evolution tager den tid, den tager, og vi søger den hellige gral

Randi Christiansen

Det kan tage meget længe med søgen efter den hellige gral - og endda blive helt forgæves, hvis ikke vi følger og omsætter de hints, tips og tricks, vi er blevet givet i tidens løb, forstærket her på det sidste og stadig modtager om, hvilken vej vi skal, og hvad vi - også hver især - har til opgave!

Randi Christiansen

Den hellige gral er her, har altid været her. I altet, inden i os, som en umistelig del af os - men man skal få øje på den og vælge den, vælge lyset i stedet for mørket. Kan man ikke kende forskel, lærer man det på den hårde måde. Det er, hvad evolutionen, hvad udviklingen af den fjerde hjerne, handler om.

Randi:

Her udtrykt på en anden og naturligvis bedre måde af Peter Singer:

"Vi har brug for at forstå, hvilke trusler der er for klodens overlevelse. Og hvordan vi kan minimere disse trusler. Det er en intellektuel opgave at finde ud af, hvad de moralske forpligtelser er. Men hvis man kun har intellektuelle, der skriver artikler om klimaforandringerne, og ingen der handler på baggrund af dem, så ville der ikke være noget grundlag for håbet. Den praktiske del – at filosofien bliver anvendt og udført i praksis – er meget vigtig."

https://www.information.dk/moti/2018/08/brug-flere-klimaaktivister-vaere...

Birte Lambjerggaard

Arne Albatros Olsen
Nu har planter så ikke noget centralnervesystem og forskerne er derfor enige om, at planter ikke kan føle angst, smerte savn m m. på samme måde som dyr herunder menneskedyret, nok også derfor, at planter og dyr befinder sig i hvert deres rige. Nej, de etiske diskussioner må gå på, hvorfor vi som art skal have særbehandling og hvorfor vi som art forskelsbehandler andre arter. Etiske diskussioner kunne også indeholde problemerne med den globale opvarmning - hvorfor vi er ret ligeglade med, om vores adfærd belaster klimaet selv om vi ved, at den globale opvarmning medfører hungersnød og fattigdom for en stor del af verdensbefolkningen.

Birte Lambjerggaard

Frederik Rytzel
Du skriver, at man kan opdrætte og spise dyr med en lavere bevidshed og intelligens uden etiske problemer. Men hvor er grænsen - kan man f.eks. spise grise, der har en intelligens som små børn og som er klogere end hunden? Og hvad med mennesker, der som bekendt også er dyr - gælder det også dem, der findes jo mennesker, der er født mentalt handicappede, så i henhold til dine kriterier kunne vi også opdrætte og spise dem. Mennesket har tidligere dyrket kannibalisme.
Nu er alle animalske produkter så fremstillet på baggrund af dyremishandling og drab på dyr omend i forskellige grader, og det er kun de forskellige grader der diskuteres - om man vil betale for lidt eller meget dyrevelfærd, man kunne lige så godt sige, om man vil betale for lidt eller meget dyremishandling. Som fofatteren også siger:
"Ganske vist er der blevet talt en del om dyrevelfærd – men næsten udelukkende indenfor en ramme, hvor dyrenes perspektiv og interesser ikke medregnes, og hvor menneskets særstatus og ret til at indespærre og dræbe dyr ikke anfægtes."

Birte Lambjerggaard

Lise Lotte Rahbek
Du spørger, om det ikke er nok med 9 debatindlæg omkring krigen mellem altædende og vegetarer, men hvorfor mener du, at det skulle være nok med 9 indlæg, når millioner af dyr lider hver dag, når kødproduktion er en af de største årsager til den globale opvarmning og kød er en af årsagerne til alvorlige livsstilssygdomme. Nej, lad os endelig fortsætte med at sætte fokus på disse meget alvorlige problemer og forsøge at gøre noget for at mindske dem, det gør vi i hvert fald ikke ved blot at tie dem ihjel. Så tak til Information for artiklene, fortsæt meget gerne med at have fokus på dette vigtige emne.

Birte Lambjerggaard

Morten Lynge
Mærkeligt - når veganere oplyser, argumenterer og taler for de svage som ikke kan selv, så påtvinger de andre deres holdninger og livsstil, mener nogle, men kunne det måske handle om, at de, der er med til at støtte udnyttelse og mishandling af dyr ikke helt tåler at høre om, hvad deres valg indebærer for andre - faktisk både dyr og mennesker.
Dyrene er de direkte ofre, men idet kødspisning er en af de største årsager til den globale opvamning, der igen medfører fattigdom og hungersnød for en stor del af verdensbefolkningen, så skader det på den måde også mennesker.
Slaveejere og slavehandlere kunne sikkert heller ikke lide at høre på dem, der gjorde oprør imod slaveriet. Et valg kan ikke være et personligt valg, hvis dette valg er til skade for andre.

Birte Lambjerggaard

Morten Lynge
Klimaekspperter er så slet ikke enige med dig i, at det skulle være omsonst at sammenkæde kødspisning med klimaet, de har nemlig udregnet, at man kan halvere klimakrisen med skov og kunstigt kød, se link.
Det er heller ikke det store problem med en voksende verdensbefolkning, idet forskning viser, at vi kun ville bruge 24 % af det nuværende landbrugsareal, hvis vi overgår til en plantebaseret kost, der vil derfor være masser af plads til at dyrke mere føde til mennesker.
https://politiken.dk/forbrugogliv/art6667429/T%C3%A6nketank-Vi-kan-halve...