I en af sine mest bemærkelsesværdige taler, inden han blev valgt som præsident, tilstod Donald Trump, at han havde været en af de onde i USA, som havde suget millioner til sig selv:
»Hele mit liv har jeg været grådig, grådig, grådig. Jeg har raget alle de penge til mig, jeg kunne få,« sagde han til vælgere i Iowa:
»Jeg er så grådig. Men nu vil jeg være grådig for USA. Jeg vil tage alle pengene. Jeg kommer til at være grådig for USA.«
Trump fremstillede sig selv som en, der havde levet af den korrupte kapitalisme. Og han lovede at bruge sine brutale strategier til at belønne de amerikanske arbejdere. Han blev valgt på vreden over et urimeligt samfund, hadet til den politiske klasse og på at holde indvandrere ude og bygge en mur. Men han blev også valgt på et opgør med den amerikanske kapitalisme.
Vil redde kapitalismen
Trump har ikke levet op til sine løfter. Han har intet gjort for omfordeling af velstand – tværtimod. Men hans handelskrige, hans udfald mod Kina, Silicon Valley, Amazon og Elon Musk, og hans kampagne mod fremmed arbejdskraft vidner om en erkendelse af, at den økonomiske orden er skandaløs.
En undersøgelse indikerede tidligere på året, at flere amerikanere er frastødt af ordet ’kapitalisme’ end af ordet ’socialisme’. Den Kolde Krig er forbi, det gamle fjendebillede er væk, og fjenden er nu for mange amerikanere deres eget system.
Den situation udnyttede senator Elizabeth Warren for et par uger siden med et lovforslag om en reform af kapitalismen. Og Warren, som indtil 1980 var republikaner, men siden er blevet en progressiv profil hos Demokraterne, understreger, at hun er »kapitalist helt ind til benet« og bare vil redde kapitalismen fra sig selv. Den fungerer ikke, når aktiekurserne stiger, væksten stiger og produktiviteten stiger, men kun de rigeste 10 procent bliver rigere.
Hun er ikke socialist som Bernie Sanders og de unge demokrater, og hendes forslag vil ikke belaste de offentlige budgetter. Sanders vil forandre den amerikanske økonomi gennem offentlige rettigheder og investeringer, mens Warren vil forandre virksomhederne.
Hun foreslår, at alle virksomheder, som tjener over en mia. dollar om året, skal tvinges til at underskrive et charter udstedt af handelsministeriet. Charteret bryder med den kapitalisme, som har været dominerende siden 1980’erne, hvor over 80 procent af de amerikanske virksomheders overskud er blevet delt ud til aktionærerne. Warren vil have, at direktioner og bestyrelser i stedet forpligtes til at investere i deres egne virksomheder, tage ansvar for deres lønmodtageres forhold og drage omsorg for klimabelastninger.
Warren vil gøre medarbejderne til magthavere i virksomhederne, idet 40 procent af bestyrelsesmedlemmerne skal være valgt af de ansatte. Hun vil begrænse direktionernes mulighed for at belønne sig selv med aktier, som de kan sælge videre. De må ikke videresælge aktier i deres eget firma før fem år efter, de har fået dem. Og så skal virksomhedernes bidrag til politiske kampagner godkendes af 75 procent af direktionen og 75 procent af bestyrelsen, hvor 40 procent altså er medarbejdervalgte. Den økonomiske overklasses almagt og alliance med den politiske overklasse bliver udfordret.
Ikke urealistisk
Warrens forslag er radikalt, fordi det kræver en fuldstændig reform af den amerikanske kapitalisme. Men det er ikke fuldstændig urealistisk. Det trækker på en amerikansk tradition fra det 20. århundrede for at modvirke økonomiske magtkoncentrationer og forpligte virksomhederne på almenvellet, og hun henviser til Tyskland, hvor arbejderne også er repræsenteret i virksomhedsbestyrelserne.
Forslaget kan ikke blive vedtaget i Kongressen nu, hvor begge kamre er domineret af Republikanerne, men det kan blive anderledes efter midtvejsvalget i november.
Den overordnede kontekst for Warrens forslag er enestående. Det er tid for omfattende omvæltninger, hvor det engang politisk umulige er blevet anderledes muligt. Hun taler ikke som de gamle venstreorienterede i Vesten, der først vil forklare folk, at kapitalisme, velstand og forbrugsmuligheder er et problem, og bagefter vil overbevise om, at deres egen teoretiske socialisme er løsningen.
Hendes forslag er en konkret løsning på et problem, som er erkendt af selv præsidenten. Han har endda forklaret amerikanerne, hvordan de rigeste vil rage alt det til sig, de kan, hvis de ikke bliver draget til ansvar.
Hvis den demokratiske partitop støtter op om hende som præsidentkandidat vil hun få kamp til stregen af Bernie Sanders´ fløj af socialister og tabe. Der kommer ikke en gentagelse af forløbet med Hilary Clinton. En politiker som Elisabeth Warren fra "The Establishment" efter Trump´s kaos vil være udelukket - vreden sender USA over til den anden grøft - som et pendul der ikke taber energi.
Rune Lykkeberg du skriver at den økonomiske overklasses almagt og alliance med den politiske overklasse bliver udfordret, og at Warrens forslag er radikalt.
Men du tager fejl, for det er ikke andet end en narresut, som det demokratiske establishment håber, de kan distrahere deres vælgere med. Det kræver nemlig kun, at virksomhedsejerne kan flytte omkring halvdelen af medarbejder repræsentanterne, og hvor skal medarbejder repræsentanterne få deres viden og støtte fra i et land stort set uden fagforeninger og en presse stort set ejet af the establishment?
Det var dog en klog kone ;)
"Hun er ikke socialist som Bernie Sanders og de unge demokrater, og hendes forslag vil ikke belaste de offentlige budgetter. Sanders vil forandre den amerikanske økonomi gennem offentlige rettigheder og investeringer, mens Warren vil forandre virksomhederne."
Man kan sikkert kritisere, at dette ikke er vidtgående nok, men det er da immervæk et væsentligt skridt i en god retning - og vel bedre end at "ligge i den politiske hængekøje" og vente på "revolutionen" - der måske aldrig kommer ; - )
Og er der ikke noget i Elizabeth Warrens forslag, vi umiddelbart kan bruge her i Europa?
Det har jeg ikke overblik over - hvem har?
Kapitalisme er i alle aspekter,at sammenligne med sygdommen Kræft. Hvem vil dog prøve,at redde sådan en forfærdelig sygdom,andre end Kræftcellerne/Kapitalisterne selv?
Det kunne være interessant - vil jeg mene - om der kommer en dialog mellem Elizabeth Warren og Bernie Sanders - og mon ikke der gør.
Håber I følger dette på "den mindst ringe avis" ; - )
Arne - der er flere ting om de to hvis du youtuber dem
Torben - meget muligt, men det - synes jeg - må være Information's opgave.
Socialismen dødsdømmer kapitalismen, men har aldrig lykkedes med at eksekvere dommen mere end midlertidigt.
Her er så et forsøg på at reformere kapitalismen.
Det mener jeg ikke, vi har set ret meget af hidtil.
Joh - vi havde forslaget om Tobin-skat på internationale finans-transaktioner, men det blev jo aldrig til noget.
Så derfor er dette interessant - i hvert fald for mig ; - (
Tilføjelse:
Kunne dette blive en inspiration til også at reformere socialismen - så den kunne blive funktionsdygtig og attraktiv ; - )
Dialektik er altid løsningen, og den er indbygget i Warrens forslag, der på en måde er et amerikansk svar på det nordiske velfærdssamfund, hvor staten blot henvises til en endnu mere passiv rolle end den, vi ønsker i velfærdssamfundet.
Velfærdssamfundet i sine bedste år gav den politiske magt til de mange for at balancere de fås økonomiske magt, og det er stadig, hvad jeg mener er det bedste og mest nærliggende mål for os at stræbe efter at genoprette.