Kronik

Ellen Trane Nørby: Der er brug for et opgør med stresskulturen

Vores høje forventninger til det perfekte liv, arbejde, familie og udseende får ellers velfungerende mennesker til at bukke under for stress. Det er et stort sundhedsproblem, og vi har som politikere og befolkning et fælles ansvar for at sætte ind mod det
Vores høje forventninger til det perfekte liv, arbejde, familie og udseende får ellers velfungerende mennesker til at bukke under for stress. Det er et stort sundhedsproblem, og vi har som politikere og befolkning et fælles ansvar for at sætte ind mod det

Ditte Ahlgren

10. august 2018

I flere år er danskerne blevet kåret til verdens lykkeligste folk. Selvom lykken er svær at måle, så bliver vi med rette stolte af sådan en førsteplads.

Vi stræber efter det gode liv, men vi skal i den grad huske, at det gode liv ikke er perfekt og uden sten på vejen. For i takt med, at flere danskere får stress og flere oplever mentale sundhedsproblemer, så er det vigtigt, at vi taler højt om problemerne, så ingen er alene. Frygten for fiaskoen og det uperfekte stresser alt for mange, og førstepladsen som verdens lykkeligste var i 2018 byttet ud med en tredjeplads.

Der er ridser i lykken. Et stigende antal danskere bukker i perioder af deres liv under for stress og psykisk mistrivsel.

Knap hver sjette dansker følte sig ofte stresset i 2017, og andelen af danskere med et højt stressniveau er steget fra 21 procent i 2010 til 25 procent i 2017. Særligt blandt de unge er der mange, der oplever et højt stressniveau, og det gælder især kvinder.

Ikke et individuelt problem

De fleste af os kender følelsen af stress, travlhed og pres. Før en stor eksamen, en vigtig sportskamp eller en afgørende præsentation på jobbet. Den form for kortvarig stress får os til at præstere vores bedste, og den mulighed ønsker jeg ikke, at nogen skal være foruden. Det er netop, når vi udfordres, at vi også udvikler os og præsterer det bedste, vi kan. Travlhed er et livsvilkår for de fleste og ikke udtryk for mangel på overskud eller refleksion.

Men når travlheden gror fast, og nattens søvn spises op af arbejde og bekymringer, der gør, at man ikke sover, så kroppen kan lade batterierne op, så kan travlhed sætte sig som stress og sygdom.

Det er et stort problem. For den enkelte stressramte, som risikerer, at stress udvikler sig til alvorlige lidelser som depression, angst og hjerte-kar-sygdomme, og for samfundet, som mister værdifuld arbejdskraft.

At de unge, som har fremtiden foran sig, er hårdest ramt, er fortvivlende.

Lige så komplekse problemerne med stress er, lige så stort er behovet for, at vi handler på dem.

Derfor ser jeg frem til løsningsforslag fra det nationale stresspanel, som jeg og fem af mine ministerkolleger nedsatte inden sommerferien. Panelet består af 11 eksperter, som løbende vil rådgive om mulige tiltag.

Med stresspanelet understreger regeringen, at stress ikke alene kan betragtes som et individuelt problem. Det er også et samfundsproblem. Ikke bare i Danmark, men i store dele af verden. Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO bliver stress en af de væsentligste kilder til sygdom i 2020.

Det fritager ikke den enkelte for ansvar, for vi skal hver især passe på vores helbred. Tværtimod viser det os, hvorfor vi er nødt til at stå sammen i kampen mod stress. At vi ikke kommer stressen til livs med snuptagsløsninger.

Derfor skal der i forbindelse med stresspanelets arbejde skabes overblik over eksisterende og manglende viden om stress blandt danskerne. Vi har brug for at blive klogere på, hvad der stresser os.

Psykisk arbejdsmiljø i fokus

På mange måder er det lidt af et paradoks; Et stigende antal unge kæmper med psykisk mistrivsel på trods af, at vi langt ud over landets grænser er anerkendt for at opdrage vores børn med empati og medbestemmelse, og mange drømmer om en opvækst som den, de fleste danske børn får med muligheder, gratis uddannelse og en verden, der åbner sig for dem.

Den Europæiske Fagbevægelses forskningscenter peger på Danmark som landet med de bedste arbejdsvilkår.

Vi har både velstand og scorer højt i de føromtalte lykkemålinger, og alligevel går det den forkerte vej med vores mentale sundhed.

Stress er ofte en reaktion på det, vi ikke når, eller følelsen af ikke at slå til. Derfor er det måske ikke så underligt, at arbejdsløse oftere er ramt af stress end folk i job. Men vi har også et arbejdsmarked, hvor mange oplever, at de skal løbe stærkt. Nogle gange så stærkt, at det kan være svært at følge med, samle tankerne eller give noget ekstra tid til den ældre medborger, den elev eller det barn, som godt kunne bruge det.

Den teknologiske udvikling letter os for en række opgaver, men den betyder også, at mange føler, at de aldrig har fri. Telefonen bimler i lommen, og mailboksen fyldes med nye arbejdsopgaver dagen lang. Det stiller store krav til, hvordan man tilrettelægger arbejdet på den enkelte arbejdsplads. Og det stiller store krav til den enkelte, som også selv skal kunne tjekke ud og koble fra.

I dag er mentale helbredsproblemer årsag til op mod 48 procent af det samlede sygefravær i Danmark.

Det kan både skyldes forhold på og uden for arbejdspladsen, og ofte er det kombinationen af pres på såvel hjemmefront og arbejdsplads. Når ens egne forventninger til alt fra, hvordan ens Bo Bedre-look alike hjem skal se ud, profilen på Facebook til fremlæggelsen på jobbet. Når der er pres på alle fronter, er risikoen for stress tilsvarende stor.

Men uanset årsagen, så betyder stress et fravær af værdifulde medarbejdere, som risikerer at være ekstra sårbare over for stress resten af deres liv.

Vi har i mange år haft stor fokus på at forbedre det fysiske arbejdsmiljø. Tiden er til, at vi har samme opmærksomhed på det psykiske arbejdsmiljø.

Ingen enkle forklaringer

Når det er sagt, så er vi også nødt til at kigge på den verden, vi er en del af. Og på os selv. For hvad gør det ved os, når hele klodens problemer vælter ud af vores nyhedsfeed, uden at vi har mulighed for at påvirke dem? Hvad betyder det for vores livstilfredshed, at vi ikke kun måler vores succes op imod naboens, men alle de andre på Facebook og Instagram?

Er det de rigtige ting, vi tager ind, og de rigtige, vi lukker mentalt af for?

Når valgmulighederne er uendelige, så er det afgørende at kunne vælge fra. Derfor skal regeringens nye stresspanel også se på digitalisering og sociale medier. Så vi kan blive klogere på og mere bevidste om, hvordan det påvirker os.

Problemet er for alvorligt til letkøbte og forenklede forklaringer. Særligt når det gælder stigningen i stress blandt unge, er der blevet skabt et billede af, at det ene og alene skyldes de nationale test og karakterpres.

Er der uhensigtsmæssigheder i vores karaktersystem, så lad os se på dem, men jeg vil gerne advare imod, at vi stirrer os blinde på karakterer som den store stressfremkalder. For problemer med stress ses ikke kun i Danmark, de ses i nabolande som Sverige og Norge, de ses i England, de ses grundlæggende i alle vestlige samfund.

Måske skal vi i det hele taget blive bedre til at turde se de unges virkelighed i øjnene og erkende, at ungdomskulturen i dag er helt anderledes end for bare en generation siden.

Her tænker jeg især på den virkelighed, som de unge er en del af på de sociale medier. Med Instagram, Facebook og Snapchat er der opstået en kultur, hvor de unge altid er på og til bedømmelse.

Alt for mange unges selvværd svinger med antallet af likes, og de lever i en konstant stræben efter at optimere deres selvfremstilling på de sociale medier.

Jeg kan godt forstå, at nogle unge knækker undervejs. Mister evnen til at mærke efter, hvem de er, og hvad der er rigtigt for dem.

Vi kender alle følelsen af at være presset eller stresset. Er det kortvarigt, kan det få os til at præstere bedre. Er det i forbindelse med livskriser, er det en naturlig del af livet. Men er der tale om langvarig stress, så bliver vi syge af det.

Vi skal som forældre, politikere og samfund blive mere tydelige omkring den skelnen. Vi skal indrette vores samfund og forventninger til livet, så færre rammes af langvarig stress.

Ellen Trane Nørby er sundhedsminister (V)

Serie

STRESS!

Hver fjerde dansker døjer med stress, med store konsekvenser for både den enkelte og samfundsøkonomien til følge.

I denne kronikserie undersøger Information folkesygdommen – og hvorfor vi ikke formår at bekæmpe den effektivt.

Seneste artikler

  • Alt for mange børn er på overarbejde i daginstitutionerne

    16. oktober 2018
    Stress er et samfundsproblem, der årligt koster 27 milliarder kroner i tabt arbejdsfortjeneste. Det er en enorm udgift. Vi ved, at voksne, der har haft stress før, er mere disponeret for at få det igen. Når en femtedel af vores børn i dag er stressede allerede i børnehaven, tør jeg slet ikke tænke på, hvordan det ser ud, når de bliver voksne
  • Studerende: »Jeg får ondt i maven, når jeg går ind i studieboghandlen«

    26. september 2018
    Presset fra karakterer, CV-ræs og politikere vejer tungt på vores skuldre som studerende, og det er efterhånden så udbredt med stress, at det er blevet den nye normaltilstand
  • Har du talt med dit barn om karrieremuligheder i dag?

    6. september 2018
    Hvis vi ikke tager et opgør med de stigende krav om personlig udvikling og præstationer, så har vi et ansvar for at klæde vores børn ordentligt på til voksenlivet tidligst muligt
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ib Christensen

Arbejdsrelateret stress findes i alle fagene, så det er nok ikke det enkelte fag der er fællesnævner.

Vi har længe hørt om "de rette leder kvalifikationer" og set omkostningerne til arbejdsrelateret stress stige samtidig. Over 50 milliarder kr. i år. 35.000 på sygefravær hver dag. Måske det var på tide, at få de der "rette" kvalifikationer frem i lyset.

Hele landet ledes af folk der bakker op om holdningen "aktindsigt er en sygdom i samfundet", og føres den samme ledelse i virksomheder, får man folk der ikke kan få informationerne de høre til at passe med den virkelighed de ser.

Og i fritiden står vi i samme situation, med f.eks. historier om masseødelæggelses våben, der ikke eksisterer og skattekroner til erhvervsstøtte vi ikke må få aktindsigt i fordi det er konkurrence forvridende samtidig med, at danskerne selvfølgelig ikke støtter de ukvalificerede og uetiske i den frie konkurrences navn.
Og der ikke er penge til moderne sygehuse med køkkener og skoler der er åh så vigtige, men ikke så meget at de må koste penge, og kan bruges af "elitens" egne børn.

Det giver en effekt i retning af en "infinite error loop" i computer programmer, at blive ved med at tro på hvad man høre, men ikke oplever virkeligheden som det fortalte.

Anne Eriksen, Elisabeth Andersen, Lillian Larsen, Flemming Berger, Jørn Andersen, Lise Lotte Rahbek, morten rosendahl larsen, Eva Schwanenflügel, Henrik Peter Bentzen, Kristen Carsten Munk, Kim Houmøller, Egon Stich, lars søgaard-jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Begynd med at give lønmodtagerne mere medbestemmelse af deres arbejdsgange osv. Mon det ikke vil være en stor hjælp.
Ligeledes hold op med at se dovne og snydere i de folke der er så uheldige at havne på overførselsindkomst.
Se ALLE folk som en værdig- i stedet for at mål og veje folk efter deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

Anne Eriksen, Lars Løfgren, Elisabeth Andersen, Lillian Larsen, Viggo Okholm, Flemming Berger, Herdis Weins, Birgit Luxhøj, Lise Lotte Rahbek, morten rosendahl larsen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Steen K Petersen, Heidi Larsen, Henrik Peter Bentzen, Kristen Carsten Munk, Katrine Damm, Tine Andersen, Espen Bøgh, Trine Schmidt Nielsen, Leo Nygaard, Anne Schøtt, Hans Larsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
lars søgaard-jensen

Jeg husker ikke om det var statsminister Anders Fogh Rasmussen eller statsminister Lars Lykke Rasmussen, der for ca. 8-10 år siden sagde at ”Vi skal være en nation af vindere!”; men et sådant budskab fra en regeringsleder er alvorligt. Egentlig er det ulogisk og meningsløst, da det jo forholder sig således, at hvor der er vindere, er der også tabere. Men når en borgerlig liberal statsminister udtrykker sig således, udtrykker han i virkeligheden blot kernen i den herskende ”liberale” ideologi; nemlig at vi hylder vinderne og taberne ser vi ikke (de kan jo bare tage sig sammen og blive vindere som de andre vindere).
Hermed lægges der et stort pres på ikke-rodfæstede unge mennesker om at stræbe sig hul i bukserne for ikke at blive ”tabere”, som jo i denne tænkning er lig med nuller, vi ikke tager os af. Dette udgør sammen med de sidste 10-15 års accelererende kontrolregime inden for hele den offentlige sektor (måske lige med undtagelse af ministrene, der jo bygger juridiske volde omkring sig for at undgå offentlighedens indsigt i beslutningsprocesser og beslutninger) et enormt pres på mennesker, og rammer i særlig grad de unge, som er på vej i uddannelsessystemet.
Et årelangt pres, der rammer mennesker i en for personlighedens udvikling vigtig alder, præger disse langt frem i livet. Med mulige alvorlige konsekvenser til følge som f.eks. stress, angst, depression og kronisk mindreværdsfølelse
Stress er en kompleks størrelse og selvfølgelig er der flere årsager til stres; men vi er nødt til at gøre op med tænkningen i ovennævnte citat og i stedet forsøge at udvikle potentialet i ALLE mennesker. ”Vi skal være en nation af vindere” står i diametral modsætning til et samfund der bygger på fælleskab og solidaritet.

Vivi Rindom, Tina Nielsen, Anne Eriksen, Peter Wulff, Lars Løfgren, Elisabeth Andersen, Viggo Okholm, Flemming Berger, Franck Irakoze, Jørn Andersen, Herdis Weins, Lise Lotte Rahbek, morten rosendahl larsen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Steen K Petersen, Ib Christensen, Henrik Peter Bentzen, Holger Madsen, Peter Tagesen, Katrine Damm, Henrik Nilsson, Trine Schmidt Nielsen, Dorte Sørensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Måske skulle Nørby, som repræsentant for den herskende klasse, gribe i egen barm.

Denne elite, der har ansvaret for - i bedste mening - at styre, regulere, tilrettelægge og tryne fra oven og ned, har et stort ansvar for de usunde og ulykkelige forhold.
Meget få borgere er stærke nok til at melde fra, tage eget ansvar og slappe af overfor det miljø, de er en del af.
Det værste er de unges ræs mod toppen uddannelsessystemet.

Anne Eriksen, Elisabeth Andersen, Viggo Okholm, Flemming Berger, morten andersen, Jørn Andersen, Herdis Weins, morten rosendahl larsen, Anne Schøtt, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Ib Christensen, Henrik Peter Bentzen, Holger Madsen, Søren Bro, Hans Larsen, Katrine Damm og Tine Andersen anbefalede denne kommentar

Dorte Sørensen 10. august, 2018 - 07:44

Ja kære Dorte, det var nemlig lige hvad den liberale politisk fløj diverterede med efter krisen i 2008, og hvor der ledige, folkepensionister og efterlønnere blev kaldt "samfundsnassere" i en fin retorisk(sproglig) udformning, der lød således; "raske mennesker der går derhjemme", helt i Claus Hjort ånd som arbejdsminister.

Så vidt jeg husker var det fra deres politiske partner - de konservative, udsagnet kom.

Her var ingen "kære mor" for de ledige der årene forinden dagligt havde passet deres job, og betalt deres skat til samfundet, - tværtimod, blev de verbalt udstødte med den sætning, og dertil kom kontrolforanstaltninger som selv et kommunistisk styre ville misunde den siddende arbejdsminister, af liberal observans.

Jørgen Kærbro Jensen, Anne Eriksen, Peter Wulff, Lars Løfgren, Elisabeth Andersen, Flemming Berger, Herdis Weins, Vibeke Hansen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Ib Christensen, Henrik Peter Bentzen, ingemaje lange, Hans Larsen, lars søgaard-jensen, Peter Tagesen, Trond Meiring, Kim Houmøller, Katrine Damm og Tine Andersen anbefalede denne kommentar
Peter Tagesen

Den sang har jeg hørt før. Og antallet af erstatninger vedr. stress og evt. efterfølgende depression pga. elendigt psykisk arbejdsmiljø har aldrig været lavere. Og selv om vi nu har fået Ellen Trane Nørbys skåltale serveret herinde, så er stressramte reelt set i meget stor grad overladt til sig selv på trods af mange velmenende, men virkningsløse initiativer fra folketingets side.

Hans Hüttel, Anne Eriksen, Elisabeth Andersen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Ib Christensen, Henrik Peter Bentzen og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
bente-ingrid bruun

Trådløs stresspåvirkning. Det er ikke nok at tale om arbejdsrelateret stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø.
Vi lever i et trådløst samfund, hvor forskellige modulerede og pulserende trådløse signaler påvirker os døgnet rundt overalt. Det trådløse samfund har en bagside, som mørkelægges, og det har Eva Theilgaard Jacobsen skrevet en bog om. Kig også ind på www.iemfa.org og www.ehf.dk
Stresspanelet er ikke sammensat bredt nok. Lægen Imrad Rashid er på rette spor, så sluk for WIFi routeren, mobilen og Ipad`en, og I vil opdage at jeres stressniveau bliver sænket og I sover bedre..

Anne Eriksen, Jørn Andersen, morten rosendahl larsen, Eva Schwanenflügel, Ib Christensen og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
Frede Jørgensen

Jeg blev stresset af at læse kronikken.

Anne Eriksen, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Malene Avlund Hansen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

KVAL har om nogen videreført nedskæringspolitiken, så grib i egen barm.

Anne Eriksen, Herdis Weins, lars søgaard-jensen, Eva Schwanenflügel og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

@Dorte Sørensen
Det kan også være en dårlig ide.
For overblikket til at se de rigtige løsninger er ikke altid til stede i jobbet. Så det kan ende med at "det må du selv tage ansvaret for, det var din ide!" Hvis lederen bruger medansvar til ansvarsforflygtigelse.

Hvis lederen tilbage holder oplysninger, når medarbejderen skal påtage sig medansvar, så de tager større ansvar end de eller rammerne kan bære vil det også kunne give stress. Og bliver medarbejderen skiftet ud, vil den nye på jobbet kun få større problemer med, at forstå hvorfor tingene ikke hænger sammen.

Anne Eriksen, lars søgaard-jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
René Arestrup

ETN er minister i en regering, som i den grad har promoveret konkurrence- og resultatkulturen, ja vel nærmest gjort selv samme til et grundvilkår for menneskelig eksistens. Dygtigere, hurtigere, bedre. Og hvis du falder af undervejs, skal vi nok forstå at piske dig til at kravle op på hesten igen. Uanset om du bryder dig om det eller ej.

Vivi Rindom, Anne Eriksen, Katrine Damm, Kristen Carsten Munk, Peter Wulff, Elisabeth Andersen, Morten Østerlund Jørgensen, Flemming Berger, Jørn Andersen, Herdis Weins, Lise Lotte Rahbek, Søren Bro, lars søgaard-jensen, Eva Schwanenflügel, bente-ingrid bruun, Steen K Petersen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

@Peter Tagesen
10. august, 2018 - 12:23

Helt overladt til sig selv er de ikke. Virksomheders sundhedsforsikringer kan levere en psykolog stort set øjeblikkeligt til virksomhedens medarbejder, mens der er 6 mdr. ventetid for dem der selv mener de har et behov, som ikke dikteres af "rette leder kvalifikationer".
-Du får stress her under mit leder ansvar, så det må være dig der skal til psykolog!

Hvordan er det nu lige med den sundhedsforsikringen, hvem mon egentlig betaler for den?
Der er noget af en interesse konflikt i at sælge forsikringer til arbejdsgivere og behandle medarbejdere.

Med al den kontrol og overvågning, hvorfor er der så ikke kontrol med hvor de stress ramte kommer fra. 10 medarbejder med stress fra samme arbejdsplads, mens nul hos naboen burde vise en del, men det registreres ikke gør det?
Tror i sundheds forsikringsselskaberne vil dele data og viden?

Anne Eriksen, Lillian Larsen, Lise Lotte Rahbek, lars søgaard-jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Stress, angst og depression er et resultat af dårligt psykisk og fysisk arbejdsmiljø, dårlige normeringer, pres for at de studerende skal komme hurtigere igennem deres uddannelse, nedskæringer ved grønthøstermetoden, implementering af uoverskuelige og ineffektive IT-modeller, elendige normeringer i daginstitutionerne, øget fokus på 'belæringsmål' fremfor relation og omsorg, evindelige tests, et samfund der er gennemsyret af digitalisering og ensomhed..

Pyha, nu blev jeg helt stresset.
Fortsæt selv listen, mens jeg ringer til min psykolog..

Jørgen Kærbro Jensen, Tina Nielsen, Anne Eriksen, Katrine Damm, Kristen Carsten Munk, Anne Schøtt, Franck Irakoze, Frede Jørgensen, Vibeke Hansen, Torben K L Jensen, Søren Bro og lars søgaard-jensen anbefalede denne kommentar
Morten Hjerl-Hansen

Borgerlykke som det gode samfunds mål er en løgn.

At spørge et menneske om det er lykkeligt i en opinionsundersøgelse er grænseoverskridende, ufilosofisk og vildledende.

Heidi Larsen, Trond Meiring, Anne Eriksen, Peter Wulff, Frede Jørgensen, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Peter Tagesen

Ib Christensen

Du får fem eller ti timer smidt i hovedet uden yderligere spørgsmål hos de private sundhedsforsikringer. Opfølgning er der ikke noget af medmindre du selv betaler. Og så kan man sidde og rådne op med tanken om at retfærdigheden ikke er effektueret.

Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Kim Houmøller og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

Forsikringsbranchen er i høj grad medvirkende til skadevirkningen, selv de ædelmodige hjælpsomme fonde har ikke rent mel i posen, når de laver "hjælpeforanstaltninger" og forespørgsler hos borgerne - børn som voksne.
Det drejer sig om økonomi - selvsamme, som regeringen og andre politikere ser som livets gaver. Derfor er der et utal af "styrelser" som skal tæmme ethvert oprør, effektivisere og skære ned på sundhedsydelser eller presse nogle (lægerne bl. a) til at blive kvalitetstestede!
Kommuner - regioner? - giv os amterne igen...
Velfærdssamfundet - sjovt ord - husk Lars Løkke er med ø - ikke y - som nogen virkelig skriver.

Ib Christensen, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Maike Bjerregaard

Måske skulle man også tage et kig på f.eks. åbningstider i butikkerne. Det går den helt forkerte vej med døgnåbent eller længe åbent til kl 22.00 og i alle weekenddage....
Der er jo medarbejder der, der skal passe deres arbejde til sent flere gange om ugen ( og ja, hvis man nævner overenskomsten.....så siger de at hvis ikke man akcepterer arbejdsplanen så skal de fyre en fast medarbejder for at budgettet kan passe...) men også skal passe deres familie eller bare gerne vil være sammen med dem de elsker og bruge tid på andre ting end arbejde. Det har man bare ikke tid tid til længere. Hvad nytter ugentlige fridage hvis børnene og partner er i skole/på arbejde der? Men man skal jo være glad for at have et arbejde... men dette er altså også enormt stressende, at man ikke kun arbejder for at leve men lever for at arbejde. Folk spiser jo ikke mere bare fordi butikkerne altid har åbne... hvorfor skal åbningstiderne så hele tiden udvides? Tænk på de stakkel ansætte der knokler sig selv ihjel dag og nat og bare drømmer om helt almindelige arbejdstider de ville betyde så meget mere livskvalitet!

Jørgen Kærbro Jensen, Eva Schwanenflügel, Ebbe Overbye, Ib Christensen, Anne Eriksen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Søndagen bør genindføres.
Kom hviledagendagen i hu, at du holder den hellig.
Også fri fra den digitaliserede hverdag.
Frit efter Dan Turell : Jeg holder af søndagen.

Eva Schwanenflügel, Kristen Carsten Munk, Peter Tagesen, Anne Eriksen, Ib Christensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Selvfølgelig for indtjening - mon ikke også, der bliver spist mere? - blandt andet chips, slik og øl/ sodavand. Hvad nytter præmie for konfirmationsvægt :) - hvis fristelserne er der hele tiden. dengang, der ikke var søndagsåbent, så købte man ikke så meget - heller ikke alle de andre fristelser som tøj, sko og tingel-tangel. Noget, der hurtigt smides ud.
Det holder forbruget oppe og selvfølgelig, påvirker familielivet.
Nej, i stedet eksploderer de næsten færdigfabrikerede (og usunde tilsætningsstoffer) retter, brød og pålæg glider ned, når der nu er så travlt.
For at undgå stress og få et godt liv (og hjælpe på den globale....) skal forbruget ikke øges hele tiden.

Jørgen Kærbro Jensen, Eva Schwanenflügel, Ib Christensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Hvem har dog sluppet den frasemager ind i dansk politik? Ikke én eneste selvstændig tanke. Ikke ét eneste konkret forslag kan hun komme med. Alt overlades til det udvalg hun og regeringen har udpeget til at løse udfordringen. Et sådant udvalg bliver ikke færdig på denne side af valget, og kommer der en anden minister efter valget, så vil vedkommende hyppigt sige, "at jeg har andre prioriteter" - hvorefter udvalget kan begynde forfra.

Ib Christensen, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar