Kommentar

Ellen Trane Nørby spiller hasard med folks sundhed i sag om medicinsk cannabis

Sundhedsministeren går efter de nemme stemmer og forretningsmulighederne med forsøgsordningen, der tillader brug af medicinsk cannabis. Det er uansvarligt
»Jeg synes, forsøgsordningen bærer præg af et økonomisk incitament mere end et ønske om bedre patientbehandling,« skriver Jonathan Vela i en kommentar til forsøgsordningen af medicinsk cannabis. På billedet står sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) på en hampmark på Møllerup Gods på Djursland den 21. august 2017 for at se produktionen af hamp på godset.

»Jeg synes, forsøgsordningen bærer præg af et økonomisk incitament mere end et ønske om bedre patientbehandling,« skriver Jonathan Vela i en kommentar til forsøgsordningen af medicinsk cannabis. På billedet står sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) på en hampmark på Møllerup Gods på Djursland den 21. august 2017 for at se produktionen af hamp på godset.

Henning Bagger

13. august 2018

Vores sundhedsminister, Ellen Trane Nørby (V), stillede for nylig op til et interview i Alt for Damerne. Når sundhedsministeren stiller op i populærpressen, handler det ofte om medicinsk cannabis, og det aktuelle interview er ingen undtagelse. 

Men denne gang bør vi nøje læse, hvad sundhedsministeren mener, for hun udtrykker holdninger, der bør bekymre os alle.

I interviewet kalder sundhedsministeren nemlig medicingodkendelsesprocessen for »unødigt bureaukrati«, og hun ser det som et problem, at læger modsætter sig at udskrive medicin, hvor hverken effekter eller bivirkninger er veldokumenterede.

Som læge og forsker finder jeg sundhedsministerens udtalelser dybt foruroligende. Jeg interagerer selv med det ’bureaukrati’, som sundhedsministeren nævner, og før jeg kan udføre medicinske forsøg på patienter, skal jeg have tilladelse fra bureaukratiet.

Værn mod unødig last

Det gælder blandt andet Datatilsynet, der kontrollerer, om dine oplysninger håndteres på forsvarlig vis. Det er National Videnskabsetisk Komité og Lægemiddelstyrelsen, der gennemlæser forsøgsmaterialet og sikrer, at forsøget opfylder gældende sikkerhedsmæssige bestemmelser, så dine rettigheder som forsøgsperson ikke krænkes.

Og sidst men ikke mindst er det GCP-enhederne (Good Clinical Practice), som følger forsøgene fra start til slut og løbende foretager kontrol, så kravene stillet af de ovenstående enheder overholdes.

Der ligger et stort stykke arbejde i at kommunikere med disse instanser og udforme og levere dokumentation til dem. Men det gør jeg med glæde. For dette ’bureaukrati’ er sat i verden for, at vi kan opnå brugbar viden på en måde, der er sikker for patienterne.

Det er vores alle sammens garanti for, at ingen lider unødig last, når ny medicin skal afprøves, og at forsøgsdata ikke går i glemmebogen, hvis ny medicin viser sig ikke at virke.

Når sundhedsministeren kalder ovenstående for unødigt bureaukrati, så glemmer hun, hvordan forholdene var for få år siden. Vi skal ikke længere tilbage end 1960’erne, hvor vi havde skandalen med Thalidomid – et lægemiddel, der blev anvendt til at dæmpe kvalmen hos gravide kvinder og kunne fås i håndkøb i Tyskland.

Det viste sig desværre, at Thalidomid skadede det ufødte barn. Det førte til svære misdannelser af lemmerne og dødfødte børn.

Som følge af Thalidomid-skandalen blev der i flere lande strammet op på reglerne omkring godkendelse og anvendelse af medicin. Selv samme regler, som sundhedsministeren nu kalder unødigt bureaukrati.

Økonomi over sundhed

Sundhedsministerens iver for at få medicinsk cannabis på markedet har været stor. Det fik forsøgsordningen på tegnebrættet i 2016, og denne blev så lanceret i starten af 2018.

»For mig var det vigtigt at få hastighed i det, hvis vi skulle være i front på det her og få investeringerne til at ligge i Danmark,« udtaler sundhedsministeren.

Jeg synes netop, at forsøgsordningen bærer præg af et økonomisk incitament mere end et ønske om bedre patientbehandling.

Ordningen opsamler ikke data på effekten af medicinen, og når sundhedsministeren udtaler, at ordningen er en succes, så er det baseret på antallet af læger, der udskriver medicinen – ikke på, hvor mange der reelt får gavn af behandlingen. Siden hvornår har det i sig selv været en succes, at vi udskriver meget medicin?

At politikere sætter økonomi over patienternes ve og vel, overrasker mig dog ikke, for det er en trend, vi generelt ser i sundhedspolitik, hvor man for eksempel ser nedsat indlæggelsestid som et succeskriterium, frem for at se på om patienterne faktisk er raske, når de forlader hospitalet.

Og når vi i disse tider nedlægger sengepladser og fyrer plejepersonale for at dække det stigende medicinforbrug, bør vi så i det mindste ikke sikre os, at medicinen har den ønskede effekt?

Det er at spille hasard med befolkningens penge, og var sundhedsministeren gæst i tv-programmet Luksusfælden, ville eksperterne ryste på hovedet.

Den viden, vi mangler i dag, havde vi haft, hvis sundhedsministeren tilbage i 2016 havde bedt dem, der lukrerer mest på medicinsk cannabis om at betale for, at produkterne blev undersøgt. Her tænker jeg på det danske landbrug.

Men hvad nu hvis forsøgene viste, at medicinen ikke virkede som tiltænkt? Så var der ingen penge til dansk landbrug og ingen nemme stemmer ved næste valg til Ellen Trane Nørby. Så hellere undlade at undersøge effekten og lægge ansvaret over på andre.

Sundhedsministeren vil nemlig ikke tage ansvaret på sine skuldre ved at gå ind for, at cannabis skal legaliseres, så viser det sig senere hen, at noget går galt, ja, så er det patienterne og lægerne, der er taberne.

Jonathan Vela er smerteforsker og læge i hoveduddannelse til reumatolog

Et halvt år efter, at en forsøgsordning med medicinsk cannabis er trådt i kraft, er fronterne mellem lægerne og sundhedsministeren trukket skarpt op. Læger og forskere advarer imod at lade sig styre af folkestemninger, efter at ministeren i sidste måned udtalte, at videnskaben på dette felt er bagud i forhold til befolkningen
Læs også
En hampmark på Møllerup Gods på Djursland.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjørn Pedersen
  • Flemming Berger
  • ingemaje lange
  • Peter Andersen
  • Olaf Tehrani
  • Peter Tagesen
  • Anne Eriksen
  • lars søgaard-jensen
  • Grethe Preisler
  • Gunilla Funder Brockdorff
  • Morten Wieth
Bjørn Pedersen, Flemming Berger, ingemaje lange, Peter Andersen, Olaf Tehrani, Peter Tagesen, Anne Eriksen, lars søgaard-jensen, Grethe Preisler, Gunilla Funder Brockdorff og Morten Wieth anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

At trække Thalidomid-kortet er for mig at se det samme som at trække nazi-kortet i en anden sammenhæng. Hvem tror du skræmmer ?

Jan Boisen, Thomas Corydon, Carsten Wienholtz, Tue Romanow, Anne Eriksen, Søren Bro, Trond Meiring, Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Man kan overhovedet ikke sammenligneThalidomid med cannabis.
Det svarer til at sammenligne en ildebrand med en føntørrer.

Markus Hornum-Stenz, Anders Sørensen, Thomas Corydon, ingemaje lange, Carsten Wienholtz, Tue Romanow, Anne Eriksen, Trond Meiring, Torben K L Jensen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Men trods alt er det også skræmmende, at politikerne ikke stoler på faglige vurderinger og undersøgelser - det er en uheldig tildens, som DESVÆRRE er set og brugt i mange politiske beslutninger . Fx. Landbrugpakken osv........

Ligeledes er - "Ordningen opsamler ikke data på effekten af medicinen, og når sundhedsministeren udtaler, at ordningen er en succes, så er det baseret på antallet af læger, der udskriver medicinen – ikke på, hvor mange der reelt får gavn af behandlingen. Siden hvornår har det i sig selv været en succes, at vi udskriver meget medicin?
At politikere sætter økonomi over patienternes ve og vel, overrasker mig dog ikke, for det er en trend, vi generelt ser i sundhedspolitik, hvor man for eksempel ser nedsat indlæggelsestid som et succeskriterium, frem for at se på om patienterne faktisk er raske, når de forlader hospitalet." - vel et alvorligt problem , som "folket" bør interesser sig for.

Flemming Berger, Finn Bendixen, Eva Schwanenflügel, ingemaje lange, Tue Romanow, Ole Frank, Mogens Holme, Marianne Stockmarr, lars søgaard-jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Det ser nu også lidt ud til at visse eksperter har en refleks, der siger "I'm against it", bare de hører ordet cannabis, det samme gælder forsøg med mikrodoser af f.eks. LSD, stoffernes historie alene giver tilsyneladende denn reaktion, selv om man visse steder synes at kunne se at de har en effekt på visse sygdomme. Det betyder jo ikke, at man skal være kritikløs, men måske heller ikke så snævertsynet at man bare afviser på forhånd.

Eva Schwanenflügel, Ole Frank, Trond Meiring, Jacob Schmidt og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

@ Jonathan Vela "I interviewet kalder sundhedsministeren nemlig medicingodkendelsesprocessen for »unødigt bureaukrati«, og hun ser det som et problem, at læger modsætter sig at udskrive medicin, hvor hverken effekter eller bivirkninger er veldokumenterede."
Men læger udskriver med stor fornøjelse mange andre præparater, der er sundhedsskadelige. Det ser ud til, at mange læger vælger den nemme løsning.
Desværre har jeg set mange mennesker, der er blevet både fejl- og overmedicineret af læger. Så træk lige vejret!

Jeg er på ingen måde tilhænger af Ellen Trane Nørby!

Thomas Corydon, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Marianne Stockmarr, Anne Eriksen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
lars søgaard-jensen

Thalidomid blev i sin tid opfattet som heelt uskadeligt; men .....
Nogle betragter i dag cannabis som heelt uskadeligt uden den fornødne evidens ud over henvisning til historien og kasuistiske beretninger. Skal mine skattekroner (som jeg iøvrigt betaler med glæde!) bruges ser jeg gerne at kvalitet, positive og negative effekter er så grundigt udredte som muligt, samt at der foretages en rimelig afvejning (det politiske aspekt!) af alternative og måske bedre anvendelsesmuligheder af disse. Det gælder fra cannabis til F35-kampfly.
I denne sag springer man helt over en faglig evaluering af effekterne til de gustne politiske overvejelser.

Flemming Berger, Finn Bendixen, Peter Andersen, Mogens Holme og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar

Det danske sundhedsvæsen er en rigid, reaktionær størrelse i forhold til at væld af lande, hvor man ikke har noget imod konkurrence med kemien.
At sammenligne med Thalidomid, et syntetisk produkt er for langt ude, hvis den "medicinske cannabis" bliver lavet med alle naturlige stoffer, så overhaler det enhver kemi. Man ynder at bruge ordet "hash" for at sammenligne :)
Fra udlandet (man skal jo kun forske i DK - på dansk, ellers er der ingen beviser) er der utallige gode eksempler på ikke alene smerter, men også sygdomme, der bedres.

Næste Thalidomid historie bliver sandsynligvis HPV vaccinen, men den vil man heller ikke have ordentligt undersøgt. Bliver sammenlignet med vacciner generelt, hvilket er som pærer og æbler...

Birgitte Olsen, Thomas Corydon, Heidi Larsen, Eva Schwanenflügel og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

"Som læge og forsker finder jeg sundhedsministerens udtalelser dybt foruroligende. Jeg interagerer selv med det ’bureaukrati’, som sundhedsministeren nævner, og før jeg kan udføre medicinske forsøg på patienter, skal jeg have tilladelse fra bureaukratiet."
Jeg er dybt foruroliget, hvis denne artikel er skrevet af en seriøs forsker.
Umiddelbart vil jeg tor, at Jonathan Vela er ansat af medicinalindustrien til at forske for netop medicinalindustrien.

Et typisk forsøg på at lade autoritet trumfe såvel evidens som erfaring.

Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Trond Meiring og Frederik Rytzel anbefalede denne kommentar
Christian Lucas

ENT er en dårlig minister, med eller uden cannabis.

Jeg kan kun tale for mig selv, og har man svær gigt er (god) cannabis utvivlsomt lindrende.

Eva Schwanenflügel og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Peter Tagesen

Jens J. Pedersen

Bureaukratiet - med alle dets fordele og ulemper - er med til at undgå, at slangeolies egenskaber blåstemples blot fordi pøbelen synes det er et fantastisk middel mod PTSD, sukkersyge og endda bumser i ansigtet!

Frederik Rytzel

Fint formuleret, Peder.
Jonatan Velas indlæg forudsætter at Lægemiddelstyrelsens medicingodkendelsesproces er den eneste kilde til viden om virkning og bi-virkning af diverse behandlinger.
Dette er selvfølgelig sandt for syntetiske nyskabelser a la Thalidomid og nok langt de fleste nyere medikamenter i øvrigt.
Men det er slet ikke tilfældet for Cannabis hvor der eksisterer en ganske enorm mængde data, om brug/misbrug, virkning/bi-virkning mv.

Jan Weber Fritsbøger, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

Virkningsløs cannabisbehandling udgør et etisk problem. De forrykte apotek-priser på cannabisprodukterne medfører desuden et økonomisk problem. Det har Jonathan Vela
helt ret i.

Frederik Rytzel

Hvorfor købe cannabis-produkter til sindsyge overpriser på apoteket?
Cannabis vokser fint i vinduskammen og olien kan man selv koge.

Hvis jeg selv måtte fremstille medicinsk cannabis, ville jeg gøre sådan:

50 gram pot i dyb bradepande jævnt fordelt på bagepapir i ovn uden blæs 115 grader 40 minutter dækket med sølvpapir.
Hæld i gryde med 1 bøtte kokosolie
2-4 timer ved 100 grader (trin 1 til sidst).
Filtrer gennem dørslag ned i stor skål. Tryk forsigtigt olien ud af blomsterne med en spiseske.
Filtrer olien gennem dobbelt ostelærred i kaffetragt ned i stort sylteglas.
Dosering 1 - 2 ml

Flemming Berger, Mike Statene, Trond Meiring og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Men læger udskriver med stor fornøjelse mange andre præparater, der er sundhedsskadelige. Det ser ud til, at mange læger vælger den nemme løsning.
Desværre har jeg set mange mennesker, der er blevet både fejl- og overmedicineret af læger. Så træk lige vejret!
Skriver Jens J. Pedersen. Helt rigtigt!!
Enhver der har fået medicin og som orker at læse indlægseddelen bliver noget forskrækket. Det uhyggelige er at de bivirkninger der eksempelvis beskrives som uhyre sjældne ofte er særdeles almindelige. Problemet er at de aldrig bliver indberettet af lægerne. Da jeg lå på hospitalet og kedede mig fik jeg simvastatin, jeg læste indlægsseddelen og her stod det ikke var så godt sammmen med verapamil. Jeg fik begge dele. Jeg gjorde naturligvis opmærksom på dette og blev mødt med et: Nåh for Sørensen, så prøver vi noget andet. Hu hej. Og der var masser af tid. Læger udskriver det medicinalindustrien laver. Cannabis er i alle tilfælde ikke så farlig som meget andet vi lystigt får proppet i halsen.

Jan Weber Fritsbøger, Thomas Corydon, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Jeg kan godt forstå, at læger gerne vil have dokumenteret effekten af behandlinger og, at der også gælder hensyn til patientsikkerhed mv.

Men jeg forstår ikke helt, at problemstillingen om Thalidomid skal drages ind i debatten. Hamp gror vildt i naturen, og nogle dyr ernærer sig ved planten. Hash har været brugt og misbrugt, som rusmiddel i måske årtusinder, og der er stadig en udbredt brug af stoffet.

Så de virkninger og ricisi der er forbundet med aktiv stofferne burde være erkendt i langt højere grad end tilfældet var mht. Thalidomid

Iøvrigt kunne man jo fremdrage, at LSD blev brugt i en periode i psykiatrien og, at der efterfølgende kom en række erstatningssager, men det er en anden snak.

Medicin har bivirkninger tit og ofte. I f.eks. psykiatrien anvender man medicin velvidende at der kan være endog meget alvorlige bivirkninger, hvis man skønner medicinen nødvendig - eller hvis den lægelige vurdering er, at den negative effekt af medicinen mere end opvejes af den gavnlige virkning for patienten

Det deler jo åbenbart vandene blandt læger mht. medicinsk cannabis. Men Thalidomid var et et dårligt eksempel, at trække frem

Frederik Rytzel, Anne Eriksen, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Colin Bradley

Uden at være videnskabeligt er Ellen Trane Nørby nok rimelig sikker i sin sag om at cannabis er så harmløs at det er ok at afkriminalisere det. Der er jo millioner af mennesker der har brugt og bruger det dagligt gennem næsten et halv århundrede. Ikke en eneste er direkte død af indtagelse af cannabis mig bekendt. Modsat de fleste medicinske præparater man kan få ordineret eller købe over disken. Det er fuldstændigt ud i hampen at sammenligne cannabis potentielle ukendte farer med dem af Thalidomide. Dens meste alvorlig bivirkning er nok at den kan, hos nogen, forårsage eller trigge en svær og vedvarende psykose. Det er selvfølgeligt alvorligt nok, men mon ikke det gælder kun for den euforiserende non 'medicinsk' variant?

Når det er sagt så har lægerne selvfølgelig den uimodsigelige point at, så længe videnskaben ikke kan dokumentere en sundhedsgavnlig effekt af stoffet, hvorfor skal læger så overhovedet blandes i ordinering at det? Hvis cannabis er harmløs - hvad man må formode Ellen Trane Nørby er overbevist om det er - hvorfor så ikke bare afkriminaliserer det og lade folk selv om de vil anskaffe og bruge det, hvis de synes det hjælper? Regionen/Kommunen skal selvfølgelig ikke hæfte for prisen af stoffet indtil og hvis det bliver et godkendt lægemiddel. Er det fordi damen vil gardere sig mod ansvaret for hvis der trods alt går noget galt?

Anne Eriksen, Jan Boisen, Frederik Rytzel og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Markus Hornum-Stenz

Der er massiv forskel på om medicinalindustrien fremstiller en ny kemisk forbindelse og de krav man skal stille til at sende den slags produkter i omløb og så at give folk lovlig mulighed for at tage cannabis eller andre naturprodukter.
Hvorfor pokker går man ikke bare kosttilskudsvejen i stedet? Hvorfor skal der være så stor forskel på at købe fx perikon som alternativ til lykkepiller og at købe cannabisolie som alternativ til smertestillende medicin?

Thalidomid skræmmeeksemplet er nærmest pinligt at drage frem.
Hvis der var konsekvenser i nærheden af dette med cannabis, så havde vi nok set dem for længst, mon ikke?

Anne Eriksen, Jan Boisen, Frederik Rytzel og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Frederik Rytzel

Colin Bradley,
Jeg kender et par stykker der har været gennem kortere 'hash-psykoser'.
I begge tilfælde blev læge og behandlingssted informeret om hashen, der blev registreret som årsag.
Mens de andre stoffer; syre-trip for den ene og et jævnligt coke-forbrug for den anden, blev fortiet.

Det er min vurdering at det ofte går sådan når unge anmelder bad-trips og ubehagelige bivirkninger til myndighederne.

@Søren Kristensen. Jeg lo, da jeg så dit skriv, jeg har lige i forgårs vist min søn W.C. Fields klassikeren "that fatal glass of beer". Goodnight Chester.

Lars Christensen

Endnu en læge der er helt bagude i forhold til den videnskab der bedrives i udlandet, tsk tsk...