Kronik

Det er EU, der gør de danske klimaambitioner mulige

Hvis Danmark stod uden for EU og bare vedtog vores egne klima- og miljøregler, ville vi – på grund af udfordringernes grænseoverskridende karakter – have mindre indflydelse på fremtiden, end vi får gennem EU
EU-systemet er en effektiv håndhæver, fordi samarbejdet også binder landene juridisk. Det var eksempelvis EU-Domstolen, som i april stoppede Polens omfattende fældning af træer i en af Europas sidste urskove, Bialowieza-skoven.

EU-systemet er en effektiv håndhæver, fordi samarbejdet også binder landene juridisk. Det var eksempelvis EU-Domstolen, som i april stoppede Polens omfattende fældning af træer i en af Europas sidste urskove, Bialowieza-skoven.

Mik Eskestad

16. august 2018

»Vi skal gøre alt, hvad der overhovedet står i vores magt. Det har vi en forpligtelse til i forhold til at give en jord og en verden videre til vores børn og børnebørn, som er i en forsvarlig stand.«

Sådan lød det fra energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) i sidste uge oven på en ny og dyster forskerrapport om klimaets forfatning.

Uanset hvor skrap lovgivning, Danmark måtte vedtage, er vi dog afhængige af, at andre lande engagerer sig i kampen for bæredygtig og grønnere fremtid. Det gælder både på klima- og miljøområdet, og Lilleholt betonede da også betydningen af netop international handling.

Danmark er nemlig ikke suveræn, når det kommer til at bestemme over vores eget klima og miljø.

Selvfølgelig er der områder, hvor vi med nationale love kan gøre en forskel. Men andre steder kan vi vedtage en nok så ambitiøs national lovgivning uden den store effekt, fordi CO2 i atmosfæren, giftpartikler i luften eller forurening i vores farvande ingen grænser kender, men flyder frit ind og ud af Danmark og de andre lande omkring os.

Omkring 85 procent af kvælstoffet i danske farvande stammer fra andre lande end Danmark, og op mod 76 procent af de luftforureningsrelaterede dødsfald i Danmark skyldes partikler fra andre lande.

Derfor giver EU os mere suverænitet – forstået som indflydelse på egne forhold – på klima- og miljøområdet. EU er nemlig vores bedste mulighed for at sikre, at andre lande er med til at løfte de massive udfordringer, som forskningen helt entydigt påpeger.

EU-marked giver muskler

På miljøområdet er det i høj grad lykkedes. Antallet af EU-retsakter er steget kraftigt på miljøområdet de seneste 25 år. Det skyldes især udrulningen af det indre marked, som har medført en lang række miljøstandarder for produktion og varer.

Når varer frit kan bevæge sig rundt i EU, skal der være en sikkerhed for, hvordan varerne er produceret, og hvad de indeholder, så forbrugerne kan føle sig sikre, når de handler.

Med 500 millioner indbyggere giver EU’s indre marked samtidig økonomisk og politisk magt på globalt plan.

Samlet har EU’s medlemslande muskler til at presse de største transnationale virksomheder til at acceptere og indrette sig efter fælles regler for miljø og udledning af CO2. Det er blandt andet sket med direktivet om industrielle emissioner og affaldsdirektivet.

Som en stærk økonomisk magt har EU også kunnet stille grønne krav over for tredjelande, som har ønsket at indgå handelsaftaler med EU. EU har indtaget rollen som en af de mest offensive forkæmpere for at nedbringe CO2-udledningerne – ikke blot ved høje mål om energieffektiviseringer, vedvarende energi og udledninger i medlemslandene, men også ved at gå foran globalt og lægge pres på andre store økonomier.

Gennem EU bliver Danmarks interesser således varetaget globalt med en vægt, som Danmark ikke har alene. Vi har fået indflydelse på standarder og klima- og miljølovgivning, som gælder for en halv milliard forbrugere. Vi har ikke egenrådigt besluttet lovgivningen på området, men har gennem forhandlinger og kompromiser været med til at sikre høje standarder for hele EU.

Samtidig har danske virksomheder haft fordel af, at andre EU-lande har løftet deres standarder op på dansk niveau. Det betyder nemlig, at virksomheder i disse lande nu skal konkurrere med danske virksomheder på lige fod.

Udviklingen har altså både været en gevinst for klimaet og miljøet, men også for konkurrenceforholdene mellem landene og dermed forbrugerne.

Alternativet havde været at tilpasse sig – måske mindre restriktive – regler, som de andre lande havde besluttet, eller miste muligheden for at afsætte varer til vores vigtigste eksportmarked. Man kan derfor argumentere for, at Danmark har vundet suverænitet ved at være med i EU: Vi har både indflydelse og markedsadgang.

Hertil kommer, at EU har mulighed for at sikre håndhævelsen, altså at reglerne rent faktisk efterleves af såvel store som små EU-lande. Samarbejdet binder nemlig landene juridisk både på klima- og miljøområdet. Hvis et land ikke overholder de fælles regler, kan det dømmes ved EU-Domstolen.

Det gør EU-systemet til en effektiv håndhæver sammenlignet med andre internationale samarbejdsorganisationer som for eksempel FN. Det var eksempelvis EU-Domstolen, som i april stoppede Polens omfattende fældning af træer i en af Europas sidste urskove, Bialowieza-skoven.

EU-love hæver standarden

Harmoniseringen af reglerne på EU’s indre marked har undertiden skabt bekymring for, at beskyttelsesniveauet for miljøet ville blive for lavt – at reglerne ville blive vedtaget efter laveste fællesnævner for at få det indre marked til at fungere.

Sådan er det dog langt fra gået. Det har derimod vist sig, at de fælles EU-regler har hævet niveauet for miljøbeskyttelse i mange lande. Og i Danmark – der historisk har haft høje miljøstandarder – har de fælles regler ikke ført til et lavere beskyttelsesniveau.

Faktisk er det fastlagt i traktaten, at al EU-lovgivning skal forbedre miljøet. Der kan ikke indføres ny lovgivning, som sænker allerede gældende standarder.

Miljøministeriets optælling fra 2006 af EU-retsakter på miljøområdet i perioden 1994-2005 viser, at ud af 187 retsakter har 104 ikke påvirket det danske beskyttelsesniveau, mens 81 retsakter har gjort Danmark grønnere (enten som en skærpelse af eksisterende danske regler eller som helt ny regulering).

Blot to retsakter har påvirket beskyttelsesniveauet i negativ retning.

I det ene tilfælde benyttede Danmark sig af EU’s såkaldte »miljøgaranti« til at opretholde det danske niveau. Miljøgarantien giver medlemslandene mulighed for at opretholde nationale bestemmelser, selv om der foretages en harmonisering på EU-niveau, hvis det begrundes i miljøbeskyttelse.

Miljøministeriets optælling dokumenterer, at niveauet i EU i langt de fleste tilfælde ligger samme sted som i Danmark – eller højere. Hertil kommer, at de enkelte medlemslande på flere områder har mulighed for at opretholde eller indføre strengere regler end dem, der besluttes i EU, da reguleringen ofte alene fastsætter minimumsstandarder.

Vi vinder suverænitet

Det siger sig selv, at lovgivningen i EU ikke altid falder ud i overensstemmelse med danske ønsker. Det skete eksempelvis ikke i forbindelse med forbuddet mod sprøjtegifte, som påvirker bier. Her var det dog EU – ikke Danmark – som vægtede hensynet til miljøet.

Man bør huske, at det ikke er givet, at Danmark ville styrke klima- og miljølovgivningen nationalt, hvis vi ikke deltog i et forpligtende samarbejde. Vi kunne også vælge at sænke standarderne, sådan som der er bekymring for, at briterne kan finde på, når de forlader EU.

Risikoen ved en national lovgivning er, at standarderne kan ændres til skade for den grønne omstilling, hvis et enkelt land finder det opportunt.

Hvis Danmark stod uden for EU-samarbejdet og i princippet kunne vedtage regler på området præcis efter egne ønsker, ville vi – qua udfordringernes grænseoverskridende karakter – have mindre indflydelse på klimaet og miljøet i Danmark, end vi får gennem EU. Også selv om EU-lovgivningen undertiden går danske ønsker imod.

Det er årsagen til, at Danmark vinder – og ikke mister – suverænitet ved at dele den med de andre EU-lande.

Malte Kjems er kommunikationschef for Tænketanken EUROPA

Polen er blandt de lande, der bremser Europa-Parlamentets klimaambitioner. Her er det kulminearbejdere i Zofiówka-kulminen i den sydlige del af landet.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørn Vilvig
  • Torben Lindegaard
  • Britta B.
Jørn Vilvig, Torben Lindegaard og Britta B. anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Friis

Danmark er et dejlig land, men vi har ganske lille indflydelse over EU beslutninger. EU beslutninger, der ofte er ugennemskuelige og fjerne fra befolkningerne.
Beviset er at skandaler rammer lokalregeringerne, mens EU maskineriet virker urørligt og fremmede. Interessant er vores lokale skandaler iscenesat af uenigheder imellem partierne og i partierne. I Brussels er det loyalitet overfor systemet, der betyder alt. EU undersøger modstandspartiernes regnskaber og stresser disse partier pga mindre fejl, mens meget spild og svindel ofte fejes ind under gulvtæppet.
Hvem kender f.eks. Manfred Weber? Gianni Pittella? Hvor mange EU kommissærer kan du nævne?Vi giver op - og efter - overfor EU, da der ikke er et alternativ. EU har monopol.
Det er fandme uhyggeligt.

Hvis vi flyttede vores nettobidrag til EU over i dansk klima og energiforskning, kunne vi blive førende inden for området, og når vi skaber noget rigtigt og godt på klimafronten, behøver vi ikke EUs bureaukrati og lovjungle til at udbrede de rigtige og gode tiltag. Det gode eksempel er altid stærkere end de mange store ord. Vi skal prioritere videnskab over politik, hvis vi vil gøre en forskel.

Alvin Jensen, Flemming Berger og Michael Friis anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

”Danmark er nemlig ikke suveræn, når det kommer til at bestemme over vores eget klima og miljø.” Desværre er Danmark heller ikke suveræn, når det gælder om at afsætte offentlige penge til genopretning af miljø og klimabalance. Den suverænitet har vi afgivet til EU. Bl.a. derfor får f.eks. Alternativet problemer med at finansiere alle deres gode intentioner, hvis de får magt. At EU giver os mere suverænitet er en kortslutning, som bunder i en blindhed overfor EU's økonomiske politik. Desvære er denne idealistiske blindhed udbredt. Matte Kjerns fokuserer på lovgivning og regler, samtidig med at han ignorerer den økonomiske politik, som i sidste instans er afgørende for det miljøpolitiske råderum.

”Med 500 millioner indbyggere giver EU’s indre marked samtidig økonomisk og politisk magt på globalt plan.” Problemet er, at EU er i fuld sving med at nedbryde denne potentielle magt. Pga. den meninsgløse austerity politik sakker EU bagud i forhold til USA, hvor man har været mere villige til at pumpe offentlige penge ud i økonomien. Men mht. statslige miljøpolitiske initiativer er det den statsstyrede økonomi i Kina, som er i fronten – ikke de 'frie markeder' i EU og USA.

Men det kan ikke bortforklares, at EU på det miljømæssige område i nogle tilfælde har været mere progressiv end Danmarks nuværende regering – og f.eks. Polen, hvor den miljømæssige bevidsthed kan ligge på et meget lille sted. Der skal meget lidt til at overgå den danske regering på det miljømæssige område. Og uanset hvor mange muskler EU har, gav EU efter for Monsantos pres for at fortsætte forbruget af glyfosat.

Alvin Jensen, Torben K L Jensen, Flemming Berger, Michael Friis, Torben Skov og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar

Der er ikke tilstrækkelig klarhed over klimaproblemerne - i hvert fald ikke sådan, at vi almindelige mennesker kan overskue situationen.
Og dermed kan der ikke opnås bred tilslutning til de rette beslutninger.
EU bør snarest muligt rette op på denne mangel!

jens christian jacobsen

Nu kan man jo altid ændre miljølove i DK så vi herhjemme håndhæver strengere standarder end i resten af EU. Hvorfor er det ikke i orden?
Mere mindre - eller mindre mere?

Lars Bo Jensen

Venstre har opfundet begrebet 'overimplementering' som de brugte flittigt da Thorning regeringen på nogle punkter gik lidt videre end EU's minimumsregler.
Før EU overtog reguleringen var Danmark faktisk førende i miljøpolitiken på flere områder, når der diskuteres miljø i folketinget, hedder det nu 'det må EU tage sig af'.