Kommentar

Finansbranchen skal selv gøre op med grådigheden

Selvfølgelig kan man ikke lade mennesker bestemme deres egen løn selv. Det er utroligt, at nogle stadig finder det helt naturligt, at det fortsat sker i topstillinger
3. september 2018

Ingen er mere end en million kroner værd.

Lønninger afspejler på ingen måde de reelle værdier, som den enkelte medarbejder skaber eller tilfører den virksomhed, vedkommende arbejder for.

Forskellen på lønniveauer er udelukkende et anakronistisk levn fra en tid, hvor hieraki og grådighed var et overlevelsesværktøj og en norm i samfundet. Når ansatte selv får lov at medvirke til at fastsætte egen løn, som det så ofte sker i topstillinger i såvel det offentlige som i det private, rammer vi nogle ofte helt groteske satser, der kun legitimeres ud fra det ene argument, at ’de andre også gør det’.

Offentlige chefer kan fyres for derefter at blive genansat med en udløst bonus, og i det halvoffentlige kan ledere tjene bonusser på trecifrede millionbeløb på privatisering af statslige virksomheder. Hvordan lønninger har kunnet udvikle sig til at være så tåbeligt differentierede, står hen i det uvisse.

Skulle jeg endelig vurdere folks værd på arbejdspladsen, ville jeg gøre det ud fra nytte- og samfundsværdien af den enkeltes indsats, inspireret af bogen Pseudoarbejde af antropolog Dennis Nørmark og filosof Anders Fogh Jensen. Så hvis du primært arbejder med projektansøgninger eller projektevalueringer, kan du godt regne med en rutschebanetur i min bog.

Det er i mine øjne en kejser uden klæder på, der viser sig i al sin utildækkede grådighed, når man i bankernes årsrapporter kan læse, hvor smældfede honorarer og lønninger bestyrelser og direktioner tiltænker sig selv.

Grådighedsghetto

Mange kender følelsen af at skrive en ekstra kilometer på kørselsfradraget eller trække en kvittering fra i skatteregnskabet på noget, som måske i virkeligheden var mest til privat brug.

Og gæt engang: Hvis vi alle blev stillet i det dilemma anonymt at skulle honorere en medarbejder på arbejdspladsen med lidt ekstra i år, ja, så ville de fleste vælge sig selv. Sådan føles grådighed. Som en lille lækker ’fordi-jeg-fortjener-det!’.

Det er ganske naturligt. Grådighed. Derfor er vi nødt til at stille nogle forhindringer op, som kan begrænse den egenskab. Man kan selvfølgelig ikke i det 21. århundrede lade mennesker bestemme deres egen løn selv. Det er utroligt, at nogle stadig finder det helt naturligt. Det sker fortsat i bankerne. Og nogle måler menneskers værd ud fra, hvor meget de tjener.

Det er middelalderligt. Muligvis rart for de mennesker, der er en del af det system, men når de samtidig begynder at klumpe sig sammen i ghettoer som for eksempel ved Strandvejen og i Klampenborg, så signalerer det, at de ikke har tænkt sig at være en del af samfundet og helst ser, at forskellige regelsæt gælder for forskellige befolkningsgrupper.

Her bør alle alarmklokker ringe.

Lad branchen forandre sig selv

For at komme problemet til livs ville det nemmeste vel være at lovgive om lønniveauer i Danmark, der historisk set har været et af verdens mest lige lande.

Men mest effektivt ville det være, hvis hver enkelt grådiglønnet selv indser fejlen og beder sin virksomhed rette den. Jeg forestiller mig ikke, at nogen virksomhed i Danmark ville modsætte sig et ønske fra en ansat om reduceret løn eller måske rettere: en løn på linje med virksomhedens øvrige ansatte.

Men det er ikke nemt at gøre det rigtige, så derfor tror jeg, at 500 dage vil være en lidt mere overskuelig horisont i forhold til at skulle tilpasse sig et helt normalt liv sammen med os andre.

Derfor har jeg startet borgerinitiativet 500 DAGE, som blev sat i søen den 10. august. Initiativet er en opfordring til den danske finansbranche om at forbedre sin opførsel, inden 500 dage er gået, det vil sige inden den 1. januar 2020.

Essensen med initiativet er, at forandringerne ikke kommer af en shitstorm. Det er branchen selv, forbedringerne skal udspringe af. Mit håb er, at det simpelthen vil fungere som en intern konkurrence i branchen hen mod bedre etik.

Det vil – i mine øjne – være langt stærkere initiativer, når de kommer indefra. Desuden vil hvert enkelt lille initiativ i retning af bedre bank eller mere sund fornuft i bonusser, gebyrer med videre føre til en lavine af forbedringer, som jeg – helt ubeskedent – håber på, at 500 DAGE kan føre med sig.

Som kunder vil vi aktivt følge med i de 500 dage, og mange kunder står klar til at kaste sig over de pengeinstitutter og måske også politiske partier, der kan melde ud med de stærkeste moralske forbedringer af fremtidens finans.

Et af de områder, der kan gøres noget ved, er de abnorme lønninger i finansbranchen. Men det gælder såmænd også for andre brancher, for eksempel advokaterne – men mon ikke de vil følge trop, hvis andre forbedrer sig?

Chresten H. Ibsen, lagermand og formand for Fair Bidragssats

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Maria Jensen
  • Morten Lind
  • Chresten Ibsen
  • Torben K L Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Oluf Husted
Maj-Britt Kent Hansen, Maria Jensen, Morten Lind, Chresten Ibsen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kære Chresten H. Ibsen,

Tak for debatten om ekstreme lønninger og forslaget om frivillig bedre opførsel de næste 500 dage.

Mit forslag: De samme advokater og finanschefer offentliggør deres årsopgørelser, flere år bagud, så vi alle kan se, om deres (løn)indkomst er blevet "hvidvasket" før skatteberegning.

Alle der IKKE følger denne idé frivilligt, kan forvente kundeflugt, senest 1. jan. 2020.

Katrine Damm, Chresten Ibsen, Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@ Oluf Husted
Jeg tænker på, om det kunne gennemføres ved lov, at alle lønninger m.m. over et vist beløb skal være offentligt synlige.
Hvem andre end eliten kan være imod det? ; - )

Katrine Damm, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel og Oluf Husted anbefalede denne kommentar

@ Arne Thomsen,
Det har været mit forslag, til forenkling og åbenhed, siden 1989, at Danmark genindfører de "Åbne Skattebøger", for alle, vi afskaffede sidst i 1950'erne.

Samt lod forbrug af skadesforsikringer (Bredeste Skuldre) være det progressive element i skatteinddrivelsen, læs min 2008 udgave her:
http://whistleblowers.dk/live/skattereform.php

Carsten Wienholtz og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Branchen selv vil aldrig forbedre sig. Vi er nødt til at stille nogle forhindringer op, som kan begrænse tag selv bordet. Man kan selvfølgelig ikke i det 21. århundrede lade mennesker bestemme deres egen løn selv. Alle forandringerne kommer af en shitstorm, ved krav nedefra, ved sociale bevægelser, ved NGO'er, eller ved borgerinitiativer. Der skal en social revolution til.

Essensen i at appelere til de grådige, gennem frivilighedsprincippet: Det var det som Kristian Jensen (V) indførte i Skat; virksomhederne kunne selv afgøre, hvor meget de syntes de ville betale i skat. Det var frivilighedsprincippet som var grunden til at Skat gik ned.

Tyve års bevidst dekonstruktion af Skat medførte en total nedsmeltning. http://www.dr.dk/nyheder/penge/skat-medarbejdere-det-er-alt-nemt-virksom...

"Daværende skatteminister Kristian Jensen (V) i 2007 fremlagde den nye indsatsstrategi for Skat med overskriften: Mindre kontrol, mere vejledning”. "Det er forældet og gammeldags at tro, at man alene løser Skats opgaver med at få den rigtige skat ind, ved at ansætte flere kontrollanter. Jeg tror, man kommer meget længere ved at uddanne borgere og virksomheder i at betale deres skat, siger han".

"Skats egne tal viser, at de årligt kun kontrollerer tre procent af de virksomheder, der er i Danmark. Og ifølge Skats egen undersøgelse, er der fejl i skatten hos over halvdelen af virksomhederne i 2012. Hver tiende virksomhed snyder ifølge undersøgelsen bevidst. Groft sagt kan virksomheder i et eller andet omfang afregne, angive og betale det, de har lyst til".

"Flere medarbejdere, som DR Fakta har talt med, mener, at der er en direkte sammenhæng mellem de mange nedskæringer i Skat og den manglende kontrol af virksomhederne".

Bankerne fremlægger kun de fakta som bevirker at journalister og borgerne drager de forkerte konklutioner, og politikernes misbrug af magt kommer vel efterhånden ikke som nogen overraskelse?

Det handler ikke kun om bankernes ansvar, men også om politikere som med vilje har skabt tilstande som inviterer til misbruget. Det handler om en ideologisk kamp om pengene, det handler om grådighed, finansvæsenet har hichjacket det politiske system og skriver selv lovene.

Hans Larsen, Rasmus Knus, Steen K Petersen, Chresten Ibsen, Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen, Oluf Husted og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Tak for kommentarerne. Jeg tror nu stadig på, at en sund konkurrence på samfundsansvarlighed, etik og moral er sundest og mest holdbar i længden. Desuden koster det intet at sætte i gang og bakke op om.

Det bedste i min erfaring er at fortælle folk sandheden, at deres arbejde ikke er fem potter pis værd, og at man foragter deres position i aristokratiet. At tro forandringen kommer indefra er himmelråbende naivt. Ingen magthavere nogensinde har ladet sig omstyrte frivilligt. De skal altid pilles ned af en modmagt. Og modmagten, det er os - og vores kritiske sans.

Christian Nymark, Michael Waterstradt, Lise Lotte Rahbek, Egon Stich, Oluf Husted og Maria Jensen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Masser af mennesker tjener mere end 10 millioner kroner om året uden at have ansatte, hvordan kan man sige de ikke er deres løn værd?

Henrik Brøndum: Vil du venligst definerer begrebet "Tjener"? Jeg er ikke helt sikker på, at du kender den rette betydnig af samme?

Henrik Brøndum

@Egon Stich

Ok, fiktivt eksempel på en sportsstjerne: 5 millioner i løn fra klubben og 5 millioner i sponsorhonorarer, altså tjener han 10 millioner?

Det havde jo været dejlig enkelt, hvis markedet sørgede for, at alle fik løn som fortjent.
Sådan forholder det sig imidlertid ikke.
Direktører i diverse bestyrelser giver rundhåndet lønforøgelser og bonusser til hinanden (mens de ihærdigt forsøger at bilde os andre ind, at man – beklagelig vis – må bøje sig for markedskræfterne) og ofte belønnes objektivt samfundsskadelig eller ligefrem svindelagtig virksomhed lige så godt som eller bedre end ærlig, produktiv og gavnlig.
Eksempelvis er den klima-ødelæggende olieindustri den bedst indtjenende overhovedet, og mange i den finansielle sektor tjente styrtende på at sælge værdiløse derivatertil bl.a. pensionsselskaber efter først at have købt rating-bureauer til at give produkterne ’Triple A’ osv.

Egon Stich, Chresten Ibsen og Oluf Husted anbefalede denne kommentar