Læserbrev

Finansministeriets forsvar for regnemodellerne er enøjet

Skiftende regeringer har gennem de seneste femten år prioriteret over 50 milliarder kroner i indkomstskattelettelser – og allermest til de rigeste. Det skulle, jævnfør »dynamikken«, have løftet arbejdsudbud og arbejdstid
21. august 2018

Finansminister Kristian Jensen (V) og departementschef Martin Præstegaard forsvarer ihærdigt det faglige grundlag for Finansministeriets kritiserede regnemodeller med trylleformularen, at regneprincipper ikke bør dikteres af politikere.

Men i Information den 10. august forklarer tidligere topembedsmænd i Finans- og Økonomiministeriet, at de dynamiske effekter af skattelettelser blev indarbejdet efter pres fra daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen. Og genindført efter Foghs indtog i Statsministeriet i 2001.

Ifølge Det Økonomiske Råds forårsrapport fra 2017 er regnemodellen ubalanceret, da der ikke indregnes dynamiske effekter af offentlige investeringer, mens der indregnes dynamiske arbejdsudbudseffekter, når skatter og afgifter lempes.

Ministeriets økonomfaglige krav for at rette op på denne ubalance er krav til evidens og dokumentation fra nye effektstudier af offentlige udgifter og investeringer. Det ligner en syltekrukke. De nordiske samfund er jo levende beviser på offentlige investeringers positive effekt på erhvervslivets produktivitet, konkurrencekraft og økonomisk velstand.

Finansministeriet er mindre nøjeregnende med hensyn til det faglige grundlag for dynamiske effekter af skatte- og afgiftslempelser: Et snævert skattelettelsesstudie fra 1996 med 2.500 deltagere! Et studie, som medforfatter økonomiprofessor Nina Smith selv i dag kalder »gamle resultater«, men som alligevel bruges rundhåndet til alt godt fra havet – eksempelvis effektvurdering af Liberal Alliances velfærdsslagterudspil i 2014. Hvor var evidensen her?

Skiftende regeringer har gennem de seneste femten år prioriteret over 50 milliarder kroner i indkomstskattelettelser – og allermest til de rigeste. Det skulle, jævnfør »dynamikken«, have løftet arbejdsudbud og arbejdstid.

Men er det effekter, vi rent faktisk har set? Virksomhederne råber på mere arbejdskraft, og svaret er ofte et krav om endnu flere skattelettelser.

Der er derfor ikke bare ubalance i modellen, som påpeget af blandt andet Det Økonomiske Råd. Der er også en urimelig ubalance i ministeriets dokumentationskrav for effekterne af henholdsvis skatte- og afgiftslettelser på en ene side samt offentlige investeringer og velfærdsudgifter på den anden side.

Per Christensen er forbundsformand for 3F

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brian Jensen
  • Palle Yndal-Olsen
  • Christian Skoubye
  • Eva Schwanenflügel
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Torben K L Jensen
Brian Jensen, Palle Yndal-Olsen, Christian Skoubye, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu