Folk

FOLK

6. august 2018

Thulesen Dahl

Den hede sommer har ikke været så rig på sommerballoner, men det kan være, det kommer i dag, når DF holder sommergruppemøde i det gule Sønderjylland. Efter burkaforbudssejren må jagten velsagtens gå ind på næste symbolske skydeskive. 

Pernille Vermund

DF’s fremtid står på spil. Efter et valg vil man i regeringssamarbejde. Lykkes det, er den lange rejse fra protestparti til magtelite fuldbragt. På tinge er en restriktiv udlændingepolitik for længst konsensual. Men hvad med udfordringen fra højre flanke?

Steven Seagal

Den afdankede actionhelt blev russisk statsborger for to år siden og deler en passion for kampsport med Kremls stærke mand. Han er nu endegyldigt gået i russisk tjeneste, udpeget som Ruslands særlige udsending i USA med fremme af kulturudveksling som opgave.  

Gérard Depardieu

Helt så lykkelig har tilværelsen som russisk statsborger dog ikke vist sig for en anden falmet gigant. Den franske karakterskuespiller, 70, er blevet sigtet for skattesnyd af de russiske skattemyndigheder og siges nu at overveje udvandring til Algeriet. 

 

 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu